Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2374088_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5217
Den 15. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1080 (MOF alm. del) stillet den 18. marts 2021 efter
ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 1080
”Vil
ministeren redegøre for, om det er korrekt forstået, at Miljøstyrelsen i øjeblikket mangler de
fornødne kvalificerede ressourcer til at behandle ansøgninger om EU-godkendelse af biologiske
plantebeskyttelsesmidler?”
Svar
Miljøstyrelsen oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
(MST) har medarbejdere, der arbejder med mikrobiologiske pesticider og biocider,
herunder vurdering af mikrobiologiske aktivstoffer. Det er MST’s vurdering, at styrelsen råder over
kompetencer med meget lang erfaring inden for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, der er blandt
EU’s største faglige kapaciteter på området.
Som led i MST’s handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden for nationale ansøgninger om
produktgodkendelser, er styrelsen aktuelt i gang med at styrke kapaciteten. MST forventer dermed
fremadrettet at få større kapacitet til behandling af ansøgninger om mikrobiologiske aktivstoffer
og/eller prioritere flere ressourcer til varetagelse af ansøgninger om mikrobiologiske aktivstoffer.
Det er MST’s vurdering, at der hidtil har været tilstrækkelig faglig kapacitet til at dække området. MST
tilpasser løbende kompetencerne for sagsbehandling af ansøgninger om bekæmpelsesmidler.”
Det er på den baggrund ikke min opfattelse, at Miljøstyrelsen mangler de fornødne ressourcer. Det er
glædeligt, for jeg mener, at det er vigtigt at finde alternativer til kemiske sprøjtemidler som en vej til
målet om at nedbringe anvendelsen af disse.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk