LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om hvilke love, bekendtgørelser m.v. der har indflydelse på lønniveauet for sygeplejersker, jordemødre m.v., herunder tjenestemandsreformen fra 1969, til ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

[email protected]

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 2837

30. april 2021

Ligestillingsudvalget har i brev af 18. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 17

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af Ligestil-

lingsudvalget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) (MFU).

Spørgsmål nr. 17:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke love, bekendtgørelser m.v. der har indflydelse

på lønniveauet for sygeplejersker, jordemødre m.v., herunder tjenestemandsrefor-

men fra 1969?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget dette bidrag fra skattemi-

nisteren:

”Skatteministeriet kan for så vidt angår lovgivning i forbindelse med

tjeneste-

mandsreformen i 1969 på det statslige område oplyse følgende:

Tjenestemandsreformen, der trådte i kraft den 1. juli 1969, omfatter navnlig lov om

tjenestemænd, lov om tjenestemandspension og lov om tjenestemandslønninger

m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger.

Tjenestemandsreformen er baseret på betænkning nr. 483/1969 fra Tjenestemands-

kommissionen af 1965. Kommissionen bestod af medlemmer udpeget af regerin-

gen, medlemmer udpeget af partigrupperne i Folketinget samt medlemmer udpeget

af tjenestemandsorganisationerne.

Et centralt element i tjenestemandsreformen er, at løn- og andre ansættelsesvilkår

for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem skatteministeren og tjenestemænde-

nes centralorganisationer, jf. tjenestemandslovens § 45, i stedet for som hidtil ved

lov.

Der kan ikke varsles eller iværksættes arbejdsstandsning for tjenestemænd i forbin-

delse med forhandlinger om løn- og andre ansættelsesvilkår. Kan der ikke indgås

aftale om størrelsen af det samlede beløb (rammen) til ændring af løn- og andre an-

sættelsesvilkår, herunder til justering af lønskala og stedtillæg, til ændring af den

lønmæssige placering af tjenestemandsstillinger samt til ændring af andre ydelser

for varetagelsen af tjenestemandsstillingen, fremsætter skatteministeren særligt lov-

forslag, jf. tjenestemandslovens § 46, stk. 1.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om hvilke love, bekendtgørelser m.v. der har indflydelse på lønniveauet for sygeplejersker, jordemødre m.v., herunder tjenestemandsreformen fra 1969, til ministeren for ligestilling

Kan der ikke indgås aftale om anvendelsen af det nævnte beløb, fremsætter skatte-

ministeren særligt lovforslag efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, jf. tjene-

stemandslovens § 46, stk. 2.

Ved tjenestemandsreformens ikrafttræden den 1. juli 1969 var der endnu ikke ind-

gået aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår i medfør af tjenestemandslovens §

45. Forslaget til lønnings- og klassificeringslov indeholdt på den baggrund et for-

slag fra Tjenestemands-kommissionen om tjenestemandslønninger og stillingsklas-

sificeringer, dvs. stillingernes placering i lønrammesystemet, pr. 1. juli 1969. Reg-

lerne i lønnings- og klassificeringsloven skulle gælde, indtil der blev indgået aftale

mellem parterne i medfør af tjenestemandsloven, jf. herved lønnings- og klassifice-

ringslovens § 1 om lovens gyldighedstid.

De lønninger og stillingsklassificeringer, der fremgik af lønnings- og klassifice-

ringsloven, var således midlertidige og havde ikke lovskraft, idet de kunne ændres

ved aftale.

Den første aftale om justering af tjenestemandslønninger blev indgået i 1972. Tje-

nestemændenes løn- og andre ansættelsesvilkår er herefter i de forløbne 50 år ble-

vet fastsat ved to- eller treårige aftaler mellem ministeren og tjenestemændenes

centralorganisationer. Siden dannelsen af Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU) i 1988 har der været fælles forhandlinger for tjenestemænd og overens-

komstansatte.

Der er ved disse overenskomst- og aftalerunder aftalt ændringer af de lønninger

mv., der fremgik af lønnings- og klassificeringsloven. Der er tillige aftalt omklassi-

ficering af en række stillinger i forhold til de lønrammer, som stillingerne blev pla-

ceret i ved lønnings- og klassificeringsloven.

Der har ikke hidtil været fremsat lovforslag som følge af, at der ikke har kunnet op-

nås enighed mellem ministeren og centralorganisationerne på tjenestemandsområ-

det ved aftaleforhandlingerne.

Tjenestemændene har dog i enkelte tilfælde været omfattet af generelle love om

forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler.

En lang række tjenestemandsgrupper, herunder sygeplejersker og jordemødre, er

blevet ”lukket” for nyansættelse som tjenestemand, og denne ansættelsesform er

blevet erstattet af ansættelse på overenskomstvilkår med de lønsystemer, som par-

terne har aftalt i overenskomsterne.

På den anførte baggrund er det Skatteministeriets vurdering, at de lønninger og

klassificeringer, der blev fastsat i lønnings- og klassificeringsloven i forbindelse

med tjenestemandsreformen i 1969, ikke har nogen retligt bindende betydning for

lønniveauet for sygeplejersker og jordemødre mv. i dag.

Det er endvidere Skatteministeriets vurdering, at forhandlinger og aftaler ved de

enkelte overenskomst- og aftalerunder siden 1969 om løn- og andre ansættelsesvil-

kår for bl.a. sygeplejersker og jordemødre har baseret sig på parternes aktuelle pri-

oriteringer med hensyn til størrelsen og anvendelsen af rammen, uden at man har

været eller følt sig bundet af tjenestemandsreformen.”

Jeg henviser i øvrigt til min foreløbige besvarelse af LIU alm del spørgsmål 17.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling