Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2367559_0001.png
Den 6. april 2021
Borgmestre på Fyn og ved Lillebælt
Sendt til: [email protected]
Kære borgmestre på Fyn og ved Lillebælt
Tak for jeres brev af 4. marts 2021. Fødevareministeren og jeg har aftalt, at jeg
besvarer jeres henvendelse. Jeg deler fuldt ud bekymringen for Lillebælt og
værdsætter dialogen herom. Vores havmiljø er generelt under pres, blandt andet på
grund af næringsstoffer og iltsvind, og Lillebælt er et følsomt område. Der har i
mange år desværre ikke har været gjort nok, og derfor er den nødvendige indsats et
langt sejt træk. Natur og biodiversitet står højt på regeringens dagsorden, og nu er
vi i gang med at tage fat på udfordringerne.
Udledningerne af kvælstof er for høje. Det er ikke kun i Lillebælt, at der er behov for
at styrke indsatsen for reduktion af udledningerne af kvælstof. Regeringen har i
løbet af kort tid strammet kvælstofreguleringen mærkbart to gange. Det er et skridt
i den rigtige retning, men der udestår stadig et stort arbejde ift. at opnå god tilstand
i vores vandmiljø.
Miljøministeriet er netop nu i gang med at forberede de kommende vandplaner.
Formålet med vandplanerne er at bringe vores vandmiljø i god tilstand. I den
forbindelse ses der også på næringsstoffernes rolle i de enkelte vandområders
tilstand, og der fastsættes reduktionsmål og indsatser, som skal understøtte, at der
kan opnås god tilstand. Der vil også blive fastsat et reduktionsmål og indsatser for
Lillebælt.
I 2021 vil der også blive udarbejdet indsatsprogram under havstrategidirektivet og
der vil komme nye planer for Natura 2000-områderne både på land og på havet.
Jeg ved desuden, at fødevareministeren sammen med en bred vifte af fiskeriets
interessenter har taget initiativ til at udarbejde et forslag til en handlingsplan for
fremtidens fiskeri i Østersøen, som skal søge at adressere flere af fiskerierhvervets
udfordringer. Blandt forslagene indgår elementer som omlægning til nye fiskerier,
det kunne fx være fiskeri efter krabber, omlægning til skånsomme redskaber,
udvikling af selektive redskaber, øget værdiskabelse, udvikling af turisme og
infrastrukturen omkring de små havne. Arbejdet med handlingsplanen forventes
afsluttet i løbet af foråret, hvorefter handlingsplanens elementer skal omsættes til
virkelighed.
Der er behov for alle gode kræfter for at nå i mål med indsatsen, og jeg hører gerne
jeres forslag til indsatser, der kan understøtte arbejdet med at få et bedre og sundere
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1022: Spm. om kommentar til henvendelse af 4/3-21 fra 16 borgmestre på Fyn og omkring Lillebælt om problemer med havmiljø der tager livet af de danske erhvervsfiskere, til miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2367559_0002.png
havmiljø i Lillebælt. Jeg vil derfor foreslå, at vi holder møde, hvor jeg får mulighed
for at høre jeres forslag og overvejelser til konkrete indsatser i Lillebælt.
Med venlig hilsen
Miljøminister
Lea Wermelin
2