LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 10/3-2021 om hvordan regeringen vil løse problemerne med uligeløn mellem kønnene i Danmark, til ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del
Offentligt

TALE

Ministerens talepapir til samråd om lønefter-

slæb i den offentlige sektor i Ligestillingsud-

valget den 10. marts 2021 kl. 14.00-15.00

22. februar 2021

J.nr. 2021-1597

CAL

Sara Magarite Otmishi

LIU alm. del samrådsspørgsmål A

Samrådsspørgsmålet er stillet den 4. februar 2021 af Pernille Skipper (EL)

og har følgende ordlyd:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan regeringen via overenskomstforhand-

lingerne på det offentlige område eller andre måder vil bidrage til at løse

problemerne med uligeløn mellem kønnene i Danmark, som primært er for-

årsaget af lønefterslæb hos de kvindedominerede fag i den offentlige sek-

tor?”

Besvarelse

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet,

som jeg vil kaste mig direkte ud i at besvare.

-o0o-

Spørgsmålet går på, om jeg vil redegøre for, hvor-

dan regeringen via overenskomstforhandlingerne

på det offentlige område eller andre måder vil bi-

drage til at løse problemerne med uligeløn mellem

kønnene i Danmark, som primært er forårsaget af

lønefterslæb hos de kvindedominerede fag i den

offentlige sektor.

Indledningsvist vil jeg gerne gøre opmærksom på,

at lønforholdene for store dele af det offentlige ar-

bejdsmarked fastlægges i kollektive overenskom-

LIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 10/3-2021 om hvordan regeringen vil løse problemerne med uligeløn mellem kønnene i Danmark, til ministeren for ligestilling

ster, hvor KL, Danske Regioner og Forhandlings-

fællesskabet er aftaleparter, mens Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen forhandler lønforholdene på

vegne af de statslige arbejdsgivere på det statslige

arbejdsmarked med Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg og Akademikerne.

Regeringen er meget optaget af at mindske ulighe-

den mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Og forskellen i mænds og kvinders livsindkomst

er blandt andet en konsekvens af den kønsopde-

ling, der findes på det danske arbejdsmarked.

Der er ingen tvivl om, at manglende ligeløn er en

udfordring, som ikke løses med et snuptag, og at

det fortjener seriøs opmærksomhed. Derfor skal

der heller ikke herske tvivl om, at der ligger en

vigtig diskussion her.

Der er også et stort fokus på betydningen af Tjene-

stemandsreformen fra 1969. Og jeg er enig i, at re-

formen i høj grad afspejler sin samtid.

I Danmark er det sådan, at lønfastsættelse og løn-

indplacering er overladt til arbejdsmarkedets par-

ter.

Det er den danske aftalemodel

–

en model som vi

gang på gang fremhæver som den rigtige løsning

for det danske arbejdsmarked.

Derfor

må

skal

løsningen på ligelønsproblema-

tikken findes i den danske aftalemodel. Det skal vi

ikke bryde med.

Det er derfor også afgørende, at vi som regering

og Folketing fastholder, at løn- og ansættelsesvil-

kår aftales i forhandlinger mellem arbejdsmarke-

dets parter. I talende stund pågår disse forhandlin-

ger på det offentlige område. Der er lige nu slut-

forhandlinger for de enkelte overenskomster og af-

taler, som tager udgangspunkt i de generelle forlig

for de tre offentlige områder, som blev indgået i

sidste måned.

Som beskæftigelses- og ligestillingsminister hæf-

ter jeg mig ved, at parterne på det offentlige ar-

bejdsmarked er blevet enige om at afsætte penge

til lavt- og ligelønspuljer, men af respekt for den

danske aftalemodel og at parterne fortsat forhand-

ler, ønsker jeg ikke at kommentere nærmere på

OK-forligene på nuværende tidspunkt.

Det er både vigtigt og i samfundets interesse, at

den offentlige sektor kan rekruttere og fastholde de

nødvendige medarbejdere - ikke mindst i sam-

fundskritiske funktioner. Men under hensyntagen

til, at det er et grundvilkår i vores arbejdsmarkeds-

model, at den offentlige sektor ikke skal være løn-

førende.

Inden for disse overordnede rammer må det være

op til arbejdsmarkedets parter at foretage eventu-

elle prioriteringer

Jeg vil også gerne minde om, at vi i mange sam-

menhænge kæmper for at fastholde den danske ar-

bejdsmarkedsmodel.

Helt aktuelt gør vi det sammen med arbejdsmarke-

dets parter i forbindelse med forhandlingerne om

direktivforslaget om mindsteløn.

Vi skal derfor passe på med ikke at underminere

vores forsvar over for kritikere

–

f.eks. i EU

–

som

mener, at langt flere forhold på det danske arbejds-

marked bør reguleres ved lov.

Derfor må jeg også afslutningsvis gentage

–

og un-

derstrege

–

at det er et grundlæggende element i

den danske model, at løn er et anliggende for ar-

bejdsmarkedets parter, og det skal vi holde fast i.

Tak for ordet.