Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2267809_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 108 (MOF alm. del) stillet
14. oktober 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 108
Hvad kan ministeren på nuværende tidspunkt oplyse i minksagen om aflivning af smittede mink til
bekæmpelse af corona?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarstyrelsen, der oplyser:
”Aflivning
af minkbesætninger som følge af COVID-19-smitte er iværksat for at forebygge og reducere
udbredelsen af COVID-19 og den risiko, som smittede minkbesætninger udgør for folkesundheden.
Smittede besætninger, samt besætninger indenfor en radius af 7,8 km fra den smittede besætning, skal
aflives af hensyn til folkesundheden.
Udgangspunktet er, at ejere af ikke-smittede besætninger selv kan foretage aflivningen under tilsyn af
Fødevarestyrelsen. For smittede besætninger har Fødevarestyrelsen efter dialog med minkavlernes
brancheorganisation givet besætningsejeren mulighed for dels at aflive dyrene dels at stå for den
efterfølgende rengøring og desinfikation. Fødevarestyrelsen betaler i begge tilfælde for
besætningsejerens arbejde.
Der er i en koordineret indsats med de øvrige involverede myndigheder tilvejebragt en kapacitet, som
skal bremse smitteudviklingen ved at aflive smittede minkbesætninger samt besætninger i 7,8 km.-
zonen hurtigst muligt, efter at smitten er konstateret.”
Mogens Jensen
/
Nikolaj Veje
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk