Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2364673_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
(Omtryk - 21-12-2020 - Berigtiget besvarelse) MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 361
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. december 2020
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 361 (MOF
alm. del) stillet 20. november 2020 efter ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 361
”Ministeren bedes kommentere rapporten ”Fra foder til føde”, november 2020, jf. MOF
alm. del
–
bilag 138, herunder særligt rapportens argumentation om, at plantebaserede fødevarer kan blive et
”eksporteventyr” for Danmark. Ministeren bedes i sine kommentarer
redegøre for de økonomiske
konsekvenser af rapportens anbefalinger for dansk eksport og dermed dansk samfundsøkonomi og
danske produktionsarbejdspladser ved bl.a. at reducere den animalske produktion til fordel for en
plantebaseret produktion. I redegørelsen bedes ministeren inkludere tal for dansk eksport af
animalske fødevarer i 2019 samt dansk eksport af plantebaserede fødevarer i 2019.”
Svar
Først og fremmest er jeg enig i rapportens konklusion om, at vi gerne skal ændre vores madvaner i en
mere bæredygtig og klimavenlig retning. Det er en væsentlig faktor i den grønne omstilling og en vigtig
brik i bestræbelserne på at nå vores klimamål. En klimavenlig kost bestående af mange grøntsager,
fuldkorn, bælgfrugter og nødder samt en begrænset mængde kød og søde sager er også en sund kost.
Beregninger viser, at det er muligt at sammensætte kosten på forskellige måder, som både tilgodeser
sundhed og skærer en betragtelig del af CO2-aftrykket fra kosten. Det vil sige, at det er muligt at leve
sundt og mere klimavenligt på tværs af forskellige kostmønstre.
En undersøgelse fra DTU viser således, at det er muligt at reducere klimaaftrykket fra danskernes kost
betragteligt. Hvis man spiser efter kostrådene og i øvrigt beholder mængden af kød og fisk, men vælger
blandt de produkter, der har lavest klimaaftryk i hver fødevaregruppe, så kan klimabelastningen
reduceres med 20-30 %. Hvis man går over til en vegetarisk kost, kan klimaaftrykket reduceres
yderligere. En yderligere positiv gevinst er, at ved at følge de officielle kostråd, vil kropens behov for
vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer blive dækket, det bliver nemmere at holde en
sund vægt, og derved forebygges bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, type
2-diabetes og kræft.
Produktion af plantebaserede fødevarer med højt proteinindhold er, bortset fra produktion af ærter og
lignende, et forholdsvist nyt i det danske landbrug. Det er et område med potentiale, og som er i hastig
udvikling både herhjemme og i resten af verden. Derfor er jeg også ganske sikker på, at vi vil se en
fremtidig vækst i både produktion og eksport af plantebaserede proteinafgrøder og
–
produkter.
Vi støtter fra regeringens side løbende nye projekter, der udvikler nye teknologier, metoder og
produkter, som kan frembringe plantebaserede fødevarer og fødevareingredienser med højt indhold af
protein i god kvalitet af danske råvarer. Projekterne skal gerne medvirke til, at endnu flere forbrugere
får mod på at spise mere plantebaseret og samtidig til at underbygge et fremtidigt eksporteventyr på
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1001: Spm. om kommenter til henvendelse af 15/2-21 fra Tænketanken Frej om forslag til national strategi for planter til human konsum, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2364673_0002.png
området. Vi har i Danmark nogle af verdens førende planteforædlingsvirksomheder, og der skulle
dermed være basis for en væsentlig eksport af plantebaserede fødevarer med højt proteinindhold.
Det er meget vanskeligt at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af en omlægning af
produktionen fra animalsk produktion til vegetabilsk produktion. En vurdering af de
samfundsøkonomiske konsekvenser af en sådan omstilling bør foretages med større
samfundsøkonomiske modeller. Derudover vil en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser
kræve en lang række antagelser i forhold til fremtidig produktionsstruktur, efterspørgsel og priser. Der
kan ikke umiddelbart gives en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser i form af effekter på
beskæftigelse mv. Det bemærkes dog, at en omlægning til en højere grad af plantebaseret produktion
kan være med til at reducere landbrugets miljø- og klimapåvirkning i Danmark. Det kan desuden
bemærkes, at en del af den animalske produktion i stedet vil finde sted uden for Danmark.
I nedenstående tabel opgøres eksportværdien af hhv. plantebaserede og animalske fødevarer. Der
gøres opmærksom på, at opdelingen er foretaget på baggrund af grupperinger af varekoder, der
anvendes til at opgøre fødevareklyngens eksport. I visse kategorier kan der derfor forekomme
produkter, der indeholder både vegetabilske og animalske dele. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har derfor lavet opgørelsen ud fra konkrete vurderinger af, om der hovedsageligt er tale om
animalske eller plantebaserede fødevarer, og opgørelsen er derfor ikke et direkte udtræk af en officiel
gruppering. Det bemærkes også, at fisk og skaldyr er inkluderet i opgørelsen af animalske fødevarer.
Eksporten af fisk og skaldyr udgjorde 25 mia. kr. i 2019.
Tabel 1: Eksport af animalske og plantebaserede fødevarer, løbende priser, mia. kr.
2015
2016
2017
2018
Animalske fødevarer
79
83
87
84
Vegetabilske fødevarer
19
18
20
19
Samlet eksport fra fødevareklyngen
155
154
164
159
2019
90
19
167
Note: Det bemærkes, at der i opgørelsen af fødevareklyngens eksport fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri er foretaget en konkret vurdering i forhold til, om varegrupperingerne skal betegnes
som plantebaserede og animalske fødevarer.
I pla tebaserede fødevarer i dgår fx ’kor ’, ’grø tsager’ og
’kiks, brød og bagværk’, e s der i a i alske fødevarer i dgår, ’grise’, ’fjerkræ’, ’spiselige
slagteriprodukter’ og ’æg’ v.
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på baggrund af Danmarks Statistik (KN8Y)
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
2