LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til åbnet brev til ligestillingsministeren hvori en række borgere udtrykker bekymring for mulige negative konsekvenser af regeringens kommende LGBTI+-lovpakke, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

[email protected]

Liselott Blix

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020-9693

8. december 2020

Ligestillingsudvalget har i brev af 21. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 5

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott

Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 5:

”Vil

ministeren kommentere det åbne brev til ligestillingsministeren, jf. LIU alm.

del

–

bilag 4, hvori en række borgere udtrykker bekymring for de mulige negative

konsekvenser af regeringens kommende LGBTI+-lovpakke, og vil ministeren her-

under besvare hvert enkelt af de spørgsmål, der rejses i henvendelsen?”

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det allerede i dag bl.a. på baggrund af rets-

praksis lægges til grund, at trans- og interkønnede er beskyttet i både forskelsbe-

handlingslovene og i straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde

ytringer, selvom beskyttelsesgrundende kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-

stika ikke eksplicit fremgår i lovene.

Med LGBTI-udspillet ønsker regeringen blandt andet, at dette fremgår eksplicit af

lovgivningen. Der er sendt et udkast til lovforslag om styrket beskyttelse af LGBTI-

personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer i offentlig

høring den 5. november 2020. Det er tilgængeligt på høringsportalen

https://hoe-

ringsportalen.dk/Hearing/Details/64529.

Som det fremgår af afsnit 3.1.2. i udkastet til lovforslaget, er det ikke hensigten, at

der skal stilles nye krav om særlig tilgængelighed, men at der derimod

–

ligesom i

dag

–

vil være en forventning om rimelig tilpasning, således at udfordringer løses i

mindelighed, når de opstår.

Regeringen lægger således op til at videreføre den gældende retstilstand, hvor even-

tuelle udfordringer løses i mindelighed i de konkrete tilfælde. Det vil betyde, at der

i de tilfælde, som er nævnt i det åbne brev, fortsat vil skulle tages hensyn til både

den transkønnede og de øvrige personer, der eksempelvis er indsat i fængsler eller

tager ophold på kvindekrisecentre.

I forhold til, om det skal være forbudt at omtale transkønnede som deres medfødte

køn, kan jeg oplyse, at det alt efter omstændighederne kan være udtryk for chikane

ifølge forskelsbehandlingslovene. Dette svarer til retstilstanden i dag.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til åbnet brev til ligestillingsministeren hvori en række borgere udtrykker bekymring for mulige negative konsekvenser af regeringens kommende LGBTI+-lovpakke, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Vedrørende transkvinders adgang til at konkurrere med biologiske kvinder inden for

professionel sport, er der tale om en meget kompleks problemstilling. Regeringen

praktiserer et armslængdeprincip i forhold til de uafhængige sportsorganisationer,

der selv fastsætter regler for de enkelte sportsgrene herunder muligheden for defini-

tion og afgrænsning af kønskategorier, der skal sikre en fair og lige konkurrence

mellem sportsudøverne. Regler må ikke fastsættes, så de er diskriminerende eller

kompromitterer kvinders seksuelle eller reproduktive sundhed og rettigheder.

For så vidt angår bekymringen for, om det udgør hadefuld tale omfattet af straffelo-

ven, hvis man ytrer sig generelt om de biologiske forskelle mellem kønnene mand

og kvinde, kan jeg oplyse, at regeringen ikke har planer om, at ændre på den nuvæ-

rende praksis for, hvad der udgør hadefuld tale. Det følger allerede af praksis i dag,

at mere generelle udtalelser ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde,

og at den pågældende udtalelse skal være af en vis grovhed for at udgøre hadefuld

tale. Det kan f.eks. være udtalelser om, at en bestemt gruppe af personer generelt

mangler værdi som mennesker, eller hvor udokumenterbare beskyldninger om en

bestemt gruppe af personer bliver fremsat på en forhånende måde.

Jeg forventer at kunne fremsætte lovforslaget for Folketinget i foråret 2021 og vil i

den forbindelse kommentere på de bemærkninger til lovforslaget, som måtte

komme i forbindelse med høringen.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Minister for ligestilling