Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2370682_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1058 (MOF alm. del) stillet 16. marts 2021 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1058
”Vil
ministeren undersøge muligheden for en ordning, hvor import til Danmark af pantfrie emballage
gøres betinget af påsætning af et datomærket klistermærke på hver dåse? Det bemærkes, at påsætning
af et klistermærke med pant allerede anvendes i Danmark for specialøl m.v., hvor emballagen efter
brug indgår i retursystemet på sædvanlig vis, og at Dansk Retur System vil være den relevante
organisation til at organisere salg af klistermærker ved grænsen.”
Svar
I henhold til pantbekendtgørelsen er det i dag allerede et krav, at importerede drikkevareemballager
skal have påført et pantmærke ved salg i Danmark, ligesom produkterne skal være tilmeldt Dansk
Retursystem A/S. Dette pantmærke kan enten være direkte påtrykt på emballagen eller manuelt påført
med et selvklæbende klistermærke.
For at en drikkevareemballage betegnes som importeret til Danmark, skal det være indført til landet
med henblik på videre salg. Det betragtes derfor ikke som import, når en privatperson bringer
drikkevarer ind i landet til eget forbrug. Der er derfor i henhold til dansk lovgivning ikke en dansk
pantpligt på de drikkevareemballager, der sælges til danske forbrugere i udlandet, og hvor forbrugerne
tager disse med hjem til Danmark til eget forbrug. I både de danske og tyske pantregler påhviler
pantpligten derimod de virksomheder, der sælger drikkevarer til slutbrugere. Det er således
virksomheder, der har ansvar for at sikre efterlevelse af pantreglerne og ikke de private forbrugere. Det
vurderes umiddelbart, at det vil være i strid med affaldsdirektivets minimumskrav til udvidede
producentansvarsordninger at pålægge private forbrugere dette ansvar.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk