Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2371125_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. april 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 1054 (MOF alm. del) stillet 15.
marts 2021 efter ønske fra René Christensen (formand, Miljø- & fødevareudvalget, MOF).
Spørgsmål nr. 1054
” Vil ministrene kommentere henvendelsen af 15/3-21
om den kommende landbrugspakke,
fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening,
jf. MOF alm. del -
bilag 410?”
Svar
Brevet fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening
indeholder en række interessante forslag til løsninger for marknaturen. Biodiversitet er et vigtigt hensyn
i de kommende landbrugsforhandlinger, hvilket også afspejles i Danmarks position i de igangværende
forhandlinger om EU’s landbrugsreform. Regeringen vil have fokus på
grønne tiltag for natur, klima og
miljø.
Jeg har bedt Landbrugsstyrelsen om at forholde sig til de tekniske forslag i henvendelsen fra de
tre organisationer. Landbrugsstyrelsen har oplyst:
”Landbrugeren skal med den nye reform efterleve en række basiskrav (konditionalitet) for at sikre, at
der ikke trækkes i landbrugsstøtten. Der skal nationalt fastsættes basiskrav ud fra en række normer for
’god landbrugsmæssig og miljømæssig stand’ (GLM), der skal udformes
i forhold til fastsatte
hovedmålsætninger for normerne i forordningen. Der bliver blandt andet krav om, at 3 til 5 pct. af
omdriftsarealet skal udlægges med såkaldte ikke-produktive elementer (naturelementer), afhængig af
den konkrete udformning af kravet. Forslaget fra organisationerne om mindst 10 pct. ikke-produktive
elementer og landskabselementer vil i så fald gå længere end den EU-fastsatte GLM-norm.
Danmark har i forbindelse med den kommende landbrugsreform i EU arbejdet for den såkaldte
bruttoarealmodel, der medfører, at der kan frit kan etableres mere natur på de støtteberettigede
landbrugsarealer. De endelige regler er ikke på plads endnu, men det forventes, at landbruger på en vis
procentdel af en mark kan undlade landbrugsaktivitet, hvorved der kan etableres tiltag, evt. flerårige, til
gavn for natur og biodiversitet. Derudover giver bruttoarealmodellen en større sikkerhed for landbruger,
når der etableres biodiversitetstiltag på markerne, da landbrugsstøtten er sikret, såfremt den fastlagte
procentsats for naturtiltag på marken overholdes. Dette kan medvirke til et styrket incitament for at lade
f.eks. ukurante hjørner og våde områder af marken være uden landbrugsaktivitet, hvorved der kan
skabes bedre vilkår for markens dyre- og planteliv.
Et andet nyt element i CAP-reformen er de såkaldte eco-schemes. Det er etårige grønne støtteordninger
til gavn for miljø, klima og biodiversitet under Søjle I, som landbrugerne kan søge. Landbrugere kan
søge støtten til arealer, der er støtteberettigede til basisindkomststøtten, og forpligter sig til at yde en
ekstra indsats på miljø-, klima- og biodiversitetsmålsætninger. Den danske implementering af eco-
schemes vil blive forhandlet i forbindelse med landbrugsforhandlingerne.”
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk