Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2374449_0001.png
NOTAT
Den 25. marts 2021
Effekter af Conservation Agriculture og støttemuligheder til
dyrkningsformen
Problemstilling
Dette notat sammenfatter den nyeste viden om Conservation Agriculture (CA) og redegør for de mulige
støtteordninger for CA-landbrugere. Notatet bygger primært på Aarhus Universitets (AU) vidensyntese
om CA fra oktober 2020
1
. Vidensyntesen er oversendt til Folketinget den 2. november 2020 (MOF alm.
del Bilag 83).
Baggrund
CA er en dyrkningsform, der bygger på tre hovedprincipper: minimal jordbearbejdning, permanent
jorddække og alsidigt sædskifte. I vidensyntesen vurderede AU både effekterne af CA som samlet
dyrkningssystem og af de tre delelementer hver for sig. AUs vurderinger er baseret på nyeste danske og
internationale forskningsresultater. AU bekræfter, at effekterne på biodiversitet, kvælstofudvaskning,
drivhusgasudledninger og fosforforurening er overordnet positive, men resultaterne fra feltforsøgene er
ikke entydige, muligvis pga. et for spinkelt datagrundlag. Der er ikke klar entydighed om
størrelsesordenen af effekterne, og disse er heller ikke kvantificeret i vidensyntesen.
Følgende hovedpointer fra vidensyntesen kan fremhæves:
Der praktiseres CA på maksimalt 2 pct. af det dyrkede areal i Danmark, primært på Fyn og
Østsjælland.
AU konkluderer ikke, hvad den samlede klimaeffekt ved CA er. Kulstoflagringen i jorden øges, og
brændstofforbruget mindskes, men lattergasudledningen fra nedbrydning af planterester øges
også. AU understreger behov for yderligere forskning for at få kvantificeret klimaeffekten.
Effekten af CA på kvælstofudvaskningen er ikke entydig. Eksisterende feltforsøg viser
modstridende resultater.
Minimal jordbearbejdning fungerer dårligt hos kartoffeldyrkere og i systemer med fast
husdyrgødning.
Nettoeffekten på fosfortab afhænger stærkt af topografi, jordtype, dræn og klima. CA mindsker
vind- og vanderosion og dermed partikelbåren fosfortab. Men tabet af opløst fosfor øges pga. øget
forekomst af makroporetransport ved direkte såning.
Herbicidforbrug ved pløjefri dyrkning er større end ved konventionel jordbearbejdning, dels fordi
der er behov for kemisk nedvisning af efterafgrøder, dels pga. større ukrudtsproblemer.
Risiko for svampe og skadedyr er generelt forhøjet i CA særligt for planterestbårne sygdomme,
men der er ikke dokumenteret højere fungicidanvendelse.
1
Munkholm, L. J., Hansen, E. M., Melander, B., Kudsk, P., Jørgensen, L. N., Heckrath, G. J., Ravnskov, S. og
Axelsen, J. 2020 Vidensyntese om Conservation Agriculture. Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug. 134 s. DCA rapport nr. 177
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport177.pdf
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780
København V
Tlf. 33 95 80 00
• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1111: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/3-21 Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK om de klima- og biodiversitetsfordele, der er ved Conservation Agriculture, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2374449_0002.png
Dyrkningsformerne inden for CA har samlet set en gunstig effekt på jordens struktur og mindsker
markant risikoen for erosion.
CA bidrager positivt til biodiversiteten både over og under jorden. Jordens mikroorganismer og
småfauna samt fugle øges både i tæthed og i diversitet.
Samlet set konkluderer AU, at der et behov for en koordineret forskningsindsats på alle effekter af de
samlede CA dyrkningssystemer, da der hidtil mest har været fokus på de enkelte delelementer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser af CA
I forlængelse af vidensyntesen fra AU fik Københavns Universitet et opdrag fra Landbrugsstyrelsen om
at udarbejde et notat om de erhvervsøkonomiske konsekvenser af CA. Notatet fra Københavns
Universitet er endnu ikke endeligt og publiceret, men det forventes offentliggjort i løbet af foråret.
Relevante tilskudsmuligheder for landmænd, der anvender CA
Der er i dag ikke støtteordninger direkte målrettet CA, men der findes støttemuligheder, som spiller godt
sammen med dyrkningsprincipperne. Under ordningen
målrettet kvælstofregulering
kan den
konventionelle CA-landbruger søge om tilskud til udlæg af efterafgrøder eller andre alternativer som
f.eks. brak eller tidlig såning. Kriteriet for at søge støtte i den frivillige ansøgningsrunde for målrettet
regulering er en bedriftsstørrelse på mere end 10 ha, der er placeret i et kystvandopland med
kvælstofindsatsbehov. Herudover kan landbrugere, der anvender CA, modtage grundbetaling på linje
med andre landbrugere.
2