Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2382119_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4506
Den 27. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1011 (MOF alm. del) stillet 5. marts 2021 efter ønske fra
Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 1011
”Vil
ministeren kommentere sagen om flere hundrede tons elektronikaffald, der nu står
opmagasineret i Tim og Bording, efter at virksomheden Fragmentum i 2018 overtog store
mængder affald fra en konkursramt virksomhed, Danweee
Recycling, jf. temaet ”Det
efterladte affald” hos TV MidtVest (www.tvmidtvest.dk/tema/det-efterladte-affald)?
Og vil
ministeren supplere med at besvare følgende generelle spørgsmål om ’affaldsturisme’ og
’nomadeaffald’ i Danmark:
–
Hvordan er kommunerne
–
eller andre myndigheder - i lovgivningen forpligtet til at
sikre, at drift af genanvendelsesvirksomheder, herunder oplagring af affald til genbrug
og bortskaffelse af affald, er forsvarlig, og at ejer og ansøger er seriøs? Findes der et
register med oplysninger om virksomhedsejere eller enkeltpersoner, der tidligere har
modtaget domme for overtrædelser m.v.?
–
Findes der en udvidet tilsynsforpligtelse, når kommunerne får kendskab til eller konstaterer
gentagne uregelmæssigheder enten gennem eget tilsyn eller ved oplysninger
fra borgere, politi m.v.?
–
Fungerer kommunernes tilsyn tilfredsstillende, og skal vi leve med, at der af og til
dukker brodne kar op og skaber problemer, eller vil ministeren præcisere tilsynsforpligtelsen
eller med andre tiltag forbedre kommunernes muligheder og forpligtelser,
så sådanne tilfælde i videst muligt omfang forbydes og i modsat tilfælde opdages
tidligere, end det i dag er tilfældet?
– Er der efter ministerens opfattelse behov for at være særlig opmærksom på ’cowboyvirksomheder’,
hvor ejeren modtager affald mod betaling uden efterfølgende forsvarlig
behandling og genbrug af affaldet? Hvor mange sager
–
behandling, opbevaring,
uheld, spild m.v. - er de seneste år konstateret ved tilsyn, og hvor mange af disse har
ført til politianmeldelse og dom henholdsvis frifindelse? Hvor mange af disse sager har
involveret import eller eksport af affald?
–
Vil ministeren gennemgå lovgivningen for at sikre, at vi har de bedste betingelser for
at undgå, at elektronikaffald og andet farligt affald kommer på afveje eller fører til
uheld til gene og risiko for naboer og med risiko for grundvand, miljø og sundhed?
–
Hvad er den nuværende strafferamme, og mener ministeren, at der er behov for
stramninger?”
Svar
Som nævnt i min foreløbige besvarelse af dette spørgsmål, så vil jeg, for så vidt angår min holdning til
sagen om Fragmentum og virksomhedens håndtering af elektronikaffald overtaget fra DanWEEE,
henvise til min besvarelse af MOF spørgsmål 945 (alm. del). Jeg mener ikke, at elektronikaffald skal
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1011: Spm. om sagen om flere hundrede tons elektronikaffald, der nu står opmagasineret i Tim og Bording, til miljøministeren
have lov til at ligge oplagret så længe uden at blive behørigt behandlet, og jeg vil arbejde for at undgå
en lignende sag i fremtiden. Mit ministerium har udarbejdet en redegørelse om forløbet i en anden sag
om en elektronikaffaldsvirksomhed. Redegørelsen peger på en række læringspunkter, som
myndighederne også
–
når de er effektueret - vil kunne bruge fremover i en mere effektiv
myndighedsbehandling af virksomheder som Fragmentum. Det er bl.a. læringspunkter, der skal
medvirke til at sikre hurtigere sagsbehandling, tidsfrister, og bedre koordinering af de forskellige
affaldstilsyn med henblik på hurtigere gennemstrømning af affald i virksomhederne, så det ikke hober
sig op.
Det er den enkelte virksomhed, der har ansvar for og er forpligtiget til at sørge for, at alle tilladelser er i
orden. Godkendelsespligtige virksomheder efter miljøbeskyttelseslovens regler skal ansøge om og
modtage en afgørelse om miljøgodkendelse forud for, at driften på virksomheden kan påbegyndes.
Herved sikrer miljømyndigheden, at der sættes de nødvendige krav og vilkår til, at virksomheden kan
drives på stedet uden væsentligt at påvirke mennesker og miljø.
Myndighederne har mulighed for i sagsbehandlingen at lægge vægt på, om den ansvarlige ledelse på en
virksomhed er egnet til at drive godkendelsespligtig virksomhed både i forhold til eksisterende og
fremtidige driftsforhold. Myndigheden kan stille skærpede vilkår, herunder om krav om
sikkerhedsstillelse eller helt nægte virksomheden miljøgodkendelse, når selskabet eller en i den
ansvarlige personkreds har mistet miljøansvarligheden.
Miljøstyrelsen administrerer et register over de personer og selskaber, der har mistet deres
miljøansvarlighed. Det er henholdsvis anklagemyndigheden og tilsynsmyndigheden, der har pligt til at
indberette de nødvendige oplysninger til Miljøstyrelsen. Således skal anklagemyndigheden indberette
de relevante sager, der afsluttes ved dom eller bødevedtagelse til registeret, og tilsynsmyndigheden
skal indberette forhold om gæld som følge af selvhjælpshandlinger, jf. lovens § 40 b, stk. 2.
Miljøstyrelsen oplyser følgende om miljøtilsynet og om antallet af sager, som jeg kan henholde mig til:
”Regler
om tilsyn fremgår af kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse 1218 af 25.
november 2019 (miljøbeskyttelsesloven). Det er kommunen, der fører
generelt
tilsyn med, at loven og
de regler der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, jf. miljøbeskyttelseslovens § 65.
Kommunalbestyrelsen har således en almindelig tilsynspligt med forhold, der indebærer overtrædelser
af loven, herunder med, om aktiviteter drives uden den lovbefalede godkendelse eller tilladelse.
Tilsynspligten, jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 9, medfører endvidere en pligt for
tilsynsmyndigheden til at standse ulovligheder. Efter miljøbeskyttelseslovens § 68 har
tilsynsmyndigheden utvetydig pligt til at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre
forholdet har underordnet betydning. Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af
miljøbeskyttelsesloven indeholder retningslinjer om administrativ håndhævelse og om eventuel
strafferetlig forfølgning.
I henhold til miljøbeskyttelsesloven har kommunen en almindelig pligt til at foretage nærmere
undersøgelser, hvis den modtager klager, som ikke åbenbart er grundløse. Fsva. behandling af klager,
kan der i øvrigt henvises til Miljøstyrelsens digitale wiki-vejledning om miljøtilsyn.
(https://oldwiki.mst.dk/Tilsyn.Udf%C3%B8relse%20af%20tilsyn.ashx#Tilsyn.Udf_c3_b8relse+af+til
syn-Myndighed_Tilsyn_efter_klage_13)
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det er en forudsætning for opfyldelse af kommunernes tilsynspligt,
herunder kravet om tilrettelæggelse af miljøtilsynet efter reglerne i miljøtilsynsbekendtgørelsen, at
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1011: Spm. om sagen om flere hundrede tons elektronikaffald, der nu står opmagasineret i Tim og Bording, til miljøministeren
kommunen
desuden
fører en aktiv og opsøgende indsats for at finde frem til de virksomheder og
husdyrbrug m.v., som er omfattet af miljøtilsynsbekendtgørelsens krav om tilrettelæggelse af tilsynet.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en særlig vejledning til, hvad kommunen kan foretage sig for at få
kendskab til virksomheder i kommunen, som kommunen skal føre planlagte og regelmæssige tilsyn
med, men som ikke er kendt af kommunernes miljøtilsynsførende: ”Vejledning
om fremskaffelse af
virksomhedsoplysninger”.
Vejledningen kan tilgås på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Miljømyndighederne afgiver i dag data til Miljøstyrelsen blandt andet om, hvilke håndhævelser der
meddeles til den enkelte virksomhed. Disse data indeholder oplysninger om håndhævelsestype, dato
for håndhævelsen og status, dvs. om håndhævelser er meddelt, påklaget eller efterlevet. Data
indeholder i dag ikke oplysninger om, hvilke miljøforhold der er håndhævet.
I den 3-årige periode 2017-2019 har miljømyndighederne for de godkendelsespligtige virksomheder
samlet indberettet i alt 126 påbud/forbud. Miljøstyrelsen har ingen oplysninger om, hvor mange af de
meddelte forbud/påbud, der omhandler § 33-overtrædelser om ulovlig drift uden miljøgodkendelse
eller andre forhold.
Miljøstyrelsen modtager endvidere oplysninger fra miljømyndighederne om, hvor mange sager der er
indgivet til politiet. Det drejer sig om i alt 31 anmeldelser i perioden 2017-2019. Miljøstyrelsen har ikke
oplysninger om, hvilke håndhævelser der fører til politianmeldelse, eller hvilke politianmeldelser der
fører til dom/frifindelse.”
Om strafferammer kan jeg oplyse, at strafferammen for overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven er
bøde, som i grove tilfælde kan stige til fængsel i 2 år. Ved udmåling af bødestraf er det skærpende, hvis
overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Strafferammen suppleres af regler om
konfiskation af eventuel opnået fortjeneste og af regler i straffeloven om alvorlig miljøkriminalitet med
en strafferamme på 6 års fængsel. Strafniveauet i miljøbeskyttelsesloven blev senest skærpet i 2008
ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen følger udviklingen, og jeg vil derfor gerne se
på, om vores strafniveau generelt er passende i dag, eller om der er behov for nye tiltag.
Jeg er nu blevet gjort opmærksom på, at der er eksempler på virksomheder, der etablerer sig uden
forudgående miljøgodkendelse, og som modtager affald uden at sørge for at få det behandlet, og at
myndighederne tilsyneladende har udfordringer med disse virksomheder. Alle virksomheder skal følge
reglerne. Jeg vil bede Miljøstyrelsen om at undersøge, hvor udbredt problemet er, og på den baggrund
vil jeg vurdere, om der er behov for tiltag.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
3