Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del
Offentligt
2451665_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Pernille Skipper
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 6626
28. september 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 10. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 29 (LIU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 29:
”På
flere hospitaler i Danmark sker der i disse dage arbejdsnedlæggelser blandt
sygeplejersker som reaktion mod regeringens indgreb i sygeplejerskernes legitime
strejke og krav om ligeløn. Flere steder meldes der desuden om opsigelser og om,
at sygeplejerskerne som direkte reaktion på regeringens indgreb ikke længere vil
udvise fleksibilitet i deres arbejdsindsats og frem over arbejde efter reglerne. Hvad
vil ministeren gøre i den anledning?”
Svar:
Jeg forstår godt, at mange sygeplejersker er vrede og skuffede over lovindgrebet,
for der er ingen vindere, når en konflikt må afsluttes med et lovindgreb. Baggrun-
den for lovindgrebet var, at forhandlingsmulighederne var udtømte, og at situatio-
nen efter 10 ugers konflikt var uholdbar for patienter og hele sundhedsvæsenet.
Frustrationer og utilfredshed over et lovindgreb løses ikke ved overenskomststri-
dige arbejdsnedlæggelser, og de vil blive håndteret i det arbejdsretlige system.
Det er helt centralt, at sygeplejerskefaget fortsat er attraktivt, så vi både sikrer, at
nye medarbejdere har lyst til at arbejde inden for området, og nuværende medarbej-
dere bliver i faget. Både regeringen, kommunerne og regionerne har et ansvar for at
sikre ordentlige rammer for at fastholde og rekruttere ansatte i sundhedsvæsenet,
herunder at sikre tilliden på de offentlige arbejdspladser.
Kommuner og regioner har fx en stor opgave med at sikre, at der er et godt arbejds-
miljø, som både tiltrækker og fastholder sygeplejersker.
Jeg vil også gerne slå fast, som fremhævet af sundhedsministeren, at regeringen an-
erkender, at sygehusene som følge af konflikten står over for en udfordring med at
indhente udskudte elektive operationer. Dette vil løbende blive drøftet med Danske
Regioner med henblik på at få et overblik over situationen på sygehusene. Hvis der
vurderes behov, er regeringen klar til at drøfte en kompensationen af regionerne,
ligesom vi for 2020 og 2021 har afløftet merudgifterne til pukkel afvikling som
følge af COVID-19.
LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om hvad ministeren vil gøre i forhold til sygeplejerskernes reaktion mod regeringens indgreb i sygeplejerskernes legitime strejke og krav om ligeløn, til ministeren for ligestilling
Regeringen har desuden allerede indgået en ambitiøs aftale med Danske Regioner
om at øge antallet af sygeplejersker på sygehusene med 1000 ved udgangen af
2021.
Derudover har regeringen også forpligtet sig til at dække udgifter forbundet med
den demografiske udvikling. Det indebærer bl.a., at kommunerne får midler, som
kan anvendes til at ansætte personale, og dermed sygeplejersker, så de kan tage sig
af dem, der måtte være plejekrævende.
Sygeplejersker leverer hver eneste dag en enestående indsats for at få patienter og
deres pårørende trygt og godt gennem sundhedssystemet. Det er et vigtigt arbejde,
som jeg tror, at mange sygeplejersker brænder meget stærkt for. Derfor tror og hå-
ber jeg, at de mennesker vil fortsætte i erhvervet fremadrettet, og de allerede aftalte
tiltag, samt det fortsatte arbejde med at styrke velfærdsområderne vil tiltrække flere
til faget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling
2