Folketingets Ligestillingsudvalg
Pernille Skipper
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 6626
28. september 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 10. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 33 (LIU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 33:
”Hvornår
forventer ministeren, at der indkaldes til politiske forhandlinger på bag-
grund af lønstrukturkomiteen, som skal overveje tiltag i forbindelse med uligeløn-
nen i den offentlige sektor?”
Svar:
Regeringen nedsætter snarest muligt en lønstrukturkomité, der skal analysere løn-
strukturerne på det offentlige område. Komitéen nedsættes som opfølgning på de
offentlige overenskomstforhandlinger, hvor lønstrukturerne og ligeløn i den offent-
lige sektor har været debatteret.
Det er regeringens ambition, at lønstrukturkomitéens arbejde skal være et solidt ud-
gangspunkt for parternes drøftelser af de store og komplekse spørgsmål om løn-
strukturerne og ligeløn i den offentlige sektor. I tråd med Fagbevægelsens Hoved-
organisations oprindelige forslag til lønstrukturkomité er det også regeringens
holdning, at det er vigtigt, at der følges op på arbejdet, og at kommende drøftelser
af lønvilkårene i den offentlige sektor og mellem faggrupperne bør foregå inden for
rammerne af den danske aftalemodel.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling