Folketingets Ligestillingsudvalg
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8564
7. oktober 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
28 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (Dansk Folkeparti).
Spørgsmål nr. 28:
”Vil
ministeren kommentere henvendelserne af 31. august 2021 og 7. september
2021 fra Ole Nørskov, jf. LIU alm. del - bilag 112, og besvare de i henvendelserne
rejste spørgsmål?”
Svar:
I august 2021 kom
undersøgelsen ’”Omvendelsesterapi” –
Viden om udbredelse og
karakter i Danmark
– med blik til udlandet’, der indikerer, at ”omvendelsesterapi”
finder sted under visse former i Danmark, og samtidig viser, at bl.a. unge er særligt
udsatte. På den baggrund meldte regeringen ud, at den ønsker at undersøge mulig-
heden for et eventuelt
forbud mod ”omvendelsesterapi” over for mindreårige.
Undersøgelsen er kun i sin begyndelse, hvorfor det er for tidligt at sig noget om et
eventuelt forbud og dets virkning. Hensigten er dog ikke at ændre på den behand-
ling, personer med kønsligt ubehag kan modtage i sundhedsvæsnet eller på mulig-
hederne for at opnå erstatning i den forbindelse.
Jeg kan i øvrigt henvise til svar på spm. 1 af den 7. januar 2021 stillet i forbindelse
med udvalgsbehandlingen af B 61 om forbud mod at tilbyde og udføre omvendel-
sesterapi for lgbt+-personer stillet af Astrid Carøe (SF) og Rasmus Nordqvist (SF),
hvor det daværende Sundheds- og Ældreministerium (nuværende Sundhedsmini-
sterium) blandt andet har oplyst;
”Det
er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at et forbud mod at tilbyde og
udføre omvendelsesterapi for LGBT+-personer, jf. beslutningsforslaget, ikke kan
forventes at få konsekvenser for den behandling, som i dag tilbydes i sundhedsvæ-
senet.
Sundheds- og Ældreministeriets vurdering bygger på, at omvendelsesterapi ligger
meget langt fra de principper, regelsæt og kulturelle normer, som gælder i det dan-
ske sundhedsvæsen, og som udøves af autoriserede sundhedspersoner.”