MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1132: Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-21 fra Bæredygtigt Landbrug om kommentarer til Det Miljøøkonomiske Råds rapport 2021 Dansk klimapolitik frem mod 2030, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21

MOF Alm.del - Bilag 466

Offentligt

d. 6.04.2021

Svar til Bæredygtigt Landbrug

Bæredygtigt landbrug (BL) har i et notat fremsendt til Folketinget

fremsat fem kritikpunkter mod diskussionsoplægget til rapporten

Miljø og Økonomi, 2020.

I notatet svares på de fem kritikpunkter.

Punkt 1: Ekstrem ændring i lækage uden reel begrundelse

BL indikerer, at ændringen i den beregnede lækagerate ikke begrundes i rapporten.

Årsagerne til ændringen i den beregnede lækagerate for landbruget beskrives i boks I.17

på side 74-75 i diskussionsoplægget.

BL spørger, om der er et empirisk belæg, der understøtter, at de angivne udregnede

effekter vil være korrekte.

Der er empirisk belæg for de parametre der er afgørende for størrelsen af landbrugets

lækagerate. Parametre er dog usikre og nogle af dem kan ændres over få år med

betydelige ændringer i den resulterende lækagerate til følge.

Beregninger af lækageraterne i den omtalte boks og lækageeffekterne for landbruget og

de øvrige erhverv i

Miljø og Økonomi 2020

er baseret på to forskellige generelle

ligevægtsmodeller, én for Danmark (REFORM) og én for resten af verden (GTAP). Den

samlede lækagerate afhænger blandt andet af (i) drivhusgasreduktionsmuligheder i

dansk fødevareproduktion, (ii) danske og udenlandske forbrugeres reaktion på dyrere

danske fødevarer, samt (iii) den relative drivhusgasintensitet i dansk landbrug i forhold

til udenlandsk landbrug

Ad i) Drivhusgasreduktionsmuligheder i dansk fødevareproduktion i REFORM-bereg-

ningerne er baseret på ESMARELDA, der er en landbrugssektor model estimeret på

danske data, suppleret med tekniske reduktionsmuligheder som beskrevet i boks I.11,

side 48-49 i diskussionsoplægget og i afsnit 6, side 36-45 i det foreløbige baggrunds-

notat. Her findes henvisninger til den underliggende model-dokumentation mv.

Ad ii) Danske og udenlandske forbrugeres reaktioner på ændrede fødevare priser i

REFORM og GTAP er beskrevet nærmere i notatet,

Effekter på den globale fødevare-

Svar til kritik fra Bæredygtigt Landbrug.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1132: Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-21 fra Bæredygtigt Landbrug om kommentarer til Det Miljøøkonomiske Råds rapport 2021 Dansk klimapolitik frem mod 2030, til miljøministeren

produktion ved en drivhusgasafgift i Danmark.

Her findes henvisninger til de under-

liggende empiriske studier og en sammenligning med et nyere meta-studie der

opsummerer empiriske studier af fødevareforbrug for EU-lande.

Ad iii) Den relative drivhusgasintensitet i dansk landbrug i forhold til udenlandsk landbrug

er baseret på GTAP-databasen. Som beskrevet i boks I.17, side 74-75 i diskussions-

oplægget har den relative intensitet udviklet sig til ugunst for dansk landbrug siden 2004

og udviklingen er gået relativt hurtigt. I beregningerne i

Miljø og Økonomi 2020

antages

denne udvikling at fortsætte men i afsvækket tempo. Denne antagelse er dog usikker og

en beregning i boksen hvor det antages at udviklingen vender illustrerer hvor følsom

lækageraten er for udviklingen i den relative drivhusgasintensitet.

BL angiver, at en forudsætning for den beregnede lækagerate er, at andre lande indfører

tilsvarende afgifter.

Det er

ikke

en forudsætning i beregningerne, at andre lande indfører tilsvarende afgifter

som i Danmark.

Det forudsættes i beregningen, at andre EU-lande vil indføre en drivhusgasafgift i ikke-

kvotesektoren, så drivhusgasudledningerne i ikke-kvotesektoren i disse lande ikke stiger

som følge af klimapolitik i Danmark. Denne antagelse afspejler, at den kommende

klimalov i EU (Green Deal) antages at lægge en bindende begrænsning på ikke-kvote-

sektoren for alle lande i EU. Gennemfører lande uden for EU i de kommende år reelt

bindende klimapolitik vil dette medføre, at lækageraten blive mindre.

Punkt 2: Bruttoværditilvæksten i landbruget er sat alt for lav – ekstraomkostning

på op til flere mia. kr.

BL bemærker, at beregningerne tager udgangspunkt i 2016-data, som var et dårligt år

for dansk landbrug. Ifølge BL betyder det, at opnåelse af 70 pct.-målsætningen kommer

til at fremstå billigere, end den er

Den anvendte model beskriver hele den danske økonomi med udgangspunkt i et fuldt

og konsistent nationalregnskab. Udgangspunktet for beregningerne er data for 2016,

hvilket fremgår af diskussionsoplægget på side 47 og af det foreløbige baggrundsnotat

på side 3. Udgangspunktet i 2016 er valgt, da der for dette år forelå det senest tilgænge-

lige fulde nationalregnskab, da arbejdet blev påbegyndt.

Det er korrekt, at BVT i landbruget i 2016 var relativt lav. BVT i landbruget i 2016 udgjorde

således ca. 15 mia. kr. (kædede værdier), mod et gennemsnit for perioden 2010-19 på

ca. 20 mia.

Den fremskrevne værdi i 2030, som anvendes i beregningerne er ca. 18�½

mia. kr. Opgjort som andel af samlet BVT udgjorde landbrugets BVT omkring 1,1 pct. i

perioden 2010-19, mens andelen i fremskrivningen i 2030 er 0,9 pct. Over en længere

periode har landbrugets andel af samlet BVT været faldende. Fremskrivningen vil blive

nærmere beskrevet i det endelig baggrundsnotat.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, NABP69, BVT, 01000 landbrug og gartneri.

-2-

I forhold til de samfundsøkonomiske beregninger er en mere afgørende forudsætning

landbrugets overskudsgrad, og denne er heller ikke baseret på et enkelt års data, men

på et gennemsnit over tid.

I beregningerne er landbrugets (og alle øvrige branchers) overskudsgrad (modelteknisk

beskrevet som dividender i forhold til produktionsværdi) konkret fremskrevet til 2030 ud

fra historiske data fra perioden 1993 til 2018. Dette er beskrevet nærmere i baggrunds-

notatet. Dermed tages der i beregningerne højde for, at overskudsgraden i de enkelte

brancher i Danmark kan variere væsentligt over tid.

Såfremt modelberegningerne havde taget udgangspunkt i overskudsgrader fra 2016,

ville de beregnede samfundsøkonomiske omkostninger ved at pålægge landbruget en

drivhusgasafgift have været mindre.

Punkt 3: Forudsætter fald i kvælstofudledning på 20.000 tons – undervurderer

prisen med 1,2 mia. kr.

BL nævner, at kvælstofreduktionerne ikke forklares i rapporten.

Det er rigtigt, at årsagen til kvælstofreduktionerne ikke er tilstrækkeligt grundigt forklaret

i diskussionsoplægget. En mere grundig beskrivelse vil indgå i den endelige rapport.

BL nævner, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opnå 70 pct.-målsæt-

ningen med en ensartet drivhusgasbeskatning undervurderes med 1,2 mia. kr. (under-

forstået at reduktionen i kvælstofudledningerne overvurderes).

I beregningerne medfører reduktioner i kvælstofudledningerne en samfundsøkonomisk

gevinst på 1,2 mia. kr. Beregningerne tyder entydigt på, at en ensartet drivhusgasafgift

vil medføre en reduktion i kvælstofudledningerne, hvilket har en samfundsøkonomisk

værdi. Størrelsesordnen af kvælstofreduktionerne og værdiansættelsen af disse er

forbundet med usikkerhed og afhænger af beregningsantagelser. Det kan derfor ikke

afvises, at de samfundsøkonomiske gevinster herved overvurderes. Beregningen kan

imidlertid også undervurdere gevinsten.

Reduktionen på ca. 20.000 ton kvælstof skyldes primært, at produktionen i det

vegetabilske landbrug reduceres med omkring 30 pct., når 70 pct.-målsætningen opnås

via en generel drivhusgasbeskatning. Når den vegetabilske produktionen mindskes

lægges det til grund, at anvendelsen af jord og gødning reduceres, hvilket betyder, at

udledningerne af kvælstof falder. Landbrugets brug af jord og gødning er ikke eksplicit

modelleret i den generelle model for hele Danmarks økonomi, men det antages, at

udledningerne af kvælstof følger faldet i vegetabilsk produktion. Dertil medregnes

kvælstofreduktioner som følge af, at landbruget som reaktion på en drivhusgasafgift vil

benytte tiltag i produktionen, der reducerer både drivhusgas- og kvælstofudledningerne.

Det drejer sig bl.a. om et skifte fra husdyr- til kunstgødning samt anvendelse af nitrifi-

kationshæmmere.

-3-

Reduktionen af kvælstofudledning er usikker, da der ikke foreligger empiriske under-

søgelser, der kan anvendes til at skønne præcist over effekten af så stor et stød til

landbrugets omkostninger. Hvis produktionsnedgangen i landbruget ved en drivhusgas-

afgift bliver mindre end beregnet, vil reduktionen i kvælstofudvaskning og gevinsten

herved også blive mindre end beregnet.

BL indikerer, at det ikke nævnes i rapporten, at produktionen i landbruget reduceres.

Det fremgår af side 68 i diskussionsoplægget, at produktionen og beskæftigelsen i

landbruget falder, når 70 pct.-målsætningen opnås via en ensartet drivhusgas-

beskatning. Beskæftigelsen i landbruget falder med 13.000-15.000 årsværk eller ca. en

fjerdedel.

Punkt 4: Minkproduktionen er udfaset – ekstra omkostninger er ukendt, men

betydelig

BL bemærker, at udfasningen af minkproduktionen ikke indgår i beregningerne, og at

beregningerne derfor overser betydelige ekstraomkostninger.

Det er korrekt, at udfasningen af minkproduktion ikke medregnes i fremskrivningen fra

2016 til 2030. Det er dog ikke korrekt, at dette entydigt gør, at beregningerne

undervurderer de samfundsøkonomiske omkostninger ved at leve op til klima-

målsætningen.

Et rationale for BLs bemærkning kan være, at landbrugets samlede overskudsgrad

stiger, når mink udfases, hvormed de samfundsøkonomiske omkostninger ved at

pålægge landbruget en drivhusgasafgift, stiger. Som beskrevet i BL’s notat gav

minkproduktion underskud i 2016 mod tidligere store overskud.

Dette rationale er isoleret set korrekt, men der er taget hånd om problemstillingen i

rapportens beregninger. Landbrugets overskudsgrad er som nævnt fremskrevet til 2030

ud fra historiske data fra perioden 1993 til 2018. Dermed tages der i beregningerne højde

for, at overskudsgraden i de enkelte brancher i Danmark kan variere væsentligt over tid.

BL påpeger endvidere, at ca. 10 pct. af ammoniakudledningerne i 2016 kom fra mink.

Det er korrekt, at der ikke korrigeres for dette forhold i beregningerne. Imidlertid vil de

minkrelaterede bedrifter og arealer overgå til anden landbrugsproduktion som i baseline

uden CO

-afgiftsregulering også vil medføre ammoniakudledning. Det antages således

implicit i beregningerne, at den produktion, som erstatter minkavlen, vil medføre samme

udledning af ammoniak, som minkavlen hidtil har gjort.

Punkt 5: Beregningerne forudsætter, at EU’s indre marked ikke eksisterer

BL bemærker, at det i beregningerne forudsættes, at kapital og arbejdskraft ikke krydser

grænserne – og at det har den implikation, at folk, der skifter fra andre sektorer til

landbruget får lavere løn.

-4-

Det er korrekt, at der i beregningerne ikke er er taget højde for, at omfanget af

udenlandsk arbejdskraft kan blive påvirket af ændringer i produktionen. Det er

sandsynligt, at antallet af udlændinge beskæftiget i dansk landbruget vil falde når

beskæftigelsen i landbruget falder. Omvendt må der også forventes at komme flere

udenlandske beskæftigede i de danske erhverv, hvor beskæftigelsen stiger. Netto-

effekten på antallet af udlændinge beskæftiget i Danmark forventes derfor at være

begrænset. Af samme grund forventes nettoeffekten på antallet beskæftigede udlænd-

inge i andre lande også at være begrænset. Antagelsen om et uændret antal uden-

landske lønmodtagere i Danmark og i andre lande vurderes ikke at have nævne værdig

betydning for beregningerne, herunder den beregnede lækagerate i landbruget.

BL’s bemærkning om, at folk skifter til lavere løn, når de skifter til landbruget er ikke

korrekt. Beskæftigede antages at beholde sit ”gamle” lønniveau, når de skifter branche.

BL bemærker, at det i ESMERALDA-modellen antages, at bedrifterne ikke køber, sælger

eller bortforpagter jord.

Beregninger er foretaget på REFORM og GTAP-E-modellen og ikke direkte på

ESMERALDA-modellen. Centrale parametre i beregningerne til indeværende kapitel er

ganske vist baseret på EMERALDA, men der er i det benyttede model-setup ikke pålagt

restriktioner eller bindinger svarende til de nævnte.

Referencer

De Økonomiske Råds sekretariat: Effekter på den globale fødevareproduktion ved en

drivhusgasafgift i Danmark, notat.

-5-