Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2366976_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4507
Den 29. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (MOF alm. del) stillet 5. marts 2021 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1012
”Vil ministeren oplyse følgende angående træer: 1) I hvor stor grad plantes der nåletræ i de danske
statsskove, her under Douglasgran?, 2) Hvilken type træ, løvtræ eller nåletræer
optager mest og hurtigst CO2?, 3) Hvornår i et træs levetid, optager træet mest
CO2?, 4) Skovdød forårsaget af biller er en stor udfordring i Centraleuropa, men er alle
typer nåletræ lige modtagelige over for angreb fra disse biller, og ses der allerede angreb
fra biller i danske skove? 5) I hvor stor grad anvendes Douglasgran i Danmark som
nyttetræ, og er det korrekt, at netop denne type træ i nogen grad kan anvendes uden
en forudgående trykimprægnering? 6) Importeres der i dag Douglastræ til Danmark, og
forventes
denne import at stige i fremtiden i takt med, at der indføres mere urørt skov?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, som oplyser:
”1) Naturstyrelsen indførte i 2004 naturnær skovdrift, hvilket betyder, at skovenes
evne til at forynge
sig selv benyttes i stigende omfang, og der i aftagende grad plantes træer. Plantning benyttes når der
etableres ny skov, når ensartede nåletræsbevoksninger ændres til varierede bevoksninger med mere
løvtræ, eller når stormfaldsarealer gentilplantes. Det er ikke umiddelbart muligt at anslå graden af
selvforynget nåletræ eller løvtræ på Naturstyrelsens arealer.
I nedenstående tabel angives plantetallene for Naturstyrelsens arealer de seneste 3 år fordelt på
løvtræer og nåletræer. Det er ikke muligt at opgøre plantning præcist på areal, men det anslås, at der
de seneste 3 år er tilplantet i alt 250
–
350 ha årligt (løvtræ og nåletræ). Størstedelen af træerne
plantes i forbindelse med skovrejsning på landbrugsjord. I de tre år er der plantet mellem 50.000 og
100.000 douglasgran årligt.
Planteår
2019-20
2018-19
2017-18
Løvtræ (mio. planter)
1,0
0,9
1,1
Nål (mio. planter)
0,6
0,3
0,3
I alt (mio. planter)
1,6
1,2
1,4
2-3) Træernes evne til at optage CO2 er tæt forbundet med deres årlige tilvækst. Tilvæksten varierer
mellem træarter og mellem lokaliteter alt efter lokale vækstforhold. Helt generelt vokser nåletræer
hurtigere end løvtræer, og de er dermed bedre til at optage CO2. Det er generelt i ungdomsårene, at
træerne har den største
årlige tilvækst, dvs. i 20 til 50 års alderen.”
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1018: MFU spm. om initiativ til yderligere beplantning, også med Douglasgran, til miljøministeren
4) De problemer, man har med skovdød i Centraleuropa, formodes at være en følge af især tørkeåret
2018. De tørke-svækkede træer er mere udsatte for insektangreb, ligesom man ofte ser opformering af
biller
efter større stormfald. Det er især rødgran, som er udsat for billeangreb fra billen ”typograf”. De
skadevoldende billearters biologi er som oftest knyttet til en eller få træarter, og typografen påvirker fx
ikke skovfyr eller douglasgran.
I Danmark foretages overvågning af træernes sundhed i skovene og ved tegn på opformering af fx
typograf iværksættes intensiveret overvågning i samarbejde med Københavns Universitet. På grund af
de danske skoves begrænsede størrelse og professionelle forvaltning i samspil med overvågningen, er
det normalt muligt at inddæmme skaderne. Opformering af skadelige insekter er tæt knyttet til sidste
års opformering og særligt et tørt og varmt forår og forsommer. I Danmark er der ikke set samme
katastrofale omfang af skader, som i store dele af de centraleuropæiske skove, men mindre årlige
insektudbud sker som en naturlig del af skovenes dynamik.
5) Douglasgran dyrkes med henblik på anvendelse som nyttetræ. I Danmark anvendes douglasgran
især til plankegulve, træterrasser, udendørs beklædning og konstruktionstræ. Douglasgran er særligt
velegnet til specialkonstruktioner til bygninger, som kræver særligt stort dimensioneret træ, fordi
træet kan opnå sådanne dimensioner af god kvalitet. Inden træet har opnået den alder og dimension
som efterspørges ved slutanvendelsen, anvendes tyndingstræ af mindre dimensioner til sekundære
produkter - primært til emallage og træ til energi. Det er korrekt, at douglasgran kan anvendes uden
forudgående trykimprægnering, idet kernetræet naturligt beskytter veddet mod svampeangreb.
6) Der findes ikke præcise opgørelser over import af douglasgran, idet douglasgran klassificeres som
”andet nåletræ” i handelsstatstikker. Det må dog antages, at en del af det douglasgran, der anvendes i
Danmark, importeres. Douglasgran vokser ofte i blandingsbevoksninger, og blandingsandelen kan
omregnes til, at douglasgran i Danmark dækker et areal svarende til omkring 7.000 ha, hvoraf knapt
¾ findes i de private skove. Det forventes derfor, at de private skove fortsat vil kunne levere
douglasgran til træindustrien. Om dette udbud er tilstrækkeligt til at dække efterspøgslen afhænger af
en række markedsmæssige forhold. En øget import er bl.a. påvirket af mode i anvendelsen af træ og
krav til kvalitet og pris.”
Lea Wermelin
/
Peter Ilsøe
2