NOTAT
Natur
Ref. RHK
Den 14. april 2021
J. nr.: 21/09925
Handlingsplan
Miljøministeren har som opfølgning på sagen med manglende dyrevelfærd i den statsejede
kreaturbesætning i Mols Bjerge bedt om en plan for, hvordan Naturstyrelsen vil sikre dyrevelfærd i
naturforvaltningen.
Naturstyrelsen igangsætter på den baggrund en række initiativer i forhold til både den konkrete
kvægbesætning i Mols Bjerge og i forhold til at styrke den planlagte og systematiske tilgang til sikring
af velfærden hos de dyr, som styrelsen ejer og anvender i naturforvaltningen generelt.
Generel opfølgning i Naturstyrelsen
Naturstyrelsen sikrer, at der føres et proaktivt tilsyn med besætningerne, og at der er de rette
kompetencer til at passe dyrene.
Naturstyrelsen sikrer, at der er tilknyttet tilsynsførende dyrlæger til alle Naturstyrelsens 12
statsejede besætninger med egne husdyr der findes på syv af styrelsens 16 lokale enheder fordelt
over hele landet, så der i alle statsejede besætninger gennemføres løbende tilsyn og udarbejdes
skriftlige dyrlægerapporter.
Naturstyrelsen vil i samarbejde med Fødevarestyrelsen og relevante eksperter og interessenter
udarbejde et forsknings- og erfaringsbaseret overvågningssystem til bedømmelse af dyrenes
sundhedstilstand (huldscore), som styrelsen vil anvende på de statsejede naturarealer. Arbejdet
gennemføres inden vintersæsonen 2021/22.
I forlængelse af overvågningen fastsættes klare retningslinjer for håndteringen af statens
dyrebesætninger. Der skal udarbejdes proaktive forvaltningsplaner i forhold til dyrenes
fodergrundlag, som dækker alle årstider, så der tages højde for fodergrundlaget både generelt og i
definerede risikoperioder. Huldscore skal være en del af forvaltningsplanerne.
Naturstyrelsen vil inden vintersæsonen 21/22 gennemgå alle styrelsens projekter med
helårsgræsning med henblik på sikring af dyrevelfærden, herunder skal der i alle projekter sikres
en beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer.Gennemgangen vil både
omfatte de projekter, hvor styrelsen anvender egne dyr til helårsgræsning, og de projekter, hvor
helårsgræsningen gennemføres af en privat dyreholder.
I forhold til håndteringen af statens egne dyrebesætninger skal der inden for samme tidsplan
udarbejdes proaktive forvaltningsplaner i forhold til dyrenes fodergrundlag, som dækker alle
årstider, så der tages højde for fodergrundlaget både generelt og i definerede risikoperioder.
Huldscore skal være en del af forvaltningsplanerne.
Naturstyrelsen • Førstballevej 2 • Gjøddinggård • 7183 Randbøl
Tlf. 72 54 30 00