Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2372989_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5166
Den 14. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1070 (MOF alm. del) stillet 18. marts 2021 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V) og Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1070
”Vil
ministeren tage initiativ til at anvise alternative, men ikke urimeligt dyre, placeringer
af oprenset sediment fra sejlrender, såfremt der ikke gives tilladelse til klapning? Danske
havne mangler økonomisk forsvarlige alternativer til nødvendig klapning for at sikre infrastruktur
til skibstrafikken.”
Svar
Jeg har fuld forståelse for, at det er nødvendigt for både erhvervs- og lystbådehavne at kunne oprense
havne og sejlrender, så skibe og lystfartøjer kan komme til og fra havnene. Jeg vil henvise til den
faglige beskrivelse, der blev oversendt til Folketinget d. 8. september 2020. Her beskrives hvorledes
håndteringen af det optagne materiale sker i henhold til et særligt ”hierarki”, som i vid udstrækning er
betinget af forureningsgraden af det optagne materiale.
Er materialets indhold af miljøfarlige stoffer lavt, skal materialet tilstræbes at blive hjulpet videre i
dets naturlige vandring. Denne proces kaldes at by-passe materialet. Kan materialet med lavt indhold
af miljøfarlige stoffer ikke by-passes, skal det så vidt muligt nyttiggøres, enten på havet til f.eks.
kystsikring, eller på land i diverse byggeprojekter mv. Er indholdet af miljøfarlige stoffer forøget, men
under det øvre aktionsniveau, kan materialet forventeligt genplaceres på havet. Denne proces kaldes at
klappe materialet. Hvis materialets indhold af miljøfarlige stoffer er så højt (dvs. over det øvre
aktionsniveau), at materialet hverken kan genplaceres på søterritoriet, eller nyttiggøres på land, bliver
materialet deponeret i de såkaldte spulefelter, som er en form for deponi tæt ved kysten, eller på et
landdeponi.
Ved klapning er det ansøger, som i ansøgningen foreslår, hvor havbundsmaterialerne kan klappes.
Som regel vælger havnene at søge om at klappe på pladser, hvor der også tidligere har været givet
tilladelse til at klappe. En væsentlig grund hertil er, at der på tidligere klappladser allerede har været
foretaget en række undersøgelser
.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk