Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 109 (MOF alm. del) stillet
11. oktober 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 109
”
Hvad kan ministeren oplyse i minksagen om indsatsen mod smitteveje for corona, herunder f.eks.
foderlastbiler, anden trafik og personer til, fra og mellem farmene?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen
undersøger adskillige smitteveje, og er i kontakt med både personale,
foderleverandører, maskinstationer, vikarbureauer og dyrlæger, som har deres færden på farmene.
Data herfra sammenholdes med data fra SSI om kendskab til smitte med COVID-19 i personkredse,
der er knyttet til minkproduktionerne. SSI har endvidere undersøgt den smittemæssige betydning af
en række andre forhold, herunder undslupne mink, skadedyr, vilde dyr mv.
Der er udtaget prøver fra rotter og kaniner fra en enkelt farm. COVID-19 er ikke påvist i nogen af
prøverne.
Prøver af fluer fra en enkelt farm er testet positiv for COVID-19. Mængden af virus der er påvist i
fluerne ligger på et lavt niveau. Fluerne var indfanget i en hal med mink, samt ca. 25 meter fra mink
(inden for hegnet på farmen). Prøver af fluer udtaget på en anden farm er negative.
Prøver af minkhår fra en smittet minkfarm er også testet positiv for COVID-19.
På nuværende tidspunkt er betydningen af måger, fluer og minkhår fortsat usikker i
smittespredningen af COVID-19 mellem danske minkfarme.
Det er dog netop kommet frem, at COVID-19 er blevet påvist i en enkelt svaberprøve fra foden af en
måge, der er testet positiv for COVID-19. Svælg og kloaksvaber prøver samt svaber fra fjerdragt fra den
samme fugl er testet negative. Prøver fra andre måger på den samme farm er alle negative. Ifølge DK-
VET (Fødevarestyrelsens veterinærfaglige rådgivning på Statens Serum Institut og Københavns
Universitet) er det stadigt usandsynligt, at måger eller andre fugle har spredt COVID-19 mellem
danske minkfarme, men dette undersøges nu yderligere.
Smitteforsøg har vist, at mårhunde kan smittes med COVID-19 minkvarianten både ved direkte
podning og som følge af kontakt til smittede dyr.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk