Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2368948_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-03-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJUSJ
Sagsnr.: 2103940
Dok. nr.: 1630590
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 820 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 820:
”Vil ministeren i fortsættelse af samråd 9/2-21 uddybende redegøre for, hvor lav inci-
densen skal være, før det vurderes at være relevant at anvende spildevandstest som
metode i Danmark?”
Svar:
Sundhedsministeriet har løbende rådført sig hos Statens Serum Institut vedr. meto-
den SARS-CoV-2-overvågning ved hjælp af test på spildevand. Sundhedsministeriet
har bedt Statens Serum Institut bidrage til besvarelse af spørgsmålet.
Statens Serum Institut oplyser, at effektiviteten af SARS-CoV-2 overvågning ved hjælp
af spildevand dels er et spørgsmål om hvor lav en incidens af SARS-CoV-2 i befolknin-
gen, der kan detekteres i spildevandet, dels et spørgsmål om, hvor hurtigt man vil
kunne se tegn på stigende SARS-CoV-2 forekomst i spildevandet sammenlignet med
signalet fra patientprøver. Sidstnævnte er således både afhængig af, hvor effektiv en
analysemetode og hvilken teststrategi, der anvendes. Hvis eksempelvis analysemeto-
den ikke er særlig følsom, vil det være nødvendigt med mange smittede personer i en
befolkning, førend man kan påvise virus i spildevandsprøverne. Omvendt vil spilde-
vandstestningen formentligt give et positivt signal tidligere end testningen af patient-
prøver, hvis befolkningen først testes for SARS-CoV-2 i det øjeblik, de evt. bliver ho-
spitalsindlagt med svær covid-19.
Effektiviteten af SARS-CoV-2 overvågning ved hjælp af spildevand kan med fordel be-
lyses yderligere, hvorfor Statens Serum Institut anbefaler, at der igangsættes et eva-
lueringsprojekt, der skal hjælpe med dette. Såfremt effektiviteten af SARS-CoV-2
overvågning via spildevand vurderes at være tilstrækkelig god, er metoden især vel-
egnet i en situation, hvor man ikke tester intensivt i befolkningen for SARS-CoV-2, fx
ved screeninger. Det er således i højere grad testaktiviteten i befolkningen, der er af-
gørende for, om spildevandsovervågningen vurderes at være relevant, snarere end
incidensen af SARS-CoV-2 i samfundet.
Statens Serum Institut har udarbejdet et oplæg til, hvordan der kan igangsættes en
forsøgsordning med overvågning via spildevandet, så vi sikrer udvikling og evaluering
af metoden inden den eventuelt implementeres bredt. Aktuelt arbejder regeringen
på at afklare, hvordan og hvornår det vil give mening at iværksætte et sådan projekt.
Herudover er der igangsat SARS-CoV-2 overvågning via spildevand på Bornholm i en
kortvarig evalueringsperiode. Hvis metoden viser sig tilstrækkelig effektiv i forhold til
at kunne detektere forekomst af SARS-CoV-2 i befolkningen, skal der tages stilling til,
hvordan metoden skal implementeres mere bredt i Danmark. Dette vil ske ud fra en
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1039: Spm. om målinger i spildevandet med henblik på smitteopsporing af corona, til sundhedsministeren
forventning om, at den nuværende meget intensive teststrategi gradvist normalise-
res. I dette tilfælde vil det være en fordel, at vi allerede har etableret en velfunge-
rende alternativ overvågningsmetode.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau
Side 2