Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2364671_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1001 (MOF
alm. del) stillet 4. marts 2021 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 1001
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/2-21 fra Tænketanken Frej om forslag til
national strategi for planter til human konsum, jf. MOF alm. del - bilag 359?”
Svar
Ligesom Tænketanken Frej ser jeg betydelige fordele ved øget vægt på plantebaseret kost og vil derfor
gerne fremme en udvikling i den retning. Det understøttes også af De officielle Kostråd - godt for sund-
hed og klima, der blev lanceret i januar 2021, som anbefaler en varieret og planterig kost.
Frej fremhæver i deres forslag de spændende potentialer, der er for øget produktion, eksport og klima-
indsatser ved en omstilling mod flere plantebaserede fødevarer i landbruget. Frej fremhæver endvidere
en række indsatser, som kunne indgå i en eventuel national strategi. F.eks. forslås en omlægning af
landbrugsjord til plantebaserede fødevarer, oprettelsen af forskningscenter med fokus på plantebase-
rede fødevarer, vækst i eksporten af plantebaserede fødevarer samt øget fokus på disse i offentlige køk-
kener. Centralt er behovet for samarbejde om nye værdikæder.
Som optakt til landbrugsforhandlingerne har regeringen udmeldt syv principper. Et af dem handler om
en balanceret omstilling, hvor vi udvikler
ikke afvikler
landbruget. Det kræver samarbejde. De tek-
niske gennemgange for udvalget, som har ligget forud for forhandlingerne, skal ses i det lys. Tænketan-
ken Frej har bidraget under disse gennemgange og deres forslag er et inspirerende input.
Jeg kan i øvrigt henvise til mine tidligere besvarelser af MOF alm. del spm. 852, MOF alm. del. spm. 361
og MOF alm. del. spm. 736, der berører de samme emner.
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk