Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2376110_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4505
Den 19. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1008 (MOF alm. del) stillet 5. marts 2021 efter ønske fra
René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1008
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Ulovligt betonværk har leveret til flere af Odenses
store byggeprojekter”, Fyens Stiftstidende, den 3. marts 2021, herunder besvare følgende
spørgsmål:
Hvordan kan det forekomme, at et betonværk kan opføres og producere beton uden
nødvendige godkendelse?
Er myndighedernes muligheder for at nedlægge et forbud mod produktion af beton fra
det ulovlige værk gode nok? Hvis ikke, hvad kan så forbedres?
Hvordan er det muligt at få kommunikeret ordentligt, så omverdenen opdager, at et
betonværk ikke har nødvendige tilladelser og er ulovligt?
Hvordan kan det være, at offentlige bygherrer på Odense Letbane og Odense Universitetshospital
ikke har sikret sig, at beton kommer fra et betonværk, der er godkendt
og kan levere beton i den rette kvalitet?
Finder ministeren sanktionsmulighederne gode nok, når ejeren af det ulovlige betonværk
har fået en bøde på 47.500 kroner og fortløbende tvangsbøder på 10.000 pr.
måned, indtil forholdene er i orden, når dommeren og retten finder, at ulovlighederne
er sket forsætligt eller groft uagtsomt? Hvordan kan sanktionsniveauet eventuelt skærpes,
så sanktionerne bliver mærkbare?
Vil ministeren bede relevante myndigheder overveje, om der er grundlag for at undersøge
kvaliteten af leveret beton fra det ulovlige betonværk, der ejes af Bach Gruppen,
der for tiden er involveret i en skandalesag om levering af genbrugsbeton uden nødvendig
bæreevne til det 86 m høje Njals tårn på Amager ved København, med henblik
på at sikre, at leveret beton opfylder alle krav?”
Svar
Jeg noterer mig, at sagen omhandler en virksomhed, der er blevet politianmeldt og efterfølgende dømt
ved byretten i Odense. Det er Odense Kommune, der er miljømyndighed i sagen. Jeg noterer mig også,
at der er oplysninger i pressen om, at anklagemyndigheden har anket sagen med påstand om højere
straf. Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men helt generelt er det for mig som miljøminister vigtigt,
at det er muligt at stille miljøsyndere til ansvar, hvis miljøregler brydes, og at strafniveauet står mål
med overtrædelsen.
De gældende regler i miljøbeskyttelsesloven indeholder klare krav om, at en godkendelsespligtig
virksomhed ikke må påbegynde sin drift, før den har modtaget en miljøgodkendelse. Det er den
enkelte virksomheds pligt at søge og opnå godkendelse, når reglerne kræver det. Loven indeholder
konkrete hjemler for myndighederne til at forbyde fortsat drift og i sidste ende eventuelt forlange en
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1008: Spm. om kommentar til artiklen Ulovligt betonværk har leveret til flere af Odenses store byggeprojekter, Fyens Stiftstidende, den 3. marts 2021 m.m., til miljøministeren
2376110_0002.png
virksomhed etableret i strid med reglerne standset eller helt fjernet. Ved et sådant forbud i form af et
standsningspåbud vil der oftest være tale om strakspåbud, som skal efterkommes med det samme,
ligesom det helt klare udgangspunkt i sådanne sager er, at virksomheden politianmeldes for
overtrædelsen.
Jeg ser meget alvorligt på, at miljøreguleringen overholdes, og at den kan håndhæves effektivt, når der
alligevel sker overtrædelser. Hvis kommunerne savner andre handlemuligheder i tilsynet, så ser jeg
gerne på, hvordan det kan løses, og det er altid muligt for en kommune at tage kontakt til
Miljøstyrelsen, som kan vejlede med hensyn til de gældende miljøtilsynsregler.
Omverdenen kan bl.a. indhente oplysninger om virksomheder ved at kontakte kommunen eller søge
oplysninger om virksomheder, herunder oplysninger om virksomhedens godkendelsesmæssige status,
om gennemførte tilsyn, påbud og forbud, på Miljøstyrelsens offentligt tilgængelige portal
”DigitalMiljøAdministration” (DMA) på hjemmesiden
https://dma.mst.dk/.
For så vidt angår spørgsmål om offentlige bygherrer og kvaliteten af beton, har jeg forelagt
spørgsmålene for Indenrigs- og Boligministeriet, der har oplyst følgende om byggelovgivningen, som
jeg skal henholde mig til:
”Den enkelte bygningsejer såvel
offentlig som privat er ansvarlig for, at byggeri, der opføres,
overholder kravene i bygningsreglementet, herunder at det kontrolleres, at den beton, der leveres og
anvendes til de bærende konstruktioner, har den rette styrke og kvalitet. Derudover stiller
bygningsreglementet krav om, at betonværker, der producerer og leverer beton til anvendelse til
bærende konstruktioner, er certificeret i henhold til standarder på området, og at der dermed føres
kontrol med betonværket.”
Indenrigs- og Boligministeriet kan desuden oplyse følgende:
”Der er en række kontrolforanstaltninger for byggeriet i Danmark. Først og fremmest er den enkelte
bygningsejer ansvarlig for, at byggeri, der opføres, overholder kravene i bygningsreglementet,
herunder at det kontrolleres, at bl.a. den beton, der leveres og anvendes til de bærende konstruktioner,
har den rette styrke og kvalitet. Derudover er det kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndighed
påser, at kravene i byggelovgivningen er overholdt, og træffer afgørelse i de konkrete byggesager. Hvis
kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed bliver opmærksom på et ulovligt forhold efter
byggelovgivningen, der ikke er af ganske underordnet betydning, skal forholdet søges lovliggjort.
Slutteligt har indførelsen af certificeringsordningen for dokumentation af bygningsreglementets
tekniske forhold givet en række krav til kontrol af bærende konstruktioner i udførelsesfasen. Dette
bidrager således til en yderligere sikkerhed for, at byggeri opfylder kravene.”
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
2