L 48 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 12. november 2020

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 48 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 48

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021,

fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2021)

[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]

1. Ændringsforslag

Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar‐

tis og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget har stillet 2

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, RV, SF, EL, LA og Uffe Elbæk

(UFG)) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (V) vil redegøre for sin stilling til

lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (DF) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (KF) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (NB) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐

in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen

ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke‐

partis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, fordi lov‐

forslaget er en opfølgning på den trepartsaftale, der skal

sikre flere praktikpladser, og som den tidligere V-regering

selv stod bag i 2016. Formålet med lovforslaget burde også i

henhold til trepartsaftalen sikre, at der er balance i arbejdsgi‐

vernes uddannelsesbidrag (AUB-systemet).

Derfor er det med utilfredshed, at V, DF og KF konstate‐

rer, at på trods af at vi allerede under behandlingen af lov‐

forslag nr. L 60 om modelparametre for erhvervsuddannel‐

ser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejds‐

giverbidrag for 2020 og justering af det aktivitetsafhængige

VEU-bidrag for 2020 m.v., som blev vedtaget i folketings‐

året 2019-20, jf. lov nr. 1560 af 27. december 2019, gjorde

ministeren opmærksom på, at der fandt – og dermed stadig

finder – en uhensigtsmæssig og lovstridig overopkrævning

sted på ca. 1-1,5 mia. kr. årligt, har ministeren ikke engang

forsøgt at rette op og bringe balance i AUB-opkrævningen

blandt arbejdsgiverne med nærværende lovforslag.

Det er i partiernes optik uacceptabelt, at der hverken tag‐

es højde for den kritik, der er kommet fra de politiske parti‐

er, fra Rigsrevisionen og efterfølgende fra Statsrevisorerne

samt i den diskussion, vi havde i Folketingssalen i forbindel‐

se med behandlingen af lovforslag nr. L 60 (folketingsåret

2019-20), og igen i foråret i forbindelse med fremsættelsen

af nr. B 170 om forslag til folketingsbeslutning om suspen‐

dering af virksomheders betaling til AUB-ordningen i 2020

(folketingsåret 2019-20).

Regeringen lægger altså op til at videreføre det forhøjede

AUB-bidrag, så arbejdsgiverne også i 2021 skal betale 1,2

mia. kr. for meget i AUB-bidrag. Dette sker, selv om rege‐

ringen – efter pres fra bl.a. borgerligt-liberale partier, parter‐

ne og uddannelsesorganisationerne – indgik en trepartsaftale

med arbejdsmarkedets parter i maj 2020, hvoraf det frem‐

går, at der skal etableres et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag,

der træder i kraft i 2021, så arbejdsgivernes AUB-bidrag

fremover skal svare til udgifterne i ordningen. Partierne kan

imidlertid konstatere, at regeringen endnu ikke har taget

de fornødne lovgivningsmæssige initiativer til at sikre et

AX025130

L 48 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 12. november 2020

aktivitetsafhængigt AUB-bidrag i 2021, selv om fristen for

en sådan fremsættelse (senest den 1. december 2020) er ved

at være nået.

Derfor har V, DF, KF og NB stillet et ændringsforslag,

der skal nedsætte arbejdsgivernes uddannelsesbidrag i 2021

med 333 kr. pr. fuldtidsmedarbejder svarende til 700 mio. kr.

for at sikre virksomhederne en betydelig likviditetsindsprøjt‐

ning midt i covid-19-krisen. Med ændringsforslaget vil der

fortsat være 500 mio. kr. i merindbetaling til AUB, der, jf.

trepartsaftalen fra maj 2020, indgår som økonomisk ramme

i de igangværende trepartsforhandlinger mellem regeringen

og arbejdsmarkedets parter i forhold til at sikre flere praktik‐

pladser og faglærte medarbejdere. Det betyder, at ændrings‐

forslaget ikke har nogen råderumseffekt ud over det allerede

afsatte råderum i finanslovsforslaget for 2021. V, DF og KF

håber på bred opbakning til ændringsforslaget med særlig

henblik på den økonomiske krise, vi står midt i.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(V, DF, KF og NB):

Til titlen

undertitlen

indsættes efter »justering af« ordene:

»AUB-bidraget og«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 1

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 18, stk. 1, 6. pkt.,

ændres »2.312 kr. årligt pr. fuld‐

tidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau« til: »2.199 kr.

årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris- og -lønniveau«.«

[Nedsættelse af arbejdsgivernes uddannelsesbidrag]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at ændre undertitlen, så den afspejler, at

lovforslaget også omhandler en justering af AUB-bidra‐

get. Med ændringen bliver undertitlen »Modelparametre

for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktik‐

pladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021, fastholdelse af

merbidragssats og justering af AUB-bidraget og aktivitetsaf‐

hængigt VEU-bidrag for 2021«.

Forslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr.

Til nr. 2

Det følger af § 18, stk. 1, 3.-6. pkt., at:

»I 2015 udgør bidraget 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget

i 2015-pris- og -lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr.

pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2017

udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris‐

og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr.

fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.«

Det foreslås at ændre § 18, stk. 1, 6. pkt., så bidraget

fastsættes til 2.199 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-

pris- og -lønniveau. Forslaget betyder, at arbejdsgivernes

uddannelsesbidrag i 2021 vil blive nedsat med 333 kr. pr.

fuldtidsmedarbejder svarende til 700 mio. kr.

Forslaget kan sikre virksomhederne en betydelig likvidi‐

tetsindsprøjtning i en tid, hvor mange virksomheder stadig

er økonomisk presset på grund af covid-19-pandemien.

Jævnfør finanslovsforslaget for 2021 står arbejdsgiverne

fortsat til at skulle betale 1,2 mia. kr. mere ind til Arbejdsgi‐

vernes Uddannelsesbidrag (AUB), end der forventes udgif‐

ter i ordningen. Det sker, selv om Venstre sammen med

Dansk Folkeparti, Det Konservativt Folkeparti, Nye Borger‐

lige og Liberal Alliance allerede i december 2019 gjorde

opmærksom på ubalance i ordningen ved behandlingen af

lovforslag nr. L 60 (folketingsåret 2019-20), ligesom Rigsre‐

visionen og Statsrevisorerne den 17. april 2020 kritiserede

Børne- og Undervisningsministeriet og børne- og undervis‐

ningsministeren for ikke at sikre balance i ind- og udbetalin‐

gerne til AUB-ordningen.

På daværende tidspunkt blev det foreslået at nedsætte

arbejdsgivernes bidrag med godt 26 pct. af det beløb, som

arbejdsgiverne årligt betaler pr. fuldtidsansat til AUB-ord‐

ningen, for at sikre, at arbejdsgiverne ikke betaler mere til

AUB, end der er udgifter i ordningen.

Siden 2016 er arbejdsgiverne årligt blevet opkrævet 1-1,5

mia. kr. for meget til ordningen, hvilket ved udgangen af

2019 resulterede i et samlet akkumuleret overskud på 4 mia.

kr. Det løbende overskud i AUB skyldes, at arbejdsgivernes

AUB-bidrag i 2011 blev hævet substantielt af Folketinget

– alene med henblik på at få AUB’s økonomi i balance

efter en periode med underskud som følge af den tidligere

præmieringsordning. Denne midlertidige forhøjelse blev de

følgende år videreført.

Regeringen indgik i maj 2020 efter pres fra de blå parti‐

er en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, hvor det

fremgår, at der skal etableres et aktivitetsafhængigt AUB-bi‐

drag, der træder i kraft i 2021, så arbejdsgivernes AUB-bi‐

drag fremover skal svare til udgifterne i ordningen.

Partierne kan imidlertid konstatere, at regeringen endnu

ikke har taget de fornødne lovgivningsmæssige initiativer til

at sikre et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag i 2021, selv om

fristen for en lovgivning herom er ved at være nået.

Regeringen lægger således op til at videreføre et forhøjet

AUB-bidrag, så arbejdsgiverne også i 2021 skal betale 1,2

mia. kr. for meget i AUB-bidrag trods kritik fra Rigsrevisio‐

nen og Statsrevisorerne og det forhold, at mange arbejdsgi‐

vere er presset økonomisk på grund af konsekvenserne af

covid-19.

Derfor foreslår Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konserva‐

tive Folkeparti og Nye Borgerlige at nedsætte arbejdsgiver‐

nes uddannelsesbidrag i 2021 med 333 kr. pr. fuldtidsmedar‐

bejder svarende til 700 mio. kr. Forslaget kan sikre virksom‐

hederne en betydelig likviditetsindsprøjtning i en tid, hvor

mange virksomheder stadig er økonomisk presset på grund

af covid-19-pandemien.

L 48 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 12. november 2020

Med ændringsforslaget vil der fortsat være 500 mio. kr.

i merindbetaling til AUB, der, jf. trepartsaftalen fra maj

2020, indgår som økonomisk ramme i de igangværende tre‐

partsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets

parter i forhold til at sikre flere praktikpladser og faglærte

medarbejdere.

Ændringsforslaget har ingen råderumseffekt ud over det

allerede afsatte råderum i finanslovsforslaget 2021.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var til

1. behandling den 30. oktober 2020. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis‐

ningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Den 8. oktober 2020 sendte børne- og un‐

dervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til

udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐

get.

Anders Kronborg (S)

fmd.

Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Lotte Rod (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF)

Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V)

Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V)

nfmd.

Marie Krarup (DF)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB)

Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)