Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2368328_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. april 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 1065 (MOF alm. del) stillet
den 17. marts 2021 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 1065
”Vil
ministeren kommentere henvendelse fra Jens Kristoffersen om dyrevelfærden for
statens kreaturer i Mols Bjerge, jf. MOF alm. del - bilag 428 og besvare de rejste problemstillinger?”
Svar
Dyrlæge Jens Kristoffersen har henvendt sig vedrørende sagen i Mols Bjerge. Dyrlægen er desuden
bekymret for dyrevelfærden i de kommende naturnationalparker.
Den konkrete sag bliver for tiden behandlet af politiet, og jeg kan derfor ikke kommentere på den. Jeg
ser dog frem til, at politiet får udredt sagen.
Jeg vil gerne understrege, at naturpleje og fremme af biodiversitet under ingen omstændigheder må ske
på bekostning af dyrevelfærden. Dyrevelfærdsloven gælder for alle dyr
også for dyrene i de kommende
naturnationalparker. Det vil på ingen måde være acceptabelt, at dyrene overlades til sig selv, hvis der
f.eks. mangler føde på arealerne på grund af f.eks. årstid og vejr. Jeg tager skarpt afstand fra situationer,
hvor fødemangel på naturarealer ikke bliver håndteret enten ved, at der udlægges foder til dyrene, eller
ved at dyrene flyttes fra de pågældende arealer og fodres.
Der kan ikke ske fravigelse fra minimumskravene til forsvarlig behandling og hold af dyr, der i øvrigt
gælder efter dyrevelfærdslovens bestemmelser heller ikke lovens § 2 om, at dyr skal behandles
forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rasmus Prehn
/ Per Krogsgaard Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk