Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2365840_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. april 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1023 (MOF
alm. del) stillet den 8. marts 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1023
”Vil
ministeren oversende konsekvensberegninger for landbrugs- og fødevaresektoren af de forslag til
EU-strategier
om ”jord til bord” og for biodiversitet,
der ligger på bordet til forhandlinger i EU og i
Danmark, herunder med fokus på betydningen for konkurrenceevnen i landbrugs- og fødevaresekto-
ren, samt kommentere og vurdere risikoen for en vis re-nationalisering af den hidtidige fælles EU-
landbrugspolitik,
jf. artiklen ”L&F efterlyser konsekvensanalyser i landbrugsforhandlinger” fra Effek-
tivt Landbrug den 6. marts 2021?”
Svar
Kommissionen har som en del af den grønne pagt fra december 2019 fremlagt jord-til-bord strategien
og biodiversitetsstrategien i maj 2020. Regeringen støtter de grønne ambitioner i strategierne.
Kommissionen har ikke fremlagt konsekvensberegninger i forhold til opfyldelsen af strategiernes mål-
sætninger. Som det fremgår af grundnotaterne om henholdsvis jord-til-bord strategien og biodiversi-
tetsstrategien, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2020, er strategierne med-
delelser fra Kommissionen, og de har dermed ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser. Når Kommissionens målsætninger udmøntes i konkrete forslag eller initiativer,
vil forslagenes konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.
Kommissionen har endvidere på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021 oplyst, at der
vil blive udarbejdet konsekvensanalyser af Kommissionens jord-til-bord strategi og biodiversitetsstra-
tegi i forhold til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.
Reformen
af EU’s
fælles landbrugspolitik lægger op til, at medlemsstaterne som noget nyt skal udar-
bejde nationale strategiske planer. Fra dansk side har der længe været efterspurgt en landbrugspolitik,
der i mindre grad er "one-size-fits-all", men giver medlemsstaterne en fleksibilitet til at udforme en
politik, der tager højde for nationale forhold og behov. Det er vigtigt, at det sker uden at gå på kompro-
mis med de fælles målsætninger, så der er lige konkurrencevilkår for medlemsstaterne, og at der ikke
sker en renationalisering af landbrugspolitikken. Her er regeringens ambition om en høj øremærkning
til grønne tiltag i landbrugspolitikken essentielt for at sikre fælles ambitioner på tværs af medlemssta-
terne på det grønne område. Det vil også være med til at sikre lige konkurrencevilkår.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk