Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del
Offentligt
2388351_0001.png
Kommissorium for trepartsdrøftelser om sek-
suel chikane på arbejdsmarkedet
April 2021
J.nr. 2020-8251
CAL
Lise Trane-Møller
Baggrund
Seksuel chikane omfatter både verbale og fysiske krænkelser og er forbudt både på
og uden for arbejdsmarkedet. Alligevel finder seksuel chikane sted.
Årsagerne til seksuel chikane på arbejdspladsen kan være mangeartede. Det kan fx
være udtryk for en usund arbejdspladskultur, og det kan skyldes, at ledelsen ikke
tydeligt nok har italesat, at seksuel chikane eller krænkende handlinger i mere bred
forstand er uacceptabelt. Det kan også være udtryk for medarbejdere, der ikke har
efterlevet det værdisæt og de regler om seksuel chikane, som er fastlagt af ledelsen,
og det ikke er kommet til ledelsens kendskab, at der er sket brud på reglerne. Sek-
suel chikane kan også udøves af kunder, patienter, borgere mv. på arbejdspladsen.
Mange, der har oplevet seksuel chikane, er ikke stået frem og fortalt om deres ople-
velser. Det er en vigtig fælles opgave at sikre, at seksuel chikane ikke er et tabu, og
at der er den fornødne retssikkerhed omkring sagerne.
Det er ligeledes vigtigt, at der bliver skabt den fornødne tillid til, at det bliver taget
alvorligt, hvis medarbejderen går til ledelsen eller tillids- og arbejdsmiljørepræsen-
tanterne på arbejdspladserne med oplevelser om seksuel chikane, og at tillids- og
arbejdsmiljørepræsentanterne tager det nødvendige ansvar og bringer sagerne frem
i lyset, så der kan tages hånd om problemet.
Den senere tids mange vidnesbyrd tyder på, at der findes arbejdspladser, der ikke
har levet op til deres ansvar for at forebygge seksuel chikane og for at drage de
nødvendige ansættelsesretlige konsekvenser i sager om seksuel chikane.
På den baggrund vil beskæftigelses- og ligestillingsministeren iværksætte treparts-
drøftelser om bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane og større konse-
kvens ved sager om seksuel chikane på arbejdspladsen.
Formål
Trepartsdrøftelserne skal danne grundlag for en generel erfaringsopsamling om
seksuel chikane på arbejdsmarkedet og munde ud i en række anbefalinger til, hvor-
dan seksuel chikane bedst muligt forebygges og håndteres på arbejdspladserne, og
hvordan arbejdsmarkedets parter og myndigheder kan understøtte en kulturændring
på den enkelte arbejdsplads.
LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om hvornår ministeren forventer at have afsluttet trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter om seksuel chikane, til ministeren for ligestilling
På den baggrund skal erfaringsopsamlingen danne grundlag for en vurdering af, om
de nuværende lovgivningsmæssige tiltag er tilstrækkelige og anbefalinger til, om
der er behov for yderligere lovgivningsmæssige tiltag på området.
Opgaver
Arbejdet skal konkret afdække følgende temaer:
Omfanget af seksuel chikane på det danske arbejdsmarked
Der skal udarbejdes et fælles vidensgrundlag om seksuel chikane med bidrag fra
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet, der skal af-
dække problemets omfang, herunder viden og data om antallet af sager, og hvad
der findes af eksisterende redskaber, herunder ansættelsesretlige redskaber, når
krænkelsen er sket. Vidensgrundlaget skal danne grundlag for de videre treparts-
drøftelser om emnet.
Godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane
I forbindelse med forhøjelsen af godtgørelsesniveauet i januar 2019 blev det aftalt,
at godtgørelsesniveauet skulle evalueres i 2021. Til brug for den planlagte evalue-
ring skal parterne drøfte deres erfaringer med forhøjelsen af godtgørelsesniveauet,
herunder om den har haft en effekt på antallet af sager om seksuel chikane. Par-
terne skal i den forbindelse bidrage med viden og data, der kan indgå i evaluerin-
gen af godtgørelsesniveauet.
Mulige indsatser til at forebygge seksuel chikane, herunder fokus på kul-
turændringer
Parterne skal drøfte, hvordan den enkelte arbejdsplads bedst forebygger seksuel
chikane og komme med anbefalinger til, hvordan arbejdspladserne kan styrke det
forebyggende arbejde og understøtte den nødvendige kulturændring på arbejds-
pladserne. Hertil kan parterne evt. komme med anbefalinger til centrale tiltag, der
kan understøtte arbejdspladsernes forebyggende indsats.
Anvendelse af personalepolitikker
Parterne skal drøfte, hvordan danske arbejdspladser, gennem procedurer og politik-
ker vedr. forebyggelse og håndtering af seksuel chikane kan understøtte en ar-
bejdspladskultur, hvor der dels er nultolerance over for seksuel chikane, dels er den
nødvendige tillid til, at sager om seksuel chikane håndteres ordentligt, samt at alle
involverede parter har ret til en saglig og fair behandling.
Brugen af tavshedsklausuler
Parterne skal drøfte brugen af tavshedsklausuler i sager om seksuelle krænkelser og
deres erfaringer hermed. Til brug for drøftelsen skal parterne bidrage med viden og
data om sager om tavshedsklausuler.
Arbejdsgiverens ageren, når krænkelsen er sket
Parterne skal drøfte, hvordan man bedst muligt sikrer, at arbejdsgiveren tager eksi-
sterende ansættelsesretlige redskaber i brug, når krænkelsen er sket, så det får den
nødvendige konsekvens.
2
LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om hvornår ministeren forventer at have afsluttet trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter om seksuel chikane, til ministeren for ligestilling
Medarbejdernes og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanternes ageren,
når krænkelserne sker
Parterne skal drøfte, hvordan man bedst muligt sikrer, at medarbejdere og tillids-
og arbejdsmiljørepræsentanter går til arbejdsgiveren, når der sker seksuelle kræn-
kelser, så arbejdsgiveren har mulighed for agere på de konkrete hændelser.
Behovet for yderligere lovgivningsmæssige tiltag
Parterne skal endelig drøfte, om de nuværende lovgivningsmæssige tiltag er til-
strækkelige, eller om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige tiltag til at
understøtte den kulturændring, der er behov for ude på de enkelte arbejdspladser
for at styrke forebyggelsen af seksuel chikane.
Organisering og proces
Trepartsdrøftelserne forankres i Beskæftigelsesministeriet og består af følgende or-
ganisationer: FH, 3F, HK, Dansk Metal, Dansk Sygeplejeråd, FOA, AC, DA, DI,
DE, FA, Lederne, KL og Danske Regioner.
Erfaringsopsamlingen og anbefalingerne skal være færdiggjort i sommeren 2021.
3