Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2373593_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1086 (MOF alm. del) stillet 18. marts 2021 efter ønske fra
Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 1086
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange dyr der blev sat ud ved etableringen af de forskellige
nationalparker, og opgøre det under hvert enkelt nationalpark, samt oplyse hvilke dyr der
var tale om?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser:
”Det
har ikke været muligt at indhente oplysninger om det store antal lodsejere, der ejer og driver
arealer, producerer husdyr mv. inden for nationalparkerne. Naturstyrelsen har ikke indtryk af, at der
som sådan blev udsat dyr i nationalparkerne, som en del af selve etableringsfasen, og lodsejerne kan
gennemføre eksempelvis skovdrift og landbrug med konventionel husdyrproduktion som hidtil jf.
svaret på spørgsmål 1085.
Naturstyrelsen har ikke en samlet opgørelse over de frivillige projekter med afgræsning og udsætning
af dyr, som nationalparkerne måtte have etablereret efterfølgende på frivillig basis med lodsejere
inden for den enkelte nationalparks afgrænsning. Naturstyrelsen kender dog til mindst et eksempel,
hvor en nationalpark gennemfører et projekt med afgræsning hvori der indgår et delareal som staten
har bortforpagtet til nationalparken.
Fsva. staten som lodsejer kan Naturstyrelsen dog oplyse, at de lysåbne naturtyper i statsejede områder
- både i og uden for nationalparkerne og både før og efter udpegningen
naturplejes bl.a. ved
afgræsning med husdyr overvejende i sommerhalvåret, hvor fodring ikke er nødvendigt. Eventuel
fodring i vinterhalvåret kan gennemføres ved behov. Fremadrettet vil der blive arbejdet mere i retning
af ekstensiv helårsgræsning. Størsteparten af de statsejede arealer afgræsses med husdyr, der ejes og
passes af private landmænd, der forpagter græsningen på arealerne af Naturstyrelsen. I fire af de fem
nationalparker anvender Naturstyrelsen således ikke egne dyr til afgræsning. Naturstyrelsen har ikke
et præcist tal på, hvor mange enkeltdyr det omfatter, herunder hvornår forpagternes dyr, der primært
anvendes til konsum, dør mv.
Naturstyrelsen anvender kun egne dyr til afgræsning på de statsejede dele i Nationalpark Mols Bjerge.
Naturstyrelsen har her en kvægbesætning på ca. 160 dyr i vinterbestand. Om foråret i
kælvningssæsonen kommer yderligere ca. 100 kalve til, så sommerbestanden tæller ca. 250-260 dyr.
Naturstyrelsen har haft denne besætning siden 1972, og derfor er alle dyr, der oprindeligt blev
erhvervet til statens besætning i Mols Bjerge døde i dag. Ud over de dyr, der er blevet anvendt til
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 •
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1096: MFU spm. om, hvor mange nationalparker der ikke tilskudsfordrer dyrene, til miljøministeren
konsum, er 60 individer (køer, stude, kvier og kalve) i besætningen døde over de sidste 5 år.
Størstedelen af de døde dyr er kalve under �½ år. Den samlede dødelighed i denne besætning er således
under 5 pct. pr. år. Fødevarestyrelsen har oplyst, at den årlige dødelighed for malkekøer i Danmark
ligger på 5,4 pct.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
2