MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1026: Spm. om kommentere artiklen Kommune vil genbruge havnesediment som kystsikring – men direktorat siger nej fra Ing/Watertech den 4. marts 2021, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Faglig beskrivelse af

klapområdet

September 2020

Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

Indhold

2.1

4.1

4.2

4.3

4.4

4.4.1

4.4.2

4.4.3

4.4.4

4.4.5

4.4.6

4.4.7

Indledning

Hierarki for håndtering af det optagne materiale og mulighederne for

nyttiggørelse

Særligt om nyttiggørelse af havbundsmateriale

Konventioner, regler og vejledninger for klapning

Administrationspraksis og faglig vurdering ved klapning

Ansøgningens indhold

Modtagelse af ansøgning om klapning i Miljøstyrelsen

Oprettelse af klapplads

Faglige miljøvurderinger, der foretages inden en klaptilladelse meddeles

Aktionsniveauer beskriver klapmaterialets forureningsgrad

Analyseprogram af havbundsmaterialet

Modellering

Iltsvind

Vandrammedirektiv

Havstrategi

Habitatdirektivet

Tilladelse til at klappe gives på en række vilkår

Klapvejledningen vil blive opdateret

Bilag 1.Kort over klapplaser

Bilag 2.Økologisk og kemisk tilstande i danske farvande

Bilag 3.Gennemsnitlige årlige klappede mængder i 2013-2018

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

1. Indledning

Hver dag flytter bølger og strøm store mængder af havbundsmateriale til og fra havne og sejl-

render. Resultatet kan være, at sejldybden i havne og i sejlrender bliver forringet, så erhvervs-

og fritidssejlads ikke længere kan foretages i samme omfang som tidligere. Derfor er det nød-

vendigt at fjerne det tilførte materiale for at genoprette sejldybden, så søtransporten kan fun-

gere sikkert og tilfredsstillende. Desuden kan der - eksempelvis ved etablering af nye er-

hvervshavne eller ved udlægning af havledninger og kabler - være behov for at fjerne materi-

ale i forbindelse med uddybning. Uddybning sker med det formål at forøge sejldybden, så

større skibe kan lægge til kaj, eller for at sikre forsyninger af gas mv. Dumpningen af hav-

bundsmateriale kaldes klapning, fordi det oftest udføres fra et specialskib med klapper i bun-

den.

Oprensningsbehovet opstår, fordi havne og sejlrender fungerer som sedimentfælder, hvor

især finkornet materiale bundfælles. Havnesediment kan indeholde forskellige forureninger

dels som følge af naturlige forhold, dels som følge af menneskelige aktiviteter. Sedimentet er

ofte sortfarvet på grund af reducerede jernforbindelser. Denne farve er dog et naturligt fæno-

men, som også kan iagttages få centimeter under sedimentoverfladen i ganske almindelig

fjordbund.

Både optagning og genplacering af havbundsmateriale skal ske ud fra en lang række hensyn.

Dette kan eksempelvis være hensynet til miljøpåvirkningen, fiskeriet, bevaring af fortidsminder,

sejlads mv. For at sikre hensynet til de mange forskellige interesser må optagning og genpla-

cering af havbundsmateriale kun ske efter forudgående tilladelse og efter høring af relevante

myndigheder og interesseorganisationer.

I Danmark klappes årligt ca. 3,3 mio. m

havbundsmateriale (baseret på data fra 2016-2018).

Dette notat indeholder en overordnet beskrivelse af regler for at klappe optaget havbundsma-

teriale, de faglige hensyn, der tages ved behandling af en ansøgning om genplacering af hav-

bundsmateriale, som ønskes bortskaffet ved

klapning,

samt en status for Miljøstyrelsens

igangværende arbejde med opdatering af den gældende klapvejledning

. Beskrivelsen har

særligt fokus på de forhold, der er indeholdt i alm. del spørgsmål nr. 1050, 1051, 1055, 1056,

1093, 1094, 1100 og 1102 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Vejledning fra 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), fra By- og Landskabsstyrel-

sen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

2. Hierarki for håndtering af

det optagne materiale og

mulighederne for

nyttiggørelse

Uanset om der er tale om en oprensning eller en uddybning, opstår der et behov for at hånd-

tere det optagne materiale. Håndteringen af det optagne materiale skal ske i henhold til et

særligt

”hierarki”, som i vid udstrækning er styret af forureningsgraden af det optagne materi-

ale. Vurderingen af forureningsgraden tager udgangspunkt i de såkaldte aktionsniveauer

–

nærmere herom i afsnit 4.

Er materialets indhold af miljøfarlige stoffer lavt, skal materialet tilstræbes at blive hjulpet vi-

dere i dets naturlige vandring. Denne proces kaldes at bypasse materialet. Kan materialet med

lavt indhold af miljøfarlige stoffer ikke by-passes, skal det så vidt muligt nyttiggøres, enten på

havet til f.eks. kystsikring, eller på land i diverse byggeprojekter mv. Er indholdet af miljøfarlige

stoffer forøget, dvs. under det øvre aktionsniveau, kan materialet muligvis genplaceres på ha-

vet. Denne proces kaldes at klappe materialet. Hvis materialets indhold af miljøfarlige stoffer

er så højt (dvs. over det øvre aktionsniveau), at materialet hverken kan genplaceres på søterri-

toriet, eller nyttiggøres på land, bliver materialet deponeret i de såkaldte spulefelter, som er en

form for deponi tæt ved kysten, eller på et landdeponi. Aktionsniveauerne er kun vejledende,

og hver tilladelse gives altid på grundlag af en konkret vurdering.

Landdeponier etableres af kommuner og kommunale fællesskaber med baggrund i kommu-

nernes behov for deponeringskapacitet i affaldsklasserne blandet-, mineralsk-, inert og farligt

affald. Havnesediment, som er taget på land, er defineret som mineralsk affald. Ikke alle depo-

nier har tilladelse til at deponere mineralsk affald, idet deponiet skal være særligt indrettet til at

modtage blødt havnesediment. Landdeponiløsningen benyttes endvidere sjældent, da der vil

være behov for landtransport af de ofte store mængder sediment, som løbende tilføres hav-

nene fra havet.

Antallet af spulefelter er ligeledes begrænset på landsplan og geografisk ujævnt fordelt. Spule-

felter etableres af havnene, og der er ofte ikke et ønske om at lade eksterne havne benytte

spulefeltet, da ejeren ønsker at sikre, at havnen selv har tilstrækkelig kapacitet.

I Havnelodsen er der registreret 458 danske havne. Mindre havne har ofte ikke økonomi til at

etablere spulefelter, da spulefelter er omfattet af kravene i deponeringsbekendtgørelsen og

kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Det er desuden vanskeligt at nedbringe for-

ureningen i udledningsvandet til et niveau, som kan overholde miljøkvalitetskravene i vandom-

rådet, idet vandet ikke kan renses i et renseanlæg på grund af saltindholdet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

2.1

Særligt om nyttiggørelse af havbundsmateriale

I henhold til hierarkiet er nyttiggørelse prioriteret over klapning for at fremme nyttiggørelsen, og

indberettede data viser, at en stor mængde af optaget havbundsmateriale faktisk bliver nyttig-

gjort. Miljøstyrelsen har opgjort indberettede mængder af klappet, bypasset og nyttiggjort ma-

teriale, som optages i forbindelse med oprensning og uddybning af havne og sejlrender i peri-

oden fra 2016-2018. I denne periode blev ca. 40% af materialet nyttiggjort på land, eller benyt-

tet til anden nyttiggørelse og bypass på søterritoriet (ca. 10%). De resterende mængder blev

klappet (ca. 50%).

Miljøstyrelsen modtager ikke indberetninger om de mængder havbundsmateriale, som bliver

placeret i spulefelter eller landdeponi.

Nyttiggørelse af optaget havbundsmateriale på land sker hovedsageligt i anlægsprojekter og

som tilsætning i cementproduktionen. På søterritoriet kan nyttiggørelse være kystbeskyttelse,

samt etablering af eksempelvis fugleøer i naturprojekter.

En stor del af det materiale, som opgraves fra havne og sejlrender, kan ikke nyttiggøres på

grund af materialets fysiske egenskaber. En væsentlig andel er finkornet materiale, og dette

har som regel så ringe stabilitet, at det er mindre egnet til nyttiggørelse i anlægsprojekter. An-

det materiale kan ikke nyttiggøres, fordi der ikke er samtidighed mellem behovet for vedlige-

holdelse af sejldybden i havnene og behovet for materialer til anlægsopgaver. Det grovkor-

nede sand kan ofte nyttiggøres uden behandling.

Se endvidere afsnit 4 om krav til ansøgningsmaterialet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

3. Konventioner, regler og

vejledninger for klapning

Havmiljølovens generelle forbud mod dumpning uden tilladelse er en implementering af kon-

ventionen om at forhindre havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer (Londonkon-

ventionen), konventionen til beskyttelse af Østersøens miljø (HELCOM), samt konventionen til

beskyttelse af havmiljøet i det nordatlantiske havområde (OSPAR). Miljøstyrelsen følger lø-

bende de internationale konventioner og tilretter administrationspraksis efter konventionerne,

når det er relevant.

Havmiljøloven er det centrale juridiske ophæng i forbindelse med klapning. Her fremgår det, at

tilladelser til at klappe optaget havbundsmateriale gives efter lovens

§26. Dumpning af andre

materialer og stoffer må ikke finde sted, jf. lovens §25.

Desuden danner en række miljødirektiver udgangspunkt for flere af de miljøvurderinger, som

myndighederne skal foretage, inden en tilladelse til genplacering af havbundsmateriale med-

deles. Dette gælder bl.a. havstrategidirektivet, vandrammedirektivet og habitatdirektivet.

Miljøministeren kan, jf. havmiljølovens §28, fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen

for dumpning af havbundsmateriale - dvs. klapning. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse

om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale

(herefter kaldt klapbe-

kendtgørelsen).

Tilladelser til at hjælpe materiale forbi en sejlrende eller havn kaldes bypass og gives af Kyst-

direktoratet efter kystbeskyttelseslovens

§16.

Tilladelse til nyttiggørelse af havbundsmateriale på søterritoriet gives af Kystdirektoratet efter

kystbeskyttelseslovens §16.

Tilladelse til at opgrave havbundsmateriale med henblik på nyttiggørelse på land, eller i en

havn omfattet af Havneloven

, gives af Miljøstyrelsen efter råstoflovens

§20b.

Miljøstyrelsens administrationspraksis for klapning tager udgangspunkt i By- og Landskabssty-

relsens vejledning fra 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)

. Miljøsty-

relsen følger løbende med i afgørelser truffet af EU-domstolen eller af Miljø- og Fødevarekla-

genævnet og justerer indsatsen hvis relevant.

Lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25. november 2019

Bekendtgørelse nr. 516 af 23. april 2020

Lovbekendtgørelse nr. 57 af 21. januar 2019

LBK nr. 457 af 23/05/2012

Lovbekendtgørelse nr. 124 af 1. februar 2017

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

4. Administrationspraksis og

faglig vurdering ved

klapning

4.1

Ansøgningens indhold

Af klapbekendtgørelsens §5 fremgår det, hvilke oplysninger en ansøgning skal indeholde, her-

under om ansøger ønsker at bypasse, nyttiggøre eller klappe det optagne havbundsmateriale.

Ansøgningen skal indeholde præcise oplysninger om optagningsområdet indtegnet på et sø-

kort eller tilsvarende målfast kortmateriale. Dette sikrer, at kun materiale fra det angivne om-

råde indgår i den endelige tilladelse. Tilsvarende skal ansøgerens forslag til klapplads være

indtegnet på et søkort med angivelse af positioner af hjørnekoordinater.

Ansøgningen skal også rumme oplysninger om tykkelsen af det lag, som ønskes opgravet og

klappet, samt hvorvidt der er tale om oprensningsmaterialer eller uddybningsmaterialer. Al ud-

gravning af materiale under Havnelodsens officielle dybde betragtes som uddybning. Den for-

ventede vanddybde før- og efter afgravning ønskes oplyst af hensyn til oplysningerne i Havne-

lodsen, som angiver sejladsforholdene i alle danske havne og sejlrender.

Desuden skal den samlede mængde materiale og arten af materialet angives af hensyn til

klappladsens kapacitet og af hensyn til vurderingen af nettobelastningen af havmiljøet. Materi-

alet inddeles i en række fraktioner, hvoraf ler, silt, sand, grus og kalk er de mest almindelige,

men også mere specielle geologiske aflejringer som gytje. Sedimenttypen kan være afgø-

rende for, om materialet kan nyttiggøres frem for klapning, da typisk kun sand og grus kan an-

vendes i nyttiggørelsesprojekter. Sedimenttypen er også af betydning i forhold til sediment-

spredning i forbindelse med klapningen.

Af hensyn til Miljøstyrelsens muligheder for at vurdere klapningens miljøpåvirkning skal forelig-

gende oplysninger om oprensnings- og uddybningsmaterialernes fysiske og kemiske, biokemi-

ske og biologiske egenskaber medsendes. Resultaterne af eventuelt gennemførte analyser,

kornkurver, boreprøver m.v. skal endvidere også indsendes. Miljøstyrelsen kan kræve ekstra

prøver og analyser, hvis ansøgningsmaterialet ikke er tilstrækkeligt.

Optagnings- og dumpningsmetoden kan være afgørende for, om der kan gives tilladelse til

klapning. Derfor kræves også, at foreliggende oplysninger om valg af metode ved optagning af

oprensnings- og uddybningsmaterialerne skal medsendes ansøgningen. Tilsvarende kræves,

at ansøger indsender foreliggende oplysninger om valg af metode ved dumpning af oprens-

nings- og uddybningsmaterialerne.

Endeligt skal der ved ansøgning om klapning angives en begrundelse for, at der ikke bør stil-

les krav om, at oprensnings- og uddybningsmaterialerne bypasses eller nyttiggøres, herunder

en redegørelse for, hvordan mulighederne for nyttiggørelse er undersøgt. Begrænsninger for

nyttiggørelse kan være begrundet i materialets manglende egnethed til genanvendelse, eller

at der ikke er samtidighed mellem behovet for vedligeholdelse af sejldybden og behovet for

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

materialer til anlægsopgaver, hvorfor et krav om nyttiggørelse ville medføre omkostninger til

transport og oplagring

4.2

Modtagelse af ansøgning om klapning i Miljøstyrelsen

Det er altid Miljøstyrelsen, som modtager en ansøgning om tilladelse til at optage og genpla-

cere havbundsmaterialer - også selvom en eventuel tilladelse til bypass udstedes af Kystdirek-

toratet. Miljøstyrelsen screener ansøgningen med henblik på at vurdere forureningsgraden af

havbundsmaterialet og hermed, hvilken håndtering af materialet der er mest egnet, jf. det ”hie-

rarki” som er omtalt i indledningen til dette notat, og

hvor bypass og nyttiggørelse prioriteres

over klapning og deponering på land (figur 1).

Vurderer Miljøstyrelsen, at materialet umiddelbart er egnet til at blive klappet, undersøger sty-

relsen, om der er konfliktende interesser, hvad angår forhold så som rekreative interesser,

akvakultur, fiskeri, søkabler, havledninger, kulturarv, råstof indvinding, vindmølleparker og lig-

nende. Dette sker ved at sende ansøgningen i 4-ugers myndighedshøring til de myndigheder,

som efter klapbekendtgørelsens § 4 skal høres. De relevante myndigheder er: Fiskeristyrel-

sen, som varetager de generelle fiskeriinteresser; Søfartsstyrelsen, som tager sig af spørgs-

mål omkring sejladssikkerhed, kabelinteresser m.v., samt det lokale museum under Slots- og

Kulturstyrelsen, der varetager beskyttelse af skibsvrag og arkæologiske forhold. Såfremt Miljø-

styrelsen skønner det relevant, kan andre parter anmodes om en udtalelse til sagen, f.eks. en

kommune. Myndighedernes høringssvar vil blive vurderet og inddraget i relevant omfang i den

endelige tilladelse.

7 Af de almindelige bemærkninger til ændringen

af Havmiljøloven i 2015 fremgår det: ”Hvis materialet ikke

kan bypasses, skal der tages stilling til, om det bør nyttiggøres på havet eller på land eller en kombina-

tion heraf. Med mindre det er dokumenteret i ansøgningen, at materialet ikke er egnet til nyttiggørelse,

eller at nyttiggørelse kan være uforholdsmæssigt dyrt eller lign., vil Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen)

høre Kystdirektoratet om mulighederne for nyttiggørelse efter kystbeskyttelseslovens regler og vil selv

vurdere mulighederne for nyttiggørelse

efter råstofloven”.

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

4.3

Oprettelse af klapplads

En klapplads er det område på havbunden, hvor der er meddelt tilladelse til at genplacere de

opgravede havbundsmaterialer. Områdets status af en klapplads eksisterer således formelt

kun i den periode, hvor der er en eller flere tilladelser til klapning. Det er ikke tilladt at klappe

uden for det område, hvor der er givet tilladelse til at klappe. Det er ansøger, som i ansøgnin-

gen foreslår, hvor havbundsmaterialerne kan klappes.

En klapplads er således ikke et permanent etableret område med en særskilt godkendelse

som deponeringsplads for opgravet havbundsmateriale. Klappladser er ikke omfattet af depo-

neringsbekendtgørelsen og skal derfor ikke betragtes som lossepladser.

Der er en lang række hensyn af miljømæssig, økonomisk og forvaltningsmæssig karakter,

som indgår i vurderingen af, hvilke områder der er egnet til at blive klappet på. Som regel væl-

ger havnene at søge om klaptilladelse på positioner, hvor der også tidligere har været givet til-

ladelse til at klappe. En væsentlig grund hertil er, at der på tidligere klappladser allerede har

været foretaget forundersøgelser. Eksisterende forundersøgelser af klappladsen ændrer ikke

ved kravet om, at Miljøstyrelsen efterfølgende kan stille krav om, at der skal foretages en mil-

jøvurdering, før der gives nye klaptilladelser, men forundersøgelserne kan reduceres ved at

vælge en tidligere anvendt klapplads.

Klappladser vælges også af transporthensyn så tæt på havnen som muligt. Hvis det er muligt,

placeres klappladsen ikke på åbent hav langt fra land, da eksponerede klappladser har flere

vejrligsdage, hvor der ikke kan klappes på grund af vind og bølger. Det følger af internationale

regler, at klappladsen skal ligge inden for dansk søterritorium.

De fleste klappladser, som benyttes i dag, er udpeget af amterne, og dermed har de reelt eksi-

steret i en årrække. Det må anses som en fordel, at klapningen foregår på de samme positio-

ner for derved at undgå unødig spredning af klapmaterialer.

Miljøstyrelsen har igangsat en proces, hvor betingelserne for udpegning af fremtidige klapplad-

ser fastlægges ud fra en række forundersøgelser, hvis omfang afhænger af klappladsernes

størrelse og placering, jf. afsnit 6.

TABEL 1. Forundersøgelser af nye klappladser skal indeholde:



Geografisk position, dybde og afstand fra kyst.

Dybdeopmåling og kapacitetsberegning af den nye klapplads.

Beskrivelse af relevante sedimentforhold på klappladsen.

Beliggenhed i forhold til andre områder (f.eks. Natura 2000 områder, rekreative områder, ynglepladser, reservater, gyde-,

opvækst- og fiskepladser samt råstofressourceområder).

Beskrivelse af relevante vandforhold, herunder spredning, strøm og tidevand.

Kumulerede effekter af igangværende og tidligere klapninger i vandområdet.

Forventede årlige mængder og typer af havbundsmateriale.

Omfanget af yderligere forundersøgelser afhænger af størrelsen af klappladsen og kan om-

fatte modellering af sedimentspredningen fra klappladsen, vurdering af iltpåvirkningen og på-

virkning fra miljøfarlige stoffer. Mulige indvirkninger på livet i havet, vandfugle og deres foura-

geringsmuligheder, fiske- og skaldyrkulturer, fiskebestande og fiskeri, tangoptagning og

–kul-

turer, samt mulige indvirkninger på rekreative værdier skal vurderes.

Ved udpegning af klappladser skal der foretages en vurdering af potentielle påvirkninger af re-

levante Natura 2000-områder og bilag IV-arter med henblik på at vurdere, om der vil ske en

væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne, jf. habitatbekendtgørelsens bestemmelser.

Desuden skal der foretages en vurdering af, om klapning på den nye klapplads vil være til hin-

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

der for målopfyldelsen af god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, som beskrevet i vand-

områdeplanen for relevante vandområder i henhold til vandrammedirektivet. Se afsnit om

vandrammedirektivet og habitatdirektivet.

Endvidere vil en beskrivelse af havstrategiens miljømål og en vurdering af om klapning på den

nye klapplads vil være uforenelig med disse være relevant. Beskrivelse og vurdering foreta-

ges i henhold til Danmarks Havstrategi. Listen er ikke udtømmende.

4.4

Faglige miljøvurderinger, der foretages inden en

klaptilladelse meddeles

Inden der kan gives klaptilladelse, foretager Miljøstyrelsen en miljøvurdering af klapningen. I

vurderingen skal indgå de forhold og hensyn, der er anført i havmiljølovens bilag 1 og 2. Af lo-

vens bilag fremgår det, at der er tre overordnede forhold, der skal vurderes i forbindelse med

en tilladelse. De tre forhold er: 1) en beskrivelse af klapmaterialet, 2) beskrivelse af klapplads

og metode samt 3) almindelige overvejelser og betingelser så som indvirkning på livet i havet,

fiskeri mv. I klapvejledningen er de enkelte miljøvurderinger præciseret.

TABEL 2. Faglige miljøvurderinger i forbindelse med klapning er:



Vurdering af forureningsgrad af materialet (aktionsniveauer)

Risiko for væsentlig påvirkning ved spredning af opslæmmet sediment

Risiko for iltsvind, som følge af iltforbrugende stoffer

Vurdering af om Natura 2000 områder kan påvirkes væsentligt



Udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport

, hvis der er væsentlig påvirkning af Natura 2000 områder.



Vurdering af om påvirkning fra klapningen kan reducere miljøtilstanden til et lavere økologisk niveau i forhold til vandområ-

deplanerne



Vurdering af om påvirkning fra klapning kan hindre, at der opnås god økologisk tilstand, hvis der ikke er god økologisk til-

stand i forvejen



Den økologiske tilstand for parametrene miljøfarlige stoffer, bundfauna, ålegræs og fytoplankton vurderes hver for sig ud fra

princippet, at hvis én parameter ikke overholder kravet, betragtes hele målsætningen som uopfyldt



Vurdering af om tilførsel af kemiske stoffer kan hindre målopfyldelse for god kemisk tilstand i vandområdet, og uden for

vandområdet, i overensstemmelse med vandrammedirektivet



Vurdering af om klapning vil være i strid med havstrategiens miljømål og indsatsprogrammer

4.4.1

Aktionsniveauer beskriver klapmaterialets forureningsgrad

Der må kun meddeles tilladelse til klapning af havbundsmateriale, såfremt havbundsmaterialet

vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og koncentrationer af de i havmiljølovens bilag 2

nævnte stoffer og materialer. Der er i lovgrundlaget for ansøgning om klaptilladelser ikke et

forbud imod klapning af havbundsmaterialer med tungmetalkoncentrationer, der er større end

det naturlige baggrundsniveau. Væsentligheden vurderes med udgangspunkt i de såkaldte ak-

tionsniveauer, jf. klapvejledningen, hvor der regnes med begyndende effekter, hvis klapmateri-

alets indhold af forurening overstiger klapvejledningens øvre aktionsniveau.

Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale, nr. 950 27/06/2016:

§6, Stk. 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) og Kystdirektoratet kan forlange, at

ansøgeren udarbejder miljøkonsekvensvurdering og fremkommer med oplysninger om miljømæssige for-

hold og andre forhold af betydning for sagen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

TABEL 3. Vejledende aktionsniveauer for klapning af havbundsmateriale.

Stof

Kobber (Cu) mg/kg

Kviksølv (Hg) mg/kg

Nikkel (Ni) mg/kg

Zink (Zn) mg/kg

Cadmium (Cd) mg/kg

Arsen (As) mg/kg

Bly (Pb) mg/kg

Chrom (Cr) mg/kg

TBT μg/kg

PCB μg/kg

PAH mg/kg

Nedre aktionsniveau

(TS)

0,25

130

0,4

Øvre aktionsniveau

(TS)

500

2,5

200

270

200

1) Summen af de følgende 7 PCB'er: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180.

2) Summen af de følgende 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ghi ] perylen,

benz [a

] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren.

Der er udarbejdet aktionsniveauer for de hyppigst forekommende stoffer, hvilke svarer til de

stoffer, som havkonventionerne anbefaler, at der som minimum analyseres for. De relevante

stoffer, der er udarbejdet aktionsniveauer for, er en række angivne tungmetaller, PAH, PCB og

det nu forbudte antibegroningsmiddel TBT. Øvrige eventuelle relevante stoffer er anført i hav-

miljølovens bilag 2, og de er normalt sjældnere forekommende og skal

–

hvis de indgår i et

analyseprogram

–

vurderes fra sag til sag.

De to aktionsniveauer

–

det øvre og nedre

–

angiver konkrete fastlagte koncentrationer af ek-

sempelvis et metal i sediment. De to sæt af aktionsniveauer afspejler, hvilken håndtering der

som udgangspunkt skønnes at være rimelig ud fra en balance mellem beskyttelse af livet i ha-

vet og genplacering af havsedimentet, jf. håndteringshierarkiet i afsnit 2. Aktionsniveauerne er

ikke grænseværdier, men vejledende niveauer, som indgår i vurderingen af, hvorvidt materia-

let kan bypasses, nyttiggøres eller klappes. Der foretages en konkret vurdering fra sag til sag.

Det nedre aktionsniveau

svarer til det gennemsnitlige baggrundsniveau, dvs. ubetydelige kon-

centrationer, hvor der ikke forventes effekter. Det nedre aktionsniveau er baseret på målinger

af baggrundsniveauer i danske farvande. Hvis materialets indhold af miljøfarlige stoffer ligger

under det nedre aktionsniveau, kan det som udgangspunkt altid klappes, med mindre andre

forhold end miljøfarlige stoffer taler imod det.

Det øvre aktionsniveau

angiver det niveau, hvor der er begyndende effekter pga. materialets

indhold af miljøfarlige stoffer. Niveauet er baseret på aktuelle kriterier, med udgangspunkt i ef-

fektbaserede værdier og modificeret til nordiske/Østersøforhold, fastsat ud fra en samlet afvej-

ning af viden om miljøfarlige stoffer, OSPAR´s vejledende niveauer, andre europæiske landes

aktionsniveauer, samt ønsket om at beskytte havmiljøet og varetage hensynet til havnenes

økonomi.

Havbundsmaterialer, hvis indhold af miljøfarlige stoffer ligger mellem de to aktionsniveauer,

kan som udgangspunkt klappes på en klapplads, hvis en miljøvurdering viser, at det kan ske

uden at hindre målopfyldelse for fastsatte miljømål i vandområdet. I vurderingen indgår bl.a.

koncentrations-betragtningerne, mængderne af klapmateriale, nettotilførsel af forurening til

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

klappladsen, kumulerede effekter fra andre kendte tilførsler, samt klappladsens størrelse og

placering i forhold til natura 2000 områder, rekreative interesser, erhvervsinteresser mm.

Ved beregning af tilførte mængder af miljøfarlige stoffer benyttes nettotilførsel af miljøfarlige

stoffer, dvs. mængden af miljøfarlige stoffer, som findes i klapmaterialet, fraregnet den bag-

grundskoncentration, som findes i vandområdet og altså også på klappladsen (se nedenfor).

4.4.2

Analyseprogram af havbundsmaterialet

I forbindelse med en ansøgning skal der udtages prøver til analyse for forurenende stoffer,

med mindre Miljøstyrelsen eller Kystdirektoratet vurderer, at det er åbenbart, at havbundsma-

terialet er uforurenet.

I vurderingen af, hvornår det er åbenbart, at havbundmaterialet er uforurenet, skelner Miljøsty-

relsen mellem to havbundslag. Uddybningslaget, som er alt, hvad der findes under den offici-

elle vanddybde og oprensningslaget, som er sedimentationslaget, som består af det suspen-

derede havbundsmateriale, der er sedimenteret over årene. Hvis uddybningslaget består af

geologisk intakt undergrund, som er uberørt af menneskelige aktiviteter, betragtes det som

uforurenet.

Endvidere vurderer Miljøstyrelsen, at det ved oprensning af sejlrender i åbne farvande, hvor

sedimentet i sejlrenden stammer fra uforurenet havbund, som grænser op til sejlrenden, som

udgangspunkt ikke er nødvendigt at foretage analyser.

Den typiske rettesnor for, hvornår der kræves nye laboratorieanalyser, er, hvis de eksiste-

rende analyser er mere end 5 år gamle. En klaptilladelse gives for en 5 årig periode, da der er

et løbende årligt behov for oprensning af havne og sejlrender. Den samlede mængde klappet

materiale vil i de fleste tilfælde ikke blive klappet på én gang, men løbende over den femårige

periode, hvilket reducerer påvirkningen af klappladsen.

Vurderer Miljøstyrelsen, at der er behov for at få foretaget kemiske analyser af sedimentet, vil

der blive udarbejdet en prøvetagningsplan, som passer til det konkrete projekt. Prøvetagnings-

planen beskriver både placering og antal af prøvetagningsstationerne, samt hvilke stoffer der

skal analyseres for. Det er ansøgeren, der afholder udgifterne til prøvetagning og analyser.

Hver prøve vil som regel består af 5-10 delprøver, som blandes sammen, inden de analyse-

res. Dette gøres for at få et mere repræsentativt indtryk af havbundskemien i området.

Miljøstyrelsen beregner, med baggrund i resultatet af de kemiske analyser, mængden af miljø-

farlige stoffer i sedimentet. Der er et naturligt indhold af tungmetaller i alt sediment og et bag-

grundsniveau af menneskabt forurening, som findes overalt i havet. Flytning af sediment uden

forhøjet indhold af miljøfarlige stoffer bidrager derfor ikke til øget forurening. Derfor udregner

Miljøstyrelsen nettotilførslen af de enkelte miljøfarlige stoffer på klappladsen ud fra viden om

baggrundsniveauet af miljøfarlige stoffer på klappladsen og mængden af miljøfarlige stoffer i

det materiale, der ønskes klappet.

Kumulerede effekter af gentagne klapninger vil potentielt kunne bevirke en uacceptabel påvirk-

ning af det omgivende miljø og skal derfor tages med i betragtningen. Der vil som udgangs-

punkt ske en netto tilførsel af forurenende stoffer til klappladsen, hvis der klappes materiale,

som har en højere belastning end omgivelserne. Ved klaptilladelser vurderes det om tilførslen

af miljøfarlige stoffer på klappladsen hindrer målopfyldelse i forhold til vandområdets miljømål-

sætning, idet der tages hensyn til kumulerede effekter fra andre tilførsler af de pågældende

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

stoffer til klappladsen. Miljømål for vandområderne er stillet med baggrund i vandrammedirek-

tivet og miljømålsloven

4.4.3

Modellering

Ved ansøgning om klapning vurderer Miljøstyrelsen, om der skal udføres modelberegninger af

klapmaterialets påvirkning af det omgivende miljø. I vurderingen indgår den klappede mængde

samt mængden af miljøfarlige- og iltforbrugende stoffer.

Der er generelt metodefrihed til modellering, men som oftest anvendes de kommercielt tilgæn-

gelige modelværktøjer. Modelleringerne viser, hvor høje koncentrationer af opløst sediment,

som kan forventes i vandsøjlen, samt hvor meget materiale som kan forventes at sedimentere

med stigende afstand til klapningspositionen. Ved modellering af iltforbruget beskrives det po-

tentielle iltforbrug, når havbundsmaterialer klappes. Spredningsmodelleringen kan benyttes i

vurderingen af klapansøgninger, som en støtteparameter i vurderingen af påvirkning af områ-

dets flora og fauna, herunder ålegræs, bundfauna og fisk i nærheden af klappladsen.

Modellering benyttes som oftest kun ved klapninger på flere hundrede tusinde kubikmeter.

Ved mindre mængder vurderes påvirkningen ud fra erfaringer fra lignende sager.

Ålegræs

vil kunne skygges, hvis der forekommer høje koncentrationer af sediment i vandsøj-

len, og bladene vil kunne påvirkes af aflejret sediment. Modellering af sedimentspredning vil

kunne vise, i hvor stort et areal ålegræsset vil kunne påvirkes af sedimenteret materiale. Ved

valg af klapplads tages der hensyn til kendte forekomster af ålegræs, eller klappladsen place-

res på vanddybder, som overstiger ålegræssets naturlige udbredelsesområde. På denne

måde reduceres klapningens påvirkning af ålegræssets udbredelse.

Bundfaunaen

på selve klappladsen vil blive påvirket, da den begraves under det klappede ma-

teriale. Modelleringer kan vise, hvor høj sedimentationen er tæt på klappladsen. Sedimentatio-

nen og påvirkningen af bundfaunaen vil falde med afstanden til klappladsen.

Fisk

har forskellig tærskel for, hvornår de påvirkes af opløst sediment i vandsøjlen. Fisk er mo-

bile og vil naturligt bevæge sig midlertidigt væk fra klapområdet, indtil vandet igen er klart.

Som oftest falder koncentrationen af opløst sediment så hurtigt med afstanden fra klapplad-

sen, at påvirkningen af fiskene vurderes at være begrænset. Alle ansøgninger sendes i høring

hos Fiskeristyrelsen, som har mulighed for at gøre indsigelse, hvis klapningen vurderes at

kunne skade fiskeriinteresser, herunder gydeområder.

Opslæmmet sediment i vandsøjlen er også et naturligt fænomen, som især ses under vindpå-

virkning på havet. Især under kraftig vind og strøm løsrives det øverste lag sediment fra hav-

bunden og gør vandsøjlen ugennemsigtig. De naturlige sedimentkoncentrationer kan være

særdeles høje især i stormsituationer.

Baggrundskoncentrationen af suspenderet sediment i vandfasen er generelt mindre end 5

mg/l i danske kystnære farvande. I perioder med kraftig vindpåvirkning kan mængden af su-

spenderet sediment i vandsøjlen dog være væsentlig højere. Til illustration viste modelleringen

i en aktuel klaptilladelse til klapning af materiale fra Baltic Pipe projektet, hvor 154.000 m

ma-

teriale skulle klappes på Trelde Næs klapplads, at gennemsnitskoncentrationerne i perioden,

hvor der klappes, ville ligge under 5 mg/l uden for klappladsens område - både i sommer- og

vinter situationen. Dermed begrænser påvirkningsområdet for opslæmmet sediment sig stort

set til selve klappladsen.

LBK nr. 119 af 26/01/2017

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

4.4.4

Iltsvind

Hvis der ønskes klappet større mængder havbundsmateriale med højt indhold af organisk stof,

kan Miljøstyrelsen stille krav om, at ansøger redegør for iltforbruget og risiko for iltsvind i for-

bindelse med klapningen. Der foretages i den forbindelse en modellering af iltforbruget på

klappladsen og i klappladsens omgivelser. Miljøstyrelsen kan som vilkår i tilladelsen stille krav

om, at klapningen foretages uden for vækstsæsonen, eller uden for den periode hvor der er

risiko for iltsvind i danske farvande.

Klapning af havbundssediment vurderes generelt ikke som et problem i forhold til iltsvind i

danske farvande. Lokalt på selve klappladsen og i den dominerende strømretning kan frigjort

iltforbrugende materiale, så som planterester, døde smådyr etc. forårsage et øget iltforbrug,

idet en mindre del af materialet hvirvles op i vandsøjlen under klapningen.

I forbindelse med selve opgravningen og den efterfølgende klapning af materialet vil der i et

vist omfang blive frigivet næringsstoffer. Disse næringsstoffer kan efterfølgende indgå i alge-

produktionen og kan således sidenhen i forbindelse med algernes nedbrydning føre til et øget

iltforbrug ved bunden. Da klapning foregår fra skibstransporter, som klapper med timers mel-

lemrum og typisk fordelt over flere uger eller måneder, vil forbruget af ilt i nedbrydningen af det

organiske materiale ikke have vedvarende effekt uden for selve klappladsen, idet den del af

materialet, som ikke synker til bunds med det samme, driver med vandstrømmen, inden det

bundfælles.

4.4.5

Vandrammedirektiv

I forbindelse med tilladelse til klapning vurderes det, om klapningen vil kunne påvirke vandom-

råders tilstand i forhold til de miljømål, som er fastsat i henhold til EU´s vandrammedirektiv,

der er gennemført i en lang række regler

om vandmiljø, som sætter rammerne for den på-

virkning fra bl.a. kemiske stoffer, som kan tillades i havmiljøet.

Hvis klappladsen er beliggende indenfor 1 sømil fra basislinjen langs kysterne, bestemmes til-

standen for vandområdet ved enten vandområdets økologiske tilstand eller dets kemiske til-

stand, alt efter hvilken der er ringest. Den kemiske tilstand bestemmes af forekomsten af miljø-

farlige forurenende stoffer, for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav på EU-niveau

. Den øko-

logiske tilstand bestemmes bl.a. af forekomsten af de øvrige miljøfarlige forurenende stoffer,

for hvilke den enkelte medlemsstat har fastsat nationale miljøkvalitetskrav i overensstemmelse

med regler fastsat i vandrammedirektivets bilag V. Enkelte klappladser ligger længere end 1

sømil fra kysten, og her er det alene den kemiske tilstand, der vurderes i regi af Vandrammedi-

rektivet. I det omfang klapningen på disse klappladser må forventes at kunne påvirke et vand-

område, omfattet af vandrammedirektivet, vurderes vandområdets økologiske tilstand også.

Administrationen sker på en sådan måde, at tilladelser til klapning gives under iagttagelse af

ikke-forringelsesprincippet, som er blevet præciseret i den såkaldte Weser-dom

. Princippet

indebærer, at der foreligger en forringelse af et vandområdes tilstand, hvis mindst et af kvali-

tetselementerne, som anført i direktivets bilag V, falder en kvalitetsklasse. Hvis det pågæl-

dende kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af

dette element imidlertid en forringelse af tilstanden.

Fx Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning

Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grundvand.

Bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-

ster.

Jf. direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav

Weser-dom, (sag c-461/13)

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

Når Miljøstyrelsen træffer afgørelse om klaptilladelse, indgår der i hver enkelt sag en vurdering

af klapningens effekt på vandområdets målopfyldelse. I disse vurderinger indgår der også en

vurdering af, om der er kumulative effekter fra andre kilder i området, herunder andre tilladel-

ser til klapning på klappladsen. Alle bidrag inddrages i vurderingen. Der kan kun gives tilla-

delse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen

ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand, og der kan kun gives tilladelse

til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke

medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det

fastlagte miljømål.

Der er fire kvalitetselementer, som indgår ved klassificering af vandområdets økologiske til-

stand: Ålegræs, klorofyl, bundfauna og miljøfarlige forurenende stoffer. For de biologiske kvali-

tetselementer klassificeres den økologiske tilstand som værende høj, god, moderat-, ringe- og

dårlig. For miljøfarlige forurenende stoffer klassificeres den økologiske tilstand som værende

god eller ikke god, alt efter om alle miljøkvalitetskrav (grænseværdier) er overholdt eller ej for

de undersøgte stoffer. Vandområdets samlede økologiske tilstand bestemmes af kvalitetsele-

mentet med den ringeste tilstand. Den samlede økologiske tilstand for vandområderne frem-

går af de vedlagte vandområdekort, jf. bilag 2.

Miljøstyrelsen vurderer konkret, om de enkelte kvalitetsparametre i vandområdeplanerne vil

forringes til et lavere niveau i vandområdet, eller om ét kvalitetsparameter vil kunne hindre, at

der opnås god miljøtilstand i vandområdet. Her benyttes princippet, at den laveste klassifice-

ring afgør den samlede klassificering.

4.4.6

Havstrategi

EU's medlemsstater er forpligtede til at udarbejde havstrategier med det formål at opnå god

miljøtilstand i havmiljøet i 2020. Strategierne skal fokusere på 11 forskellige parametre: biodi-

versitet, ikkehjemmehørende arter, erhvervsmæssigt udnyttede fisk, havets fødenet, eutrofie-

ring, havbunden, hydrografiske ændringer, forurenende stoffer, forurenende stoffer i fisk og

skaldyr til konsum, marint affald og undervandsstøj. For hver af disse parametre skal havstra-

tegien definere god miljøtilstand, beskrive tilstanden og sætte miljømål for opnåelsen af god

miljøtilstand. Ved ajourføringen af havstrategien i 2019 blev der fastsat 68 miljømål

. Derud-

over skal der fastsætte et overvågningsprogram samt et indsatsprogram indeholdende de for-

anstaltninger, der skal træffes for at opnå eller opretholde god miljøtilstand.

De forskellige elementer i havstrategien bliver fastsat forskudt og ajourføres hver i sær hvert

sjette år. Således udkom første del af havstrategien (definition af god miljøtilstand, tilstands-

vurdering samt fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer) for første gang i 2012 og

blev ajourført i 2019. Ajourført overvågningsprogram og indsatsprogram forventes at ud-

komme hhv. 2020 og 2021.

Offentlige myndigheder er forpligtede til at fremme havstrategiernes miljømål og indsatspro-

grammer ved udøvelse af deres beføjelser inden for rammerne af den gældende lovgivning.

Dette gælder således også, når der skal træffes afgørelse om klapning.

Hovedparten af de klappladser, som benyttes i dag, er placeret i områder, for hvilke der er

fastsat miljømål i medfør af vandplanlægningsloven. I de fleste sager er det derfor vandplaner-

nes miljømål, som Miljøstyrelsen inddrager. Herudover skal Miljøstyrelsen også i relevant om-

fang inddrage de miljømål, og indsatsprogrammer som er fastlagt efter lov om havstrategi

https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Natur/Havstrategi/HSII_foerste_del_-_endelig_udgave.pdf

jf. LBK nr. 1161 af 25/11/2019 (havstrategiloven)

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

idet havstrategierne indeholder målsætninger for flere parametre, som ikke indgår i vandplan-

lægningslovens miljømål.

4.4.7

Habitatdirektivet

Hvis optagningsstedet eller klappladsen ligger i et Natura 2000 område eller så tæt på et om-

råde, at der kan ske en påvirkning ind i området, vurderer Miljøstyrelsen, om der kan være en

væsentlig påvirkning i henhold til habitatbekendtgørelsen. Hvis det er tilfældet, skal der udar-

bejdes en miljøkonsekvensvurdering

, som godtgør, at aktiviteten ikke skader Natura 2000

områdets integritet, dvs. ikke hindrer opfyldelse af målsætningen for de konkrete Natura 2000-

områder, som fastsat i Natura 2000-planen. Eventuelle påvirkninger vedrørende vandkvalite-

ten og miljøfremmede stoffer håndteres i forbindelse med vurderingen af påvirkningen af klap-

ningen i vandområdet.

Alternativt skal materialet klappes på en anden klapplads udenfor Natura 2000 området, hvor

der ikke vil være risiko for væsentlig påvirkning. Miljøstyrelsen er i den forbindelse opmærk-

som på at afveje hensynet til bevaringsstatus for habitatdirektivets naturtyper.

Se endvidere afsnit 4 om klappladser.

Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale, nr. 950

27/06/2016: §6, Stk. 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) og Kystdirektoratet kan

forlange, at ansøgeren udarbejder miljøkonsekvensvurdering og fremkommer med oplysninger om miljø-

mæssige forhold og andre forhold af betydning for sagen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

5. Tilladelse til at klappe gives

på en række vilkår

Af klapbekendtgørelsen fremgår det, at Miljøstyrelsen skal stille en række vilkår, der skal over-

holdes i forbindelse med klapningen. Disse vilkår omhandler varigheden af en tilladelse (den

kan maksimalt gælde i 5 år), hvilken klapplads, der benyttes, og hvilken mængde der tillades

at blive klappet. Desuden kræves det, at tilladelsesindehaver skal underrette Miljøstyrelsen om

klapningen og anvendte fartøjer senest 8 dage forud for klapning. Tilladelsesindehaveren skal

én gang årligt indberette den samlede årlige mængde klappet materiale.

Afhængigt af Miljøstyrelsens vurdering kan der stilles yderligere vilkår. Miljøstyrelsen kan ek-

sempelvis stille vilkår om eventuelle begrænsninger i brug af klappladsen. Dette kan eksem-

pelvis være at stille krav om, at der i visse perioder af året ikke må klappes af hensyn til fiske-

pladser, ynglepladser, badning etc. Styrelsen kan endvidere stille krav om, hvor hyppigt klap-

ningen må foretages, samt at der skal foretages måling af mindstedybden efter endt klapning.

Den anvendte metode til klapning kan have betydning for effekten på omgivelserne, og Miljø-

styrelsen kan stille vilkår om, at en særlig metode skal anvendes, når havbundsmaterialet ta-

ges op eller klappes.

Desuden kan Miljøstyrelsen stille krav om, at klapskibet skal have etableret elektronisk udstyr

til at bestemme skibets position. Dette sker ved at kræve, at de fartøjer, der udfører opgravnin-

gen og klapningen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen

løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssy-

stem for skibsfart: AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt, så længe opgravningen og klap-

ningen udføres. Under klapningen skal der desuden føres logbog over positionen for klapnin-

gen af de enkelte laster. Miljøstyrelsen fører stikprøvekontrol med skibspositioner for at sikre,

at materialet klappes på klappladsen, og for at sikre at materialet kun opgraves på tilladte are-

aler.

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

6. Klapvejledningen vil blive

opdateret

Når Miljøstyrelsen i dag meddeler en klaptilladelse sker det med udgangspunkt i den eksiste-

rende vejledning om dumpning af optaget havbundsmateriale fra 2008.

Miljøstyrelsen igangsatte i 2019 en gennemgang af den eksisterende praksis for genplacering

af havbundsmaterialer på søterritoriet med det formål at opdatere vejledningen fra 2008. For-

målet med revisionen er at opdatere beskrivelsen af, hvordan de enkelte miljøvurderinger af

klapning kan foretages, herunder at beskrive de nødvendige vurderinger af miljøeffekten ved

opgravning og klapning, således at vejledningen afspejler gældende praksis i forhold til gæl-

dende krav, herunder relevant retspraksis i form af afgørelser og domme på området.

Vejledningen skal bl.a. sætte rammer for betingelser for benyttelse af hydrauliske modeller i

forbindelse med opgravning og klapning af havbundsmaterialer.

I arbejdet indgår en vurdering af, om der er behov for at opdatere de eksisterende aktionsni-

veauer i forhold til gældende og evt. kommende krav og nyeste viden. Dette kan medføre

eventuelle justeringer af krav til prøvetagningen.

Miljøstyrelsen vil endvidere se på betingelserne for udpegning af nye klappladser og anven-

delse af eksisterende klappladser.

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

Til den faglige beskrivelse er vedhæftet følgende bilag

Bilag 1.

Kort over klapplaser

Bilag 2.

Økologisk og kemisk tilstande i danske farvande

Bilag 3.

Gennemsnitlige årlige klappede mængder i 2013-

2018

Miljø- og Fødevareministeriet / Faglig beskrivelse af klapområdet

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1026: Spm. om kommentere artiklen Kommune vil genbruge havnesediment som kystsikring – men direktorat siger nej fra Ing/Watertech den 4. marts 2021, til miljøministeren MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1026: Spm. om kommentere artiklen Kommune vil genbruge havnesediment som kystsikring – men direktorat siger nej fra Ing/Watertech den 4. marts 2021, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K