Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2373755_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 781 (MOF alm. del) stillet 20. april efter ønske fra Signe
Munk (SF).
Spørgsmål nr. 781
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del
spørgsmål 583 oplyse, hvilke undersøgelser
af sediment og biota der er foretaget i det område, som påvirkes af forureningen
af farlige stoffer fra Rønland (Cheminova-jordforurening) med henblik på at konstatere
forureningens udbredelse i Limfjorden? Og vil ministeren fremsende et kort, der viser
både det påvirkede område, områder hvor fiskeri (også af skaldyr) er henholdsvis forbudt
og tilladt, samt områder hvor der foretages uddybning af hensyn til sejlads eller anden aktivitet,
hvor sedimenterne forstyrres? Og vil ministeren sende resultatet af den sedimentundersøgelse,
der blev lavet i forbindelse med VVM-undersøgelsen 2001/2 forud for opstillingen
af de otte vindmøller nordøst for
Rønland?”
Svar
Regionens undersøgelser af sediment og biota
Miljø- og Fødevareministeriet har spurgt Region Midtjylland, som oplyser, at man har kendskab til, at
der i 1970'erne, 80'erne og 90'erne blev lavet en række faunaundersøgelser i Nissum bredning.
Ligeledes er der tidligere blevet udført undersøgelser af forurening i sedimentet. Regionen oplyser
desuden, at Syddansk Universitet i perioden 2014-2016 udførte undersøgelser af sediment og fauna i
Nissum Bredning. Resultaterne af undersøgelserne er blevet publiceret tidligere i 2020 som en artikel i
tidsskiftet "Environmental Pollution". Artiklen er vedhæftet svaret som bilag nr. 2 og nr. 2a.
Miljøstyrelsens undersøgelser af sediment og biota
Miljøstyrelsen kan oplyse, at styrelsen ikke har foretaget sedimentundersøgelser af nyere dato langs
Rønland-halvøen. Der blev i 2001 i forbindelse med en VVM-undersøgelse foretaget målinger af
miljøfarlige stoffer i sediment i Nissum Bredning umiddelbart ud for Rønland som vist på kort i
vedlagte bilag nr. 3. Da sedimentprøverne alle er udtaget på en række langs kysten, viser resultaterne
ikke udbredelsen af stoffer i vandområdet. Prøverne blev analyseret for tungmetaller og pesticider,
herunder parathionforbindelser samt HCH, DDT og DDE. Analyseresultaterne viser, at forureningen
med tungmetaller lå under klapvejledningens nedre aktionsniveau (vejledning
9702, 2008).
Sedimentets indhold af tungmetaller var dermed så lavt, at det som udgangspunkt ville kunne
bypasses. Der var et mindre indhold af pesticidrester i sedimentet, som ikke er omfattet af
klapvejledningens anbefalinger.
Der er endvidere foretaget målinger af miljøfarlige stoffer i sediment og biota i Nissum Bredning i regi
af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Sedimentprøver blev i 2008, 2011 og 2018 analyseret
for tungmetaller, organotinforbindelser, bromerede diphenylethere (BDE), PAH, PCB, blødgørere,
phenoler, klorerede pesticider (HCB, HCH, DDT, DDE) samt dioxiner og furaner, mens biotaprøver
.//.
./.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1134: Spm. om den tilgrundliggende risikovurdering er tilstrækkelig for ikke at kræve materiale opgravet tæt ved Rønland testet for forurenet materiale, til miljøministeren
(musling) i 2013 og 2018 blev analyseret for tungmetaller, organotinforbindelser og PAH. Der er for
disse stoffer generelt ikke fastsat miljøkvalitetskrav for sediment og biota, som de målte
koncentrationer kan holdes op imod, og omfanget af data er ikke tilstrækkeligt til, at der ud fra
resultaterne kan drages konklusioner om eventuelle ændringer over tid i koncentrationerne.
Placeringen af NOVANA-målestationerne i Nissum Bredning er vist på kort i det vedlagte bilag nr. 3.
Sedimentprøverne er udtaget mellem 3 og 13 km fra Rønland og biotaprøverne omkring 8 km fra
Rønland. Der kan ikke med resultaterne etableres en sammenhæng til Cheminova-jordforureningen.
Områder hvor der foretages fiskeri
Der er i Limfjorden en række restriktioner for erhvervsmæssigt fiskeri. For hele Limfjorden gælder, at
fiskeri med bundtrawl er forbudt. Fiskeri med snurrevod er tilladt i perioden 15. september
14. april.
Fiskeri af muslinger og østers i Limfjorden er som udgangspunkt tilladt, dog med undtagelse af i
Natura 2000-områder, hvor der skal foreligge en fuld miljøkonsekvensvurdering, inkl. anbefaling om
bæredygtig kvote og arealpåvirkning, før fiskeriet kan foretages. Ligeledes gælder for muslinge- og
østersfiskeriet, at der ikke må fiskes i de udlagte ålegræskasser. For østersfiskeri uden for Natura
2000-områder fastsættes en samlet bæredygtig kvote og områder, hvor kvoten kan fiskes. Fiskeri med
flydetrawl er tilladt i perioden 1. august
31. maj for fartøjer under 14 meter. Fiskeri med skovltrawl
efter brisling inden for 3 sømil er tilladt i perioden 1. oktober
31. april for fartøjer under 17 meter.
Vedlagte kort i bilag 4 viser en oversigt over fiskerireguleringen i Nissum Bredning.
Kystdirektoratets bemærkninger ift. sejlads
Jeg har modtaget følgende svar og vedlagte kort i bilag nr. 5 fra Kystdirektoratet:
”Kystdirektoratet
er ansvarlig for at vedligeholde vanddybden i en række sejlløb i de danske farvande,
heriblandt indsejlingen til Limfjorden ved Thyborøn. For at vedligeholde vanddybden foretages der
ved konstateret behov en oprensning. Ved en oprensning fjernes kun det sediment, der løbende
aflejrer sig over den officielle vanddybde som følge af den vedvarende sedimenttransport langs
vestkysten, som bl.a. lejrer sig i indsejlingen til Limfjorden. Ved ønske om større vanddybder, vil der
skulle foretages en såkaldt initial uddybning, som kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, der er
myndighed for søterritoriet efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet vedligeholder alene aftalte
vanddybder. Hvis der skal ske uddybning, vil det i dette tilfælde være Thyborøn Havn, der må ansøge
og foretage en uddybning. Vedlagte kortbilag nr. 5 viser områder i den Vestlige Limfjord, hvor
Kystdirektoratet normalt foretager oprensning til officiel vanddybde. Oprensning foretages dels i
indsejlingen i Thyborøn Kanal (skraveret) og i Sælhundeholm Løbet. Kortet viser endvidere områder,
hvor der er tilladelse til klapning eller bypass af sediment, henholdsvis Gåseholm og Gåseholm
Bypass.”
Sedimentundersøgelse i forbindelse med VVM-undersøgelsen 2001/2002
Energistyrelsen gav den 19. juli 2002 en godkendelse til opstilling af otte vindmøller ved Rønland,
hvor der forud for godkendelsen blev udarbejdet den tidligere nævnte VVM-redegørelse som
sedimentundersøgelsen er en del af. Energistyrelsen har fremsendt Carl Bro’s notat af 7. september
2001, som er en del af VVM-redegørelsen, og analyseresultater fra sedimentprøverne ses i bilag nr. 6.
./.
./.
./.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2