Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2363257_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4453
Den 26. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1004 (MOF alm. del) stillet 5. marts 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål 1004
Vil ministeren igangsætte undersøgelser af; 1) forekomsten af 6PPD i bildæk på danske
veje, 2) hvor stor en andel af afløb fra vejnettet, der nedsiver til grundvandet henholdsvis
fører vejstøv direkte i vandmiljøet, herunder via separat kloakering, eller indirekte via
renseanlæg, og om det vil være muligt ud fra bl.a. disse oplysninger at estimere den
potentielle forekomst af 6PPD og 6PPD-quinon i vandmiljøet og følgelig at estimere
den økotoksikologiske effekt af de to stoffer i vandmiljøet?, og 3) hvilke koncentrationer
i vandmiljøet udvaskning af stofferne i forbindelse med anvendelsen i bildæk samt i
gummigranulater til kunstgræsbaner giver anledning til, gerne i forbindelse med en undersøgelse
af udvaskning fra kunstgræsbaner generelt. Spørgsmålet stilles i forlængelse af
svar på MOF alm. del
spørgsmål 486-489.
Svar
Med hensyn til en evt. undersøgelse af 6PPD i bildæk på danske veje, vil jeg henvise til besvarelsen af
spørgsmål nr. 486 (MOF alm. del) stillet 10. december 2020 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF). I
besvarelsen fremgår, hvilken koncentration af 6PPD i bildæk, som Miljøstyrelsen har fundet i 2005.
En opdateret undersøgelse kan eventuelt indgå som en del af drøftelserne om prioriteringer i den
kommende ny fælles Kemiindsats 2022-2025.
Jeg har forelagt spørgsmålet om afløb fra vejnettet og estimering af 6PPD og 6PPD-quinon, samt deres
økotoksikologiske effekt i vandmiljøet på bagrund heraf for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen
vurderer, at undersøgelser, som omhandlet i underspørgsmål 2, ikke vil kunne
frembringe data om tilførsel af 6PPD og 6PPD-quinon til vandmiljøet med en pålidelighed, der gør
dem egnede til at estimere den potentielle forekomst af stofferne i overfladevand og på den baggrund
estimere den økotoksikologiske effekt af stofferne. Det vil kræve selvstændige og på nogle punkter
ganske omfattende undersøgelser at tilvejebringe oplysninger henholdsvis om, hvor stor en andel af
vejnettet der er kloakeret, hvad koncentrationer er af 6PPD i vejvand, hvad der sker med stofferne ved
nedsivning eller ved transport i regnvandssystemer og kloaksystemer, herunder gennem renseanlæg,
og hvordan opblandingsforholdene varierer i de potentielt berørte overfladevandområder.
Resultaterne af sådanne undersøgelser vurderes at ville være forbundet med en så stor samlet
usikkerhed, at det ikke fagligt kan anbefales at sammenholde koncentrationer i vandmiljøet beregnet
på baggrund heraf med kendte effektkoncentrationer. Miljøstyrelsen kan på den baggrund ikke tilråde,
at sådanne undersøgelser sættes i gang med sigte på at tilvejebringe grundlag for en vurdering af
effekten af de to stoffer i vandmiljøet.”
På baggrund af ovenstående, vurderer jeg det ikke relevant at igangsætte den forslåede undersøgelse.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1004: Spm. om undersøgelser af forekomsten af 6PPD i bildæk på danske veje, til miljøministeren
2363257_0002.png
I 2008 undersøgte miljøstyrelsen udvaskning af kemiske stoffer fra kunstgræsbaner
(https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2008/978-87-7052-847-4/pdf/978-87-7052-848-1.pdf).
Undersøgelsen beskrev det værst tænkelige scenarie for, hvilke stoffer der kan udvaskes fra
kunstgræsbaner og i hvilke koncentrationer, herunder for 6PPD. For at afgøre, hvilke koncentrationer
i vandmiljøet udvaskning af stofferne i forbindelse med anvendelsen i bildæk samt i
gummigranulater til kunstgræsbaner giver anledning til, vil det kræve målinger i vandmiljøet, hvorfor
jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål nr. 1005 (MOF alm. del).
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2