Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2268124_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
.
J.nr. 2020-19503
Den <dato>
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 16 (MOF alm. del) stillet 7.
oktober 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 16
”Hvordan
har regeringen til hensigt at håndtere situationen, såfremt der opstår flere tilfælde af
smittede farme og/eller farme, der er i såkaldt risiko?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”Fødevarestyrelsen
vurderer, på baggrund af blandt andet hidtidige erfaringer og den spredning, der er
observeret, at der fortsat er grund til at fastholde den nuværende strategi. Det kan blive relevant at
ændre strategien, hvis der kommer ny viden eller nye tiltag, som kan vise sig mere effektiv i
smittebekæmpelsen og for at hindre spredning af COVID-19 minkvarianten.
Beslutningen om at overgå til en strategi med at aflive smittede besætninger, samt omkringliggende
besætninger, blev truffet på grundlag af sundhedsfaglige vurderinger af udviklingen i smittespredning
under den daværende strategi, der blev iværksat den 7. juli 2020. Denne strategi indebar en række
beskyttelsesforanstaltninger for at inddæmme smitten på de berørte farme i Nordjylland, men viste sig
utilstrækkelig. Der er nu tilvejebragt kapacitet til hurtig aflivning af de smittede minkbesætninger
samt ikke-smittede besætninger i en zone på 7,8 km. fra den smittede farm. Det prioriteres hurtigt at
aflive nye smittede besætninger.
Fødevarestyrelsen undersøger adskillige smitteveje, og er i kontakt med både personale,
foderleverandører, maskinstationer, vikarbureauer og dyrlæger, som har deres færden på farmene.
Data herfra sammenholdes med data fra SSI om kendskab til smitte med COVID-19 i personkredse,
der er knyttet til minkproduktionerne.
De hidtidige undersøgelser, udført af Statens Serum Institut og Københavns Universitet, viser, at de
eneste påviste signifikante risikofaktorer for, at en minkfarm bliver smittet med COVID-19
minkvarianten, er størrelsen på besætningen og afstand til den nærmeste smittede minkfarm.”
Mogens Jensen
/
Nikolaj Veje
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk