Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2376119_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5320
Den 19. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1121 (MOF alm. del) stillet 20. marts 2021 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1121
” Ministeren bedes kommentere artiklen ”Landbruget har krav på at se beviser på Markagers
påstande”, Effektivt Landbrug, den 20. marts 2021, og svare på de i artiklen nævnte
problemstillinger.”
Svar
Den omtalte artikel i Altinget er et debatindlæg, hvor Stiig Markager kommer med sine egne
synspunkter i forhold til muligheden for gennemførelse af en kvælstofindsats ved udtagning af
landbrugsjord, og de synergieffekter han vurderer der vil være herved. Det fremgår af artiklen, at
indlægget alene er udtryk for skribentens egen holdning.
Regeringen har allerede to gange strammet kvælstofreguleringen, fordi det viste sig, at
forudsætningerne i den tidligere regerings Fødevare- og landbrugspakke ikke holdt. Der er fortsat
behov for en mærkbar reduktion af tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet.
Der arbejdes i øjeblikket med forberedelsen af de kommende vandområdeplaner for 2021-2027.
Regeringen har ikke taget stilling til hvilke virkemidler, der skal anvendes til at reducere landbrugets
kvælstofudledning.
Regeringens principper for landbrugsforhandlingerne fremgår her:
1. Vi skal udvikle, ikke afvikle. Den grønne omstilling af landbruget skal ske klogt, fx ved at gøre brug
af nye teknologier og løsninger. Målet er ikke at producere mindre, men at producere smartere.
Danmark skal eksportere grønne fødevarer og løsninger - ikke blot flytte udledninger og
arbejdspladser til andre lande.
2. Dansk landbrug skal omstilles til at være mere klima- og miljøvenligt samtidig med, at det skal være
økonomisk bæredygtigt. Det kræver stabile rammer, som skal sikres af et bredt flertal i Folketinget og i
tæt samarbejde med erhvervet, den finansielle sektor og lønmodtagerne.
3. Udledningen af drivhusgasser fra landbruget, der udgør ca. en tredjedel af Danmarks
drivhusgasudledning, skal nedbringes mest muligt under hensyn til en fortsat bæredygtig udvikling af
erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, beskæftigelse,
sammenhængskraft og social balance.
4. Vi skal passe bedre på vandmiljøet i vores vandløb, søer, fjorde, kystvande og grundvand ved blandt
andet at nedbringe udledningen af næringsstoffer mærkbart.
5. Landbrugsproduktionen skal kunne gå hånd i hånd med regeringens ambition om at sikre gode
levesteder for dyr og planter, og der skal være plads til natur og biodiversiteten.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1121: Spm. om kommentar til artiklen Landbruget har krav på at se beviser på Markagers påstande, Effektivt Landbrug, den 20. marts 2021, til miljøministeren
6. Dansk landbrug skal sikres bæredygtige rammebetingelser og fastholdelse af arbejdspladser i alle
dele af landet.
7. Dansk landbrug skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og
miljøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgørende position i dansk eksport.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2