Folketingets Ligestillingsudvalg
Pernille Skipper (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1971
18. marts 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 18. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
12 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille
Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 12:
”Vil
ministeren redegøre for gældende lovgivning og praksis for brug af tavsheds-
klausuler i forbindelse med sager om seksuel chikane på arbejdspladsen?”
Svar:
Der er ikke lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område, der specifikt regule-
rer tavshedsklausuler. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bi-
drag fra justitsministeren om muligheden for efter den almindelige aftaleret at til-
sidesætte allerede indgåede aftaler eller vilkår heri, som oplyser følgende:
”Efter
aftalelovens § 36, der sædvanligvis omtales som aftalelovens generalklausul,
kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt
eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved afgørelsen heraf
kan der tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og se-
nere indtrufne omstændigheder. Bestemmelsen finder anvendelse på formuerettens
område, herunder i forbindelse med ansættelsesforhold.
Ved bedømmelsen af, om det vil være urimeligt at gøre aftalen gældende eller i
strid med redelig handlemåde, foretages der en konkret helhedsvurdering, hvor der
kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation til aftalen og forholdet
mellem aftalens parter.
Der ses ikke umiddelbart i den trykte praksis eksempler på, at tavshedsklausuler er
tilsidesat i medfør af aftalelovens § 36.
En aftale kan efter omstændighederne endvidere tænkes tilsidesat efter læren om
svigtende eller bristende forudsætninger, hvorefter en aftale kan erklæres ugyldig,
hvis en væsentlig forudsætning for løftegiveren, der har været kendt for løftemod-
tageren, svigter og en samlet afvejning af de relevante hensyn må føre til, at det må
anses for rimeligt at lade risikoen for, at forudsætningen er svigtet eller bristet, på
løftemodtageren. Dette udtrykkes almindeligvis således, at forudsætningen skal
være retlig relevant.