Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del
Offentligt
2451697_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Pernille Skipper
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 6626
28. september 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 10. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 35 (LIU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 35:
Ifm. de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021 stemte jordemødrene også
nej til overenskomstforslaget, men dette trådte ikke i kraft, fordi deres fagforening
er i forhandlingsfællesskab med akademikerne. Flere jordemødre har senere nægtet
at tage imod arbejde på offentlige fødegange, og der er en stor mangel, som fører
til store vikarudgifter, undernormeringer og utryghed for fødende. Forventer mini-
steren at gøre noget ved denne situation før lønstrukturkomiteen er færdig med sit
arbejde, og tænker regeringen samlet set, at den nuværende situation på landets fø-
degange er holdbar? Spørgsmålet ønskes besvaret inden ministerens besvarelse af
LIU alm. Del. samrådsspørgsmål C.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsmini-
steriet, der oplyser følgende:
”Løn-
og ansættelsesvilkår er et anliggende mellem arbejdsgiver og
arbejdstager. Derfor forventes det også, at arbejdsmarkedets parter
og dermed også de regionale arbejdsgivere - tager udfordringer med
rekruttering og fastholdelse alvorligt.
Det er en helt central opgave for hospitalsledelser landet over at
sikre, at der er den nødvendige bemanding på de respektive afdelin-
ger. Herunder er det helt afgørende, at ledelsen på landets fødegange
kan rekruttere og fastholde medarbejdere som fx jordemødre.
Fra regeringens side er der et stærkt fokus på at sikre bedre forhold
for de fødende på landets fødeafdelinger. Det forventes i den forbin-
delse, at bedre forhold for de fødende også vil gøre opgaven med
fastholdelse af jordemødre på de regionale hospitaler lettere.
LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om der gøres noget ved jordmødrenes situation før lønstrukturkomiteen er færdig med sit arbejde, til ministeren for ligestilling
Sundhedsstyrelsen har den 15. september 2021 offentliggjort nye
anbefalinger for svangreomsorgen og organisering af fødetilbud,
som sætter en national ramme for regionernes og kommunernes
planlægning og organisering af indsatserne på området samt for de
sundhedsprofessionelles virke.
Med aftale om regionernes økonomi for 2022 er regeringen og Dan-
ske Regioner desuden enige om at styrke svangreomsorgen med fo-
kus på differentierede tilbud til familierne. Dette skal ske med ud-
gangspunkt i Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for svangreom-
sorgen.
Afslutningsvis kan det oplyses, at der pågår drøftelser med Folketin-
gets partier om bedre vilkår for fødende. Næste møde er 29. septem-
ber 2021.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsministeriet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling
2