Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1049 (MOF alm. del) stillet 15. marts 2021 efter ønske fra
Egil Hulgaard (KF) og ikkemedlem af udvalget Merete Scheelsbeck (KF).
Spørgsmål nr. 1049
”Vil
ministeren oplyse, hvad status er for forhandlingerne med Tyskland, om at danskere ikke
opkræves pant på dåser med øl og sodavand m.v. købt i Tyskland? Ministeren bedes herunder
redegøre for, hvilke fremskridt der er sket, siden ministeren med besvarelsen af MOF alm. del -
spørgsmål 1291 (folketingsåret 2019-2020) oplyste, at der er en god dialog med Tyskland.”
Svar
Som det fremgik af besvarelsen af MOF alm. del. spørgsmål nr. 1291 af 24. august 2020, indgik
Danmark i juni 2015 en pantaftale med delstatsregeringen i Slesvig-Holsten og den tyske
forbundsregering om opkrævning af enten tysk eller dansk pant ved køb af drikkevarer i
engangsemballage, som sælges til danskere i de tyske grænsehandelsbutikker. Aftalen er ikke blevet
iværksat endnu bl.a. fordi, at den tidligere regering bestilte et eftersyn af aftalen og derefter lod den
ligge. Efterfølgende er der blevet rejst en klagesag af Dansk Erhverv ved EU-Kommissionen angående
den manglende opkrævning af tysk pant i grænsehandelsbutikkerne. Der er endnu ikke truffet
afgørelse i denne sag.
Siden grænsepantaftalen blev indgået i 2015 har mange ting desuden ændret sig. Regeringen har
derfor taget initiativ til en fornyet dialog med Tyskland, hvor der kigges på problemstillingen med
friske øjne. Der har siden efteråret 2020 været drøftet en fremtidig løsning, som understøtter en
udvikling mod en mere cirkulær økonomi og beskytter miljøet. Regeringen har fokus på at få løst
problemstillingen, men det kræver vilje fra begge sider.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk