Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2363404_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1026 (MOF alm. del) stillet 8. marts 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1026
”Vil ministeren kommentere artiklen ’Kommune vil genbruge havnesediment som kystsikring –
men
direktorat siger nej’ fra Ing/Watertech den 4. marts 2021
(https://pro.ing.dk/watertech/article/kommune-vil-genbruge-havnesediment-som-kystsikring-men-
direktorat-siger-nej-12115)
og herunder besvare følgende spørgsmål: 1) Hvad er den juridiske
begrundelse for Kystdirektoratets beslutning om ikke at anvende havbundsmaterialer til at erstatte
jomfruelige råstoffer og dermed at dumpe/by-pass havbundsmaterialerne til skade for ålegræs og
bundfauna? 2) Hvilke juridiske muligheder har Miljøstyrelsen for at blokere for miljø- og
naturskadelige afgørelser i Kystdirektoratet? 3) Er det almindelig praksis at tillade dumpning af
havbundsmaterialer, når alternativerne er dyrere, og hvilken lovhjemmel er der til denne praksis? 4)
Hvad agter ministeren at foretage sig for at forøge nyttiggørelsen af havbundsmaterialer? 5) Vil
regeringen forbyde klapning og by-pass af havbundsmaterialer i områder med eller potentiale for
ålegræs, for eksempel i vandrammedirektivområder?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Kystdirektoratet, som oplyser følgende, som jeg henholder mig til:
”Bypass
er en naturlig videreførelse af - ofte mindre mængder - sand som ville være endt på en given
placering, hvis dette ikke var forhindret pga. opførelsen af en menneskeskabt konstruktion. Ved bypass
forstås således, at sedimentet føres videre i sedimenttransporten langs kysten, således, at sedimentet
flyttes forbi den menneskeskabte konstruktion, der har forhindret/bremset den naturlige
sedimenttransport.
Der er i bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale fastsat et
hierarki, der finder anvendelse, når det skal vurderes, hvor havbundsmaterialer skal placeres.
Bekendtgørelsen fastlægger følgende hierarki: 1) bypass (den naturlige løsning) 2) nyttiggørelse
(eksempelvis til brug ved kystbeskyttelse, eller andet hvor særlige forhold taler for det) 3) klapning
dvs. bortskaffelse på havet. Hierarkiet kan fraviges i særlige tilfælde. I det omfang materialerne bør
videreføres nedstrøms for at kompensere for en negativ virkning på kysten, som følger af, at sediment
tilbageholdes af et anlæg en sejlrende eller andet, skal dette efter reglerne have førsteprioritet
(bypass). Hvis det konkret vurderes, at sedimentet kan tages ud af den naturlige sedimenttransport
uden væsentlige erosionsmæssige skadevirkninger nedstrøms kysten, vil sedimentet kunne tillades
nyttiggjort til andre formål og kun, hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan materialerne klappes, eller
alternativt deponeres på land.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1026: Spm. om kommentere artiklen Kommune vil genbruge havnesediment som kystsikring – men direktorat siger nej fra Ing/Watertech den 4. marts 2021, til miljøministeren
En ansøgning om bypass, nyttiggørelse eller klapning starter ved Miljøstyrelsen, der skal foretage en
vurdering af, hvad det pågældende materiale egner sig til. Der foretages en undersøgelse af materialets
eventuelle forureningsgrad. Hvis Miljøstyrelsen vurderer, at materialet er egnet til enten bypass eller
nyttiggørelse videresendes ansøgningen til Kystdirektoratets videre behandling. Hvis det vurderes, at
materialet ikke egner sig hertil, behandles sagen ved Miljøstyrelsen efter reglerne om klapning. I
forbindelse med Kystdirektoratets høring af berørte myndigheder og organisationer, har
Miljøstyrelsen mulighed for at forholde sig til et konkret ansøgt projekt og evt. afgive et høringssvar,
eksempelvis i forhold til mulig påvirkning af ålegræs, som indgår i Kystdirektoratets behandling af en
ansøgning.
I den konkrete sag er det vurderet, at der som udgangspunkt er et behov for at materialet videreføres
ved bypass, da der forekommer kysterosion nedstrøms Odden Færgehavn, delvist forårsaget ved at
havnen forhindrer eller bremser den naturlige sedimenttransport på strækningen. Kystdirektoratet
foretager en konkret vurdering af, hvilke miljømæssige påvirkninger en ansøgt projekt kan have,
herunder evt. påvirkning af ålegræs. I den konkrete sag har KDI, foranlediget af Miljøstyrelsens
høringssvar, stillet vilkår om, at arbejdet skal udføres i vinterhalvåret uden for ålegræsses vækstsæson
for at skåne den stedlige forekomst af ålegræs. Klagenævnet har efter en klage over afgørelsen fra
Odsherred Kommune hjemvist tilladelsen til Kystdirektoratets fornyede behandling med bemærkning
om, at Kystdirektoratet bør screene projektet efter miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet er i gang
med at behandle sagen igen i dialog med ansøger om evt. projekttilpasning.
Hvis materiale skal kunne nyttiggøres forudsætter det, at der ikke er behov for, at materialet
videreføres ved bypass. I det omfang oprensnings- og uddybningsmaterialer, der ellers ville være
blevet klappet, anvendes til formål, hvor de erstatter andre råstoffer, herunder til kystbeskyttelse og
anlæg på havet og på land, kan der spares på indvinding af nye råstoffer hertil, og mængden af
materialer, der klappes mindskes tilsvarende.
Hvis en løsning med bypass har uforholdsmæssigt store omkostninger for en ansøger i forhold til den
værdi, som sedimentet kan have nedstrøms på kysten ud fra en kystteknisk vurdering, følger det dog af
alminidelige forvaltningsretlige principper om proportionalitet, at der kan gives tilladelse anvendelse
af sedimentet til andre formål. Dette vurderes konkret ved sagsbehandlingen.”
./.
Jeg vil desuden henvise til den faglige beskrivelse af klapområdet, der blev oversendt til Folketinget
den 8. september 2020. Her beskrives bl.a. forholdene til en række miljødirektiver som eksempelvis
vandrammedirektivet samt hierarkiet for håndtering af optaget havbundsmateriale og mulighederne
for nyttiggørelse i forhold til lov om kystbeskyttelse og lov om råstoffer. Overordnet kan man ligeledes
sige, at nyttiggørelse af optaget havbundsmateriale prioriteres over klapning, og at muligheden for
nyttiggørelse afhænger af materialets fysiske egenskaber.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
2