Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4453
Den 26. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1005 (MOF alm. del) stillet den 5. marts 2021 efter ønske
fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1005
”Vil
ministeren snarest melde tilbage om, hvorvidt de to stoffer 6PPD og 6PPD-quinon tages ind i
Novana-programmet? Og i så fald, hvornår forventer ministeren så, at dette kan ske? Spørgsmålet
stilles i forlængelse af svar på MOF alm. del
–
spørgsmål 486-489.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”I forbindelse med den igangværende revision af NOVANA foretager Miljøstyrelsen en nøje
gennemgang af delprogrammet for overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand og
delprogrammet for overvågning af grundvand, herunder en gennemgang og evidensbaseret
prioritering af, hvilke stoffer der skal indgå i overvågningen. Da Miljøstyrelsen ikke har konkret viden
om hverken tilførsel eller forekomst af 6PPD og 6PPD-quinon i vandmiljøet, finder styrelsen ikke, at
der på nuværende tidspunkt er fagligt grundlag for at lade de to stoffer indgå i overvågningen af
overfladevand og grundvand på nuværende tidspunkt.
Som følge af de oplysninger om spredning af 6PPD til vandmiljøet, der fra forskellig side er frem-
kommet gennem de seneste måneder, vil Miljøstyrelsen afdække, om det vil være relevant at inddrage
6PPD i en screening i vandløb i 2021 frem for andre stoffer, som allerede er udvalgt til screening. En
sådan screening vil, hvis den vurderes relevant, kunne gennemføres i indeværende år, forudsat at
relevante analysemetoder for de to stoffer i relevante matricer er til rådighed på laboratorierne, og der
i MIM kan afsættes de nødvendige ressourcer hertil. Når resultaterne af en eventuel screening
foreligger, vil der på grundlag heraf kunne tages stilling til, om stofferne bør indgå i overvågningen af
miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand, ligesom resultaterne vil kunne indgå i en faglig
vurdering af, om der også er behov for en screening for stofferne i grundvand."
Lea Wermelin
/
Morten Pedersen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk