Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2374970_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 5012
Den 16. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1051 (MOF alm. del) stillet 15. marts 2021 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål nr. 1051
”Vil
ministeren oversende en beregning af, hvor stor en reduktion (opgjort i henholdsvis procent og
antal dyreenheder) i den animalske produktion i Danmark, der er nødvendig, hvis den animalske
produktion - alt andet lige - skal reduceres med 1 mio. ton CO2-ækvivalenter?”.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for mit ministerium, som har svaret følgende:
Besvarelsen tager udgangspunkt i et notat, der i anden sammenhæng er udarbejdet af Aarhus
Universitet (AU), som svar på en bestilling fra Landbrugsstyrelsen
1
. I notatet er CO2e-emissionen
beregnet med udgangspunkt i estimerede udledninger af klimagasser pr. hektar i Danmark, foretaget
ud fra en samlet livscyklusanalyse af de emissioner, der knytter sig til henholdsvis malkekvæg,
svineavl, planteavl og andre husdyr. I notatet gøres opmærksom på, at opdelingen i disse fire typer er
en simplificering af de faktiske forhold i erhvervet, hvor der ikke er en klar adskillelse mellem
driftstyper. I AU’s analyse er hele arealet med foderproduktion i Danmark, såvel som al husdyrgødning
og emissionen herfra, knyttet til de nævnte husdyrtyper. Kulstof i jord er ikke indregnet balancerne.
Der er ikke indregnet effekt af teknologier, der måtte have en reducerende effekt på emissioner fra
husdyrgødningen. Det bemærkes, at resultater opnået ved livscyklusanalyser ikke nødvendigvis giver
samme resultat vedr. reduktionseffekten som det, der indgår i den nationale emissionsopgørelse, idet
denne udregnes efter andre principper.
I notatet fra AU er det estimeret, at en 10 pct. reduktion af den samlede husdyrproduktion vil reducere
emissionen med 0,8 mio. tons CO2e, men AU beregner ikke, hvor stor en procentvis reduktion, der
skal til at reducere emissionen i større omfang. Dette skyldes, at AU arbejder med en antagelse om, at
afgrødesammensætningen ved planteavl er upåvirket af reduktionen i husdyrproduktionen. AU
vurderer, at denne antagelse ikke er helt realistisk ved 10 pct. reduktion, og at dette forhold forstærkes
yderligere ved yderligere reduktion. Med afsæt i notatet fra AU viser Miljøministeriets egne
beregninger, at det med en betydelig usikkerhed kan lægges til grund, at en reduktion på 1 mio. ton
CO2e vil svare til en reduktion på cirka 12,5 pct. i husdyrproduktionen. Det forudsættes her, at
sammenhængen mellem reduktion i produktion og emission er lineær i området omkring 10 pct., og at
reduktionen er ligelig fordelt mellem produktioner af malkekvæg, slagtesvin, fjerkræ, ammekøer, får,
geder etc. Disse forudsætninger er
– ligesom forudsætningerne i AU’s notat –
nødvendige
simplificeringer og teoretiske betragtninger, som ikke nødvendigvis afspejler de faktiske forhold.
Notat om drivhusgasudledningen, kvælstofudvaskningen og ammoniakfordampningen ved reduktion af
husdyrproduktion og ved reduceret foderimport til Danmark. Rådgivningsnotat fra DCA.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1051: MFU spm. om en beregning af, hvor stor en reduktion (opgjort i henholdsvis procent og antal dyreenheder) i den animalske produktion i Danmark, der er nødvendig, hvis den animalske produktion skal reduceres med 1 mio. ton CO2-ækvivalenter, til miljøministeren
Hvad angår spørgsmålet om, hvor mange dyreenheder dette svarer til, bemærkes det, at en dyreenhed
er en beregningsenhed, der for hver husdyrart beskriver antal dyr pr. dyreenhed ud fra mængden af
gødning og urin, det enkelte dyr producerer. Beregningsenheden ændrer sig løbende, men da begrebet
dyreenheder ikke længere anvendes i husdyrreguleringen, findes der ikke længere opdaterede tal.
Samtidig er der ikke en entydig sammenhæng mellem denne enhed og mængden af drivhusgasser fra
dyrene. Derfor anvender Miljøministeriet ikke dyreenheder som beregningsenhed.
Med udgangspunkt i AU’s notat nævnt ovenfor, kan ministeriet imidlertid foretage grove skøn over,
hvor mange færre malkekøer eller slagtesvin, der skal til for at opnå et reduktionsmål på 1 mio. ton.
Med betydelig usikkerhed kan det således oplyses, at der vil være behov for at reducere antallet af
malkekøer med cirka 164.000 dyr, eller reducere antallet af slagtesvin med cirka 6,7 mio. dyr for at
opnå en reduktion på 1 mio. ton CO2e. Foretages en procentvis ligeligt fordelt CO2e-reduktion mellem
typerne malkekøer og slagtesvin, vil dyreholdet skulle reduceres med henholdsvis cirka 100.000
malkekøer og cirka 3 mio. slagtesvin.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
2