Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5217
Den 15. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1081 (MOF alm. del) stillet 18. marts 2021 efter ønske fra
Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 1081
”Kan
ministeren bekræfte, at der i øjeblikket i Danmark og i andre EU-medlemsstater eksisterer en
ventetid på op til 3-4, før den rapporterende medlemsstat kan påbegynde behandlingen af nye
ansøgninger om godkendelse af et biologisk plantebeskyttelsesmiddel? Og at det herefter tager mellem
5-7 år at få endelig godkendelse, og at de juridiske tidsfrister kun overholdes i omkring 20 pct. af
ansøgningerne?”
Svar
Der foreligger ikke officielle data for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger af
mikrobiologiske aktivstoffer. Men Kommissionen har opgjort, at den gennemsnitlige tid fra en
ansøgning om et aktivstof indgives, til at der foreligger en afgørelse om enten godkendelse eller ikke-
godkendelse er 3 år og 7 måneder. De fastsatte tidsgrænser i pesticidforordningen er på mellem 2,5 og
3,5 år.
Miljøstyrelsen (MST) oplyser desuden, at:
”Der
er endvidere særlige problemstillinger vedr. datakrav og vurderinger af mikroorganismer
(aktivstoffer), som har ført til lange sagsbehandlingstider i EU, fordi der er stor uenighed blandt
myndigheder i medlemslandene og EFSA om fortolkningerne. Disse problemstillinger har været
behandlet i en arbejdsgruppe i EU, som for nyligt er kommet med forslag til ændringer af datakravene
for mikroorganismer. MST har bidraget betydeligt til arbejdet i denne arbejdsgruppe.”
Hertil kommer sagsbehandlingstiden for produktgodkendelser. I pesticidforordningen er kravet en
sagsbehandlingstiden for produktgodkendelse på 12 måneder. Sagsbehandlingstiden kan forlænges
med op til 6 måneder, hvis der mangler dokumentation fra ansøger. For lavrisikomidler er
sagsbehandlingstiden 120 dage, den kan forlænges med op til 6 måneder, hvis der mangler
dokumentation fra ansøger. I en undersøgelse, som Kommissionen foretog ifm. en evaluering af
pesticidområdet (det såkaldte REFIT) i december 2019 fremgik det, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for produktgodkendelser af alle typer pesticider i perioden 2017-2019 i gennemsnit
var 19 måneder, mens den for gensidige anerkendelser var 6 måneder.
(https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/plant/docs/pesticides_ppp_report_2020_delays_authori
sation_en.pdf)
Ministeriet har anmodet MST om data for sagsbehandlingstiden for mikrobiologiske midler. MST
sagsbehandlingstider fremgår af tabel 1 nedenfor. Det bemærkes ift. tabel 1, at den samlede
sagsbehandlingstid, der er angivet, er inklusiv forsinkelser i andre medlemslande og såkaldte clock-
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk