KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af alle relevante aftaler vedr. Grundtvig Centeret siden der med aftalen om finansloven for 2009 blev afsat midler til opstart af et Grundtvigcenter ved Aarhus Universitet, til kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt

FINANSLOV

for finansåret 2009

Tekst

§ 19

Finansmin. j.nr.: 09-209

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af alle relevante aftaler vedr. Grundtvig Centeret siden der med aftalen om finansloven for 2009 blev afsat midler til opstart af et Grundtvigcenter ved Aarhus Universitet, til kulturministeren

Finanslov for finansåret 2009

kan endvidere ses på Økonomistyrelsens Internet-adresse

http://www.oes-cs.dk under punktet

Bevillingslove og statsregnskaber.

Herfra kan også

downloades en elektronisk udgave af publikationen til installation på en PC.

Indholdsfortegnelse

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling .......................................................... 4

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

A. Oversigter.

Realøkonomisk oversigt:

Mio. kr.

Nettotal

Udgift

Indtægt

Udgiftsbudget .........................................................................

Indtægtsbudget .......................................................................

Anlægsbudget .........................................................................

18.445,4

390,6

20.949,2

2.949,1

2.377,3

299,5

272,3

13.582,3

13.303,0

238,0

41,3

2.881,1

2.468,3

125,0

287,8

451,6

90,2

361,4

194,3

4,3

178,9

11,1

890,8

2.503,8

390,6

2.205,1

2.160,5

44,6

0,8

7,0

283,0

3,0

280,0

398,5

4,3

390,6

0,6

3,0

Fællesudgifter ...........................................................................................

19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7 og 157) ...........................................

19.15. Internationalt forskningssamarbejde (tekstanm. 157) ....................

19.17. Nye forskningsprogrammer (tekstanm. 157) .................................

Forskning og universitetsuddannelser ...................................................

19.22. Universiteter (tekstanm. 161, 163, 171 og 172) ............................

19.25. Særlige tilskud (tekstanm. 157) ......................................................

19.26. Særlige institutioner (tekstanm. 157) .............................................

19.27. Universiteter/sektorforskningsinstitutioner .....................................

Forskningsråd og forskeruddannelse .....................................................

19.41. Forskningsråd (tekstanm. 7 og 157) ..............................................

19.42. Forskeruddannelse (tekstanm. 7 og 157) .......................................

19.43. Særlige forskningsbevillinger til universiteterne (tekstanm. 7

og 157) ............................................................................................

Forskningsinstitutioner (tekstanm. 157) ................................................

19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg ..........................................

19.55. Særlige Forskningsinstitutioner ......................................................

IT-, Tele- og Oplysningsområdet ...........................................................

19.61. Teleområdet .....................................................................................

19.63. Udlån og kapitalindtægter ..............................................................

19.65. IT-området (tekstanm. 157) ............................................................

19.67. Oplysning ........................................................................................

Kompetence og teknologi ........................................................................

19.74. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. (tekstanm. 7) ..........

§ 19.

Artsoversigt:

Driftsposter .................................................................................................

Interne statslige overførsler .......................................................................

Øvrige overførsler ......................................................................................

Finansielle poster .......................................................................................

Kapitalposter ...............................................................................................

Aktivitet i alt ..............................................................................................

Forbrug af videreførsel ..............................................................................

Årets resultat ..............................................................................................

Nettostyrede aktiviteter ..............................................................................

Bevilling i alt .............................................................................................

1.537,2

171,5

18.366,6

873,9

20.949,2

-18,7

246,3

-2.152,2

18.917,6

2.415,3

424,8

54,3

2.894,4

-2.152,2

742,2

B. Bevillinger.

Udgift

Indtægt

——— Mio. kr. ———

Fællesudgifter

19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7 og 157)

01. Departementet

(Driftsbev.)

.....................................................

03. Forsknings- og Innovationsstyrelsen

(Driftsbev.)

..................

04. IT- og Telestyrelsen (tekstanm. 104)

(Statsvirksomhed)

.......

05. Ejendomsadministration

(Statsvirksomhed)

...........................

06. Ejendomsadministration

(Anlægsbev.)

...................................

07. Universitets- og Bygningsstyrelsen

(Driftsbev.)

....................

08. Bygherreforpligtelser

(Reservationsbev.)

...............................

09. CIRIUS

(Driftsbev.)

................................................................

11. Reserve til nye initiativer

(Reservationsbev.)

........................

20. CIRIUS udlæg for tilskud i CIRIUS' programadmini-

stration .....................................................................................

79. Reserver og budgetregulering

(Driftsbev.)

.............................

19.15. Internationalt forskningssamarbejde (tekstanm. 157)

01. Obligatoriske internationale programmer

(Lovbunden)

.........

02. Ikke obligatoriske programmer under Den Europæiske

Rumorganisation (ESA) ..........................................................

03. Internationalt forskningssamarbejde

(Reservationsbev.)

........

04. Danmarks bidrag til fælleseuropæiske eksperimenter ved

norsk reaktor i Halden

(Lovbunden)

......................................

19.17. Nye forskningsprogrammer (tekstanm. 157)

04. Andre programaktiviteter

(Reservationsbev.)

........................

05. Forskningens Højhastighedsnet

(Reservationsbev.)

...............

08. Øvrige programaktiviteter

(Reservationsbev.)

.......................

69,5

192,1

200,1

-276,5

60,3

8,4

39,6

9,8

12,4

159,4

229,1

58,9

9,2

2,3

231,2

36,1

5,0

7,0

12,4

0,2

8,5

36,1

§ 19.

Forskning og universitetsuddannelser

19.22. Universiteter (tekstanm. 161, 163, 171 og 172)

01. Københavns Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150,

153, 156, 159, 167, 171 og 172)

(Reservationsbev.)

............

05. Aarhus Universitet (tekstanm. 8, 10, 107, 109, 146, 150,

153, 156, 164, 167, 171 og 172)

(Reservationsbev.)

............

11. Syddansk Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153,

156, 167, 171 og 172)

(Reservationsbev.)

.............................

15. Roskilde Universitetscenter (tekstanm. 8, 107, 109, 150,

153, 156, 167, 171 og 172)

(Reservationsbev.)

.....................

17. Aalborg Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153,

156, 167, 171 og 172)

(Reservationsbev.)

.............................

21. Handelshøjskolen i København (tekstanm. 8, 107, 109,

146, 150, 153, 156, 167, 171 og 172)

(Reservationsbev.)

....

22. Handelshøjskolen i København (tekstanm. 106)

(An-

lægsbev.)

..................................................................................

37. Danmarks Tekniske Universitet (tekstanm. 8, 9, 10, 107,

109, 150, 153, 156, 160, 164, 165, 167, 171 og 172)

(Re-

servationsbev.)

........................................................................

45. IT-Universitetet i København (tekstanm. 8, 107, 109,

150, 153, 156, 167, 171 og 172)

(Reservationsbev.)

............

49. IT-Vest (tekstanm. 8, 107, 109 og 153)

(Reservations-

bev.)

.........................................................................................

19.25. Særlige tilskud (tekstanm. 157)

01. Forskellige tilskud

(Reservationsbev.)

...................................

05. Fællesbevillinger (tekstanm. 154)

(Reservationsbev.)

...........

07. Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze

(Lovbun-

den)

..........................................................................................

13. Internationalt samarbejde (tekstanm. 158)

(Reserva-

tionsbev.)

.................................................................................

14. Denmark's International Study Program

(Reservations-

bev.)

.........................................................................................

15. Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze)

(Driftsbev.)

..................

19.26. Særlige institutioner (tekstanm. 157)

03. Rektorkollegiets sekretariat

(Driftsbev.)

................................

04. Studenterrådgivningen (tekstanm. 109 og 161)

(Drifts-

bev.)

.........................................................................................

05. Akkrediteringsinstitutionen

(Driftsbev.)

.................................

19.27. Universiteter/sektorforskningsinstitutioner

01. Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser

(Statsvirksomhed)

....................................................................

02. Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning

(Statsvirksomhed)

....................................................................

03. Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

(Driftsbev.)

..............................................................................

04. Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut

(Driftsbev.)

..............................................................................

05. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Fiskeriun-

dersøgelser

(Driftsbev.)

...........................................................

4.521,5

2.771,9

1.391,9

550,1

1.300,9

749,6

1.844,1

151,2

21,8

13,6

163,6

4,0

51,9

1,1

3,8

22,5

18,0

§ 19.

06. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Fødevare-

forskning

(Statsvirksomhed)

...................................................

07. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Transport-

forskning

(Driftsbev.)

..............................................................

08. Anlægsprogram

(Statsvirksomhed)

.........................................

09. Overdragelse af driftsaktiver

(Driftsbev.)

..............................

Forskningsråd og forskeruddannelse

19.41. Forskningsråd (tekstanm. 7 og 157)

11. Det Strategiske Forskningsråd

(Reservationsbev.)

................

12. Det Frie Forskningsråd

(Reservationsbev.)

............................

13. Statens forskningsprogrammer

(Reservationsbev.)

................

14. Pulje til forskningsinfrastruktur

(Reservationsbev.)

..............

19.42. Forskeruddannelse (tekstanm. 7 og 157)

01. Forskeruddannelse

(Reservationsbev.)

...................................

02. Uddannelse af forskere

(Reservationsbev.)

............................

19.43. Særlige forskningsbevillinger til universiteterne (tekstanm. 7

og 157)

01. Frie midler til universiteterne

(Reservationsbev.)

..................

Forskningsinstitutioner (tekstanm. 157)

19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg

01. Forskningscenter Risø

(Statsvirksomhed)

..............................

03. Dansk Dekommissionering (tekstanm. 7)

(Driftsbev.)

..........

04. Dansk Dekommissionering

(Anlægsbev.)

..............................

19.55. Særlige Forskningsinstitutioner

01. Danmarks Rumcenter

(Driftsbev.)

..........................................

05. Støtte til Arktisk forskning (tekstanm. 7)

(Reservations-

bev.)

.........................................................................................

07. Højteknologifonden

(Reservationsbev.)

.................................

08. Højteknologifondens Sekretariat (tekstanm. 7)

(Reser-

vationsbev.)

.............................................................................

40. Tilskud til forskningsinstitutioner

(Reservationsbev.)

...........

IT-, Tele- og Oplysningsområdet

19.61. Teleområdet

05. Teleklagenævnet

(Driftsbev.)

..................................................

19.63. Udlån og kapitalindtægter

03. 3G-auktion ...............................................................................

04. Frekvens- og nummerafgifter (tekstanm. 104) ......................

19.65. IT-området (tekstanm. 157)

01. Netværkssamfundet (tekstanm. 7)

(Reservationsbev.)

...........

05. Borger.dk

(Reservationsbev.)

.................................................

06. Digital signatur

(Reservationsbev.)

........................................

87,1

46,8

45,0

75,9

71,0

271,5

8,5

10,4

969,0

1.290,8

208,5

125,0

7,0

287,8

271,5

8,5

253,8

136,8

79,5

§ 19.

19.67. Oplysning

03. Det Administrative Bibliotek (tekstanm. 7 og 156)

(Driftsbev.)

..............................................................................

Kompetence og teknologi

19.74. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. (tekstanm. 7)

01. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. (tekstanm.

157) .........................................................................................

03. Forvaltning af Innovationsprogrammer

(Reservations-

bev.)

.........................................................................................

8,1

862,9

27,9

C. Tekstanmærkninger.

Dispositionsrammer m.v.

Nr. 7.

ad 19.11., 19.41., 19.42., 19.43. 19.51.03., 19.55.05., 19.55.08, 19.65.01., 19.67.03. og

19.74.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan indgå forpligtende aftaler om levering

af udstyr, konsulentydelser og lignende med udgiftsvirkning i et senere finansår. Ministeren for

videnskab, teknologi og udvikling kan foretage forskuds- og ratebetalinger, når dette er en for-

udsætning for indgåelse af kontrakter.

Nr. 8.

ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45. og

19.22.49.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til på forslag til lov om til-

lægsbevilling at optage merudgifter og mindreudgifter inden for en samlet nettomerudgift på 30,0

mio. kr. på de af tekstanmærkningen omfattede konti, hvis aktiviteten afviger fra det i anmærk-

ningerne forudsatte.

Stk. 2.

Ved regulering af bevillingerne anvendes de i anmærkningerne forudsatte takster.

Stk. 3.

Hvis aktivitetsindberetninger fra universiteterne indikerer, at de samlede nettomerud-

gifter på de konti, der er omfattet af tekstanmærkningen, vil overstige 30,0 mio. kr., forelægges

der snarest muligt et aktstykke for Finansudvalget med forslag til finansiering heraf.

Nr. 9.

ad 19.22.37.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at godkende, at Danmarks

Tekniske Universitet indskyder aktiekapital i DTU-Innovation A/S inden for en ramme på i alt

25,0 mio. kr.

Nr. 10.

ad 19.22.05. og 19.22.37.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at lade universiteterne under

ministeriet indgå i medlemskaber af andelsselskaber med driftstilknytning til erhvervet og i for-

bindelse hermed at opfylde almindelige selskabsbetingelser, herunder foretage sædvanlige ind-

skud og garantier inden for en samlet indskuds- og garantiramme på 1,5 mio. kr.

Materielle bestemmelser.

Nr. 104.

ad 19.11.04. og 19.63.04.

IT- og Telestyrelsen opkræver nummerafgifter hos udbydere af elektroniske kommunikationsnet

og tjenester samt forsyningspligtudbydere, jf. § 32 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold

på telemarkedet:

§ 19.

10)

11)

12)

For

et 8-cifret nummer

et 6-cifret nummer

et 5-cifret nummer

et 4-cifret nummer

et 3-cifret nummer

DNIC-kode

1/10 DNIC-kode

MNC-kode og IIN-nummer

ADMD-adresse

OPID-kode

ISPC-kode

NSPC-kode

1,77

177

1.770

17.700

177.000

17.700

1.770

17.700

1.770

17.700

177.000

177

kr.

Stk. 2.

Afgifterne opkræves første gang ved tildeling og i øvrigt hvert år pr. 1. januar eller

snarest muligt efter vedtagelsen af de årlige bevillingslove. Afgifterne betales pr. påbegyndt

kvartal.

Stk. 3.

IT- og Telestyrelsen opkræver i henhold til § 48 i lov om radiofrekvenser afgifter for

anvendelse af frekvenser. For anvendelse af frekvenser opkræver IT- og Telestyrelsen en fre-

kvensafgift hos indehavere af individuelle frekvenstilladelser. Frekvensafgifterne udgøres dels af

en brugsafgift på 180 kr., der opkræves årligt for samtlige tilladelser samt for nyudstedelser, og

dels af nedenstående årlige spektrumafgifter:

1) Pr. maritim landstation for brug af internationale VHF kanaler

163 kr.

2) Pr. luftfartsjordstation for brug af båndet 118-137 MHz

163 kr.

3) Pr. maritim land- og/eller skibsstation for brug af VHF privatkanaler pr. 25 kHz

163 kr.

4) VHF pr. kystradiostation (position) pr. 25 kHz

653 kr.

5) MF/HF pr. kystradiostation (position) pr. 10 kHz

261 kr.

6) Frekvens til brug for landmobil basisstation pr. position pr. 25 kHz

163 kr.

7) Frekvens til brug for landmobil basisstation landsdækkende pr. 25 kHz

1.304 kr.

8) Frekvens til brug for mobile/bærbare radioanlæg

163 kr.

9) 1 mobilt/bærbart radioanlæg

20 kr.

10) 2 - 5 mobile/bærbare radioanlæg

41 kr.

11) 6 - 10 mobile/bærbare radioanlæg

122 kr.

12) 11 - 15 mobile/bærbare radioanlæg

224 kr.

13) 16 - 20 mobile/bærbare radioanlæg

326 kr.

14) 21 - 30 mobile/bærbare radioanlæg

428 kr.

15) 31 - 50 mobile/bærbare radioanlæg

632 kr.

16) 51 - 100 mobile/bærbare radioanlæg

1.040 kr.

17) 101 - 150 mobile/bærbare radioanlæg

2.060 kr.

18) 151 - 200 mobile/bærbare radioanlæg

3.079 kr.

19) 201 - 250 mobile/bærbare radioanlæg

4.099 kr.

20) 251 - 300 mobile/bærbare radioanlæg

5.119 kr.

21) 301 - 350 mobile/bærbare radioanlæg

6.138 kr.

22) 351 - 400 mobile/bærbare radioanlæg

7.158 kr.

23) 401 - 450 mobile/bærbare radioanlæg

8.178 kr.

24) 451 - 500 mobile/bærbare radioanlæg

9.197 kr.

25) 501 - 1000 mobile/bærbare radioanlæg

10.217 kr.

26) 1001 - 1500 mobile/bærbare radioanlæg

20.414 kr.

27) 1501 - 2000 mobile/bærbare radioanlæg

30.610 kr.

28) 2001 - 2500 mobile/bærbare radioanlæg

40.807 kr.

29) 2501 - 3000 mobile/bærbare radioanlæg

51.004 kr.

30) 3001 - 3500 mobile/bærbare radioanlæg

61.201 kr.

31) 3501 - 4000 mobile/bærbare radioanlæg

71.397 kr.

32) 4001 - 4500 mobile/bærbare radioanlæg

81.594 kr.

33)

34)

35)

36)

37)

38)

39)

40)

41)

42)

43)

44)

45)

46)

47)

48)

49)

50)

51)

52)

53)

54)

55)

56)

57)

58)

59)

60)

61)

62)

63)

64)

65)

66)

67)

68)

69)

70)

71)

72)

73)

74)

75)

76)

§ 19.

4501 - 5000 mobile/bærbare radioanlæg

91.791 kr.

Digitale landmobile radiotjenester, pr. 25 kHz

163 kr.

Radiofjernstyring, pr. frekvens

163 kr.

Telemetri, pr. frekvens

163 kr.

Mikrobølge, pr. frekvens

163 kr.

Transmission af måledata, pr. frekvens

163 kr.

Mikrofon, pr. frekvens

163 kr.

Personsøgning, pr. frekvens

163 kr.

Lokalradio og omsættere indtil 160W, pr. frekvens pr. position

522 kr.

Lokal-tv, pr. kanal pr. position

32.127 kr.

Radiokæde under 3 GHz, pr. MHz

3.260 kr.

Radiokæde og FWA pr. position over 3 GHz, pr. MHz

326 kr.

Radiokæde over 3 GHz, pr. MHz, landsdækkende

1.630 kr.

FWA i 3 GHz, landsdækkende, pr. 10 MHz

52.207 kr.

FWA i 25 GHz, landsdækkende, pr. 10 MHz

52.207 kr.

FWA i 3 GHz, regional tilladelse i Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune og Københavns Amt (i forhold til kommunestrukturen frem til

31.12.2006), pr. MHz

1.630 kr.

FWA i 3 GHz, pr. kommune (i forhold til ny kommunalstruktur), pr. MHz

53 kr.

Radiostedbestemmelse, pr. 25 kHz

163 kr.

ATC, landsdækkende

1.305 kr.

Radarbeacon

163 kr.

Radar

163 kr.

Landsdækkende og regional radio over 160W, pr. frekvens pr. position

1.044 kr.

Landsdækkende og regional TV over 5 kWatt, pr. kanal pr. position

208.828 kr.

Landsdækkende og regional TV indtil 5 kWatt, pr. kanal pr. position

32.127 kr.

DAB i VHF-båndet, landsdækkende pr. 1,5 MHz

78.300 kr.

DAB i VHF-båndet, regional pr. 1,5 MHz

39.159 kr.

DAB i båndet 1452-1492 MHz, lokal pr. 1,5 MHz

4.894 kr.

SNG jordstation

163 kr.

VSAT jordstation

163 kr.

Satellitjordstationer, over 3 GHz, pr. MHz

326 kr.

Satellitjordstationer, under 3 GHz, pr. MHz

3.260 kr.

Offentlige mobile tjenester, pr. 200 kHz.

10.441 kr.

IMT 2000, pr. 5 MHz

261.000 kr.

Audio- og videotransmission, pr. frekvens

163 kr.

Reportage, pr. frekvens

1.175 kr.

Faste tjenester over 59 GHz, pr. position

3.260 kr.

Forsøg og prøvedrift under 3 GHz, pr. frekvens pr. position

163 kr.

Forsøg og prøvedrift under 3 GHz, pr. frekvensbånd pr. position

815 kr.

Forsøg og prøvedrift under 3 GHz, landsdækkende pr. frekvens

815 kr.

Forsøg og prøvedrift under 3 GHz, landsdækkende pr. frekvensbånd

4.075 kr.

Forsøg og prøvedrift over 3 GHz, pr. frekvens pr. position

326 kr.

Forsøg og prøvedrift over 3 GHz, pr. frekvensbånd pr. position

1.630 kr.

Forsøg og prøvedrift over 3 GHz, landsdækkende pr. frekvens

1.630 kr.

Forsøg og prøvedrift over 3 GHz, landsdækkende pr. frekvensbånd

8.150 kr.

§ 19.

Nr. 106.

ad 19.22.22.

Finansministeren kan tillade, at statslån forbliver indestående i bygninger ved salg af disse,

såfremt bygningerne fortsat anvendes til undervisningsformål og på vilkår, der fastsættes i hvert

enkelt tilfælde.

Stk. 2.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til i forbindelse med

nedlæggelse af tilskudsberettigede uddannelsesinstitutioner at give tilladelse til, at ejere af disse

afhænder de med statsstøtte opførte skolebygninger på vilkår af, at statslån, for hvilke der er

tinglyst pantebreve, indfries.

Nr. 107.

ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.

og 19.22.49.

Institutionerne kan medfinansiere opholdsudgifter ved udvekslingsaftaler med østeuropæiske

lande, hvor værtsinstitutionerne gensidigt er forpligtede til at sørge for omkostningerne ved de

studerendes ophold.

Stk. 2.

Tilskuddet kan maksimalt udgøre 3.000 kr. pr. måned.

Nr. 109.

ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.,

19.22.49. og 19.26.04.

For at fremme den internationale studentermobilitet og et internationalt forskningsmiljø be-

myndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at lade institutionerne afholde de-

positum for udenlandske studerendes, gæstelæreres og forskeres reservation af kollegieværelser

eller private værelser.

Stk. 2.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges endvidere til at lade

institutionerne betale leje for boliger til udvekslingsstuderende, gæstelærere og forskere, når disse

boliger ikke er lejet ud, og til at stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for

udlejeren ved fraflytning.

Stk. 3.

Udgifterne afholdes af institutionernes ordinære bevilling.

Nr. 146.

ad 19.22.05. og 19.22.21.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at lade Handelshøjskolen i

København og Århus Universitet opkræve et administrativt gebyr på op til i alt 10.000 kr. for

afholdelse af translatøreksamen. Gebyret dækker egnethedsprøve og speciale samt skriftlig og

mundtlig eksamen. Gebyr for omprøver kan opkræves særskilt.

Nr. 150.

ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., og

19.22.45.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at videreføre forskningsin-

stitutionernes samarbejde om Forskningens Højhastighedsnet, herunder at indføre fuld brugerbe-

taling for alle institutioner, der deltager i netsamarbejdet.

Stk. 2.

Ønsker en institution at udtræde af samarbejdet, skal det godkendes af ministeren for

videnskab, teknologi og udvikling.

Nr. 153.

ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.

og 19.22.49.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til over for Økonomistyrelsen

at stille sikkerhed for Københavns Universitets, Aarhus Universitets, Syddansk Universitets,

Roskilde Universitetscenters, Aalborg Universitets, Handelshøjskolen i Københavns, Danmarks

Tekniske Universitets, IT-Universitetet i Københavns og IT-Vests inddækning af SCL-udbeta-

linger og af Økonomistyrelsens gebyr herfor. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

kan foretage modregning af effektuerede inddækningsbeløb og Økonomistyrelsens gebyr i de

pågældende institutioners kommende tilskudsudbetalinger.

§ 19.

Nr. 154.

ad 19.25.05.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at betale deltagerbetaling for

studerende, der er indskrevet ved datalogistudiet ved Københavns Universitet, og som følger un-

dervisning, som en del af det ordinære uddannelsesforløb.

Nr. 156.

ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37., 19.22.45.,

og 19.67.03.

Institutionens bibliotek kan opkræve gebyr vedrørende hjemkaldelse af bøger og andet lånt

materiale samt betaling af gebyr på 150 kr. i forbindelse med opkrævning af erstatning for bort-

komst og beskadigelse af sådanne materialer.

Nr. 157.

ad 19.11., 19.15., 19.17., 19.25., 19.26., 19.41., 19.42., 19.43., 19.5., 19.65. og 19.74.01.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regn-

skabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i hen-

hold til anmærkningerne.

Stk. 2.

Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,

hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Nr. 158.

ad 19.25.13.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at yde tilskud mv. i forbin-

delse med udsendelse af lektorer (sendelektorer) til udlandet med henblik på at udbrede kend-

skabet til dansk i udlandet. Derudover kan der ydes tilskud til udenlandske universiteter, der ud-

byder undervisning i dansk. Tilskudsordningen betegnes Lektoratsordningen.

Stk. 2.

Lektoratsudvalget rådgiver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i sager

vedrørende Lektoratsordningen. Udvalget fungerer endvidere som et fagligt bedømmelsesudvalg,

der indstiller lektorer til ansættelse ved de udenlandske universiteter. Indstillingen fra Lektorat-

sudvalget sker efter vurdering af ansøgninger fra dem, der har søgt på stillingsopslagene for

lektoraterne i udlandet. Lektorerne ansættes ved det udenlandske universitet. Ansættelsesperioden

fastsættes af det udenlandske universitet. Ansættelsesperioden er normalt 3 år, men kan forlænges

til i alt 6 år.

Stk. 3.

Lektoratsudvalget består af fem fagkyndige medlemmer. Formanden udpeges og be-

skikkes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. De øvrige fagkyndige medlemmer

beskikkes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling efter indstilling fra Danske

Universiteter. Ud over de fagkyndige medlemmer består udvalget af en tilforordnet, der udpeges

af Kulturministeriet.

Stk. 4.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan tildele et ph.d.-stipendium årligt

til en sendelektor. Tildeling af ph.d.-stipendiet sker efter indstilling fra Lektoratsudvalget.

Stk. 5.

Der afholdes et årligt kursus for lektorerne samt halvanden-årlige regionalmøder for

lektorer ansat i samme land eller inden for et bestemt sprogområde. Lektoratsudvalget foretager

en faglig vurdering af program for kursus og regionalmøder.

Stk. 6.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling betjener Lektoratsudvalget og va-

retager administrationen af Lektoratsordningen.

Stk. 7.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan træffe afgørelse om forskudsvis

udbetaling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre et projekt, eller hvor det fore-

kommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt.

Stk. 8.

Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,

hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskud. eller hvis tilskud er betalt på

grundlag af urigtige oplysninger, eller modtageren har groft misligholdt sine forpligtelser efter

ordningen.

Stk. 9.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler for ordningen.

§ 19.

Nr. 159.

ad 19.22.01.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at lade Københavns Uni-

versitet videreføre kostafdelinger i tilknytning til Undervisningsministeriets godkendte erhvervs-

og arbejdsmarkedsuddannelser ved Skovskolen.

Nr. 160.

ad 19.22.37.

Følgende personer er desuden omfattet af civilarbejderloven, L 82 1970 om pensionering af

civilt personel m.v. i forsvaret, som ændret ved L 138 26/4 1972: Civile funktionærer, håndvær-

kere og arbejdere, som den 31. december 1988 var ansat på Geodætisk Institut i pensionsberetti-

gede stillinger, og som har været ansat under By- og Boligministeriets ressort, ved Kort- og

Matrikelstyrelsen og under Miljøministeriets ressort samt ved Danmarks Tekniske Universitet

under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings ressort, uden at ansættelsen har været

afbrudt.

Nr. 161.

ad 19.22. og 19.26.04.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at reducere universiteter og

andre selvejende institutioners tilskud, såfremt de enkelte institutionskvoter for antallet af ansatte

EUD-elever ikke er opfyldt i henhold til den uddelte kvote af Ministeriet for Videnskab, Tekno-

logi og Udvikling. Bevillingsbortfaldet vil udgøre 150.000 kr. pr. årsværk i forhold til den pålagte

kvote.

Nr. 163.

ad 19.22.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at udstede en statsforskriv-

ning til universiteterne, således at de bliver ligestillede med de øvrige statsinstitutioner, som er

overgået til omkostningsbaseret regnskab. Statsforskrivningerne kan udstedes inden for en samlet

ramme på 1,0 mia. kr. og udløber med udgangen af 2011.

Nr. 164.

ad 19.22.05. og 19.22.37.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastsætte regler for bi-

stand, der på anmodning fra en virksomhed, ydes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling til løsning af problemerne i forbindelse med eksport. Betaling for bistanden kan fast-

sættes som en fast tidsbaseret sats til hel eller delvis betaling af de faktiske omkostninger. Af-

holdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.

Nr. 165.

ad 19.22.37.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at godkende, at DTU tilve-

jebringer den nødvendige finansiering til renovering af lejemålene DTU*SCION A/S, i det om-

fang DTU stiller lokaler til rådighed for aktieselskabet.

Nr. 167.

ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37. og 19.22.45.

Inventar og løsøre, som er erhvervet af et selvejende universitet, og som har en sådan almen

interesse ud over universitetets formål, at det må henregnes til den danske kulturarv skal ved

denne bestemmelses ikrafttræden eller ved en senere erhvervelse overdrages til den danske stat.

Dette gælder dog ikke ved inventar og løsøre, som det selvejende universitet kan dokumentere,

at universitetet har erhvervet som selvejende universitet med midler, der ikke hidrører fra det

offentlige.

Stk. 2 Stk. 1 finder dog ikke anvendelse for inventar og løsøre, som er omfattet af tinglysnings-

lovens §§ 37 og 38.

Stk. 3. Såfremt universitetet disponerer i modstrid med stk. 1, kan ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve

tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, jf. Bkg. 280 21/3 2006 af lov om universiteter (universi-

tetsloven), § 24, stk. 1.

§ 19.

Nr. 171.

ad 19.22., 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37. og

19.22.45.

Universiteterne bemyndiges til at betale egne studerendes studieafgift i forbindelse med deres

deltagelse i Erasmus Mundus uddannelser. Samtidig hermed bemyndiges universiteterne til at

modtage en andel af de samlede indbetalte studieafgifter i forbindelse med gennemførelsen af

Erasmus Mundus uddannelser, selvom studieaktiviteten på universitetet udløser taxametertilskud.

Nr. 172.

ad 19.22., 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21., 19.22.37. og

19.22.45.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at yde taxametertilskud for

tredjelandsborgere på Erasmus Mundus uddannelser, der påbegynder uddannelsen før 1. august.

2009.

FINANSLOV

for finansåret 2009

Anmærkninger

§ 19

Finansmin. j.nr.: 09-209

Finanslov for finansåret 2009

kan endvidere ses på Økonomistyrelsens Internet-adresse

http://www.oes-cs.dk under punktet

Bevillingslove og statsregnskaber.

Herfra kan også

downloades en elektronisk udgave af publikationen til installation på en PC.

Indholdsfortegnelse

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling .......................................................... 4

Fællesudgifter ............................................................................................................................. 8

Forskning og universitetsuddannelser ..................................................................................... 63

Forskningsråd og forskeruddannelse ..................................................................................... 149

Forskningsinstitutioner (tekstanm. 157) ................................................................................ 164

IT-, Tele- og Oplysningsområdet .......................................................................................... 177

Kompetence og teknologi ...................................................................................................... 189

Anmærkninger til tekstanmærkninger ..................................................................................... 199

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har ansvaret for områderne informa-

tionsteknologi (IT), telekommunikation, teknologi, innovation, forskning og universitetsuddan-

nelse. Ministeriet varetager forvaltnings- og driftsopgaver m.v. på disse områder.

Ministeriet skal aktivt medvirke til at skabe de bedste muligheder for borgere og virksom-

heder for at virkeliggøre visionen om Danmark som et vidensamfund. Ministeriet har endvidere

ansvaret for udvikling af dansk forskning, teknologi og innovation, herunder forskningspolitisk

koordination og koordination af internationalt forskningssamarbejde. Ministeriet har ansvaret for

at styrke samspillet mellem forskning, erhverv, universitetsuddannelser og teknologisk udvikling.

Yderligere oplysninger om Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan findes på

www.vtu.dk

Fordelingen af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings samlede budget fremgår

af nedenstående oversigter:

Flerårsbudget:

Mio. kr.

Udgiftsbudget:

Nettotal .......................................................

Udgift .........................................................

Indtægt .......................................................

Specifikation af nettotal:

Fællesudgifter ...........................................

19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7

og 157) ..........................................

19.15. Internationalt forsknings-

samarbejde (tekstanm. 157) ..........

19.17. Nye forskningsprogrammer

(tekstanm. 157) .............................

Forskning og universitetsuddannelser ..

19.22. Universiteter (tekstanm. 161,

163, 171 og 172) ...........................

19.25. Særlige tilskud (tekstanm.

157) ................................................

19.26. Særlige institutioner (tekst-

anm. 157) ......................................

19.27. Universiteter/sektorforsk-

ningsinstitutioner ...........................

Forskningsråd og forskeruddannelse ....

19.41. Forskningsråd (tekstanm. 7

og 157) ..........................................

19.42. Forskeruddannelse (tekst-

anm. 7 og 157) ..............................

19.43. Særlige forskningsbevillinger

til universiteterne (tekstanm.

744,9

439,9

199,9

105,1

11.638,9

10.721,0

58,2

29,3

830,4

1.500,7

1.356,7

143,9

190,0

-142,2

203,4

128,8

11.813,5

11.437,7

56,1

31,0

288,8

1.855,6

1.850,1

5,4

522,9

-131,1

534,5

119,5

12.585,6

12.367,2

179,4

39,0

2.486,2

2.167,1

56,1

744,0

216,8

299,5

227,7

13.581,5

13.303,0

238,0

40,5

2.874,1

2.461,3

125,0

581,0

173,0

319,6

88,4

13.622,6

13.105,5

494,6

22,5

2.296,9

2.112,4

184,5

773,2

182,1

558,3

32,8

13.740,0

13.260,5

456,9

22,6

1.683,8

1.448,7

235,1

493,9

217,0

244,5

32,4

13.855,0

13.152,1

681,0

21,9

1.654,4

1.424,1

230,3

14.975,3

18.877,8

3.902,4

15.147,4

19.650,0

4.502,7

16.759,5

18.950,4

2.190,9

18.445,4

20.949,2

2.503,8

17.641,6

20.375,1

2.733,5

17.064,4

19.849,0

2.784,6

16.838,1

19.661,7

2.823,6

2006

2007

2008

2010

2011

2012

§ 19.

7 og 157) .......................................

Forskningsinstitutioner (tekstanm.

157) ............................................................

19.51. Dekommissionering af nuk-

leare anlæg ....................................

19.55. Særlige Forsk-

ningsinstitutioner ...........................

IT-, Tele- og Oplysningsområdet ...........

19.61. Teleområdet ...................................

19.65. IT-området (tekstanm. 157) ..........

19.67. Oplysning ......................................

Kompetence og teknologi ........................

19.74. Udvikling af kompetence og

teknologi m.v. (tekstanm. 7) .........

Indtægtsbudget:

Nettotal .......................................................

Udgift .........................................................

Indtægt .......................................................

Specifikation af nettotal:

IT-, Tele- og Oplysningsområdet ...........

19.63. Udlån og kapitalindtægter ............

Anlægsbudget:

Nettotal .......................................................

Udgift .........................................................

Indtægt .......................................................

Specifikation af nettotal:

Fællesudgifter ...........................................

19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7

og 157) ..........................................

Forskning og universitetsuddannelser ..

19.22. Universiteter (tekstanm. 161,

163, 171 og 172) ...........................

Forskningsinstitutioner (tekstanm.

157) ............................................................

19.51. Dekommissionering af nuk-

leare anlæg ....................................

26,5

3,4

3,5

33,4

790,3

756,9

387,8

526,4

388,6

390,6

391,8

393,1

387,8

0,3

388,1

526,4

0,1

526,5

388,6

390,6

391,8

393,1

398,3

298,1

100,2

53,0

46,5

6,5

639,5

467,7

332,5

135,2

67,8

0,5

60,6

6,7

752,8

263,0

172,5

82,0

90,5

118,1

110,1

8,0

874,2

287,8

168,6

87,2

81,4

186,4

178,3

8,1

890,8

133,8

78,8

55,0

93,8

85,7

8,1

913,5

112,2

73,4

38,8

43,9

35,8

8,1

711,3

105,3

67,2

38,1

42,6

34,8

7,8

686,9

179,3

Indtægtsbudget:

Anlægsbudget:

19.63.03. 3G-auktion

19.63.04. Frekvens- og nummerafgifter (tekstanm. 104)

19.11.06. Ejendomsadministration

(Anlægsbev.)

19.22.22. Handelshøjskolen i København (tekstanm. 106)

(Anlægsbev.)

19.51.04. Dansk Dekommissionering

(Anlægsbev.)

Artsoversigt:

Mio. kr.

Bevilling i alt .............................................

Årets resultat ..............................................

Forbrug af videreførsel ..............................

Aktivitet i alt ..............................................

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

Specifikation af aktivitet i alt:

Driftsposter:

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

Interne statslige overførsler:

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

Øvrige overførsler:

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

Finansielle poster:

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

Kapitalposter:

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

2006

14.620,9

19.668,4

5.047,5

§ 19.

2007

14.978,1

-357,2

0,1

14.620,9

19.650,1

5.029,2

2008

16.522,5

-218,4

66,8

16.370,9

18.950,4

2.579,5

18.175,4

-246,3

125,7

18.054,8

20.949,2

2.894,4

2010

17.446,2

-234,7

38,3

17.249,8

20.375,1

3.125,3

2011

16.893,1

-240,7

18,9

16.671,3

19.849,0

3.177,7

2012

16.899,2

-240,4

16.658,8

19.661,7

3.002,9

3.073,8

2.357,7

499,6

1.109,3

13.560,5

771,3

810,2

16,2

1.724,2

793,0

3.559,6

2.768,2

195,8

1.383,5

15.096,6

830,5

829,7

38,7

-31,6

8,3

1.254,4

2.120,7

151,0

411,5

16.758,1

47,1

783,3

0,2

3,6

1.537,2

2.415,3

171,5

424,8

18.366,6

54,3

873,9

1.338,0

2.424,7

167,7

656,3

17.991,9

44,3

877,5

1.214,9

2.446,9

116,1

689,5

17.633,4

41,3

884,6

1.152,6

2.235,9

116,1

730,2

17.483,2

36,8

909,8

Standardkontooversigt:

Mio. kr.

Driftsposter .................................................

11. Salg af varer .......................................

13. Kontrolafgifter og gebyrer .................

15. Vareforbrug af lagre ...........................

16. Husleje, leje arealer, leasing ..............

18. Lønninger / personaleomkostninger ...

19. Fradrag for anlægsløn .........................

20. Af- og nedskrivninger ........................

21. Andre driftsindtægter ..........................

22. Andre ordinære driftsomkostninger ...

28. Ekstraordinære indtægter ....................

29. Ekstraordinære omkostninger .............

Interne statslige overførsler .......................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter .............................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ................................................

Øvrige overførsler ......................................

30. Skatter og afgifter ...............................

31. Overførselsindtægter fra EU ..............

34. Øvrige overførselsindtægter ...............

35. Forbrug af videreførsel .......................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ......................................

44. Tilskud til personer .............................

45. Tilskud til erhverv ..............................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud ..............................

49. Reserver og budgetregulering ............

2006

716,1

2.143,8

140,5

339,7

1.694,7

1.032,5

73,3

6,9

-609,7

1.109,3

499,6

12.789,2

7,5

141,1

622,7

211,9

11,0

620,4

12.717,3

2007

791,3

2.431,8

136,8

54,7

99,6

1.795,5

-1,6

158,6

186,9

1.444,3

12,8

8,4

-1.187,8

1.383,5

195,8

14.266,2

7,0

120,5

703,0

213,5

7,1

706,9

14.169,1

2008

-866,3

1.982,3

135,0

359,0

485,3

-4,2

37,6

3,6

376,9

-0,2

-260,5

411,5

151,0

16.711,0

7,0

27,2

12,9

541,3

0,1

848,0

15.560,7

-192,0

-878,1

2.274,7

137,0

62,7

519,0

-2,5

34,6

3,6

923,4

-253,3

424,8

171,5

18.205,3

7,0

26,4

20,9

107,0

302,4

0,1

862,9

17.054,9

146,3

2010

-1.086,7

2.282,9

138,2

61,8

484,0

38,3

3,6

753,9

-488,6

656,3

167,7

17.919,5

26,4

17,9

28,1

322,7

0,1

885,6

16.595,0

188,5

2011

-1.232,0

2.303,8

139,5

61,9

450,5

40,5

3,6

662,0

-573,4

689,5

116,1

17.578,2

26,4

14,9

13,9

563,5

0,1

697,4

16.106,1

266,3

2012

-1.083,3

2.092,8

139,5

62,1

446,9

41,2

3,6

602,4

-614,1

730,2

116,1

17.446,4

26,4

10,4

250,8

0,1

686,9

16.232,0

313,4

§ 19.

Finansielle poster .......................................

25. Finansielle indtægter ...........................

26. Finansielle omkostninger ....................

Kapitalposter ..............................................

51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ..............

52. Afhændelse af anlægsaktiver

udenfor omkostningsreform ...............

54. Statslige udlån, tilgang .......................

55. Statslige udlån, afgang .......................

58. Værdipapirer, tilgang ..........................

59. Værdipapirer, afgang ..........................

74. Fri egenkapital (budgettering af

Årets resultat) .....................................

75. Reserveret bevilling (budgettering

af forbrug af Årets resultat) ...............

84. Prioritetsgæld og anden lang-

fristet gæld, tilgang .............................

85. Prioritetsgæld og anden lang-

fristet gæld, afgang .............................

87. Donationer ...........................................

I alt .............................................................

794,0

16,2

810,2

931,2

782,1

74,7

439,8

502,0

0,1

202,3

502,2

13,9

14.620,9

791,0

38,7

829,7

317,3

6,6

7,9

-38,2

0,4

-357,2

0,1

14.978,1

783,1

0,2

783,3

155,2

3,6

-218,4

66,8

16.522,5

873,9

227,6

-246,3

18,7

18.175,4

877,5

224,5

-234,7

10,2

17.446,2

884,6

235,7

-240,7

5,0

16.893,1

909,8

240,4

-240,4

16.899,2

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning primo 2008 ............................................

Drifts-

bevilling

186,0

Statsvirk-

somhed

33,0

Anlægs-

bevilling

1,4

Reserva-

tions-

bevilling

501,2

§ 19.1.

Fællesudgifter

Generelt.

Hovedområdet Fællesudgifter omfatter følgende aktivitetsområder:

§ 19.11. Centralstyrelsen

§ 19.15. Internationalt forskningssamarbejde

§ 19.17. Forskningsprogrammer

Aktivitetsområdet § 19.11. Centralstyrelsen

Under aktivitetsområdet § 19.11. Centralstyrelsen er opført bevillinger til departementet. Der

er endvidere opført bevillinger til Forsknings- og Innovationsstyrelsen, IT- og Telestyrelsen,

Universitets- og Bygningsstyrelsen samt CIRIUS. Endelig er der opført bevillinger, som ad-

ministreres direkte ved ministeriets foranstaltning.

Aktivitetsområdet § 19.15. Internationalt forskningssamarbejde

Under aktivitetsområdet § 19.15. Internationalt forskningssamarbejde er opført en række

lovbundne bevillinger til internationale forskningsorganisationer.

Der er endvidere optaget bevillinger til dansk deltagelse i en række europæiske forsknings-

samarbejdsorganisationer især på det naturvidenskabelige fagområde.

Aktivitetsområdet § 19.17. Forskningsprogrammer

Under aktivitetsområdet § 19.17. Forskningsprogrammer er opført bevillinger til forsknings-

programmer m.v.

19.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 7 og 157)

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling består af et departement, en IT- og Te-

lestyrelse, en Forsknings- og Innovationsstyrelse, en Universitets- og Bygningsstyrelse samt CI-

RIUS.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings centralstyrelse betjener og rådgiver mi-

nisteren for videnskab, teknologi og udvikling på grundlag af ministerens politiske mål. Mini-

steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling koordinerer og forvalter regeringens politik på

områderne informationsteknologi, telekommunikation, innovation, teknologi, forskning og uni-

versitetsuddannelse.

Centralstyrelsen varetager den overordnede forvaltning af Ministeriet for Videnskab, Tekno-

logi og Udviklings institutioner m.v. og har ansvar for den overordnede styring, koordination og

planlægning af ministeriets opgaver, herunder tilsynsopgaver, lovforberedende arbejde, udarbej-

delse af lovforslag, strategi- og politikudvikling samt redegørelser for områderne IT, telekom-

munikation, innovation, teknologi, forskning og universitetsuddannelse. Dertil kommer interna-

tionale opgaver, blandt andet i EU- og OECD-sammenhæng, internationale organisationer samt

opgaver inden for rum- og atomforskning.

Centralstyrelsen har desuden til opgave at følge udviklingen inden for de nævnte politikom-

råder og formidle resultater på disse områder.

§ 19.11.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.11. Centralstyrelsen, § 19.15. Internationalt forskningssam-

arbejde, § 19.17. Nye forskningsprogrammer, § 19.22. Universiteter, §

19.25. Særlige tilskud, § 19.26. Særlige institutioner, § 19.41. Forsk-

ningsråd, § 19.42. Forskeruddannelse, § 19.43. Særlige forskningsbe-

villinger til universiteterne, § 19.55. Forskningsinstitutioner, § 19.61.

Teleområdet, § 19.65. IT-området, § 19.67. Oplysning og § 19.74. Ud-

vikling af kompetence og teknologi m.v.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra hovedkonti under § 19.41.

Forskningsråd og § 19.42. Forskeruddannelse til § 19.11.03. Forsk-

nings- og Innovationsstyrelsen med henblik på dækning af administra-

tive udgifter, herunder løn, forvaltning af særprogrammer, gennemfø-

relse af evalueringer samt tidsbegrænsede opgaver.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.08. Bygherrefor-

pligtelser til § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen til afhol-

delse af udgifter i forbindelse med udviklingsopgaver, hvor udgifternes

art nødvendiggør brug af en driftskonto.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.22.01., § 19.22.05., §

19.22.11., § 19.22.15., § 19.22.17., § 19.22.21., § 19.22.37 og §

19.22.45. på op til 10,0 mio. kr. pr. projekt til § 19.11.05. Ejendoms-

administration med henblik på hel eller delvis finansiering af projekter.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye

initiativer til § 19.25.14. Denmarks International Study Program med

henblik på at sikre institutionens indtægter mod kursudsving.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.04. IT- og

Telestyrelsen og § 19.65.01. Netværkssamfundet.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til § 19.11.03. Forsknings- og Innova-

tionsstyrelsen med henblik på dækning af administrative udgifter til

forvaltning af programmer, gennemførelse af evalueringer samt andre

tidsbegrænsede opgaver, dog således at de lønsumsrammebelagte be-

villinger ikke herved forhøjes.

IT- og Telestyrelsen kan efter anmodning fra Koncern IT overføre

uforbrugte bevillinger fra § 19.11.04.35. til § 19.11.01., § 19.11.03., §

19.11.07 og § 19.11.09. Der er adgang til at overføre bevillinger fra

19.11.01., § 19.11.03., § 19.11.07. og § 19.11.09. til § 19.11.04.35. til

dækning af drifts- og udviklingsudgifter.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.01. Departe-

mentet, § 19.11.03. Forsknings- og Innovationsstyrelsen, § 19.11.04. IT-

og Telestyrelsen, § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen og §

19.11.09. CIRIUS.

BV 2.2.9

§ 19.11.01.

19.11.01. Departementet

(Driftsbev.)

Oplysninger om Departementet kan findes på www.vtu.dk.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

97. Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2006

103,6

1,6

105,3

104,9

1,2

2007

63,9

0,6

58,0

6,4

58,0

0,6

2008

67,5

0,6

68,1

0,6

2009

69,5

0,6

70,1

0,6

BO1

2010

69,5

0,6

70,1

0,6

BO2

2011

65,6

0,6

66,2

0,6

BO3

2012

64,2

0,6

64,8

0,6

0,4

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

10,4

Beholdningen er reserveret til følgende større projekter:

Lønsum.

Der forventes anvendt 3,7 mio. kr. i 2009 og 2010 i forbindelse med udmøntningen

af globaliseringsmidlerne.

Organisationsændringer.

Der forventes anvendt 6,7 mio. kr. i 2009 og 2010 til bygnings-

mæssige tilpasninger og opfølgninger på organisationsændringerne.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.11.01. Departementet, CVR-nr. 16805408.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

Departementets hovedformål er at give ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og

regeringen det bedst mulige beslutningsgrundlag for at kunne føre en fremadrettet og visionær

universitets-, forsknings- og innovations- og IKT-politik, for at Danmark kan fastholde og ud-

bygge velfærdssamfundet.

Departementet skal sikre overblik og har ansvaret for, at ministeriets arbejdsopgaver er pri-

oriteret og fokuseret på ministerens udmeldinger og regeringens politik. Endvidere skal departe-

mentet styre den samlede opgaveportefølje samt etablere en kvalitetskontrol af ministeriets op-

gaver. Herudover koordinerer departementet ministeriets internationale aktiviteter, finanslovpro-

cessen, lovprogrammet og har endelig ansvaret for ministeriets koncernfælles udvikling.

Yderligere oplysninger om departementet kan findes på www.vtu.dk

§ 19.11.01.

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.6.1

Tilskud kan forudbetales.

Departementet er omfattet af den statslige huslejeordning.

Beskrivelse

Departementet kan tegne medlemskab af nationale og internationale

foreninger, der virker til fremme af formål inden for ministeriets ar-

bejdsområde.

Departementet kan i forbindelse med internationalt samarbejde, konfe-

rencer, møder m.v. afholde de fornødne udgifter til rejse- og opholds-

udgifter for de delegerede samt repræsentation og øvrige udgifter, som

måtte være forbundet hermed.

BV 2.6.1

5. Opgaver og mål

Opgaver

Policy, styring og se-

kretariatsfunktioner

Mål

Departementet skal sikre overblik og har ansvaret for, at ministeriets

arbejdsopgaver er prioriteret og fokuseret på ministerens udmeldinger

og regeringens politik. Endvidere skal departementet styre den samlede

opgaveportefølje samt etablere en kvalitetskontrol af ministeriets opga-

ver, så koordination er sikret, og fejl og forsinkelse minimeres. Herud-

over koordinerer departementet ministeriets internationale aktiviteter,

finanslovprocessen, lovprogrammet og har endelig ansvar for ministe-

riets koncernfælles udvikling.

6. Specifikation af udgifter på opgaver

Mio. kr.

2006

2007

2008

68,1

45,3

22,8

2009

70,1

46,3

23,8

BO1

2010

70,1

46,3

23,8

BO2

2011

66,2

43,5

22,7

BO3

2012

64,8

43,1

21,7

Udgift i alt ..............................................

Hjælpefunktioner samt generel ledel-

se og administration .........................

Policy, styring og sekretariatsfunk-

tioner .................................................

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ...

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

1,6

0,4

1,2

2007

0,6

2008

0,6

2009

0,6

BO1

2010

0,6

BO2

2011

0,6

BO3

2012

0,6

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Fra § 19.61.05. Teleklagenævnet overføres 0,6 mio.

kr. årligt som betaling for ydelser.

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) ....

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

§ 19.11.01.

2007

34,6

2008

42,0

2009

44,2

BO1

2010

44,1

BO2

2011

41,7

BO3

2012

40,9

147

63,7

0,4

63,3

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

- afhændelse af aktiver ...............................

- afdrag på langfristet gæld ........................

Langfristet gæld ultimo ..............................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2006

2007

3,2

0,4

1,1

2,5

2008

1,3

7,9

9,2

3,0

1,9

2,3

2,6

3,7

70,3

2009

2,8

1,9

1,7

3,0

3,7

81,1

BO1

2010

3,0

1,9

1,8

3,1

3,7

83,8

BO2

2011

3,1

1,9

1,8

3,2

3,7

86,5

BO3

2012

3,2

1,9

1,8

3,3

3,7

89,2

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

10. Almindelig virksomhed

Af bevillingen afholdes udgifter til departementale opgaver m.v.

Som følge af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

er der afsat 2,0 mio. kr. i 2009 til at

etablere brohovedfunktioner eller innovationscentre. Brohovederne skal styrke danske forskeres

og virksomheders adgang til den nyeste viden uden for landets grænser, og de etableres efter

samme model som brohovedet i Silicon Valley. Bevillingen er overført til § 19.11.03. Forsknings-

og Innovationsstyrelsen fra 2008 og frem. Der overføres 1,7 mio. kr. pr. år fra 2009-2010 og 0,9

mio. kr. i 2011 fra § 19.11.79. Reserver og budgetregulering på grund af øgede udgifter i for-

bindelse med administration af globaliseringspuljen.

Kontoen er i forbindelse med ændringsforslagene ændret med -0,7 mio. kr. i 2009-2010 og

-0,8 mio. kr. i 2011 som følge af udlæg for Videnskabsministeriets bidrag til OECD undersø-

gelsen PIAAC, jf

Aftale om Finansloven for 2009.

Midlerne overføres til § 20.79.05.25. under

Undervisningsministeriet. Departementets udlæg udmøntes til de underlæggende styrelser på Lov

om Tillægsbevilling for 2009 og Forslag til Finanslov for 2010.

Bemærkninger:

ad 18. Lønninger.

Af kontoen afholdes også udgifter til særskilt vederlæggelse til medlemmer

af ministeriets permanente eller midlertidige råd og udvalg. Ministeriet for Videnskab, Tek-

nologi og Udvikling disponerer endvidere over to attachéer, heraf 1,0 årsværk som forsk-

ningsattaché ved EU.

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Der overføres 4,9 mio. kr. årligt til § 19.11.04.35.

Koncern IT (KIT) som betaling for deltagelse i et koncernfællesskab om IT-service m.v.

Endvidere overføres 1,7 mio. kr. årligt til refusion af Udenrigsministeriets udgifter på §

06.11.01. Udenrigstjenesten til to attachéer, der er udsendt fra Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling.

§ 19.11.01.10.

19.11.03. Forsknings- og Innovationsstyrelsen

(Driftsbev.)

Oplysninger om Forsknings- og Innovationsstyrelsen kan findes på www.fi.dk.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

40. Forskningsrådenes Instrument-

tjeneste (FRIT)

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

90. Indtægtsdækket virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

97. Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2006

107,3

30,3

137,5

106,3

1,9

2007

160,5

-0,7

11,3

175,5

-4,3

162,0

0,5

2008

175,8

21,1

196,9

173,1

0,6

2009

192,1

12,2

204,3

189,3

0,6

BO1

2010

167,1

12,2

179,3

164,3

0,6

BO2

2011

133,6

12,2

145,8

130,8

0,6

BO3

2012

129,1

12,2

141,3

126,3

0,6

3,1

-0,1

0,1

3,2

0,2

0,1

0,5

3,3

3,4

3,5

3,4

3,5

3,4

3,5

3,4

3,5

28,2

10,2

17,1

8,1

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

6,3

Beholdningen er bl.a. reserveret til følgende større projekter:

Organisationsændringer.

Der resterer 1,2 mio. kr. af en reserveret bevilling til reorganisering

af Videnskabsministeriet. Reservationen forventes anvendt i løbet af 2008 til initiativer, der

udløber af organisationsændringen.

Elektronisk ansøgningssystem.

Der reserveres 1,2 mio. kr. til udvikling af elektronisk ansøg-

ningsbehandling og bevillingsadministration. Reservationen forventes anvendt i 2008.

Statistikpulje.

Der reserveres 1,7 mio. kr. til køb af statistikydelser hos Danmarks Statistik.

Reservationen forventes anvendt i løbet af 2008.

ESDH-system(tilskudsmodul).

Der reserveres 2,0 mio. kr. til ydelser i forbindelse med fær-

diggørelsen af systemet. Reservationen forventes anvendt i løbet af 2008.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

§ 19.11.03.

19.11.03. Forsknings- og Innovationsstyrelsen, CVR-nr. 19918440.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen er dannet i medfør af Akt 124 20/4 2006.

Forsknings- og Innovationsstyrelsens aktiviteter vedrører forskningspolitik, forskningsfinan-

siering, innovationspolitik, samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv, forskningsformid-

ling, internationalt samarbejde samt sekretariatsbetjening af en række uafhængige råd.

Lovgrundlaget for styrelsens virksomhed er Lov om forskningsrådgivning m.v. L 405 28/5

2003 og Lov om teknologi og innovation L 419 6/6 2002. Styrelsen varetager sekretariatsfunk-

tionen for en række uafhængige råd. Det Frie Forskningsråd og de tilhørende faglige forsk-

ningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og de tilhørende programkomiteer samt Koordinations-

udvalget har til opgave at rådgive offentlige myndigheder og forvalte bevillinger under § 19.41

Forskningsråd og § 19.42 Forskeruddannelse. Rådet for Teknologi og Innovation forvalter bevil-

linger under § 19.74. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. Udvalgene vedrørende Viden-

skabelig Uredelighed har til opgave at behandle sager vedrørende videnskabelig uredelighed.

Danmarks Forskningspolitiske Råd yder forskningspolitisk rådgivning.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen er ligeledes den operationelle indgang til ministeriet for

henholdsvis Grundforskningsfonden, Højteknologifonden (§§ 19.55.07.10. og 19.55.08.10.) og

Teknologirådet (§ 19.55.40.20.).

Styrelsen er viden- og servicecenter for danske myndigheder, forskere og institutioner, der

beskæftiger sig med polarforskning og arktiske forhold, og for den danske befolkning i almin-

delighed. I tilknytning hertil varetager styrelsen administrationen af § 19.55.05.30. Arktisk

forskning og § 19.55.05.31. Støtte til Logistik/Feltstationer.

Styrelsen varetager administrationen af en række initiativer under § 19.17.04. Andre pro-

gramaktiviteter (§§ 19.17.04.11., 19.17.04.14., 19.17.04.15., 19.17.04.16., 19.17.04.17.,

19.17.04.19., 19.17.04.21., 19.17.04.22., 19.17.04.25., 19.17.04.26., 19.17.04.31, 19.17.04.35.,

19.17.04.41., 19.17.04.45., og 19.17.04.46.) samt § 19.17.05.10. Forskningens Højhastighedsnet.

Endvidere varetager Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks deltagelse i en række

internationale operationelle forskningssamarbejder og forsknings- og innovationsorganisationer,

jf. bevillingerne opført på § 19.15.01., § 19.15.02. og § 19.15.03. Styrelsen varetager ligeledes

gennem EuroCenter (tidligere opført under § 19.15.03.) information og rådgivning om bl.a.

EU-programmer rettet mod virksomheder, forskningsinstitutioner og universiteter. Endelig har

styrelsen i 2006 etableret et forbindelseskontor i Bruxelles (jf. Akt 144 1/6 2006), som har til

opgave at fremme danske virksomheders og forskningsinstitutioners deltagelse i EU's 7. ramme-

program. Den årlige udgift til drift af kontoret udgør ca. 1,7 mio. kr.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.6.1

Tilskud kan forudbetales.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen er omfattet af den statslige husle-

jeordning.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen kan tegne medlemskab af nationale

og internationale foreninger, der virker til fremme af formål inden for

ministeriets arbejdsområde.

Beskrivelse

§ 19.11.03.

BV 2.6.1

Forsknings- og Innovationsstyrelsen kan i forbindelse med internatio-

nalt samarbejde, konferencer, møder m.v. afholde de fornødne udgifter

til rejse- og opholdsudgifter for de delegerede samt repræsentation og

øvrige udgifter, som måtte være forbundet hermed.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen yder et tilskud til driften af Arktisk

Institut.

Der kan i sædvanligt omfang forudbetales bøger, tidsskrifter og lig-

nende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbetalin-

gerne konteres på de forskellige konti.

Der kan i sædvanligt omfang forudbetales udgifter til patentering og

lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved offentlige

institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de forskellige

konti.

BV 2.6.1

BV 2.2.9

5. Opgaver og mål

Opgaver

Policy

Mål

Forsknings- og Innovationsstyrelsen bidrager til formulering af rege-

ringens forsknings- og innovationspolitik og ny lovgivning på området,

herunder igennem rådgivning fra Danmarks Forskningspolitiske Råd,

Koordinationsudvalget, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forsk-

ningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. Styrelsen er den ope-

rationelle indgang til ministeriet for Grundforskningsfonden, Højtekno-

logifonden og Teknologirådet. Ligeledes bidrager styrelsen til formule-

ring af EU's forsknings- og innovationspolitik samt formulering af

forskningspolitik i andre internationale organisationer.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen udmønter midler til forskning og

innovation, herunder via Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske

Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. Derudover infor-

merer og rådgiver styrelsen om bl.a. EU-programmer rettet mod virk-

somheder, forskningsinstitutioner og universiteter og varetager interna-

tionalt operationelt samarbejde i EU-regi og i relation til andre inter-

nationale organisationer. Endelig varetager styrelsen sekretariatsbetje-

ning af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Styrelsen

formidler polarforskning og viden om området til forskere, myndighe-

der og institutioner.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen udarbejder statistik om og doku-

mentation af dansk forskning og innovation, udarbejder analyser på

området samt foretager evalueringer af effekterne af de igangsatte

forsknings- og innovationsaktiviteter.

Ifølge aftale mellem De Statslige Forskningsråd og FRIT Aps skal FRIT

betjene De Statslige Forskningsråd med apparaturrådgivning og bistand

til de enkelte forskere ved universiteterne, forskningsinstitutionerne, de

højere læreanstalter og instrumentcentrene m.v. med anskaffelse af ap-

paratur til forsknings- og undervisningsformål.

Udmøntning af midler

til forskning og inno-

vation

Statistik og analyser

Tilskud til FRIT

6. Specifikation af udgifter på opgaver

§ 19.11.03.

Mio. kr.

2006

2007

183,5

61,0

17,0

93,6

8,4

3,5

2008

197,9

76,3

22,7

82,6

13,0

3,3

2009

204,3

65,8

37,4

78,4

19,3

3,4

BO1

2010

179,3

52,2

34,9

62,5

26,3

3,4

BO2

2011

145,8

49,4

23,6

58,7

10,7

3,4

BO3

2012

141,3

47,6

22,8

57,0

10,5

3,4

Udgift i alt ..............................................

Hjælpefunktioner samt generel ledel-

se og administration .........................

Politikudvikling ................................

Udmøntning af midler til forskning

og innovation ....................................

Statistik og analyser .........................

Tilskud til FRIT................................

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

1. Indtægtsdækket virksomhed ..................

3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ...

5. Skatter og afgifter samt obligatoriske

bidrag, bøder mv. ...................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

30,3

0,1

28,2

1,9

2007

11,3

0,5

10,2

0,0

0,6

2008

21,1

3,4

17,1

0,6

2009

12,2

3,5

8,1

0,6

BO1

2010

12,2

3,5

8,1

0,6

BO2

2011

12,2

3,5

8,1

0,6

BO3

2012

12,2

3,5

8,1

0,6

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Fra § 19.55.08. Højteknologifondens Sekretariat

overføres 0,2 mio. kr. årligt til § 19.11.03.97. til dækning af Forskningsstyrelsens udgifter til

faglig bistand af Højteknologifonden, herunder udgifter til eksterne bedømmere.

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Fra § 07.18.16.75. Administration af tipsfonde

overføres 0,3 mio. kr. årligt til § 19.11.03.10. til dækning af udgifter ved administration af

tipsmidler.

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) ....

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

113

65,3

5,3

60,0

2007

202

97,3

1,5

95,8

2008

239

113,3

5,6

107,7

2009

249

121,2

5,5

115,7

BO1

2010

183

99,0

5,5

93,5

BO2

2011

171

82,6

5,5

77,1

BO3

2012

168

81,0

5,5

75,5

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ tilgang fra bygge- og IT-kredit ...............

- afdrag på langfristet gæld ........................

Langfristet gæld ultimo ..............................

Bygge- og IT-kredit primo .........................

+ igangværende projekter ...........................

2006

2007

2,1

4,2

6,4

6,8

-1,1

2008

2,7

10,7

13,4

13,9

2,0

4,4

11,5

2009

11,0

2,0

1,0

3,0

11,0

1,0

2,0

BO1

2010

11,0

2,0

1,0

3,0

11,0

2,0

1,0

BO2

2011

11,0

2,0

1,0

3,0

11,0

2,0

1,0

BO3

2012

11,0

2,0

1,0

3,0

11,0

2,0

1,0

§ 19.11.03.

- overførte projekter til langfristet gæld ....

Bygge- og IT-kredit ultimo ........................

Kortfristet gæld ...........................................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

5,7

0,7

12,8

11,5

14,3

80,4

1,0

2,0

13,0

14,3

90,9

1,0

2,0

13,0

14,3

90,9

1,0

2,0

13,0

14,3

90,9

1,0

2,0

13,0

14,3

90,9

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

10. Almindelig virksomhed

Forsknings- og Innovationsstyrelsen disponerer bevillingen til sekretariatsbistand, udrednin-

ger og informationsvirksomhed. Endvidere afholder styrelsen udgifter til honorarer, møder og

transport mv. vedrørende faglige udvalg, nævn mv.

Som følge af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

er der afsat 13,7 mio. kr. i 2007,

16,6 mio. kr. i 2008, 16,6 mio. kr. i 2009 og 3,0 mio. kr. i 2010 til bedre evaluering af forskning,

vejledning om EU's forskningsprogrammer og bedre grundlag for prioritering.

Der afsættes 4,9 mio. kr. i 2007 og 9,8 mio. kr. i 2008 og 2009 til etablering af en forsk-

ningsevalueringsenhed i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som skal indsamle, systematisere

og bearbejde viden om og erfaringer med forskningsevaluering i Danmark og internationalt. En-

heden skal endvidere udvikle et internationalt kvalitetsbarometer, som bl.a. vil indeholde opgø-

relser over publikationsomfang og citationshyppighed i dansk forskning. Endvidere vil der blive

gennemført evalueringer af anerkendte udenlandske forskere (peer reviews).

Der afsættes 3,9 mio. kr. i årene 2007-2009 til at styrke vejledningen af danske forskere med

henblik på, at Danmark får et større udbytte af de europæiske forskningsmidler.

Der afsættes 4,9 mio. kr. i 2007, 2,9 mio. kr. årligt i 2008-2009 og 3,0 mio. kr. i 2010 til

løbende at gennemføre en kortlægning af de forskningsbehov, som samfunds- og erhvervsudvik-

lingen skaber og af de danske forskningsinstitutioners forudsætninger for at løse dem. Kortlæg-

ningen skal baseres på høringer, dialogprocesser med fx ministerier, institutioner og interesseor-

ganisationer og udredninger. Kortlægningen skal hvert fjerde år munde ud i et katalog over vig-

tige temaer for fremtidig strategisk forskning. Kortlægningen vil første gang blive foretaget med

virkning fra 2008.

Bevillingen er forhøjet med 1,6 mio. kr. årligt fra 2008 til afholdelse af udgifter til special-

attaché i Silicon Valley. Midlerne er overført fra § 19.74.01.35. Analyser og initiativområder m.v.

Bevillingen er forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2008 og 2,0 mio. kr. i 2009 til at etablere broho-

vedfunktioner eller innovationscentre. Brohovederne skal styrke danske forskeres og virksomhe-

ders adgang til den nyeste viden uden for landets grænser, og de etableres efter samme model

som brohovedet i Silicon Valley. Midler er overført fra § 19.11.01. Departementet.

I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen reduceret med 0,1 mio. kr. årligt fra 2009

som følge af øgede udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af 12/12

2006 om Barselsfonden.

Som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

er der

afsat 5,9 mio. kr. i 2009 og 9,8 mio. kr. i 2010 til etablering af brohovedfunktioner og drift af

innovationscentre i førende forsknings- og udviklingsregioner.

Der afsat 4,9 mio. kr. i 2009 og 14,8 mio. kr. i 2010 til at fortsætte indsatsen for at sikre

kvalitet og effekt i forskningen som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling.

Bemærkninger:

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Der overføres 13,9 mio. kr. årligt til § 19.11.04.35.

Koncern IT (KIT) som betaling for deltagelse i et koncernfællesskab om IT-service m.v. Der

overføres 3,3 mio. kr. i 2009 og 1,1 mio. kr. årligt i 2010-2012 til § 06.41.02.20. Eksports-

tipendiater til refusion af Udenrigsministeriets udgifter til specialattaché ved handelskontoret

i Silicon Valley og andre brohovedfunktioner eller innovationscentre.

§ 19.11.03.10.

På ændringsforslaget overføres yderligere 3,0 mio. kr. i 2009 og 4,9 mio. kr. i 2010 til §

06.41.02.20. Eksportstipendiater til refusion af Udenrigsministeriets udgifter til innovations-

centre og andre brohovedfunktioner.

40. Forskningsrådenes Instrumenttjeneste (FRIT)

Bevillingen anvendes til drift af Forskningsrådenes Instrument Tjeneste (FRIT). FRIT giver

vejledning og yder administrativ og forretningsmæssig bistand ved indkøb af apparatur.

90. Indtægtsdækket virksomhed

Indtægtsdækket virksomhed omfatter indtægter fra bl.a. kurser og konsulentopgaver, assi-

stance og service til konkrete projektlignende opgaver og logistikservice i Grønland samt drift

af forskningsportal.

97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Andre tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter bl.a. produktion af bladet "Humaniora", der

udgives af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, deltagelse i ERA-net (European Re-

search Area) finansieret af EU-kommissionen, faglig bistand til og rådgivning af Højteknologi-

fonden, EuroCenters EU-projekter og aftaler med Videnskabsministeriet om projekter, netværks-

samarbejder vedrørende henholdsvis landbaserede klimaforskningsinstitutioner omkring Nordat-

lanten og feltstationer i europæiske bjergegne og logistikplatforme i forbindelse med undersø-

gelsen af kontinentalsoklen ved Grønland mv.

19.11.04. IT- og Telestyrelsen (tekstanm. 104)

(Statsvirksomhed)

Oplysninger om IT- og Telestyrelsen kan findes på www.itst.dk

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Driftsbudget

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Statstidende

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

21. Gebyrer på teleområdet

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

35. Koncern IT (KIT)

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2006

204,2

95,1

299,2

235,7

53,0

20,0

17,5

0,3

0,2

43,2

24,4

2007

204,1

-8,2

86,5

284,7

-2,3

214,3

43,8

17,7

15,4

0,3

0,2

52,3

27,1

2008

204,4

0,8

101,5

306,7

237,7

55,9

18,3

17,6

0,3

0,2

50,4

27,8

2009

200,1

115,3

315,4

240,9

71,3

14,1

0,2

60,2

29,7

BO1

2010

198,9

109,1

308,0

235,1

66,6

14,1

0,2

58,6

28,2

BO2

2011

209,9

58,1

268,0

195,1

15,6

14,1

0,2

58,6

28,2

BO3

2012

205,4

53,6

259,0

186,1

11,1

14,1

0,2

58,6

28,2

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

0,4

§ 19.11.04.

Beholdningen er anvendt til understøttelse af ph.d. forløb i semantik/XML samt udarbejdelse

af analyse i forbindelse med etablering af koncernberedskab i Videnskabsministeriet.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.11.04. IT- og Telestyrelsen (tekstanm. 104), CVR-nr. 26769388.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

IT- og Telestyrelsen løser på informations- og kommunikationsteknologiområdet opgaver

inden for følgende tre hovedformål:

Medvirke til at reformere den offentlige sektor

gennem digital adgang og digitaliseret, sikker

infrastruktur, baseret på fælles offentlige standarder og IT-løsninger.

Forbedre rammebetingelserne

samt sikring af et konkurrencepræget og innovativt marked for

informations- og kommunikationsteknologisk infrastruktur.

Medvirke til at borgerne gives trygge rammer

for adgang til fremtidens vidensamfund, og at

der etableres et relevant og nyttigt indhold på internettet.

Styrelsens aktiviteter i hovedtræk:

- Rådgive ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om telepolitiske og telefaglige

forhold samt om IT- og telelovgivningen.

- Rådgive brugere af IT- og telekommunikation, selskaber m.v. inden for IT- og teleområdet

og andre relevante parter om gældende lovgivning og andre generelle IT- og telefaglige for-

hold.

- Regelarbejde og ministerbetjening, herunder udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser.

- Fastsætte administrative forskrifter på områder, hvor kompetencen er henlagt til IT- og Te-

lestyrelsen.

- Løbende tilsyns- og afgørelsesvirksomhed vedr. overholdelse af gældende lovgivning på IT-

og teleområdet.

- Iværksætte og udmønte aktiviteter inden for IT-området.

- Fremme konkurrencen på IT- og teleområdet samt sikring af den fornødne forbrugerbeskyt-

telse og fastsættelse af betryggende rammer for udbud og anvendelse af IT- og teleprodukter.

IT- og Telestyrelsen varetager derudover danske interesser på IT- og teleområdet i interna-

tionale organisationer og under internationale forhandlinger mv.

Desuden varetager styrelsen koncern IT-funktionen på ministerområdet samt koordinering af

indkøb og beredskabsopgaver for koncernen.

IT- og Telestyrelsens gebyrer opkræves med hjemmel i L 421 6/6 2002 Lov om radiofre-

kvenser, § 48, og L 780 28/6 2007 Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,

§ 32.

IT- og Telestyrelsen opkræver nummerafgifter hos udbydere af telenet og teletjenester, jf. L

780 28/6 2007 Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, § 32. IT- og Telesty-

relsen opkræver afgifter for anvendelse af frekvenser i henhold til L 421 6/6 2002 Lov om ra-

diofrekvenser, § 48. Provenuet fra frekvens- og nummerafgifter budgetteres på § 19.63.04.

Under IT- og Telestyrelsen hører e-statstidende, der udgives i henhold til L 419 31/5 2000

Lov om Statstidende. Prisstrukturen er således, at priserne for indrykning af meddelelser i e-

statstidende svarer til de omkostninger, der er forbundet med at levere de respektive ydelser.

Prisfastsættelsen sker således, at e-statstidende økonomisk hviler i sig selv.

Der forventes i 2009 at blive aktiveret internt afholdte ressourcer ved bl.a. udviklingsprojekter

svarende til 2,5 mio. kr.

IT- og Telestyrelsen er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.6.1

§ 19.11.04.

Beskrivelse

Tilskud kan forudbetales.

IT- og Telestyrelsen er omfattet af den statslige huslejeordning.

Der kan afholdes udgifter til kontingenter til foreninger, organisationer

m.v., som IT- og Telestyrelsen er medlem af ud fra erhvervsmæssige

interesser, herunder til nationale og internationale organisationer.

Der kan afholdes udgifter til præmier i forbindelse med projektkonkur-

rencer m.v.

Satserne for gebyrer under IT- og Telestyrelsen er reguleret inden for

prisstigningsloftet for 2009. Prisstigningsloftet er et loft over gebyret

på ydelserne, der er budgetteret på § 19.11.04.21. Loftet er beregnet

med udgangspunkt i prisniveauet for gebyrerne i budgettet for 2009

reguleret med det generelle pris- og lønindeks inkl. niveaukorrektion

og fratrukket en produktivitetsfaktor. I 2009 udgør det generelle pris-

og lønindeks inkl. niveaukorrektion 4,5 pct., jf. statens pris- og lønfor-

udsætninger.

Produktivitetsfaktoren udgør 2 pct. i 2009.

IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med internationalt samarbejde,

konferencer, møder m.v. afholde de fornødne udgifter til rejse- og op-

holdsudgifter for de delegerede samt repræsentation og øvrige udgifter,

som måtte være forbundet hermed.

Der er adgang til at udbetale og modtage tilskud til/fra offentlige,

kommunale, regionale og private organisationer, institutioner og virk-

somheder m.v.

BV 2.6.1

BV 2.3.1

BV 2.6.1

5. Opgaver og mål

Opgaver

Medvirke til at refor-

mere den offentlige

sektor

gennem digital

adgang og digitaliseret,

sikker infrastruktur, ba-

seret på fælles offentli-

ge standarder og IT-

løsninger.

Mål

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) skal fremme pro-

duktivitet og effektivitet i den offentlige sektor. Dette skal sikres gen-

nem etablering af fællesoffentlige løsninger på udvalgte områder samt

understøttelse af det offentliges forretningsmæssige og strategiske fokus

på IKT-anvendelse.

Den offentlige sektors ydelser skal leveres med borgerne i centrum via

en sammenhængende digital forvaltning. Dette skal understøttes via

standardisering af forretningsprocesser og IKT-løsninger; samt gennem

udvikling af en robust og sikker service- og forretningsorienteret IT-

arkitektur.

Ved hjælp af ny teknologi skal det være nemt og trygt for borgerne at

få adgang til og kommunikere med den offentlige sektor. Dette skal

understøttes gennem overbliksinformation over regler, rettigheder og

pligter; via fremme af elektroniske selvbetjeningsløsninger samt debat-

muligheder mellem borgere og offentlige myndigheder.

§ 19.11.04.

Forbedre rammebetin-

gelserne

samt sikring

af et konkurrencepræ-

get og innovativt mar-

ked for informations-

og kommunikationstek-

nologisk infrastruktur.

Konkurrencedygtigheden i dansk erhvervsliv skal styrkes ved en mere

avanceret og udbytterig IKT-anvendelse, der omsættes i stigende pro-

duktivitet og innovation. Dette skal understøttes gennem fremme af

eksisterende IKT-løsninger og IKT-baseret proces- og produktinnova-

tion i danske virksomheder.

De danske IKT-erhverv skal have gode rammer for at skabe værdi i

form af avancerede produkter, tjenester og viden. Dette skal understøt-

tes ved fremme af produkt- og procesinnovation i den danske IKT-

branche og sikring af de bedst mulige vilkår for IKT-branchen generelt.

Der skal sikres de bedst mulige vilkår for en velfungerende IKT-infra-

struktur, der fører til innovation og vækst, og som sikrer adgang til

moderne kommunikationsteknologier og -tjenester. Dette skal ske gen-

nem sikring af et innovativt og konkurrencepræget dansk telemarked

med fokus på hurtig og effektiv udrulning af ny teknologi, net og tje-

nester; via effektiv og fremsynet udnyttelse af begrænsede ressourcer

gennem sikring af et effektivt og gennemsigtigt dansk telemarked med

fokus på fjernelse af barrierer for effektiv konkurrence og anvendelse

af effektive konfliktløsningsmekanismer.

Alle borgere skal sikres en lettere hverdag via IKT og tryghed i an-

vendelsen af IKT. Dette skal sikres ved, at borgerne har den nødvendige

adgang til og de fornødne IKT-kompetencer for at anvende IKT og

dermed drage nytte af vidensamfundets muligheder.

Alle borgere skal sikres de nødvendige IKT-rettigheder, og gennem-

skueligheden i IKT-samfundet skal øges. Dette skal ske ved at give

borgerne overblik over deres IKT-rettigheder og -muligheder samt ved

at give borgerne grundlag for at træffe de rigtige IKT-forbrugsvalg.

2006

2007

2008

306,7

66,8

177,6

53,4

8,9

2009

315,4

69,8

178,9

57,5

9,2

BO1

2010

308,0

68,7

175,8

54,8

8,7

BO2

2011

268,0

68,7

135,8

54,8

8,7

BO3

2012

259,0

68,7

126,8

54,8

8,7

Medvirke til at borger-

ne gives trygge rammer

for adgang til fremti-

dens vidensamfund, og

at der etableres et rele-

vant og nyttigt indhold

på internettet.

6. Specifikation af udgifter på opgaver

Mio. kr.

Udgift i alt ..............................................

Hjælpefunktioner samt generel ledel-

se og administration .........................

Medvirke til at reformere den offent-

lige sektor .........................................

Forbedre rammebetingelserne ..........

Medvirke til at borgerne gives trygge

rammer ..............................................

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

4. Afgifter og gebyrer ................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

95,1

0,2

94,9

2007

86,5

0,2

86,3

2008

101,5

0,2

101,3

2009

115,3

0,2

115,1

BO1

2010

109,1

0,2

108,9

BO2

2011

58,1

0,2

57,9

BO3

2012

53,6

0,2

53,4

ad Øvrige indtægter.

Af indtægterne vedrører 25,1 mio. kr. salg af varer og tjenesteydelser under

§ 19.11.04.10. Driftsbudget og § 19.11.04.20. Statstidende.

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Der overføres 4,9 mio. kr. årligt fra § 19.11.01.

Departementet, 13,9 mio. kr. årligt fra § 19.11.03. Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og

9,4 mio. kr. årligt fra § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen til § 19.11.04.35. Kon-

cern IT i perioden 2009-2012 vedrørende betaling for ydelser, samt 1,5 mio. kr. i 2009 fra

§ 19.26.05 Akkrediteringsinstitutionen. Der overføres 5,0 mio. kr. årligt fra underkonto 35

§ 19.11.04.

til underkonto 10 til dækning af fælles driftsudgifter. Der overføres 46,8 mio. kr. årligt i

2009-2010 fra § 19.65.05. Borger.dk til dækning af IT- og Telestyrelsens budgetterede ud-

gifter til Borger.dk. I forbindelse med udviklingsprojektet er IT- og Telestyrelsens låneramme

opskrevet svarende til styrelsens forøgede gældsætning ved overtagelsen af aktivet.

ad 34. Øvrige overførselsindtægter.

IT- og Telestyrelsen modtager 4,0 mio. kr. årligt i 2009-2011

fra satspuljen til etablering af den teknologiske infrastruktur til understøttelse af fjerntolkning

via videotelefoni. IT- og Telestyrelsen modtager 4,5 mio. kr. i 2009, 3,5 mio. kr. i 2010 og

0,5 mio. kr. i 2011 fra det norske Direktoratet for Forvaltning og IKT til udførelse af opgaver

i forbindelse med det europæiske pilotprojekt om e-handel (PEPPOL).

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

264

120,3

2007

298

136,5

2008

292

142,1

2009

302

150,3

BO1

2010

302

150,8

BO2

2011

296

147,7

BO3

2012

292

145,7

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ tilgang fra bygge- og IT-kredit ...............

- afdrag på langfristet gæld ........................

Langfristet gæld ultimo ..............................

Bygge- og IT-kredit primo .........................

+ igangværende projekter ...........................

- overførte projekter til langfristet gæld ....

Bygge- og IT-kredit ultimo ........................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2006

2007

50,4

5,8

56,1

15,4

-15,4

56,1

2008

73,6

6,9

9,6

18,8

71,3

9,6

14,7

9,6

14,7

86,0

99,7

86,3

2009

75,4

7,6

21,3

21,4

82,9

3,4

17,9

21,3

82,9

107,1

77,4

BO1

2010

82,9

6,7

8,9

23,6

74,9

8,9

74,9

108,1

69,3

BO2

2011

74,9

6,7

22,9

26,5

78,0

22,9

78,0

106,5

73,2

BO3

2012

78,0

6,7

3,9

25,6

63,0

3,9

63,0

93,1

67,7

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

10. Driftsbudget

Bevillingen er øget med 5 mio. kr. årligt, der er overført fra Finansministeriet til digitalise-

ringsinitiativer.

Der forventes i 2009 at være udlånt to medarbejdere til TDC Services, jf. Bekendtgørelse af

lov om visse personalemæssige forhold i forbindelse med oprettelsen af Tele Sønderjylland A/S

(LBK 399 13/5 1992) og Lov om visse personalemæssige forhold i forbindelse med overførsel

af opgaver fra Telestyrelsen, Tele Sønderjylland A/S og Telecom A/S til Tele Danmark Mobil

A/S (LBK 289 29/4 1992).

Kontoen er i forbindelse med ændringsforslaget ændret med -0,1 mio. kr. årligt fra 2009 som

følge af øgede udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af 12/12 2006

om Barselsfonden.

Bemærkninger:

§ 19.11.04.10.

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Der overføres 4,3 mio. kr. årligt til § 19.61.05. Te-

leklagenævnet til dækning af Teleklagenævnets budgetterede udgifter.

20. Statstidende

Statstidende m.v. skal over en årrække hvile i sig selv. Der forventes foretaget en større in-

vestering i de kommende år i forbindelse med moderniseringen af elektronisk Statstidende m.v.

21. Gebyrer på teleområdet

Der opkræves gebyrer for prøver i amatør-radio og amatør-radiosatellittjenesten. Endvidere

opkræves et engangsgebyr (brugerbetaling) for udstedelse af kaldesignaler til brugere af radio-

frekvenser inden for luftfarts- og amatør-radiotjenester.

35. Koncern IT (KIT)

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har på IT-området oprettet et admini-

strativt fællesskab, der varetager IT-drift for departementet, IT- og Telestyrelsen, Forsknings- og

Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen, samt Akkrediteringsinstitutionen.

KIT har foruden at varetage den daglige drift på IT-området til opgave at deltage i alle IT-

udviklingsprojekter. Endvidere varetager KIT håndteringen af driftsaftaler samt kontraktforhand-

lingerne i driftsrelaterede kontrakter vedrørende IT-produkter og IT-relaterede produkter og ser-

vices.

Bemærkninger:

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Der overføres 5,0 mio. kr. årligt til underkonto 10

til dækning af fælles driftsudgifter.

19.11.05. Ejendomsadministration

(Statsvirksomhed)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

40. Finansiering

Udgift ....................................................

70. Resultat

Udgift ....................................................

2006

1.584,6

200,2

1.584,6

1.123,3

261,1

2007

-284,1

1.741,3

1.066,1

391,1

366,3

1.741,3

699,7

2008

-277,3

1.629,8

1.139,9

212,6

367,9

1.629,8

772,0

2009

-276,5

1.921,8

1.406,4

238,9

544,5

1.921,8

861,9

BO1

2010

-335,4

1.933,7

1.369,0

229,3

502,8

1.933,7

866,2

BO2

2011

-349,6

1.955,8

1.369,2

237,0

494,6

1.955,8

874,6

BO3

2012

-349,6

1.958,6

1.372,0

237,0

472,9

1.958,6

899,1

3. Hovedformål og lovgrundlag

Universitets- og Bygningsstyrelsen er etableret pr. 1. maj 2006 ved en fusion af dele af Mi-

nisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Statens Forsknings- og Uddannelsesbygnin-

ger. Universitets- og Bygningsstyrelsen har bl.a. til formål at administrere statens uddannelses-

og forskningsbygninger.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har en ejendomsportefølje på ca. 1,9 mio. m

bruttoareal,

som administreres i henhold til reglerne for den statslige huslejeordning, hvilket bl.a. betyder, at

udlejning af lokalerne samt køb, salg og byggeri skal varetages på et forretningsmæssigt grundlag,

§ 19.11.05.

jf. Akt 331 4/9 2000, Akt 233 31/5 2001 og Akt 5 5/10 2006. Ud over drift af ejendomsporte-

føljen og byggeri i forbindelse hermed kan Universitets- og Bygningsstyrelsen drive virksomhed

med byggeadministrativ rådgivning, ejendomsforvaltning og lignende for offentlige institutioner

mv.

De huslejeindtægter, som Universitets- og Bygningsstyrelsen oppebærer fra udlejningen, skal

dække ejendomsvirksomhedens udgifter vedrørende ejendomsporteføljen, herunder udgifter til

renter vedrørende de interne statslige lån, der efter huslejeordningens regler er optaget i ejen-

dommene. Undtaget fra den interne statslige belåning er en mindre del af ejendomsporteføljen,

som er belånt i private realkreditinstitutioner.

I det omfang det er hensigtsmæssigt at besidde ejendomme, der på længere sigt vurderes at

kunne anvendes til forsknings- og uddannelsesformål, kan Universitets- og Bygningsstyrelsen

udleje ejendommen eller dele heraf til andre offentlige institutioner eller til private.

Ved kontraktindgåelse om køb eller større byggerier kan Universitets- og Bygningsstyrelsen

betinge sig uopsigelighed for lejer i en længere periode. Ejendomsvirksomheden kan ikke opsige

statslige lejere, men kan forlange lejeforhøjelser til dækning af statens alternativomkostninger.

Der indgås hvert år en resultatkontrakt mellem Universitets- og Bygningsstyrelsen og Mini-

steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Yderligere oplysninger om Universitets- og Byg-

ningsstyrelsen kan findes på www.ubst.dk.

Virksomhedsstruktur

19.11.05. Ejendomsadministration, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

4. Særlige bevillingsbestemmelser

BV 2.2.13

BV 2.7.2 og 2.6.1

Tilskud kan forudbetales

Der er adgang til at udbetale tilskud fra § 19.11.05. Ejendomsadmini-

stration (Statsvirksomhed) til gennemførelse af bygningsvedligeholdelse

på ejendomme omfattet af SEA-ordningen.

Der er adgang til at udbetale tilskud fra § 19.11.05. Ejendomsadmini-

stration (Statsvirksomhed) til lejere som kompensation for kontraktligt

aftalt fordeling af vedligeholdelsesansvar og lejebetaling.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er omfattet af den statslige husleje-

ordning.

I henhold til huslejeordningens regelsæt kan Universitets- og Bygnings-

styrelsen finansiere om-, ny- og tilbygninger samt køb af ejendomme via

intern statslig lånoptagelse med tilhørende rentebetaling. Gennemførelse

af om-, ny- og tilbygning samt køb af ejendomme forudsætter, at der er

indgået en betinget lejeaftale med en statslig lejer, således at investerin-

gen modsvares af forøgede huslejeindtægter. Der kan endvidere lånefi-

nansieres til modernisering af ejendomme, hvor der er konstateret funk-

tionel forældelse.

Med virkning fra 2007 er huslejeordningen omlagt fra genudlån til statens

nye likviditetsordning, hvor der gælder følgende:

- Den langfristede gæld forrentes med 5 pct. p.a.

- Byggekreditten forrentes med diskontoen + 2,5 pct.

- Kassekreditten forrentes med diskontoen + 2 pct. plus en eventuel til-

lægsrente, når saldoen er negativ. Overskydende likviditet forrentes med

diskontoen, når saldoen er positiv.

BV 2.7.2 og 2.6.1

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.2.6 og 2.7.4

§ 19.11.05.

BV 2.7.4

Et positivt resultat for ejendomsvirksomheden opgjort som indtægter

fratrukket udgifter (før overskudskrav) vil blive disponeret til overskud-

skrav (nettoudgiftsbevilling) og/eller konsolidering (nedbringelse af

langfristet gæld) med udgangspunkt i huslejeordningens regelsæt, hvor

den langfristede gæld i ejendomsporteføljen over tid skal udgøre 80 pct.

af værdien af ejendomsporteføljen.

Et negativt resultat vedrørende ejendomsvirksomheden kan finansieres

ved forøgelsen af den langfristede gæld. Ejendomsvirksomheden må ikke

have underskud mere end tre år i træk.

Med henblik på hel eller delvis finansiering af byggeprojekter kan Uni-

versitets- og Bygningsstyrelsen oppebære indtægter og afholde udgifter

med midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra

private eller fonde og bidrag fra universiteter på op til 50 mio. kr. pr.

projekt.

Kontoen er ikke omfattet af omkostningsbevillinger. Ejendomme admi-

nistreres efter den statslige huslejeordnings regelsæt, men der gøres brug

af dele af omkostningsbevillingens funktionalitet.

Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger er forsikret hos en privat

udbyder for så vidt angår de risici der almindeligvis er forbundet med at

drive ejendomsvirksomhed. Den øvrige del af virksomheden er omfattet

af reglerne for statens selvforsikring.

BV 2.8.2

BV 2.2.4

BV 2.2.17

Budgetteringsforudsætninger

Universitets- og Bygningsstyrelsen er omfattet af omkostningsreformen - dog er det husleje-

ordningens regelsæt, der gælder for Universitets- og Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje.

Der er budgetteret med huslejeindtægter i overensstemmelse med den opgjorte værdi af

ejendomsporteføljen. Ejendommene er i foråret 2000 vurderet af et eksternt vurderingsfirma efter

reglerne for realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling. Huslejeindtægten reguleres

årligt med finanslovens PL-opregning. Indtægterne skal dække ejendomsvirksomhedens udgifter

til renter af belåning i ejendomsporteføljen, ejers vedligeholdelse, forsikringer, administration

mv.

Ejendomsporteføljen omfattes ca. 621 lejemål, der anvendes af statslige uddannelsesinstitu-

tioner som universiteter, arkitektskoler, musikkonservatorier og andre kunstneriske uddannelser

samt forskningsbiblioteker og forskningsinstitutioner mv.

Ved Akt 166 12/6 2008 blev en række ejendomme, der blev benyttet af de tidligere sektor-

forskningsinstitutioner (nu fusioneret med universiteterne), pr. 1/1 2008 overført til den statslige

huslejeordning. Fra og med 2009 er ejendommene budgetteret som en del af huslejeordnin-

gen/ejendomsporteføljen.

Overskudskravet fastsættes med udgangspunkt i ejendomsvirksomhedens resultat og behov

for konsolidering under hensyntagen til huslejeordningens nye finansieringsmodel, jf. Akt 5 5/10

2006 hvorefter belåningsgraden i ejendomsporteføljen over tid skal udgøre ca. 80 pct. af ejen-

domsporteføljernes værdi, jf. Akt 5 5/10 2006. Efter overskudskravet udgør årets resultat 238,9

mio. kr.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er registreret i forhold til merværdiafgiftsloven.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

§ 19.11.05.

2006

2007

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Indtægter i alt .............................................. 1.584,6 1.741,3 1.629,8 1.921,8 1.933,7 1.955,8 1.958,6

6. Øvrige indtægter .................................... 1.584,6 1.741,3 1.629,8 1.921,8 1.933,7 1.955,8 1.958,6

10. Huslejeordningens finansieringsoversigt

Mio. kr.

Egenkapital primo.............................

Opskrivninger ...................................

Overført overskud.............................

Egenkapital ultimo............................

- heraf henlæggelse/fond.................

Langfristet gæld primo .....................

+anskaffelser .....................................

+tilgang fra byggekredit ...................

-afhændelser af aktiver .....................

-afdrag på langfristet gæld ...............

Langfristet gæld ultimo ....................

Byggekredit primo ............................

+igangværende projekter ..................

-afsluttede projekter ..........................

Byggekredit ultimo ...........................

Samlet gæld ......................................

Værdi af ejendomsportefølje ultimo*

2006

2007

3.706,8

0,0

305,6

4.012,4

305,6

14.827,3

0,0

123,7

95,2

305,6

14.550,2

213,4

281,6

123,7

371,3

14.921,5

18.562,6

2008

3.911,9

0,0

221,1

4.133,0

221,1

15.341,4

0,0

196,6

0,0

212,6

15.325,4

180,7

131,8

196,6

115,9

15.441,3

18.850,7

2009

4.969,7

0,0

238,9

5.208,6

238,9

17.085,5

0,0

0,5

52,4

238,9

16.794,7

115,9

57,7

0,5

173,1

16.967,8

21.952,8

B01

2010

16.794,7

0,0

199,2

0,0

229,3

16.764,6

173,1

364,2

199,2

337,9

17.102,3

B02

2011

16.764,8

0,0

153,0

0,0

237,0

16.680,6

337,9

310,9

153,0

495,5

17.176,2

B03

2012

16.681,1

0,0

727,6

0,0

237,0

17.171,2

495,5

270,9

727,6

38,6

17.209,8

*) Eksklusiv værdien af grunde med uudnyttede byggeretter.

Den statslige huslejeordning blev fra 2007 omlagt fra genudlån til statens nye likviditetsord-

ning. Dermed tilnærmedes og forenkledes principperne for finansiering under huslejeordningen

med principperne for finansiering af omkostningsbevillinger generelt. Der er derfor oprettet ny

finansieringsoversigt, hvor Universitets- og Bygningsstyrelsens forventede investeringer i ejen-

domsporteføljen (byggekredit og langfristet gæld), der tidligere fremgik af § 19.11.06. Ejen-

domsadministration, er budgetteret.

Universitets- og Bygningsstyrelsens egenkapital i relation til huslejeordningen er opgjort som

forskellen på værdien af ejendomsporteføljen og den langfristede gæld i ejendomsporteføljen .

Værdien af grunde med uudnyttede byggeretter skønnet til 474,8 mio. kr. er ikke medtaget i op-

gørelsen af egenkapitalen, idet der ikke er optaget langfristet gæld i grunde med uudnyttede

byggeretter.

I henhold til huslejeordningens nye finansieringsmodel skal Universitets- og Bygningsstyrel-

sens belåningsgrad i ejendomsporteføljen over tid udgøre 80 pct. af ejendomsporteføljens værdi,

hvilket sikres gennem disponeringen af ejendomsvirksomhedens resultat til hhv. overskudskrav

og konsolidering, jf. Akt 5 5/10 2006. Egenkapitalen vil således over tid udgøre ca. 20 pct. af

ejendomsporteføljens værdi.

§ 19.11.05.

Anlægsoversigt

Mio. kr. (2009-priser)

Forelæggelse

Slutår

Total-

udgift

2009

Bevilling

BO1

BO2

2010

2011

BO3

2012

Projekter:

Københavns Universitet:

Udbygning af KUA, inkl. senere etaper

Hospitals- og undervisningsfaciliteter...

Hospitals- og undervisningsfaciliteter

2.etape ..................................................

Proteincenter ........................................

Indretning af fotoncenter.....................

Ombygning af Teilumbygningen ........

Aarhus Universitet:

Tilbygning til Steno Museet ...............

Køb og ombygning 2. etape ..................

iNANO Center.....................................

Syddansk Universitet:

Undervisningsbygninger på Campus

(U38) ....................................................

Undervisningsbygninger på Campus

(U38) 2. etape......................................

3. etage på administration ...................

Aalborg Universitet:

Musikkens Hus i Nordjylland.............

Medfinansiering:

Tilbygning til Steno Museet .................

Proteincenter, Københavns Universitet

indvendig vedligehold .........................

Proteincenter, Universitets- og Byg-

ningsstyrelsen indvendig vedligehold.

Akt 232 2001

Akt 78 2005

Akt 23 2007

Akt 58 2007

BV 2006

Akt 149 2006

Akt 61 2005

Akt 97 2007

BV 2006

Akt 80 2005

Akt 149 2006

Akt 58 2007

2014

2010

2011

2010

2009

2014

2009

2012

2.108,5*)

173,4

77,0

144,0

12,6

23,8

60,2

54,4

59,9

38,2

45,2

31,2

352,0

25,0

18,8

28,1

39,9

7,1

0,1

0,3

0,1

2,7

1,9

8,6

315,2

0,1

27,5

0,4

27,4

21,5

310,7

0,1

11,9

5,6

270,7

0,1

Note: De anførte totaludgifter er beregnet i indeks 127,0 samt et diskontoskøn på 4,0 % (2008), 4,0 % (2009), 4,1 %

(2010), 4,2 % (2011) og 4,4 % (2012). Totaludgifterne er inkl. rente- og forsikringsudgifter.

*) Den anførte totaludgift er ekskl. kunstnerisk udsmykning og bidraget vedr. Det Kgl. Bibliotek.

10. Almindelig virksomhed

På underkontoen afholdes driftsudgifter og -indtægter ved ejendomsvirksomhedens udlej-

ningsvirksomhed i henhold til reglerne for den statslige huslejeordning, herunder udgifter til for-

sikring samt renter og afdrag for de realkreditlån, som indestår i den eksisterende ejendomspor-

tefølje. Endvidere afholdes udgifter til igangsætning af nye byggeprojekter. Når et projektforslag

er godkendt/vedtaget refunderes de afholdte projektudgifter via huslejeordningens byggekredit.

Endelig budgetteres med ejendomsvirksomhedens forventede omsætning ved bygherrerådgivning

mv. for andre statslige myndigheder mv.

Der er endvidere budgetteret med skønnede udgifter til imødegåelse af tab, herunder ved

tomgang, selvrisiko ved forsikring, nedskrivning som følge af funktionel forældelse af bygninger

og afhændelse af ejendomme samt udgifter til forureningsundersøgelser og -afhjælpning og ar-

kæologiske forundersøgelser og udgravninger, som en statslig bygherre ikke kan få refunderet,

jf. Museumsloven L 473 7/6 2001. Udgifterne til såvel forureningsundersøgelser og -afhjælpning

som arkæologiske forundersøgelser og udgravninger kan af hensyn til konkurrencen med private

udlejere ikke dækkes via lejeforhøjelse. Tab mv. vil fremgå af årsrapporten.

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Der overføres 50,3 mio. kr. fra § 19.11.05.10. Al-

mindelig virksomhed til § 19.11.07.90. Indtægtsdækket virksomhed som betaling for sekre-

tariatsopgaver mv. vedrørende ejendomsadministration.

§ 19.11.05.40.

40. Finansiering

Der afholdes udgifter til renter af ejendomsvirksomhedens langfristede gæld og kassekredit

i relation til huslejeordningen samt afdrag på den langfristede gæld.

70. Resultat

Huslejeordningen er fra 2007 omlagt fra genudlån til statens nye likviditetsordning, hvorfor

der ikke længere budgetteres på underkonto 70.

19.11.06. Ejendomsadministration

(Anlægsbev.)

I forbindelse med ændringsforslag til finansloven for 2007 blev huslejeordningen omlagt fra

genudlån til statens nye likviditetsordning, hvorfor Universitets- og Bygningsstyrelsens nettoin-

vesteringer i ejendomsporteføljen fra 2007 er opført på § 19.11.05. Ejendomsadministration.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

20. Investeringer

Udgift ...................................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........

30. Låntagning

Indtægt ................................................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter ........................................

84. Prioritetsgæld og anden lang-

fristet gæld, tilgang .......................

40. Medfinansiering fra institutio-

ner

Udgift ...................................................

29. Ekstraordinære omkostninger .......

51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........

Indtægt ................................................

87. Donationer .....................................

2006

783,4

756,9

753,5

202,1

551,4

743,0

540,9

202,1

2007

2008

2010

2011

2012

29,9

13,9

19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

Oplysninger om Universitets- og Bygningsstyrelsen kan findes på www.ubst.dk

2006

30,0

28,5

58,5

35,2

1,0

2007

54,8

1,0

68,2

124,3

-0,4

51,1

1,2

2008

59,4

69,4

128,8

59,6

0,2

2009

60,3

76,3

136,6

60,3

BO1

2010

49,6

76,3

125,9

49,6

BO2

2011

47,3

76,3

123,6

47,3

BO3

2012

45,5

76,3

121,8

45,5

§ 19.11.07.

31. Regensen, Bygnings- og brand-

forsikring

Udgift ....................................................

90. Indtægtsdækket virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

0,1

23,1

27,5

73,2

67,0

69,2

76,3

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

Beholdningen er reserveret til følgende større projekter:

Færdigindretning af lejemål.

Reservationen forventes anvendt i 2009.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

0,9

Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) blev etableret 1/5 2006 som en fusion af en del

af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Statens Forsknings- og Uddannelses-

bygninger og har til formål at varetage de statslige udviklings- og forvaltningsopgaver i forhold

til danske universiteter. Opgaverne varetages på grundlag af LBK 1368 7/12 2007 om universi-

teter (universitetsloven).

Det er UBST's opgave at sikre optimale rammer for universiteternes varetagelse af de opga-

ver, der i henhold til universitetsloven er pålagt universiteterne. Opgaverne består både af drifts-,

udviklings- og policyorienterede aktiviteter.

UBST understøtter betjeningen af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

UBST varetager de opgaver, der i henhold til L 326 om sektorforskningsinstitutioner er tillagt

ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

I henhold til Akt 331 4/9 2000, Akt 233 31/5 2001 og Akt 5 5/10 2006 varetager UBST

ejerrollen for statens ejendomme til undervisnings- og forskningsformål. Området omfatter for-

uden universiteterne en række institutioner/bygninger under Kulturministeriets område.

UBST er en særlig byggeadministration i henhold til statsbyggeloven. UBST varetager som

følge heraf en række udviklingsprojekter inden for byggeområdet og repræsenterer Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling i spørgsmål om statens generelle bygningspolitiske opgaver

og udviklingslinier.

Styrelsen varetager finanslovs- og bevillingsarbejde vedrørende universitets- og bygningsbe-

villinger og statsvirksomhedsordningen på bygningsområdet.

Desuden administrerer UBST stipendieordningen for danske lønnede ph.d.-stipendiater ved

Det europæiske Universitetsinstitut i Firenze, jf. §19.25.15.

Med virkning fra 2007 blev der gennemført en reform af universitets- og sektorforsknings-

området. Dette indebar, at en række sektorforskningsinstitutioner, herunder Danmarks Jord-

brugsForskning og Danmarks Fiskeriundersøgelser, pr. 1. januar 2007 blev sammenlagt med

universiteter efter § 31 i universitetsloven. Som en følge heraf blev Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeris Byggesektion overført til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Endvidere

varetager Universitets- og Bygningsstyrelsen fremover opgaver for Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender vedrørende byg-

ningsvedligeholdelsesarbejder m.m. i henhold til en samarbejdsaftale.

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.6.1

§ 19.11.07.

Beskrivelse

Universitets- og Bygningsstyrelsen kan tegne medlemskab af nationale

og internationale foreninger, der virker til fremme af formål inden for

ministeriets arbejdsområde.

Universitets- og Bygningsstyrelsen kan i forbindelse med internationalt

samarbejde, konferencer, møder m.v. afholde de fornødne udgifter til

rejse- og opholdsudgifter for de delegerede samt repræsentation og øv-

rige udgifter, som måtte være forbundet hermed.

BV 2.6.1

5. Opgaver og mål

Opgaver

Universitetspolitiske

funktioner

Mål

Det er Universitets- og Bygningsstyrelsens opgave

- at sikre, at universiteternes struktur og ledelse er indrettet, så den bedst

muligt understøtter universiteternes muligheder for at foretage tværgå-

ende og strategiske prioriteringer af deres samlede uddannelses-, forsk-

nings- og formidlingsindsats samt samfundets mange, komplekse og

hastigt foranderlige behov.

- at sikre, at universiteternes uddannelser lever op til de krav, der stilles

til forskningsbaseret uddannelse, samt at de opfylder samfundets behov.

- at sikre, at universiteterne varetager grundforskning og overholder

forpligtelsen til at værne om forskningsfriheden.

- at sikre, at universiteterne lever op til forpligtelsen til gensidig ud-

vikling af viden og kompetence med - samt formidling af viden til -

det omgivende samfund.

- at sikre, at de rammer, der i øvrigt er fastlagt for universiteternes

virksomhed, understøtter de mål, der i lovgivningen er fastlagt for uni-

versiteterne.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er en særlig byggeadministration i

henhold til statsbyggeloven, som varetager udviklingsopgaver og re-

præsenterer Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedrø-

rende statens generelle byggepolitiske opgaver og udviklingsinitiativer.

Universitets- og Bygningsstyrelsen udfører sekretariatsopgaver vedrø-

rende § 19.11.05 Ejendomsadministration (statsvirksomhed).

Derudover udføres bl.a. indtægtsdækket virksomhed for Undervis-

ningsministeriet vedrørende gymnasiesektorens byggeri.

Bygningsmyndighed

Indtægtsdækket virk-

somhed

6. Specifikation af udgifter på opgaver

Mio. kr.

2006

61,3

8,7

24,7

4,4

23,5

2007

136,4

19,5

32,1

7,8

77,0

2008

133,8

15,1

39,3

7,5

71,9

2009

136,6

19,4

36,9

4,0

76,3

BO1

2010

125,9

17,9

27,7

4,0

76,3

BO2

2011

123,6

17,6

25,7

4,0

76,3

BO3

2012

121,8

17,3

24,2

4,0

76,3

Udgift i alt ..............................................

Hjælpefunktioner samt generel ledel-

se og administration .........................

Universitetspolitiske funktioner...

Bygningsmyndighed .........................

Indtægtsdækket virksomhed .............

§ 19.11.07.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

1. Indtægtsdækket virksomhed ..................

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

28,5

27,5

1,0

2007

68,2

67,0

1,2

2008

69,4

69,2

0,2

2009

76,3

BO1

2010

76,3

BO2

2011

76,3

BO3

2012

76,3

ad 1. Indtægtsdækket virksomhed.

Vedrører salg af varer under § 19.11.07.90. Indtægtsdækket

virksomhed i relation til opgaver, som tidligere lå under statsvirksomheden § 19.11.05. Sta-

tens Forsknings- og Uddannelsesbygninger samt opgaver som udføres for Undervisningsmi-

nisteriet vedrørende gymnasiesektorens byggeri.

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) ....

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

31,6

9,7

21,9

2007

155

73,4

40,7

32,7

2008

169

83,7

41,9

41,8

2009

173

85,1

41,9

43,2

BO1

2010

155

76,6

41,9

34,7

BO2

2011

153

75,5

41,9

33,6

BO3

2012

153

74,8

41,9

32,9

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ tilgang fra bygge- og IT-kredit ...............

- afhændelse af aktiver ...............................

- afdrag på langfristet gæld ........................

Langfristet gæld ultimo ..............................

Bygge- og IT-kredit primo .........................

+ igangværende projekter ...........................

- overførte projekter til langfristet gæld ....

Bygge- og IT-kredit ultimo ........................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2006

2007

4,9

0,2

0,9

0,4

5,7

1,4

-0,4

0,9

5,7

2008

6,4

1,5

1,9

6,0

7,8

76,9

2009

6,0

1,4

1,9

5,5

7,8

70,5

BO1

2010

5,5

1,4

1,9

5,0

7,8

64,1

BO2

2011

5,0

1,4

1,8

4,6

7,8

59,0

BO3

2012

4,6

1,4

1,7

4,3

7,8

55,1

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

10. Almindelig virksomhed

Kontoen er i forbindelse med ændringsforslaget ændret med -0,1 mio. kr. i 2009-2012 som

følge af øgede udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af 12/12 2006

om Barselsfonden.

Bemærkninger:

§ 19.11.07.10.

ad 43. Interne statslige overførsler.

Der overføres 4,7 mio. kr. årligt til § 19.11.04.35. Koncern

IT (KIT) som betaling for deltagelse i et koncernfællesskab om IT-service m.v.

90. Indtægtsdækket virksomhed

Bemærkninger:

ad 43. Interne statslige overførsler.

Der overføres 4,7 mio. kr. årligt til § 19.11.04.35. Koncern

IT (KIT) som betaling for deltagelse i et koncernfællesskab om IT-service m.v.

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Der overføres 50,3 mio. kr. årligt fra § 19.11.05.10.

som betaling for sekretariatsopgaver mv. vedrørende ejendomsadministration.

19.11.08. Bygherreforpligtelser

(Reservationsbev.)

Universitets- og Bygningsstyrelsens byggevirksomhed er som statslig bygherre omfattet af

en række forpligtelser. Af hensyn til konkurrencen med private udlejere kan udgifterne til disse

forpligtelser ikke pålægges lejen.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.7.2 og 2.6.1

Beskrivelse

Der er adgang til at udbetale tilskud fra § 19.11.08. Bygherreforplig-

telser til § 19.11.05. Ejendomsadministration.

Der er adgang til at udbetale tilskud fra § 19.11.08. Bygherreforplig-

telser til § 19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen til afholdelse

af udgifter i forbindelse med udviklingsopgaver, hvor udgifternes art

nødvendiggør brug af en driftskonto.

Der kan oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse

af bevillingerne med midler modtaget fra anden side, herunder for ek-

sempel bidrag fra private eller fonde og bidrag fra universiteter med

henblik på hel eller delvis finansiering af projekter.

BV 2.8.2

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

13. Kunstnerisk udsmykning

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........

15. Udvikling og forsøgsbyggeri

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........

17. Genopretning af ejendomme

Udgift ...................................................

51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........

30. Salg af arealer

Indtægt ................................................

21. Andre driftsindtægter ....................

52. Afhændelse af anlægsaktiver

udenfor omkostningsreform ..........

2006

6,5

44,6

4,9

1,0

0,6

44,6

2007

22,9

0,0

13,4

8,6

4,8

9,3

7,5

1,8

0,0

2008

0,1

8,4

5,9

2,4

2010

8,4

5,9

2,4

2011

8,4

5,9

2,4

2012

8,4

5,9

2,4

§ 19.11.08.

31. Regensen, Bygnings- og Brand-

forsikring

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

0,1

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

Den negative videreførsel udlignes i 2008.

-3,3

13. Kunstnerisk udsmykning

Bevillingen anvendes i forbindelse med gennemførelse af kunstnerisk udsmykning af ejen-

domme under SEA-ordningen. Dette sker i medfør af CIR 9067 17/2 2004 fra Erhvervs- og Bo-

ligstyrelsen om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri m.v.

15. Udvikling og forsøgsbyggeri

Bevillingen anvendes i forbindelse med udviklingsopgaver og til gennemførelse af forsøgs-

byggeri bl.a. i medfør af L 228 19/5 1971, L 484 9/6 2004 og L 413 1/6 2005.

Af bevillingen afholdes udgifter til udrednings-, udviklings- og oplysningsopgaver vedrørende

bygherrefunktionen, vedrørende forsøg med og udvikling af pædagogiske krav til de fysiske

rammer og vedrørende miljøforhold i forbindelse med byggeri.

31. Regensen, Bygnings- og Brandforsikring

Bevillingen anvendes til at yde et årligt tilbagevendende tilskud til Københavns Kommunitet

ved København Universitets Kollegiesamvirke af 1983 til dækning af bygnings- og brandforsik-

ringspræmie for kollegiet Regensen, jf. Akt 139 1/6 2005.

19.11.09. CIRIUS

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Oplysninger om CIRIUS kan findes på www.ciriusonline.dk

2006

28,2

27,2

55,4

47,2

18,2

2007

35,0

-0,9

13,7

46,0

1,8

43,0

11,4

2008

39,8

27,6

67,4

51,2

11,4

2009

39,6

14,9

54,5

50,6

11,0

BO1

2010

37,6

14,9

52,5

48,6

11,0

BO2

2011

29,4

14,9

44,3

40,4

11,0

BO3

2012

28,3

14,9

43,2

39,3

11,0

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Udlæg for tilskud under EU-

programmer

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

5,2

12,4

90. Indtægtsdækket virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

97. Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

§ 19.11.09.

3,0

3,8

3,0

2,3

1,7

0,0

2,1

2,2

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

0,9

Den reserverede bevilling vedrører indsatsen for international markedsføring af Danmark som

uddannelsesland. Den reserverede bevilling forventes anvendt i 2008.

3. Hovedformål og lovgrundlag

CIRIUS er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. CIRIUS

varetager internationale driftsopgaver på uddannelsesområdet og fungerer som samlet indgang

for borgere og institutioner i spørgsmål om internationalisering i uddannelserne. CIRIUS har

til formål at fremme den internationale mobilitet og internationaliseringen af det danske ud-

dannelsessystem ved varetagelse af følgende hovedopgaver:

- den nationale administration af international programvirksomhed på uddannelsesområdet,

herunder EU-programmerne Livslang Læring og Aktive Unge m.fl.,

- vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer og eksamensbeviser samt frem-

me af gensidig anerkendelse og gennemsigtighed,

- videncenterfunktion vedrørende informations- og rådgivningsfunktioner for indenlandske

og udenlandske brugere.

CIRIUS varetager opgaven vedrørende vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer

og eksamensbeviser jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv. (Lov-

bekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007) samt lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i

Danmark (Lovbekendtgørelse nr. 334 af 20. marts 2007).

CIRIUS varetager administration af § 19.11.20. Udlæg for tilskud i CIRIUS' programadmini-

stration.

Virksomhedsstruktur

19.11.09. CIRIUS, CVR-nr. 11852025.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

4. Særlige bevillingsbestemmelser

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.10.5.

Beskrivelse

Der er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingerne under

§ 20.98.61. Stipendier til udenlandske studerende på korte og mellem-

lange videregående uddannelser til afholdelse af udgifter i forbindelse

med administration m.v. af stipendieordningen, herunder højst 2/3 dele

som lønsum, og der er i forbindelse hermed adgang til overførsel af

bevillinger til § 19.11.09. CIRIUS.

§ 19.11.09.

5. Opgaver og mål

Opgaver

1. Være et nationalt videncenter

for internationalisering af uddan-

nelser

Mål

CIRIUS skal indsamle, analysere og formidle viden om

internationalisering af de danske uddannelser og det globale

uddannelsesmarked, herunder gennemføre effektevalueringer

af CIRIUS' egne aktiviteter såvel som andres internationali-

seringsaktiviteter.

CIRIUS skal udvikle, foreslå og implementere politiktiltag,

der kan styrke det danske uddannelsessystems internationali-

seringsgrad.

2. Udvikle politiktiltag og ram-

mebetingelser

3. International uddannelsesmobi- CIRIUS skal fremme internationalisering af de danske

litet og globalt uddannelsessamar- uddannelser på alle niveauer gennem administrationen af

bejde

danske og internationale programmer for international ud-

dannelsesmobilitet og uddannelsessamarbejde - først og

fremmest EU's uddannelsesprogrammer.

4. Anerkendelse af kvalifikationer CIRIUS skal fremme anerkendelsen af kvalifikationer og

og kompetencer

kompetencer i det danske uddannelsessystem og på det dan-

ske arbejdsmarked.

5. Markedsføring af Danmark som CIRIUS skal udvikle, foreslå og implementere politiktiltag,

uddannelsesland

der gør danske uddannelsesinstitutioner mere attraktive i den

globale konkurrence om kvalificerede studerende, forskere og

ressourcer og bidrager til at imødekomme det danske ar-

bejdsmarkeds efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

2009-prisniveau

Mio. kr.

Udgift i alt..........................................

0. Hjælpefunktioner samt generel

ledelse og administration ............

1. Være et nationalt videncenter for

internationalisering af uddannelser.

2. Udvikle politiktiltag og

rammebetingelser ..........................

3. International uddannelsesmobilitet

og globalt uddannelsessamarbejde..

4. Anerkendelse af kvalifikationer

og kompetencer ............................

5. Markedsføring af Danmark som

uddannelsesland ............................

2005

2006

2007

49,3

17,0

2,4

1,4

19,0

7,1

2,4

2008

56,9

19,2

4,6

1,1

19,0

7,1

5,9

2009

54,5

18,7

5,2

1,8

15,9

7,8

5,1

BO1

2010

52,5

18,0

5,0

1,7

15,3

7,4

5,1

BO2

2011

44,3

16,9

4,6

1,6

14,3

6,9

0,0

BO3

2012

43,2

16,5

4,5

1,5

14,0

6,7

0,0

Bemærkninger:

Oversigten indeholder fordeling af bevillingen fra 2007 og frem, hvor hovedkontoen er overgået til omkostningsbaseret

bevilling. I B-året er ikke medtaget udgifterne for udlægskontoen vedr. tilskud til EU-programmer, som i B-året var opført

i budgetspecifikationen under § 19.11.09.20, men nu er under § 19.11.20.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

Indtægtsdækket virksomhed ..................

Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ...

Afgifter og gebyrer ................................

Øvrige indtægter ....................................

§ 19.11.09.

2006

27,2

3,8

0,1

23,3

2007

13,7

2,3

0,0

11,4

2008

27,6

1,7

2,1

23,8

2009

14,9

1,7

2,2

11,0

BO1

2010

14,9

1,7

2,2

11,0

BO2

2011

14,9

1,7

2,2

11,0

BO3

2012

14,9

1,7

2,2

11,0

Bemærkninger

Øvrige indtægter vedrører fra 2009 indtægter på 10 mio. kr. fra EU til administration af EU-programmer mv.

samt øvrige indtægter på 1 mio. kr. Frem til 2008 indgik ligeledes en indtægtsbevilling i forbindelse med udlæg for tilskud

under EU-programmerne mv. Bevillingen er overført til § 19.11.2 0. Udlæg for tilskud i CIRIUS' programadministration.

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) ....

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

27,1

1,8

25,3

2007

30,3

1,8

28,5

2008

34,1

1,8

32,3

2009

34,8

1,9

32,9

BO1

2010

33,8

1,9

31,9

BO2

2011

28,9

1,9

27,0

BO3

2012

28,4

1,9

26,5

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

- afdrag på langfristet gæld ........................

Langfristet gæld ultimo ..............................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2006

2007

1,7

-0,5

1,2

2008

0,9

9,8

10,7

1,4

0,8

0,9

1,3

2,1

61,9

2009

1,2

0,7

1,0

0,9

2,1

42,9

BO1

2010

0,9

0,7

0,9

0,7

2,1

33,3

BO2

2011

0,7

0,8

0,6

2,1

28,6

BO3

2012

0,6

0,7

0,6

2,1

28,6

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

10. Almindelig virksomhed

Bevillingen anvendes til dækning af omkostninger forbundet med CIRIUS' almindelige drift.

Opgaverne omfatter bl.a. programadministration, vurdering af udenlandske kvalifikationer og

eksamensbeviser m.v., sekretariatsbetjening af Kvalifikationsnævnet og af Rådet for Interna-

tionalisering af Uddannelserne samt varetagelse af videncenterfunktioner mv.

Af bevillingen dækkes dansk medfinansiering af programadministration af EU-programmerne

Livslang Læring og Aktive Unge. Der afholdes tillige udgifter til Eurydice, Euroguidance,

Eurodesk og driften af det nationale Europass Center.

§ 19.11.09.10.

Af bevillingen afholdes udgifter til administration af kulturaftalerne. Bevillingen til stipendier

mv. under kulturaftalerne er opført under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

under underkonto 60. Kulturaftalemidler under § 19.25.13. Internationalt samarbejde.

Af bevillingen afholdes udgifter til administration af stipendieordning til udvekslingsophold

i udlandet for unge under 18 år. Bevillingen til stipendier er opført under Undervisningsmi-

nisteriet på § 20.98.11. Tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år. Der afholdes

udgifter til administration af internationaliseringstilskud til deltagere på folkehøjskoler fra de

nye EU-medlemslande. Bevillingen til tilskud er opført under underkonto 50. Tilskud til

deltagere på folkehøjskoler fra de nye EU-medlemslande under § 20.71.41. Diverse tilskud.

Der afholdes udgifter til administration af tilskud til danske elevers deltagelse på folkehøj-

skoler i nordiske lande. Tilskud er opført under underkonto 60. Tilskud til højskoleophold i

Norden under § 20.71.41. Diverse tilskud.

Af bevillingen afholdes udgifter forbundet med CIRIUS' vurderinger af udenlandske uddan-

nelsers niveau i forhold til det danske uddannelsessystem i tilknytning til Green-card ord-

ningen (pointtildeling) i regi af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Af bevillingen afholdes i perioden 2007 til 2010 opgaver i forbindelse med en samlet indsats

for international markedsføring af Danmark som uddannelsesland. Der er afsat 7,4 mio. kr.

(2009-prisniveau) i hvert af årene 2008-2010 hertil.

90. Indtægtsdækket virksomhed

Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter varetagelse af internationale informations- og

udviklingsopgaver, herunder produktion af nyhedsbreve og publikationer, studiebesøg, kon-

ference- og kursusaktiviteter samt programadministration.

97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Andre tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter administration af programmet Nordplus for

Nordisk Ministerråd samt informations- og koordineringsopgaver på uddannelsesområdet.

19.11.11. Reserve til nye initiativer

(Reservationsbev.)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10

Tilskud kan forudbetales.

Der er adgang til at anvende dele af bevillingen til afholdelse af udgifter

i forbindelse med administration, evaluering, præmier til projektkon-

kurrencer og lignende samt drift m.v. af projekterne.

Beskrivelse

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

20. Udredninger, forskningsområ-

det

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

25. Udredninger, IT- og Teleom-

rådet

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

30. Reserve til UMTS-initiativer

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

40. Ændrede dispositioner i bevil-

lingsåret

Udgift ...................................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

§ 19.11.11.

2006

4,0

2007

2,0

2008

16,9

7,0

9,8

7,0

2010

193,7

2011

193,1

2012

193,1

2,3

0,8

1,4

1,8

0,1

1,7

5,0

1,2

4,6

1,8

1,3

0,4

0,2

1,4

184,0

1,4

184,0

1,4

184,0

10,5

7,0

3,5

7,0

7,2

7,0

0,2

7,0

3,7

3,1

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

38,2

Beholdningen er bl.a. reserveret til følgende større projekter:

- Der reserveres 31,8 mio. kr. til evalueringer og udredninger i 2009 og 2010 på forsk-

ningsområdet.

- Der reserveres 3,4 mio. kr. til udredninger på IT- og Teleområdet i 2009 og 2010.

Kontinentalsokkelprojektet.

Der reserveres 3,0 mio. kr., som forventes anvendt i 2009.

20. Udredninger, forskningsområdet

Af bevillingen kan afholdes udgifter til udredninger, undersøgelser, evalueringer, statisti-

kindsamling m.v., der kan danne baggrund for igangsætning af nye initiativer og omstilling i

overensstemmelse med politiske prioriteringer. Af bevillingen kan endvidere afholdes udgifter til

informationsvirksomhed på forskningsområdet. Endelig kan der af bevillingen afholdes udgifter

til præmier i konkurrencesammenhæng.

Kontoen er i forbindelse med ændringsforslagene ændret med -3,3 mio. kr. i 2009, som

overføres til Dansk Dataarkiv til videreførelse af aktiviteterne fra tidligere år.

§ 19.11.11.25.

25. Udredninger, IT- og Teleområdet

Af bevillingen kan afholdes udgifter til udredninger, undersøgelser, evalueringer m.v., der

kan danne baggrund for igangsætning af nye initiativer og omstilling i overensstemmelse med

politiske prioriteringer. Af bevillingen kan endvidere afholdes udgifter til informationsvirksomhed

på IT- og teleområdet. Endelig kan der af bevillingen afholdes udgifter til præmier i konkurren-

cesammenhæng.

30. Reserve til UMTS-initiativer

Reserven svarer til det budgetterede forbrug af indtægter fra auktionerne over 3. generations

mobilnet (UMTS). Det tilbageværende samlede provenu udgør 1.104 mio. kr. frem til 2015.

Midlerne forventes anvendt jævnt over perioden 2010-2015 med 184 mio. kr. årligt. Indtægterne

fra UMTS-auktionerne er opført på § 19.63.03. 3G-auktion.

40. Ændrede dispositioner i bevillingsåret

Bevillingen anvendes på IT-, tele-, innovations-, teknologi-, forsknings- og universitetsom-

rådet. Der er på kontoen blandt andet afsat midler til nye udgifter i forbindelse med ændrede

udgiftsskøn, engangsudgifter i forbindelse med reorganisering af institutioner m.v. på minister-

området, uforudsete og uafviselige udgiftsbehov, udgifter i forbindelse med statens selvforsik-

ringsordning, udgifter til rekvirerede ydelser (undersøgelser, analyser, systemdrift m.v.), udgifter

til evalueringer og udgifter til internationale engagementer. Endvidere er afsat en reserve til hus-

lejeaftaler for forskningsinstitutioners anvendelse af eksisterende lokaler, der indgås som konse-

kvens af indførelse af SEA-ordningen, jf. Akt 331 4/9 2000.

Afvikling af det i henhold til Akt 359 23/6 1993 givne lån på 4,7 mio. kr. til Symbion A/S

er i henhold til Akt 152 28/5 2003 udskudt i 10 år til 1. juli 2013.

Bevillingen er ændret med -2,1 mio. kr. årligt i 2008-2009, som er overført til § 19.25.05.66.

Akkrediteringsinstitution.

Bemærkninger:

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Indtægten, som oppebæres på § 19.11.11.40.30.

Skatter og afgifter, overføres til § 19.41.11.10. Det Strategiske Forskningsråd i henhold til

LBK 631 25/7 2002 om gevinstgivende spilleautomater og anvendes til forskning i ludomani.

19.11.20. CIRIUS udlæg for tilskud i CIRIUS' programadministration

Kontoen er udskilt fra § 19.11.09. CIRIUS med henvisning til omkostningsreformen.

4. Særlige bevillingsbestemmelser

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.5.

Beskrivelse

Udlæg for tilskud finansieret under EU-programmerne kan afholdes i

et omfang svarende til den efterbetaling fra EU, der er forudsat i årets

faktiske kontraktlige forpligtelser indgået med EU. Udlæg for efterbe-

taling fra EU kan afvige fra det på finansloven anførte.

Tilskud kan forudbetales.

BV 2.2.13.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. CIRIUS udlæg for tilskud

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

31. Overførselsindtægter fra EU .........

§ 19.11.20.

2006

2007

2008

12,4

2010

12,4

2011

12,4

2012

12,4

10. CIRIUS udlæg for tilskud

Bevillingen omfatter bl.a. udlæg for tilskud af EU-programmidler, der formidles og udbetales

af CIRIUS, svarende til mellem 20 og 30 pct. af de samlede programmidler under EU-pro-

grammerne Livslang Læring og Aktive Unge, idet denne andel af programmiddelsummen

efterbetales fra EU. Der budgetteres i tilsvarende omfang indtægter i form af refusion fra

EU-kommissionen for udlæg under EU Livslang Læring og Aktive Unge. Der foretages

endvidere udlæg for tilskud af midler fra Nordisk Ministerråd mv.

Kontoen hjemler de nødvendige udlæg i året i forbindelse med programadministrationen.

Udlæggene opføres som tilgodehavender på underkontoen, indtil tilskudsgiverne overfører

sidste rate af årets tilskudsmidler til CIRIUS, når det endelige regnskab for tilskudsudbeta-

lingerne foreligger. Der vil derfor hverken være bogført indtægter eller udgifter på kontoen

ved årets udgang.

19.11.79. Reserver og budgetregulering

(Driftsbev.)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Udgift ...........................................................

Indtægt .........................................................

20. Generelle reserver

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

18. Lønninger / personaleomkostninger

29. Ekstraordinære omkostninger .......

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

Beskrivelse

Tilskud kan forudbetales.

Kontoen er ikke omfattet af omkostningsbevillinger.

2006

0,5

8,0

7,5

0,5

8,0

0,8

7,5

-0,2

7,5

2007

0,0

7,0

0,0

7,0

2008

-198,9

-8,6

159,4

-10,0

2010

12,9

-5,8

2011

81,4

2012

129,6

§ 19.11.79.

30. Administration af globali-

seringspuljen

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

18. Lønninger / personaleomkostninger

22. Andre ordinære driftsomkostninger

40. Obligatorisk opsparing

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

50. Effektivisering af det statslige

indkøb - fase 2

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

55. Besparelse vedrørende ejen-

domsskatter

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

60. Reserve til erhvervsrettede IT-

initiativer

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

70. Reserve til dekommissio-

neringsopgaver

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

75. Omstillingsreserve til forsk-

ningsinitiativer

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

80. Negativ budgetregulering vedr.

målretning af erhvervsstøtte-

ordninger

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

86. Budgetregulering vedr. overfør-

sel af opgaver til de admini-

strative servicecentre

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

87. Reserve til betaling til de ad-

ministrative servicecentre

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

90. Ekstra midler som følge af den

statslige overenskomstaftale

2008

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

1,7

0,9

0,8

-157,4

20,7

13,6

7,1

163,9

27,7

19,3

8,4

11,2

6,9

4,3

12,4

8,4

4,0

-3,4

-34,2

-2,0

5,0

10,4

20,8

56,5

41,4

84,9

131,7

-27,7

-27,8

-27,9

-3,5

-13,7

-13,8

-13,5

1,6

6,6

6,7

22,0

95. Budgetregulering vedr. energi-

besparelser i staten

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

§ 19.11.79.

-18,0

-36,3

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Lønsumsbeholdning ........................................................................................................

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

30,4

49,6

80,0

Beholdningen er bl.a. reserveret til følgende større projekter:

Lønsum.

Der reserveres i alt 30,4 mio. kr. til ekstra lønmidler. Reservationen anvendes i

2009-2010.

Dansk Dekommissionering.

Der reserveres 49,6 mio.kr. i 2008 til merudgifter til den planlagte

afvikling af Forskningscenter Risøs nukleare anlæg, heraf er 48,0 mio. kr. budgetteret til

forbrug i 2008. Udmøntningen sker i overensstemmelse med Folketingets beslutning om af-

viklingsforløbet, jf. B 48 28/11 2002. Udmøntningen forlægges Finansudvalget.

20. Generelle reserver

Bevillingen anvendes på IT-, tele-, innovations-, teknologi-, forsknings- og universitetsom-

rådet. Der er på kontoen blandt andet afsat midler til nye udgifter i forbindelse med ændrede

udgiftsskøn, engangsudgifter i forbindelse med reorganisering af institutioner m.v. på minister-

området samt uforudsete og uafviselige udgiftsbehov.

Med henblik på afvikling af lønsumsbeholdningen er der budgetteret med negativ bevilling

til lønninger på kontoen.

30. Administration af globaliseringspuljen

Som følge af Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen afsættes der 31,0 mio. kr. i 2008,

39,2 mio. kr. i 2009, 14,6 mio. kr. i 2010, 15,8 mio. kr. i 2011 og 17,5 mio. kr. i 2012 til admi-

nistration.

Der er overført i alt 36,4 mio. kr. i 2009 og 11,3 mio. kr. årligt i 2010-2011 til § 19.11.01.

Departementet, § 19.11.03. Forsknings- og Innovationsstyrelsen og § 19.11.07. Universitets- og

Bygningsstyrelsen til administration af globaliseringsinitiativer. Der overføres 1,7 mio. kr. til §

19.11.01. Departementet fra 2009-2010 og 0,9 mio. kr. i 2011 på grund af øgede udgifter i for-

bindelse med administration af globaliseringspuljen.

Kontoen er i forbindelse med ændringsforslagene ændret med 16,8 mio. kr. i 2009, 24,7 mio.

kr. i 2010, 9,1 mio. kr. i 2011 og 8,9 mio. kr. i 2012 til administration som følge af

Aftale om

fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling.

Bevillingen udmøntes på TB09.

40. Obligatorisk opsparing

I lyset af konjunktursituationen blev der fastsat en obligatorisk opsparing på 1 pct. af mini-

sterområdets driftsrammer i 2008. I henhold til aftale om finansloven for 2008 frigives den obli-

gatoriske opsparing i 2009. Den obligatoriske opsparing udbetales som et kapitalindskud til uni-

versiteterne, der vil være bundet frem til udgangen af 2010, således at universiteterne fra 2011

selv kan bestemme, hvornår midlerne skal anvendes. Som kompensation for at universiteterne

først kan bruge midlerne i 2011, får universiteterne udmøntet hele den obligatoriske opsparing

og ikke kun opsparingen på universitetsområdet. Bevillingen udmøntes på universiteterne på

Ændringsforslaget for 2009 eller Forslag til Lov om Tillægsbevilling for 2009.

§ 19.11.79.70.

70. Reserve til dekommissioneringsopgaver

Der er afsat en reserve til merudgifter i tilknytning til den planlagte afvikling af Forsk-

ningscenter Risøs nukleare anlæg, jf. § 19.51.03. Dansk Dekommissionering. Udmøntningen sker

i overensstemmelse med Folketingets beslutning om afviklingsforløbet, jf. B 48 28/11 2002.

Udmøntningen forelægges Finansudvalget.

75. Omstillingsreserve til forskningsinitiativer

Reserven anvendes til finansiering af nye højt prioriterede forskningsinitiativer i 2010-2012

inden for ministerområdet.

80. Negativ budgetregulering vedr. målretning af erhvervsstøtteordninger

I forbindelse med ændringsforslagene er konto 19.11.79.80. Negativ budgetregulering vedr.

målretning af erhvervsstøtteordninger oprettet, jf.

Aftale om Finansloven for 2009.

Budgetregule-

ringen vil blive udmøntet i 2009 på forslag til lov om tillægsbevilling for 2009 og Finanslovs-

forslaget for 2010.

86. Budgetregulering vedr. overførsel af opgaver til de administrative servicecentre

I forbindelse med ændringsforslagene er konto 19.11.79.86. Budgetregulering vedr. overførsel

af opgaver til de administrative servicecentre oprettet. Under Videnskabsministeriets område vil

følgende virksomheder i 2009 overgå til at blive betjent fra ØSC i henhold til den fastlagte im-

plementeringsplan:

19.11.01. Departementet

19.11.03. Forsknings- og Innovationsstyrelsen

19.11.04. IT- og Telestyrelsen

19.11.07. Universitets- og Bygningsstyrelsen

19.11.09. CIRIUS

19.26.04. Studenterrådgivningen

19.26.05. Akkrediteringsinstitutionen

19.51.03. Dansk Dekommissionering

19.67.03. Det Administrative Bibliotek

Fra det tidspunkt, hvor en virksomhed overgår, vil ØSC overtage medarbejdere, driftsom-

kostninger og aktiver tilknyttet opgaverne. Virksomheden vil således ikke længere skulle afholde

disse udgifter, hvilket budgetreguleringen afspejler. Budgetreguleringen vil blive udmøntet direkte

på lov om tillægsbevilling i overensstemmelse med det faktiske tidspunkt for den enkelte virk-

somheds overgang og den faktiske implementering. Ved udmøntningen af budgetreguleringen

betinges det generelt, at der skal udmøntes lønsum svarende til de overdragne årsværk. Budge-

treguleringen er omfattet af

Aftale om Finansloven for 2009.

87. Reserve til betaling til de administrative servicecentre

I forbindelse med ændringsforslagene er konto 19.11.79.87. Reserve til betaling til de admi-

nistrative servicecentre oprettet. Betalingen svarer til de udgifter, der vil være ved driften af ØSC

efter implementeringsperioden. Reserven er indbudgetteret på baggrund af den fastlagte imple-

menteringsplan. Kontoen udmøntes på institutionsniveau og overføres til ØSC via intern statslig

overførsel direkte på lov om tillægsbevilling i overensstemmelse med det faktiske tidspunkt for

den enkelte virksomheds overgang. Når implementeringen af ØSC er afsluttet, forventes mini-

steriernes betaling omlagt, så den svarer til det faktiske træk på servicecentrets ydelser. Betalingen

til ØSC sker ved interne statslige overførsler. Reserven er omfattet af

Aftale om Finansloven for

2009.

§ 19.11.79.90.

90. Ekstra midler som følge af den statslige overenskomstaftale 2008

Som følge af den statslige overenskomstaftale for perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011

er der tilført 22 mio. kr. i 2009. Disse midler vil blive udmøntet på ændringsforslag til finansloven

2009 eller Lov om tillægsbevilling 2009.

95. Budgetregulering vedr. energibesparelser i staten

I forbindelse med ændringsforslagene er konto 19.11.79.95. Budgetregulering vedr. energi-

besparelser i staten oprettet. Budgetregulering udgør 18,0 mio. kr. i 2009 og 36,3 mio. kr. årligt

fra 2010 som følge af forventet reduktion af energiudgifter, jf.

Aftale om gennemførelse af poli-

tireformen og styrkelse af politiindsatsen.

Den negative budgetregulering bliver udmøntet på de

enkelte institutioner på forslag til lov om tillægsbevilling for 2009.

§ 19.15.

19.15. Internationalt forskningssamarbejde (tekstanm. 157)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.15. Internationalt forskningssamarbejde.

19.15.01. Obligatoriske internationale programmer

(Lovbunden)

Danmarks årlige medlemsbidrag til de nedennævnte formål beregnes som en procentvis andel

af budgettet under den givne konvention. Den procentvise andel svarer typisk til forholdet mellem

Danmarks nettonationalindkomst og summen af medlemslandenes nettonationalindkomster. Dan-

marks procentvise andel af budgetterne kan stige, såfremt nettonationalindkomsten i Danmark

udviser større vækst end nettonationalindkomsten i de øvrige medlemslande. Bevillingen til Den

Europæiske Synkrotronstrålingsfacilitet (ESRF) er flyttet fra § 19.41.12. Det Frie Forskningsråd.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

Budgetspecifikation:

Tilskud kan forudbetales.

Beskrivelse

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Medlemsbidrag til Det Euro-

pæiske Center for Højenergify-

sik (CERN)

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

11. Den Europæiske Organisation

for Astronomisk Forskning

(ESO)

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

12. Obligatoriske programmer un-

der Den Europæiske Rumorga-

nisation (ESA)

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

14. Det Europæiske Molekylær-

biologiske Laboratorium

(EMBL)

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

2006

192,0

2007

196,9

2008

216,1

229,1

2010

234,3

2011

238,1

2012

238,1

81,5

83,4

89,4

95,3

97,7

99,2

16,9

17,8

19,0

20,2

20,7

21,0

83,6

84,8

89,1

93,8

95,9

97,6

10,0

11,0

11,4

12,3

12,5

12,7

15. Den Europæiske Synkrotronfa-

cilitet (ESRF)

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

§ 19.15.01.

7,2

7,5

7,6

10. Medlemsbidrag til Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN)

Danmark ratificerede CERN-konventionen ved Kgl. resolution af 27. marts 1954. CERNs

årlige budget er på ca. 4,8 mia. kr. Medlemsbidraget baseres på CERNs budgetforslag, som for-

ventes vedtaget af medlemslandene i december 2008. Det danske bidrag ventes i 2009 at udgøre

1,8 % af det samlede budget svarende til ca. 95,3 mio. kr.

CERNs hovedformål er at stille forskningsfaciliteter til rådighed for medlemslandenes

forskningsinstitutter inden for grundvidenskabelig forskning i elementærpartiklernes inderste

struktur. Omkring 6.500 videnskabsfolk benytter CERNs faciliteter.

Yderligere oplysninger om CERN kan findes på www.cern.ch

11. Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning (ESO)

Danmark indtrådte i ESO-konventionen i 1967, jf. Bekendtgørelse af konvention af 5. oktober

1962 om oprettelse af en europæisk organisation for astronomisk forskning vedrørende den syd-

lige stjernehimmel med tilhørende finansprotokol af samme dato. Medlemsbidraget er baseret på

ESOs budgetforslag, der forventes vedtaget af organisationens råd i december 2008. Danmarks

bidrag i 2009 forventes at blive 2,0 % af budgettet svarende til ca. 20,2 mio. kr.

Organisationen råder over en række teleskoper, hvortil astronomer fra de ti medlemslande får

tildelt observationstid efter en evaluering af deres projektforslag.

Yderligere oplysninger om ESO kan findes på www.eso.org

12. Obligatoriske programmer under Den Europæiske Rumorganisation (ESA)

Danmark underskrev i 1975 Convention of the European Space Agency. Danmarks bidrag

er baseret på ESAs budgetforslag, som forventes vedtaget på ministerkonferencen i november

2008, og bliver 1,76 % af det samlede budget, svarende til ca. 93,8 mio. kr. i 2009.

ESA har til formål at udvikle satellitter og andet rumudstyr til udforskning og anvendelse af

rummet til fredelige formål.

De obligatoriske programmer omfatter blandt andet det grundvidenskabelige satellitprogram.

Det generelle budget dækker grundlæggende fællesaktiviteter i ESA samt drift af organisationens

anlæg i medlemslandene.

Yderligere oplysninger om ESA kan findes på www.esa.int

14. Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium (EMBL)

Danmark ratificerede i 1973 en overenskomst om oprettelse af et europæisk molekylærbio-

logisk laboratorium. EMBL har til formål at fremme europæisk grundforskning inden for mole-

kylærbiologi samt stille forskningsfaciliteter, der overstiger det enkelte medlemslands formåen,

til rådighed. EMBL har desuden til formål at udvikle avancerede instrumenter til molekylærbio-

logisk forskning og videreuddannelse af forskere på dette område.

Den Molekylærbiologiske Konference (EMBC), som hører under EMBL- samarbejdet, har

til formål at fremme molekylærbiologisk grundforskning i Europa gennem uddeling af forsk-

ningsstipendier til forskere i EMBL's medlemslande. Danmark underskrev konventionen vedrø-

rende EMBC i 1973, jf. Bekendtgørelse af overenskomst af 13. februar 1969 om oprettelse af en

europæisk molekylærbiologisk konference.

Danmarks bidragsprocent er 1,7 % i 2009, svarende til ca. 12,3 mio. kr.

Yderligere oplysninger om EMBL kan findes på www.embl.de

§ 19.15.01.15.

15. Den Europæiske Synkrotronfacilitet (ESRF)

Danmark ratificerede i 1988 en konvention om oprettelse af Den Europæiske Synkrotron-

strålingsfacilitet (ESRF). Faciliteten udnyttes til forskning indenfor fysik, kemi, materialeviden-

skab, biologi og geofag. I dag er der 18 deltagende europæiske lande, og Danmark deltager

sammen med Finland, Norge og Sverige i fællesskab gennem konsortiet NORDSYNC. Med-

lemsbidraget for NORDSYNC er 4 % af budgettet, og Danmarks bidrag i 2009 forventes at blive

7,5 mio. kr.

19.15.02. Ikke obligatoriske programmer under Den Europæiske Rumorganisation

(ESA)

Bevillingen kan anvendes til dansk deltagelse i ikke-obligatoriske programmer under den

Europæiske Rumorganisation ESA.

ESAs medlemslande er ifølge ESA-konventionen forpligtet til at betale op til 20 % ekstra i

retroaktive betalinger, hvis de tiltrådte programmer bliver dyrere end budgetteret. Disse 20 % er

indbudgetteret i bevillingen.

Der forventes følgende aktivitet:

Mio. kr., 2009 priser

2006

104,6

2007

98,6

2008

103,5

2009

162,4

2010

177,4

2011

104,6

2012

104,6

Forventede udbetalinger

Note: For årene 2006 og 2007 er anført de faktiske udbetalinger.

Udbetalingsskønnet er baseret på ESA's forventede budgetforslag for 2009 og forventede

beslutninger på ESA's forskningsministerkonference i november 2008. Merudgifter ved udbeta-

ling for så vidt angår kursudvikling optages på Forslag til Lov om tillægsbevilling.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.11.2

Tilskud gives som tilsagn.

Tilskud kan forudbetales.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-

vate eller fonde.

De frivillige ESA-programmer pris- og lønreguleres med udgangspunkt

i EUROSTAT's HICP indeks (The eurozone harmonized index of con-

sumer prices). Hvis det årlige HICP-tal udviser en stigning på mere end

3,0%, pl-reguleres programmerne med differencen mellem 3,0% og

årets HICP-tal. I år, hvor ESA-programmerne pl-reguleres, pl-reguleres

de under programmerne foretagne hensættelser på § 19.15.02. Regule-

ringen sker ved, at der på § 19.15.02. optages en merudgift på Forslag

til Lov om tillægsbevilling, og at Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling samtidig foranstalter en hensættelse svarende til den på

Forslag til Lov om tillægsbevilling optagne merudgift. I 2009 forventes

et HICP-tal på ca.3,1 %.

Beskrivelse

BV 2.2.11

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Ikke obligatoriske programmer

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

§ 19.15.02.

2006

2007

2008

310,6

58,9

2010

73,9

2011

313,7

2012

10. Ikke obligatoriske programmer

Der er afsat 310,6 mio. kr. i 2008, svarende til Danmarks forventede tilsagn om deltagelse i

programmer i 2009, og der afsættes fremover en tilsvarende bevilling hvert tredje år, idet dette

er den forventede frekvens for tiltrædelse af dansk deltagelse i ikke-obligatoriske programmer.

Bevillingsniveauet vil derved danne grundlag for et årligt udbetalingsniveau på ca. 103,5 mio.

kr. (2009 priser).

Bevillingen dækker de frivillige programaktiviteter, som Danmark tilslutter sig. Bidraget til

deltagelse i de forskellige programmer afspejler blandt andet den nationale forskningsmæssige,

brugermæssige og industrielle interesse inden for områderne.

Det er fastlagt i konventionen vedrørende ESA, at der placeres ordrer ved medlemslandenes

rumindustrier for et beløb svarende til medlemslandenes finansielle bidrag til programmerne i

finansåret fratrukket udgifter til administration m.v.

Aktiviteten fordeler sig på en række programmer:

Jordobservation.

Dette program omfatter både udvikling af satellitter til meteorologiske anven-

delser og satellitter til observation af jorden og dens atmosfære med f.eks. følgende formål: Kli-

maforskning, kortlægning af jordens ressourcer, vejrforudsigelser og miljøovervågning. Danmarks

samlede forpligtelser i forhold til Jordobservationsprogrammet forventes afsluttet i 2012. Dan-

marks gennemsnitlige andel af budgetbidraget er ca. 0,8 % i 2009.

Der blev i 2008 afsat 7,5 mio. kr. til dansk deltagelse i GMES programmet, som skal udnytte

rumteknologi til understøttelse af den samfundsmæssige efterspørgsel på data og tjenester relateret

til miljø og sikkerhed. GMES vil finde anvendelse indenfor et bredt spektrum af europæiske og

nationale politikområder som afrapporteringsforpligtigelser på miljølovgivning, civil beskyttelse,

humanitær regionsudvikling m.v.

Den internationale rumstation (ISS).

Den europæiske deltagelse i etableringen af den in-

ternationale rumstation blev bekræftet i oktober 1995. ESA indgår som partner i samarbejdet om

etablering, udnyttelse og drift af rumstationen. I 2008 blev det europæiske forskningslaboratorium

Columbus og det Europæiske forsyningsfartøj Jules Verne fløjet til rumstationen, så fremover kan

antallet af astonauter og forskningsaktiviteter på rumstationen øges. Opbygningen af rumstationen

var forventes tilendebragt i 2010. Danmarks nuværende samlede forpligtelser i forhold til den

internationale rumstation forventes afsluttet i 2013. Danmarks gennemsnitlige andel af budgetbi-

draget til rumstationen udgør ca. 0,9 % i 2009.

AURORA-programmet

omfatter udforskning af det nære solsystem, herunder Månen og

Mars. Programmet skal danne grundlag for den videre udforskning af rummet via både ubeman-

dede sonder og bemandede missioner. AURORA startede i 2001, men Danmark tilsluttede sig

først fra 2006. AURORA indeholder tre delprogrammer: Et basisprogram (Core-programme i

perioden 2006-2009) til udvikling af scenarier, teknologiudvikling og formidling, et ExoMars

program (i perioden 2006-2013)til forberedelse af en robotmission til Mars, der skal søge efter

tegn på liv og i det hele taget øge kendskabet til de fysiske forhold på Mars. Dertil kommer et

delprogram (i perioden 2007-2009) for udviklingen af et bemandet rumfartøj. Den danske andel

af AURORA programmet udgør ca. 0,5 % i 2009.

Mikrogravitetsforskning.

Udnyttelsen af den internationale rumstation og herunder Colum-

bus-laboratoriet sker bl.a. gennem ELIPS programmet. Programmet omhandler forskning i Life

and Physical Science, herunder vægtløsheden som redskab til at forstå biologiske, fysiologiske,

fysiske (materialer og væsker) og kemiske mekanismer. Fremtrædende dansk forskning i den

§ 19.15.02.10.

menneskelige fysiologi under vægtløshed har øget forståelsen for forhøjet blodtryk og hjertesvigt.

Fremover kan også danske studier af kæmpelyn gennemføres via ELIPS programmet. ELIPS

gennemføres som en lang række mindre forskningsprojekter, hvoraf en del skal gennemføres på

selve rumstationen, mens andre foregår i rumsonder. Danmark har deltaget i ESA's forskellige

ELIPS-programmer i en årrække og har forpligtet sig til at deltage i ELIPS programmet indtil

2009. Den danske andel er på ca. 4 % i 2009. ELIPS er nu det eneste program, der omfatter

mikrogravitetsforskning.

Telekommunikation.

Det overordnede mål for ESA's telekommunikationsprogrammer er at

forbedre medlemslandenes konkurrenceevne i forhold til satellitkommunikationsmarkedet. Dan-

mark deltager i den del af telekommunikationsprogrammet, der omhandler forstudier, markeds-

analyser, teknologiudvikling og småsatellitter. Danmarks andel af budgetbidraget til disse aktivi-

teter udgør ca. 0,4 % i 2009. Danmarks nuværende forpligtelser i forhold til Telekommunika-

tionsprogrammet forventes afsluttet i 2010.

Løfteraketter.

Udover Ariane 5 raketten, som har været i funktion siden 1980, er to mindre

løfteraketter under udvikling (Soyuz og Vega). Derudover arbejdes der på at udvikle en genera-

tion af løfteraketter, der skal være i funktion i 2020. Ariane 5 raketten anvendes til opsendelse

af såvel anvendelsesorienterede satellitter, f. eks telekommunikationssatellitter som videnskabeli-

ge satellitter samt opsendelse af forsyninger til den internationale rumstation. Raketterne sikrer

Europa handlefrihed ved gennemførelsen af de europæiske rumfartsprojekter. Ariane 5 raketten,

som har væsentlig større løfteevne, har primo 2003 afløst Ariane 4 raketten. Ariane 5 skal bl.a.

anvendes til opsendelse af forsyninger til den kommende internationale rumstation. Det er allerede

nu nødvendigt at sikre en fortsat videreudvikling af denne raket i en periode frem til 2009.

Danmarks nuværende forpligtelser i forhold til Ariane-programmerne afsluttes i 2009, hvor

Danmarks andel af budgetbidraget udgør ca. 0,1 % i 2008. Det danske engagement i fremtidens

løfteraketter udgør ca. 0,15 % i 2009.

Teknologiprogrammer m.v.

Med henblik på forberedelse af udviklingsprojekter implemen-

terer ESA en række programmer til teknologiudvikling og forstudier. Programmerne sigter mod

rumteknologisk og anvendelsesorienterede missioner. Danmarks forpligtelser i forhold til Tek-

nologiprogrammerne forventes at udløbe i 2010.

I forbindelse med ændringsforslaget er kontoen forhøjet med 58,9 mio. kr. i 2009 og 73,9

mio. kr. i 2010 til en national satsning på satellitbaseret jordobservations og klimaovervågning

med særlig fokus på Arktis, som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling.

Midlerne til satsningen skal indgå i Danmarks bidrag til ESA's jordobservations- og klima-

programmer.

19.15.03. Internationalt forskningssamarbejde

(Reservationsbev.)

Bevillingen anvendes til de årlige udgifter for bl.a. danske repræsentanter i internationale råd

og udvalg, til dansk deltagelse i internationale forskningssamarbejder, til medfinansiering af

projektkoordinering i tilknytning til Eureka m.v. samt til en koordinatorpulje.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

Tilskud gives som tilsagn.

Tilskud kan forudbetales.

Beskrivelse

BV 2.10.2

§ 19.15.03.

Bevillingerne på § 19.15.03.11. Internationale Samarbejdsprojekter kan

forhøjes med indtægterne fra de tilbagebetalingspligtige lån og udvik-

lingskontrakter, der blev ydet af den tidligere Udviklingsfond, således

at der på § 19.15.03.11. Internationale Samarbejdsprojekter kan foreta-

ges en fortsat tilskrivning af renter og risikotillæg på lånene. Parallelt

hermed kan der foretages hensættelser efter de principper, som var

gældende i Udviklingsfonden. Rentesatsen og risikotillægget følger

diskontoen. Indtægterne kan genanvendes inden for § 19.15.03.11. In-

ternationale Samarbejdsprojekter.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-

vate eller fonde.

BV 2.10.2

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

11. Internationale Samarbejdspro-

jekter

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

13. Danske repræsentanter i inter-

nationale råd og udvalg

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

35. Forbrug af videreførsel .................

75. Reserveret bevilling (budgettering

af forbrug af Årets resultat) ..........

15. Internationale forskningssam-

arbejder

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

5,8

2007

4,4

2008

5,6

0,2

9,2

0,2

2010

9,1

0,2

2011

4,2

2012

4,1

5,7

1,1

4,6

4,1

1,3

1,0

1,8

4,9

5,7

5,6

3,7

3,6

0,0

0,3

0,2

0,3

0,2

0,3

0,2

0,1

0,0

0,1

0,0

0,4

3,2

0,4

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

Beholdningen anvendes primært til Eureka-projekter.

12,2

§ 19.15.03.11.

11. Internationale Samarbejdsprojekter

Der kan ydes medfinansiering af projektkoordinering i tilknytning til Eureka m.v. og ud-

møntning af en koordinatorpulje, som skal motivere danske deltagere i EU s rammeprogrammer

til at blive koordinatorer. Af bevillingen kan endvidere afholdes rejseudgifter i forbindelse med

varetagelse af den danske deltagelse i ESA-samarbejdet.

Der budgetteres med følgende vejledende fordeling, jf. nedenfor:

Mio. kr.

Eureka .................................................................................

Rejseudgifter (ESA) ...........................................................

Koordinatorpulje ...............................................................

I alt......................................................................................

2009

2,6

1,1

2,0

5,7

2010

2,7

1,1

2,0

5,8

2011

2,6

1,1

3,7

2012

2,5

1,1

3,6

ad Eureka.

Der kan afholdes udgifter til varetagelse af projektkoordinering i tilknytning til

Eureka samt udgifter til koordinering af og deltagelse i internationale netværksaktiviteter i

forbindelse med Eureka, herunder afholdelse af internationale konferencer, dækning af se-

kretariatsfunktioner samt konsulentbistand m.v. Der kan endvidere af bevillingen ydes

medfinansiering til forprojekter i Eureka-regi. Forprojekterne skal have til sigte at stimulere

dansk deltagelse i Eureka-projekter, og initiativet fremstår hermed som et markedsorienteret

forsknings- og udviklingsmæssigt supplement til ordninger rettet mod EU's 7. rammepro-

gram. Finansieringen kan som hovedregel udgøre op til 120.000 kr.

På kontoen registreres endvidere indtægter fra tilbagebetalingspligtige tilskud fra Eureka-

projekter, ordninger vedrørende industrielle samarbejdsprojekter, produktudviklingsordninger

samt lån og tilskud ydet af Udviklingsfonden.

Jævnfør

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

afsættes 1,0 mio. kr. i årene 2007-2009

til en koordinatorpulje, som skal motivere danske deltagere i EU's rammeprogrammer til at blive

koordinatorer. Puljen skal finansiere en del af de udgifter, som koordinatoren har i tidsrummet

efter, at EU har givet tilsagn om medfinansiering af projektet, og inden kontrakten med Europa-

Kommissionen og de deltagende parter foreligger.

På ændringsforslaget er der som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling

afsat 1,0 mio. kr. i 2009 og 2,0 mio. kr. i 2010 til koordinationspuljen

med henblik på at styrke den eksisterende netværksordning.

13. Danske repræsentanter i internationale råd og udvalg

Bevillingen kan anvendes til tilskud til dækning af lønudgifter i forbindelse med undervis-

ningsforpligtelser for danske repræsentanter i internationale organer og udvalg.

15. Internationale forskningssamarbejder

Bevillingen anvendes til dansk deltagelse i internationale forskningssamarbejder, herunder

dansk deltagelse i COST-samarbejdet og forberedelse heraf. COST (European Co-operation in the

Field of Scientific and Technical Research) blev stiftet i 1971 med det formål at fremme og ko-

ordinere europæisk forskningssamarbejde gennem etablering af tværnationale forskernetværk,

hvor man samordner nationale forskningsaktiviteter. Danmark har været medlem af COST fra

initiativets start.

Bevillingen anvendes endvidere til dansk deltagelse i det europæiske fællesforetagende for

ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) i forbindelse med den europæiske fu-

sionsforskning under EU's 7. rammeprogram.

Der afsættes endvidere 2,8 mio. kr. i 2009 og 2010 til et dansk medlemskab af Institut Laue

Langevin (ILL). ILL er en fælleseuropæisk forskningsfacilitet i Grenoble, der kan benyttes til

forskning indenfor fysik, kemi, biologi, materialevidenskab, medicin og farmakologi. Der er ak-

tuelt 13 lande, som er medlem af ILL. Der foretages i løbet af 2009 en evaluering af medlem-

§ 19.15.03.15.

skabet, hvor der tages stilling til den videre danske deltagelse i ILL. Beløbet overføres fra §

19.41.12.10. Det Frie Forskningsråd.

19.15.04. Danmarks bidrag til fælleseuropæiske eksperimenter ved norsk reaktor i

Halden

(Lovbunden)

Danmark har indgået Agreement of 11th June 1958 on the Joint Operation of the Halden

Boiling Water Reactor, og aftalen er herefter løbende fornyet i 1-4 årige intervaller.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

Budgetspecifikation:

Tilskud kan forudbetales.

Beskrivelse

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Danmarks bidrag til fælleseu-

ropæiske eksperimenter ved

norsk reaktor i Halden

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

2006

2,1

2007

2,1

2008

2,2

2,3

2010

2,3

2011

2,3

2012

2,3

2,1

2,2

2,3

10. Danmarks bidrag til fælleseuropæiske eksperimenter ved norsk reaktor i Halden

Bevillingen anvendes til samarbejde inden for rammerne af OECD's Halden Reactor Project.

Danmarks deltagelse omfatter udvikling af metoder til integreret miljø- og risikomanagement

under hensyntagen til menneskelige og organisatoriske faktorer og udvikling af metoder til ana-

lyse af tekniske systemers sikkerhed og pålidelighed. Endvidere bidrager Danmark til varetagelsen

af samspillet mellem mennesker og avancerede tekniske systemer med henblik på etablering af

koncepter for sikker og effektiv håndtering af komplekse arbejdsopgaver. Samarbejdet admini-

streres af Danmarks Tekniske Universitet.

19.17. Nye forskningsprogrammer (tekstanm. 157)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.17. Nye forskningsprogrammer.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04. Andre Pro-

grammer til hovedkonti under § 19.22. Universiteter.

BV 2.2.9

§ 19.17.

19.17.04. Andre programaktiviteter

(Reservationsbev.)

Der er afsat en bevilling til særskilte programaktiviteter. Bevillingen administreres af Forsk-

nings- og Innovationsstyrelsen.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04.26. E-business

og IKT-erhvervene til § 19.74.01.15. Godkendte Teknologiske Servi-

ceinstitutter med henblik på at lade dele af bevillingen indgå i åbent

udbud på GTS-området.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller

fonde.

Af bevillingen på § 19.17.04.25. EDB-kapacitet (Scientific Computing)

kan anvendes 25.000 kr. til honorar for bestyrelsesformanden for Dansk

Center for Scientific Computing.

Tilskud på § 19.17.04.21., § 19.17.04.35., § 19.17.04.45. § 19.17.04.46.

gives som tilsagn.

Tilskud kan forudbetales.

Bevillingen til forskningsportalen www.videnskab.dk kan ydes som

indskud i en fond, der har til formål at drive den nationale forsknings-

portal.

Tilskud under § 19.17.04.47. Dansk Center for havforskning gives som

tilsagn.

Tilskud under § 19.17.04.47. Dansk Center for havforskning kan for-

udbetales.

Af bevillingen under § 19.17.04.47. Dansk Center for havforskning kan

der afholdes udgifter til drift af sekretariatet.

Der er adgang til at overføre bevillingerne fra § 19.17.04.48. Nordisk

topforskning til § 19.41.11.10. Det Strategiske Forskningsråd.

BV 2.10.2

BV 2.10.5

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.6.1

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.6.2

BV 2.2.9

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

11. Registerforskning

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

169,5

65,0

9,5

2007

145,9

65,0

9,4

2008

107,3

9,0

231,2

8,5

9,3

2010

94,9

6,5

2011

39,3

6,5

2012

38,9

6,5

14. Tilskud til Søren Kierkegaard

Forskningscenter

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

15. Videreførelse af initiativer på

Bornholm

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

16. DDA-sundhed

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

17. IT-væksthus

Udgift ...................................................

45. Tilskud til erhverv ........................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

18. Galathea

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

19. Forskningsformidling

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

21. Tilskud til Grundforsk-

ningsfonden

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter ........................................

22. Tilskud til Ørsted satellitten

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

25. EDB-kapacitet (Scientific

Computing)

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

26. E-business og IKT-erhvervene

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

31. Internationale forskningssam-

arbejder

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

§ 19.17.04.

2,5

11,0

11,3

11,6

5,7

3,0

4,8

1,8

3,0

25,0

2,0

1,6

0,4

5,8

3,1

3,9

1,8

1,6

0,2

5,5

3,2

2,0

4,8

5,5

3,3

10,0

5,6

10,0

5,6

10,0

5,6

10,0

5,5

65,0

1,0

65,0

1,0

49,8

15,8

1,3

15,8

0,9

16,0

9,2

16,0

15,4

15,0

14,7

0,8

0,0

10,1

43,0

8,5

21,6

6,5

8,7

6,5

8,7

6,5

§ 19.17.04.

35. EliteForsk

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

41. Virtuelle Grundforskningscentre

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

45. Innovative Universiteter

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

46. Proof of Concept

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

47. Dansk Center for Havforskning

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

48. Nordisk Topforskning

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

80. EURYI-programmet

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

16,3

16,1

1,5

4,0

12,2

11,3

-1,5

12,8

9,0

13,0

14,2

11,8

16,0

13,0

16,6

4,9

14,8

11,8

15,7

14,8

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

26,5

Af beholdningen vedrører 0,2 mio. kr. underkonto 11. Registerforskning, 3,4 mio. kr. un-

derkonto 17. IT-væksthus, 0,3 mio. kr. underkonto 19. Forskningsformidling, 10,6 mio. kr. un-

derkonto 26. E-business og IKT-erhvervene, 3,2 mio. kr. underkonto 31. Internationale forsk-

ningsarbejde, 7,8 mio. kr. underkonto 35. EliteForsk, 0,6 mio. kr. underkonto 45. Innovative

Universiteter, 0,9 mio. kr. underkonto 70. Mobilitet omkring Øresund, 0,3 mio. kr. underkonto

79. Øresundskomite, -0,8 mio. kr. underkonto 80. EURYI-programmet.

11. Registerforskning

Der er afsat 9,0 mio. kr. årligt i 2007 og 2008 til styrkelse af dansk registerforskning, jf. Akt

73 25/1 2007. Endvidere er der afsat 9,3 mio. kr. i 2009. Midlerne anvendes til at videreføre

forskerserviceenhederne hos Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen.

§ 19.17.04.14.

14. Tilskud til Søren Kierkegaard Forskningscenter

Til at afslutte arbejdet med udgivelsen af Søren Kierkegaards samlede værker gives en be-

villing til Søren Kierkegaard Forskningscenter, jf. aftale om finanslov 2007. Der er for perioden

2007-2009 afsat 11 mio. kr. årligt.

15. Videreførelse af initiativer på Bornholm

I forbindelse med afviklingen af tilskuddet til Center for Regional- og Turismeforskning er

der afsat en bevilling til nye initiativer på Bornholm 2003-2009. Bevillingen udmøntes af mini-

steren for videnskab, teknologi og udvikling efter indstilling fra Bornholms VækstForum, som

nedsættes med henblik på videreførsel og udbygning af den hidtidige indsats for Bornholm, der

i 1993 blev indledt med Bornholmerpakken.

16. DDA-sundhed

I forbindelse med ændringsforslaget er kontoen forhøjet med 3,3 mio. kr. i 2009 til videreførelse

af aktiviteter fra foregående år.

17. IT-væksthus

Bevillingen til drift af IT-væksthuset er 10,0 mio. kr. årligt. IT-væksthuset skal bidrage til

en bedre udnyttelse af den tætte koncentration af centrale forskningsmæssige og erhvervsmæssige

aktører inden for IT-området i Ørestaden. IT-væksthuset giver studerende og forskere mulighed

for at eksperimentere med at afprøve forretningsideer. Endvidere er IT-væksthuset forum for

teknologioverførsel fra forskningsverdenen og skaber nye samarbejdsprojekter mellem forskning

og erhvervsliv. Der indgås i den kommende periode en ny aftale om drift af IT-væksthuset.

Bevillingen på 10,0 mio. kr. er fremkommet ved overførsel af 3,0 mio. kr. fra § 19.74.01.15.

Godkendte teknologiske Serviceinstitutter, 2,5 mio. kr, fra § 19.74.01.50. Samarbejde om kom-

petence og 4,5 mio. kr. fra § 19.74.01.75. Samarbejde om Innovation og Videnspredning.

19. Forskningsformidling

Af underkontoen kan ydes tilskud og afholdes udgifter til forskningskommunikationsaktivi-

teter, så som Forskningens Døgn (jf. aftalen om udmøntningen af forskningsreserven) og Forsk-

ningskommunikationsprisen m.v., der har til hensigt at øge borgernes interesse for forskning.

Forskningens Døgn

Tilskuddet kan anvendes til afholdelse af et 'Forskningens Døgn', der skal bringe borgerne i

kontakt med forskningen. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til køb af konsulentydelser

m.v. i forbindelse med eksempelvis organisering og markedsføring. Bevillingen kan endvidere

anvendes til medfinansiering af lokale arrangørers udgifter i forbindelse med afholdelse af lokale

arrangementer.

Forskningskommunikationsprisen

Af bevillingen kan uddeles Forskningskommunikationsprisen på 100.000 kr. og afholdes udgifter

i forbindelse med uddeling af prisen, fx opsøgende aktiviteter, konferencer og andre typer af

formidling, betjening af bedømmelsesudvalg m.v. Formålet med Forskningskommunikationspri-

sen er at belønne og stimulere forskere til at formidle og kommunikere deres forskning til den

brede offentlighed. Samtidig skal prisen bidrage til at skabe større fokus og anerkendelse om

forskeres populærvidenskabelige arbejde og anden formidlingsaktivitet, der falder uden for det

traditionelle videnskabelige arbejde og undervisning.

Forskningsportalen

Af bevillingen kan der blandt andet ydes tilskud og medfinansiering af forskerportalen www.vi-

denskab.dk. Tilskuddet kan anvendes til etablering og drift af den nationale forskningsportal.

Formålet med forskningsportalen er at skabe interesse for videnskab og bidrage til en bredere

forståelse i samfundet for, at forskning og udvikling er en af grundstenene i vores vidensamfund.

§ 19.17.04.19.

Informationsvirksomhed om rummet

Som led i Danmarks internationale rumfartssamarbejde kan der af bevillingen på 0,3 mio. kr.

afholdes udgifter til informationsvirksomhed om rummet. Bevillingen kan desuden uddeles i

konkurrence til oplysning, undervisning og PR-aktiviteter om rummet, rumforskning og rum-

fartsteknologi.

Beløbet på 0,3 mio. kr. årligt er overført fra § 19.11.11.20. Generelle reserver.

Forskerspirer

Bevillingen på 0,3 mio. kr. anvendes med henblik på at støtte, inspirere og udfordre spirende

forskertalenter.

Der kan endvidere uddeles priser til årets forskerspirer samt afholdes udgifter i tilknytning

til uddelingen af årets forskerspirer priser af bevillingen.

Beløbet på 0,3 mio. kr. årligt er overført fra § 19.11.11.20. Generelle reserver.

Der budgetteres med følgende vejledende fordeling:

Mio. kr.

Forskningens Døgn

Forskningskommunikationsprisen

Forskningsportalen

Informationsvirksomhed om rummet

Forskerspirer

I alt

2009

2,0

0,3

2,7

0,3

5,6

2010

2,0

0,3

2,7

0,3

5,6

2011

2,0

0,3

2,7

0,3

5,6

2012

2,0

0,3

2,6

0,3

5,5

21. Tilskud til Grundforskningsfonden

Jævnfør

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

afsættes 49,8 mio. kr. i 2009 til øgede

uddelinger til forskningsprojekter i overensstemmelse med fondens lovgrundlag.

I lyset af den aktuelle konjunktursituation er der fastsat af et midlertidigt loft på 275 mio.

kr. over udbetalingerne i 2009.

25. EDB-kapacitet (Scientific Computing)

Bevillingen anvendes til tilskud til Dansk Center for Scientific Computing - et statsligt center

under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. Akt 229 30/5 2001. Centret ledes

af en bestyrelse omfattende repræsentanter fra universitets- og forskningsverdenen og af et se-

kretariat. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for centret, der varetager fordelingen af Scien-

tific Computing-ressourcer i Danmark med henblik på at sikre alle forskere med behov for Sci-

entific Computing adgang til tilstrækkelig regnekraft som led i forskningsprojekter. Der placeres

2-5 Scientific Computing-anlæg ved offentlige forskningsinstitutioner (værtsinstitutioner) i Dan-

mark. Værtsinstitutionen ejer anlægget og er ansvarlig for driften af det.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Der kan af bevillingen anvendes

25.000 kr. til honorar for bestyrelsesformanden for Dansk Center for Scientific Computing.

§ 19.17.04.26.

26. E-business og IKT-erhvervene

Der er afsat en bevilling til at understøtte regeringens erhvervsrettede IKT-politik, jf. de lø-

bende IT- og telepolitiske redegørelser og handlingsplaner.

I forbindelse med ændringsforslaget er kontoen reduceret med 4,3 mio. kr. i 2009, 4,2 mio.

kr. i 2010-2011 og 4,1 mio. kr. i 2012 som led i en målretning af statens erhvervsstøtteordninger,

jf.

Aftale om Finansloven for 2009.

31. Internationale forskningssamarbejder

Internationaliseringspulje

Bevillingen kan anvendes til at understøtte og skabe bedre rammer og incitamenter for danske

forskere og virksomheders internationalisering.

Der kan ydes tilskud til initiativer, der gør det nemmere for danske forsknings- og innova-

tionsmiljøer at indgå samarbejde og at få adgang til netværk med de bedste og/eller mest per-

spektivrige videnmiljøer i udlandet, fx i Kina, Indien, Israel, Japan, Tyskland og USA.

Initiativerne er samlet omkring to hovedaktiviteter:

Indgåelse og implementering af bilaterale samarbejdsaftaler om forskning og udvikling med

lande, herunder offentlige udenlandske organer, på områder, hvor begge lande står stærkt.

Indgåelse af aftaler med forskningsnetværk i udlandet, der fremmer danske forsknings- og

innovationsmiljøers adgang til internationale forskningsnetvær k og universiteter i topklasse.

Midlerne kan anvendes til at understøtte bilaterale samarbejdsaftaler i form af støtte til for-

skermobilitet, herunder forskerstipendier, (med )finansiering af bilaterale forsknings- og udvik-

lingsprojekter, medfinansiering af forskningsfaciliteter i udlandet, støtte til forprojekter, vareta-

gelse af sekretariatsbetjening, netværksaktiviteter o.l. Midlerne kan endvidere anvendes til finan-

siering af eventuelt medlemsgebyr for deltagelse i forskningsnetværk, til medfinansiering af ak-

tiviteter i forbindelse med i nnovationscentre i udlandet. Midlerne kan endvidere anvendes til

udarbejdelse af informationsmateriale samt diverse udredninger og undersøgelser fx i forbindelse

med opdyrkning af nye samarbejder o.l.

I forbindelse med ændringsforslaget er kontoen som følge af

Aftale om fordeling af globali-

seringsmidlerne til forskning og udvikling

forhøjet med i alt 32,4 mio. kr. i 2009 og 12,9 mio.

kr. i 2010 med henblik på at gøre det nemmere for danske forsknings- og innovationsmiljøer at

indgå samarbejde, at øge forskermobilitet, og at få adgang til netværk med de bedste videnmiljøer

i udlandet. Herunder indgåelse og implementering af bilaterale samarbejdsaftaler og indgåelse af

aftaler med forskningsnetværk i udlandet.

På ændringsforslaget er bevillingen til Internationale forskningssamarbejder forhøjet på bag-

grund af indtægterne fra en bevilling på i alt 33,5 mio. kr. fra Center for Disease Control and

Prevention til projektet "Epidemiologic Studies of Reproductive and Developmental Outcomes".

Bevillingen videreformidles til Aarhus Universitet, der gennemfører projektet i perioden 2007-

2012. I 2009 videreformidles 8,5 mio. kr. og 6,5 mio. kr. i 2010-2012.

35. EliteForsk

Projekt EliteForsk skal bidrage til at styrke unge talenters interesse for en karriere som for-

sker, synliggøre mulighederne for unge talenter, yde rådgivning om talent- og elitepleje samt

udvikle samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og med erhvervsliv og private or-

ganisationer om talent- og elitepleje. Projektet skal sikre mere gennemsigtighed, synlighed og

overblik, konsolidering af de eksisterende tilbud, større internationalisering og en forbedring af

de eksisterende rammer for talentpleje.

Som led i projekt EliteForsk afsættes en bevilling til EliteForsk-priser og EliteForsk-stipen-

dier. EliteForsk-priserne uddeles til yngre forskere i den absolutte verdensklasse og består af en

personlig hæderspris på 200.000 kr. samt et forskningstilskud på 800.000 kr. Priserne uddeles

efter indstilling fra universiteter, sektorforskningsinstitutioner eller private virksomheder, og de

indstillede kandidater bedømmes af Det Frie Forskningsråd eller et af forskningsrådene nedsat

fagligt kompetent udvalg. EliteForsk-stipendierne uddeles til de dygtigste og mest talentfulde

§ 19.17.04.35.

ph.d.-studerende tilknyttet danske universiteter og ph.d. gradsgivende institutioner. Stipendiet

udgør 250.000 kr., der skal anvendes til et studieophold ved et udenlandsk internationalt aner-

kendt universitet eller et udenlandsk forskningsmiljø af højeste internationale klasse. Stipendiet

kan søges, og de indkomne ansøgninger bedømmes af Koordinationsudvalget eller et fagligt

kompetent udvalg nedsat af Koordinationsudvalget.

Der uddeles årligt 5 EliteForsk-priser og 16 EliteForsk-stipendier.

I forbindelse med ændringsforslaget er kontoen forhøjet med 11,8 mio. kr. i 2009 og 11,8

mio. kr. i 2010 til at videreføre EliteForsk initiativet som følge af

Aftale om fordeling af globa-

liseringsmidlerne til forskning og udvikling.

41. Virtuelle Grundforskningscentre

Der afsættes 16,0 mio. kr. i 2009 med henblik på at støtte etableringen af virtuelle grund-

forskningscentre sammen med National Natural Science Foundation of China (NSFC). NSFC

støtter på tilsvarende vis de kinesiske forskere, der deltager i projekterne i de virtuelle grund-

forskningscentre. Beløbet er overført fra § 19.41.11.10. Det Strategiske Forskningsråd.

45. Innovative Universiteter

Bevillingen har til formål at understøtte kommercialisering af forskningsresultater fra den

offentlige forskning. Kontoen er oprettet i forlængelse af L 347 2/6 1999 om opfindelser ved

offentlige forskningsinstitutioner med henblik på etablering af et aktivt beredskab for patentering

og teknologioverførsel.

Som led i aftalen om udmøntning af forskningsreserven er bevillingen forhøjet med 12,2 mio.

kr. i 2008.

Som opfølgning på samspilshandlingsplanen "Nye veje mellem forskning og erhverv", jf.

aftale om finansloven for 2004, kan der ydes medfinansiering til en styrket indsats for teknolo-

gioverførsel. Tilskud, der ydes fra 2004 og frem, ydes i henhold til L 419 af 6/6 2002 Lov om

teknologi og innovation. Tilbagebetalinger fra den tidligere ordning, jf. L 347 af 2/6 1999 Lov

om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, kan genanvendes til en styrket indsats for

teknologioverførsel, jf. L 419 6/6 2002.

46. Proof of Concept

Jævnfør

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen,

afsættes der en pulje til modning og

dokumentation af lovende opfindelser (proof of concept) ved offentlige forskningsinstitutioner.

Midlerne skal kunne medgå til at frikøbe forskere fra undervisning og forskning i en periode, så

de kan koncentrere sig om at udvikle deres opfindelse. Endvidere skal midlerne bruges til at an-

sætte projektmedarbejdere og til at inddrage ekstern assistance f.eks. i forbindelse med markeds-

vurdering og patentering. Tildelingen af midlerne skal ske i konkurrence via Rådet for Teknologi

og Innovation.

I forbindelse med ændringsforslaget er kontoen forhøjet med 15,7 mio. kr. i 2010 til at vi-

dereføre proof of concept-initiativet som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne

til forskning og udvikling

47. Dansk Center for Havforskning

Kontoen er oprettet i forbindelse med ændringsforslaget. Som følge af

Aftale om fordeling af

globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

afsættes der 4,9 mio. kr. i 2009 til et nyt center

for havforskning.

Centeret kan uddele midler til brug for leje/chartring af såvel nationale som internationale

skibe, og gennemføre forslag til en aftale med Søværnet om anvendelse af Søværnets enheder til

forskningsformål. Centret skal endvidere generelt varetage sikringen af at udnyttelsen af alle

ressourcer til brug for havforskning sker i et formaliseret og koordineret samarbejde på tværs af

alle ministerier og institutter gennem udarbejdelse af programmer. Centeret skal endvidere sti-

mulere og styrke dansk havforskning.

§ 19.17.04.48.

48. Nordisk Topforskning

Kontoen er oprettet i forbindelse med ændringsforslaget. Som følge af

Aftale om fordeling af

globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

afsættes der 14,8 mio. kr. i 2009 og 2010 til

oprettelse af et fælles nordisk program for topforskning inden for klima, energi og miljø.

Initiativet sigter bl.a. på at styrke nordens samlede position i det europæiske forskningsrum.

Topforskningsinitiativet spænder over grundforskning til innovation og udvikling af nye ini-

tiativer indenfor klima, energi og miljø.

19.17.05. Forskningens Højhastighedsnet

(Reservationsbev.)

Forskningens Højhastighedsnet (Forskningsnettet) er et netværk, der forbinder de danske

universiteter og forskningsinstitutioner. Forskningsnettet anvendes hovedsageligt til forsknings-

formål for de tilsluttede institutioner, men vil i et vist omfang også blive anvendt til administrative

og uddannelsesmæssige formål.

Forskningsnettet ledes af en styregruppe, der omfatter brugerrepræsentanter, og et sekretariat,

der varetages af Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med Københavns Universitet. Indtil

videre varetages driften af basisnettet efter aftale med Undervisningsministeriet af UNI-C, jf. §

20.82.11. UNI-C. Danmarks IT-Center for Uddannelse og Forskning.

I perioden 2007-2010 forventes der i forbindelse med opgradering af teknologien i Forsk-

ningsnettets grundstruktur at komme ekstraordinære udgifter og hertil svarende indtægter udover

det budgetterede.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.2

Tilskud kan forudbetales.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller

fonde.

Bevillingen er budgetteret med balance mellem udgifter og indtægter.

Udgifterne kan på bevillingsafregningen nedskrives, såfremt indtægter-

ne ikke svarer til den budgetterede indtægtsbevilling.

Beskrivelse

BV 2.10.2

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Højhastighedsnet

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

11. Salg af varer ..................................

2006

34,4

33,8

34,4

2,7

26,2

5,5

33,8

2007

30,7

34,3

30,7

1,2

16,7

12,8

34,3

2008

36,1

17,0

2,1

36,1

17,0

2,1

36,1

2010

36,1

17,0

2,1

36,1

2011

36,1

17,0

2,1

36,1

2012

36,1

17,0

2,1

36,1

§ 19.17.05.

21. Andre driftsindtægter ....................

28. Ekstraordinære indtægter .............

33,8

34,3

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

Videreførelsesbeløbet forventes anvendt på Forskningens Højhastighedsnet i 2009.

10. Højhastighedsnet

Bevillingen er i overensstemmelse med det senest vedtagne budget for Forskningsnettet.

6,8

Bemærkninger:

ad 11. Salg af varer og tjenesteydelser.

Beløbene vedrører betaling for ydelser fra universiteterne

og andre forskningsinstitutioner.

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Beløbene overføres til § 20.82.11. UNI-C, Danmarks

IT-Center for Uddannelse og Forskning.

19.17.08. Øvrige programaktiviteter

(Reservationsbev.)

Der er afsat en bevilling til programaktiviteter. Bevillingen administreres af Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

18. Galathea

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

20. Klimaforskning i havstrømme

omkring Færøerne mv.

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

30. Forberedelse til FN's klimakon-

ference i 2009

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

2007

51,5

2008

12,2

3,0

5,0

2010

2011

2012

9,2

5,0

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

Hele videreførelsen vedrører Galathea og forventes anvendt i 2008 eller 2009.

14,7

§ 19.17.08.20.

20. Klimaforskning i havstrømme omkring Færøerne mv.

Der er i 2008 afsat midler til at fremme klimarelateret forskning i havstrømmene omkring

Færøerne med inddragelse af forskningsmiljøer med tilknytning til Nordatlanten.

30. Forberedelse til FN's klimakonference i 2009

Der er afsat 5,0 mio. kr. på kontoen i 2009, som en underskudsgaranti til Københavns Uni-

versitet, i forbindelse med afholdelsen af en klimakonference i foråret 2009, som forberedelse til

FN's klimakonference i 2009(COP15). Beløbet overføres fra § 19.41.11.10. Det Strategiske

Forskningsråd.

§ 19.2.

Forskning og universitetsuddannelser

19.2. Forskning og universitetsuddannelser omfatter følgende aktivitetsområder:

19.22. Universiteter

19.25. Særlige tilskud

19.26. Særlige institutioner

Området omfatter otte universiteter: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk

Universitet, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i København,

Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i København, jf. LBK 1368 7/12 2007 om

universiteter (universitetsloven).

Området omfatter endvidere en række andre universitetsrelaterede bevillinger, herunder be-

villinger til IT-Vest, Akkrediteringsinstitutionen og Studenterrådgivningen.

I henhold til Universitetsloven har universiteterne til opgave at drive forskning og give

forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for deres fagområder.

Universiteterne skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en

løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af deres forsknings- og uddannelses-

mæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Universiteterne

har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Universiteterne skal med-

virke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for vide-

regående uddannelser, der ikke er forskningsbaserede.

Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i Universitetsloven, men en række af

bestemmelserne i L 1265 20/12 2000 om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til

selveje er fortsat i kraft (§ 1, stk. 1, § 2, stk. 1 og 5, § 3, stk. 1, § 4, stk. 3, § 7, stk. 1 og 3, §

8, stk. 4, § 9, stk. 1 og 4, § 11 samt § 12, stk. 2 og 5), jf. Bkg. 1373 10/12 2007.

Med virkning fra 2007 gennemførtes sammenlægninger på universitets- og sektorforsk-

ningsområdet samt mellem Centre for Videregående Uddannelser og universiteter. De otte uni-

versiteter er således et resultat af følgende sammenlægninger, jf. oversigt nedenfor.

Universiteter

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Fusionsparter

Danmarks Farmaceutiske Universitet

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Handelshøjskolen i Århus

Danmarks Pædagogiske Universitet

Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning*

Danmarks Jordbrugsforskning

Danmarks Miljøundersøgelser

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum*

Handelshøjskolecenteret i Slagelse**

Statens Institut for Folkesundhed

Statens byggeforskningsinstitut

Syddansk Universitet

Roskilde Universitetscenter

Aalborg Universitet

Handelshøjskolen i København

§ 19.2.

Danmarks Tekniske Universitet

Forskningscenteret Risø

Danmarks Rumcenter

Danmarks Fiskeriundersøgelser

Danmarks Fødevareforskning

Danmarks Transportforskning

IT-Universitetet

* Sammenlægningen er sket med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2006.

** Sammenlægningen er sket med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2007

Bevillinger vedrørende sektorforskningsinstitutionerne forbliver i de tidligere ressortministe-

rier, hvorfra de udbetales til universiteterne på grundlag af en aftale. Bevillinger vedrørende

Forskningscenter Risø og Danmarks Rumcenter er dog som hidtil opført under § 19. Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Bevillinger vedrørende Ingeniørhøjskolen Odense Tek-

nikum, Handelshøjskolecenteret i Slagelse og Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning er opført

under § 20. Undervisningsministeriet.

De statslige bygninger i tilknytning til de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner stilles

til rådighed inden for SEA-ordningen med huslejebetaling.

Nye initiativer

Ny taxameterbonusmodel

Som opfølgning på velfærdsaftalen har regeringen indgået aftale med Socialdemokraterne og

Dansk Folkeparti om at indføre en ny taxameterbonusmodel med henblik på at føre de studerende

hurtigere igennem uddannelsessystemet. Aftalen indebærer at der fra 2009:

- Indføres en bachelorbonus, som udløses til universiteterne, når den studerende består en

bacheloruddannelse inden for den normerede studietid plus ét år.

- Indføres en kandidatbonus, som udløses til universiteterne, når den studerende består en

kandidatuddannelse på normeret tid.

Ved indførelse af de nye studietidsafhængige bonusordninger ophører den tidligere færdiggørel-

sesbonus, som blev indført i 2004 og de tilknyttede bevillinger overføres til den nye taxameter-

bonusmodel.

Den nye taxameterbonusmodel er yderligere beskrevet under afsnittet om heltidsuddannelse.

Kontoen er i forbindelse med ændringsforslaget ændret som følge af

Aftale om fordeling af glo-

baliseringsmidlerne til forskning og udvikling.

Med

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

er der afsat be-

tydelige basismidler til forskning på universitetsområdet. Således er der afsat (eksklusiv admini-

strationsbidrag):

- Basismidler til forskning, svarende til 270,2 mio. kr. i 2009, 586,0 mio. kr. i 2010, 599,9

mio. kr. i 2011 og 585,1 mio. kr. i 2012. Midlerne er fordelt til universiteterne på grundlag

af 50-40-10-modellen. Fordelingen i BO-årene vil blive genberegnet. 50-40-10-modellen er

beskrevet i afsnittet om globaliseringsaftalen fra 2006.

- Basismidler til IT-Universitetet til forskningsunderstøtning af it-bacheloruddannelser, sva-

rende til 9,9 mio. kr. i 2010.

- Midler til en videreførelse af pulje til præmiering af internationalt forskningssamarbejde,

svarende til 98,5 mio. kr. i 2010, jf. § 19.25.05.57. Præmiering af dansk deltagelse i inter-

national forskningssamarbejde.

- En internationaliseringspulje, der skal gøre det nemmere for danske forsknings- og innova-

tionsmiljøer at indgå samarbejde og få adgang til netværk med de bedste vidensmiljøer i

udlandet. Initiativerne er samlet omkring fire hovedaktiviteter, hvoraf ét vedrører etablering

af et universitetscenter i Kina. Hertil er der afsat 10,8 mio. kr. i 2009 og 16,7 mio. kr. i 2010,

jf. § 19.25.05.68. Internationaliseringspulje.

§ 19.2.

Fra 2010 henstår fortsat en ufordelt globaliseringspulje, svarende til ca. 2,0 mia. kr. i 2010,

3,6 mia. kr. i 2011 og 3,8 mia. kr. i 2012. Disse udmøntes i forbindelse med de politiske for-

handlinger om finansloven for 2010 og de efterfølgende år.

Den nye globaliseringsaftale skal også ses i forlængelse af den tidligere globaliseringsaftale

fra 2006, som er beskrevet i afsnittet nedenfor.

Fordeling af midler fra

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

Med

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

blev der afsat betydelige midler til forsk-

ning og uddannelse på universitetsområdet. De nye midler blev indarbejdet på FL 2007 som puljer

på § 19.25.05. Fællesbevillinger. Efterfølgende er hovedparten af midlerne fordelt til universite-

terne efter forskellige principper. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over principper for

udmøntning af midlerne til universiteterne.

Fordelingsprincipperne for udmøntning af globaliseringspuljen mellem universiteterne

Konto

Pulje

Fordelingsprincip

50-40-10 modellen** med 90 pct.

til TEK/NAT/SUND og 10 pct.

til HUM/SAMF. Suppleret af mål

for antallet af ph.d.-studerende i

universiteternes udviklingskon-

trakter.

50-40-10 modellen.**

Udmøntes proportionalt på TB på

baggrund af:

- Treårigt gennemsnit af indtæg-

ter fra EU-forskningsprojekter

(vægter 50 pct.)

- Nye bevillingstilsagn til forsk-

ningskontrakter fra EU i det se-

nest opgjorte år (vægter 50 pct.)

Udmøntes til IT-universitetet.

Fordelt i årene*

2007-2012

19.25.05.55 Basisbevilling til for-

skeruddannelser

19.25.05.56 Post.doc stillinger

19.25.05.57 Præmiering af dansk

deltagelse i internatio-

nalt samarbejde

2007-2012

2007

19.25.05.58 Basismidler til IT-uni-

versitetet

2007-2009

19.25.05.59 Ordinære basismidler til 50-40-10 modellen.**

universiteterne

19.25.05.62 Ændrede undervis-

ningsformer, styrket

vejledning og efterud-

dannelse

19.25.05.63 Eliteuddannelser

Udmøntes proportionalt på bag-

grund af:

- Treårigt gennemsnit af uddan-

nelsesbevillingen

I 2007 og 2008 anvendes midler-

ne til udvikling af eliteuddannel-

ser. Fra 2009 udmøntes midlerne

som et elitetaxameter.

- Bevilling til heltidsuddannelse

(vægt på 70 pct.).

- Antallet af udvekslingsstude-

rende (vægt på 30 pct.).

2007-2009

19.25.05.64 Stipendier til dygtige

udenlandske studerende

Fripladserne er fordelt

proportionalt efter uni-

versiteternes:

2007-2009

§ 19.2.

19.25.05.66

Akkredite-

rings-insti-

tution

19.25.05.67 Fællesuddannelser

Udmøntes til akkrediteringsinsti-

tutionen, jf. § 19.26.05.

2007-2009

Endnu ikke udmøntet til univer-

siteterne

* Kolonnen viser, for hvilke år de enkelte puljer er fordelt til institutionerne. Fordelingen af midlerne opført på §

19.25.05.57 Præmiering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde vil blive fordelt årligt på TB.

** Principperne i 50-40-10 modellen er følgende:

50 pct. af midlerne fordeles proportionalt i forhold til universiteternes indtjente uddannelsesbevilling.

40 pct. af midlerne fordeles proportionalt i forhold til universiteternes forskningsvirksomhed finansieret af eksterne

midler.

10 pct. af midlerne fordeles proportionalt i forhold til universiteternes antal af færdiguddannede ph.d.-ere.

Tilskuds- og budgetteringsprincipper

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling yder tilskud til universiteternes samlede

virksomhed inden for de bevillinger, der er opført under de enkelte universiteters finanslovskonto.

Universiteterne disponerer frit ved anvendelse af det samlede tilskud under et og er ikke omfattet

af lønsumsstyring.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har udsendt Bkg. 1373 10/12 2007 om til-

skud og regnskab m.v. ved universiteterne, der præciserer de vilkår, hvorunder tilskud ydes. Be-

kendtgørelsen indeholder desuden regler for universiteternes regnskab, jf. Universitetslovens §

28, stk. 2.

Universiteterne er i øvrigt omfattet af Budgetvejledningen, jf. universitetslovens § 19, stk.

3. Fravigelser af enkelte bestemmelser i Budgetvejledningen vil fremgå af de særlige bevillings-

bestemmelser, som er opført under de enkelte universiteter.

Universiteterne er selvforsikrende i henhold til Finansministeriets Cir. 9783 9/12 2005 om

selvforsikring i staten. Det fremgår af cirkulærets § 8, at der ved eller i henhold til lov, herunder

finanslov, ved aktstykke eller ved særskilt cirkulære kan være givet adgang til forsikringstegning.

For universiteterne er der følgende særlige hjemler på forsikringsområdet:

- I henhold til universitetslovens § 11, stk. 5, kan universiteterne afholde udgifter til sæd-

vanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

- I henhold til universitetslovens § 22, stk. 3, kan universiteterne afholde udgifter til ulyk-

kesforsikring for studerende, der er indskrevet ved universitetet.

- I henhold til universitetslovens § 30, stk. 5, skal universiteterne tegne skadesforsikring for

de bygninger, som universiteterne har eller har overtaget.

Desuden er universiteterne omfattet af lov om arbejdsskadesikring (Lov 411 10/6 2003) samt lov

om forsikring mod følger af arbejdsskade (lov 390 20/5 1992) og afholder som følge heraf ud-

gifter til erstatning for godtgørelse efter bekendtgørelse om betaling for Arbejdsskadestyrelsens

og Den Sociale Ankestyrelses administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskade-

sikring mv. (Bkg. 1069 11/12 2003) samt bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsik-

ring.

Tilskuddene til universiteterne er sammensat af forskellige komponenter og tildeles univer-

siteterne fordelt på hovedformål med tilknyttede aktiviteter, jf. oversigt.

Universiteternes tilskud fordelt på hovedformål og tilknyttede aktiviteter

§ 19.2.

Hovedformål

Uddannelse

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (uddannelsestaxameter)

Færdiggørelsesbonus

Udvekslingsstuderende

Udviklingsmidler

Deltidsuddannelse (uddannelsestaxameter)

Forskning

Øvrige formål

- Basisforskning

- Forskeruddannelse

Biblioteker

Haver

Museer

Samlinger

Småfag

Propædeutisk undervisning

Udenlandske lektorer

Kapitalgrundtilskud

Indvendig vedligeholdelse

Andet

Kapitaltilskud

- Overgangsordning

- Indfasning af nyt byggeri

Universiteternes bevillinger til forskning og uddannelse er inklusiv bidrag til kapitalformål, herunder husleje.

Uddannelse

Heltidsuddannelse

Heltidsuddannelse på universiteterne omfatter ifølge universitetsloven:

- Bacheloruddannelse, herunder uddannelse af professionsbachelorer

- Kandidatuddannelse

- Ph.d.-uddannelse (forskeruddannelse)

Forskeruddannelse forudsættes finansieret over forskningsbevillingerne og er beskrevet i afsnittet

om forskning. I nedenstående anvendes heltidsuddannelse som en fællesbetegnelse for bachelor-

og kandidatuddannelse. Desuden omfatter heltidsuddannelse i bevillingssammenhænge også ad-

gangskurser på diplomingeniøruddannelsen og propædeutik på universiteterne samt forberedel-

seskurser til bachelorniveau.

Frit optag og pladsramme på universitetsuddannelser

Universitetet beslutter selv, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde inden for

dets fagområder. Universiteternes udbud skal godkendes af ministeren for videnskab, teknologi

og udvikling. Universitetet fastsætter tillige selv antallet af optagelsespladser til de enkelte ud-

dannelser, dog under forudsætning af, at universitetet kan give en forsvarlig forskningsbaseret

undervisning og kan skaffe tilstrækkelig bygningskapacitet.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte maksimumrammer for til-

gangen til uddannelser, hvis særlige forhold tilsiger det, jf. universitetsloven § 4, stk. 4.

På områder med maksimumrammer fastsættes optagelsestallet på det enkelte universitets

hovedkonto, og optagelsestallet kan ikke overskrides uden ministeriets godkendelse.

Der er fastsat pladsrammer for uddannelserne til læge, tandlæge, dyrlæge, bachelor i folke-

sundhed, humanbiologi og biomekanik.

På uddannelsesområder med frit optag angiver Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-

vikling et skøn over de samlede forventede optagelsestal på de årlige finanslove.

Nedenstående tabel for optagelsestal på uddannelsesniveauer og uddannelsesområder inde-

holder oplysninger om tilgangen til bacheloruddannelse og udelte kandidatuddannelser på uni-

§ 19.2.

versitetsområdet, jf. optagelsesområder under Den Koordinerede Tilmelding. Optagelsestallene

til og med 2008 er de faktiske. På områder med frit optag er tallene fra 2009 og frem skønnet

af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af indberetninger fra universiteterne.

For årene 2003-2008 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2009-2012 er angivet

det forventede optag. Det forventede optag i perioden 2009-2012 er ændret fra 21.482 til 19.183

studerende pga. ændringer i universiteternes forventninger til det fremtidige optag. Optaget for

2008 er ændret til det faktiske optag opgjort pr. 1. oktober 2008.

Optagelsestal* (pr. 1. oktober 2008) på uddannelsesniveauer

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

BO 1

2010

BO 2

2011

BO 3

2012

I alt ...........................................

LVU ..........................................

MVU .........................................

19.315 19.314 20.060 19.893 21.185 19.121 19.183 19.183 19.183 19.183

18.231 18.467 19.184 19.190 20.502 18.539 18.610 18.610 18.610 18.610

1.084

847

876

703

683

582

573

* Tabellen omfatter ikke optag på KVU-uddannelser samt på uddannelser under Syddansk Universitet ved de indfusio-

nerede institutioner Ingeniørhøjskolen i Odense og Handelshøjskolecenteret i Slagelse samt uddannelser under Aarhus

Universitet ved den infusionerede institution Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Optagelsestal* (pr. 1. oktober 2008) på uddannelsesområder

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

BO 1

2010

BO 2

2011

BO 3

2012

I alt ...........................................

19.315 19.314 20.060 19.893 21.185 19.121 19.183 19.183 19.183 19.183

Naturvidenskabelige uddannelser 2.834 2.770 3.053 2.940 3.160 2.646 2.730 2.730 2.730 2.730

Tekniske uddannelser ...............

1.899 1.887 1.948 1.922 2.039 2.158 2.214 2.214 2.214 2.214

Sundhedsvidenskabelige uddan-

1.578 1.545 1.597 1.516 1.494 1.586 1.659 1.659 1.659 1.659

nelser .........................................

Samfundsvidenskabelige uddan-

6.514 6.903 6.956 7.000 7.992 7.104 7.260 7.260 7.260 7.260

nelser .........................................

6.490 6.209 6.506 6.515 6.500 5.627 5.320 5.320 5.320 5.320

Humanistiske uddannelser........

* Tabellen omfatter ikke optag på KVU-uddannelser samt på uddannelser under Syddansk Universitet ved de indfu-

sionerede institutioner Ingeniørhøjskolen i Odense og Handelshøjskolecenteret i Slagelse samt uddannelser under Aarhus

Universitet ved den infusionerede institution Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Optagelsestal* (pr. 1.oktober 2008) på universiteter

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

BO 1

2010

BO 2

2011

BO 3

2012

I alt ...........................................

Københavns Universitet ...........

Aarhus Universitet....................

Syddansk Universitet................

Roskilde Universitetscenter......

Aalborg Universitet ..................

Danmarks Tekniske Universitet

Handelshøjskolen i København

IT-Universitetet i København...

19.315 19.314 20.060 19.893 21.185 19.121 19.183 19.183 19.183 19.183

5.654 5.615 5.768 5.583 5.826 5.202 5.270 5.270 5.270 5.270

4.526 4.497 4.647 4.759 4.853 4.625 4.687 4.687 4.687 4.687

2.410 2.494 2.651 2.523 2.886 2.098 2.166 2.166 2.166 2.166

1.268 1.287 1.401 1.268 1.334 1.461 1.500 1.500 1.500 1.500

1.915 1.830 1.940 2.086 2.415 2.018 2.110 2.110 2.110 2.110

1.173 1.106 1.143 1.143 1.151 1.224 1.195 1.195 1.195 1.195

2.369 2.485 2.510 2.531 2.678 2.447 2.135 2.135 2.135 2.135

120

* Tabellen omfatter ikke optag på KVU-uddannelser samt på uddannelser under Syddansk Universitet ved de indfu-

sionerede institutioner Ingeniørhøjskolen i Odense og Handelshøjskolecenteret i Slagelse samt uddannelser under Aarhus

Universitet ved den infusionerede institution Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Tilskud til heltidsuddannelse

Tilskud til heltidsuddannelse er primært aktivitetsafhængig og gives via:

- Uddannelsestaxameter, herunder ny elitetaxameter

- Færdiggørelsesbonus (ny taxameterbonusmodel)

- Takst pr. udvekslingsstuderende

§ 19.2.

I forbindelse med

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

er der afsat uddannelsesmidler

for årene 2007-2009, som ikke fordeles via taxameterprincippet, men på grundlag af universite-

ternes relative uddannelsesbevilling de seneste tre år. Disse uddannelsesmidler er opført som

udviklingsmidler under uddannelsestilskud fra UBST.

Uddannelsestaxameter

Hovedparten af tilskud til heltidsuddannelse fordeles via uddannelsestaxametre.

Taksterne for heltidsuddannelse fremgår nedenfor. Der ydes en takst pr. årsstuderende. En års-

studerende er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid (60 ECTS).

Takstkatalog for heltidsuddannelse (2009 priser)

Takstskala

Heltidstakst 1

Heltidstakst 2

Heltidstakst 3

Takst i kr.

41.600

67.700

99.000

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan i løbet af finansåret indplacere nye

heltidsuddannelser i ovenstående takstskala. Takstindplaceringen af de eksisterende uddannelser

på universiteterne kan ses på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside www.ubst.dk

Opgørelsen over de enkelte universiteters samlede taxametertilskud bygger på bestået eksa-

mensaktivitet i perioden 1. oktober i foregående finansår til 30. september i finansåret. Ressour-

ceudløsende årsstuderende danner grundlag for opgørelsen af tilskud baseret på uddannelses-

taxametre, hvor studieåret 2008/2009 vil være ressourceudløsende i 2009. På enkelte profes-

sionsbachelor uddannelser på universiteterne opgøres de ressourceudløsende årsstuderende på

grundlag af beståede semestre. En årsstuderende svarer til to beståede semestre. Modellen an-

vendes primært på socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet.

Der er for de enkelte universiteter angivet et skøn for tilskuddet til heltidsuddannelse på

grundlag af en prognose for aktiviteten i F- og BO-årene og de tilknyttede takster. Prognosen

baserer sig på universiteternes indberetninger i årene forud for F-året samt Ministeriet for Vi-

denskab, Teknologi og Udviklings forventninger om optagelsestal for årene 2008-2011.

Regulering af tilskuddet til universiteternes uddannelse vedr. heltidstaksterne optages på for-

slag til lov om tillægsbevilling og foretages, hvis aktiviteten i finansåret afviger fra det på fi-

nansloven budgetterede, jf. tekstanmærkning nr. 8. I finansåret kan der foretages efterreguleringer

af taxameterbevillinger til uddannelse, der vedrører forudgående finansår.

I medfør af kgl. resolution af 27. november 2001 og den deraf følgende ressortdelingsaftale

mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har Un-

dervisningsministeriet det uddannelsesmæssige ansvar for korte og mellemlange videregående

uddannelser, mens Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har det uddannelsesmæs-

sige ansvar for de forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser. Det indebærer, at Un-

dervisningsministeriet har det uddannelsesmæssige ansvar for følgende af universiteternes ud-

dannelsesaktiviteter.

- Adgangs- og Værkstedskurser

- Diplomingeniøruddannelserne

- Fiskeriteknologi

- Socialrådgiveruddannelsen

- Tandplejere

- Kliniske tandteknikere

- Skov- og landskabsingeniør

Af disse finansierer Undervisningsministeriet følgende uddannelsesaktiviteter på universiteterne:

- Adgangs- og Værkstedskurser

§ 19.2.

- Diplomingeniøruddannelserne (kun ved Aarhus Universitet i Herning og Syddansk Uni-

versitet i Odense)

- Tandplejere

- Kliniske tandteknikere

- Skov- og landskabsingeniør

- Sidefagssupplering i forbindelse med pædagogikum

Alle de øvrige heltidsuddannelser på universiteterne finansieres af Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling i henhold til de på finansloven fastsatte takster.

Fra 2009 indføres endvidere en elitetakst. Der ydes en elitetakst på ca. 30.000 kr. pr. årsstu-

derende på en eliteuddannelse. Elitetaksten udløses som et tillæg til de ordinære heltidstakster

uanset uddannelsens takstniveau. Bevillingen til eliteuddannelser er opført på § 19.25.05.63.

Færdiggørelsesbonus - ny taxameterbonusmodel

Som opfølgning på velfærdsaftalen indføres fra 2009 en ny taxameterbonusmodel. Den nye

taxameterbonusmodel erstatter den tidligere færdiggørelsesbonus, som blev udløst pr. færdigud-

dannet bachelor uafhængig af studietid. Den nye aftale indebærer, at der indføres:

- En bachelorbonus, som udløses til universiteterne, når de studerende består en bachelo-

ruddannelse inden for normeret tid plus ét år.

- En kandidatbonus, som udløses til universiteterne, når de studerende består en kandidat-

uddannelse på normeret tid.

De nye bonusordninger vedrører bachelorer og kandidater, som opfylder kravene vedrørende

studietidens maximale længde, og som afslutter studiet i studieåret 2008/2009 i perioden 1. ok-

tober i forrige finansår til 30. september i indeværende finansår. Bevillingerne til de to nye bo-

nusordninger udgør i alt 460 mio. kr. i 2009, 520 mio. kr. i 2010 og 618 mio. kr. årligt i 2011

og 2012. Bevillingsrammen består af bevillinger, som hidtil har været afsat til den tidligere fær-

diggørelsesbonus samt uddannelsesmidler fra omstillingsreserven. Bevillingen er foreløbig fordelt

til universiteterne på grundlag af Danske Universiteters nøgletal om antallet af færdiguddannede

bachelor og kandidater. Der er nedsat en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra univer-

siteterne og Universitets- og Bygningsstyrelsen, som vil fastlægge den nærmere udformning af

ordningen. Når arbejdsgruppens opgave er afsluttet forventes udarbejdet nye aktivitetsprognoser

og vejledende takster for de to nye bonusordninger.

På TB 2009 fastsættes den endelige bevilling pr. universitet, herunder de nye bonusstørrelser

på grundlag af den faktiske aktivitet i forhold til den endelige afgrænsning af ordningen.

Afsættet for arbejdsgruppen er følgende principper:

- De nye bonusser for bachelorer og kandidater skal følge strukturen i det ordinære takstsy-

stem, således at der til hver bonusordning etableres tre takstniveauer (takst 1, 2 og 3)

- At den økonomiske ramme for ordningen indfaset med en stigende profil de første tre år

dvs. frem til 2011, hvorefter den samlede bonusordning vil udgøre ca. 10-12 pct. af de

samlede uddannelsestilskud til universiteterne.

- At ordningen i en overgangsperiode er rammestyret, således at de endelige bonustakster

fastsættes ud fra puljens størrelse og den faktiske aktivitet.

Udvekslingsstuderende

Der ydes en takst pr. udvekslingsstuderende. Antallet opgøres i personer. Taxametertilskud

til danske og udenlandske udvekslingsstuderende ydes til universiteterne, hvor studie- eller

praktikperioden er af minimum tre måneders varighed og indgår i den udvekslingsstuderendes

studieforløb. Den studerende indgår i aktiviteten ved påbegyndt studie- eller praktikophold. Tak-

sten pr. udvekslingsstuderende udgør i 2009 i alt 5.000 kr.

Regulering af tilskuddet til universiteternes studenterudveksling optages på forslag til lov om

tillægsbevilling og foretages, hvis aktiviteten i finansåret afviger fra det på finansloven budget-

terede, jf. tekstanmærkning nr. 8.

§ 19.2.

Af nedenstående oversigt fremgår de forventede aktiviteter og de aktivitetsbaserede tilskud

til heltidsuddannelser på universiteterne for årene 2008-2012. For årene 2003-2007 fremgår de

faktiske aktiviteter og tilskud.

Som følge af ændringsforslaget er bevillingerne til heltidsuddannelse ændret med -154,5 mio.

kr. i 2009, -119,8 mio. kr. i 2010, -158,3 mio. kr. i 2011 og -139,9 mio. kr. i 2012.

Aktivitetsoversigt heltidsuddannelser (2009 priser)

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

BO 1

2010

BO 2

2011

BO 3

2012

A. Taxametertilskud i alt (mio. kr.)

Uddannelse i alt ......................

3.629,8 3.732,8

Heltidsuddannelser ................

3.578,3 3.556,4

Naturvidenskabelige uddannel-

776,2 769,5

ser ...........................................

Teknisk videnskabelige uddan- 646,5 659,1

nelser ......................................

Sundhedsuddannelser .............

544,2 541,4

Samfundsvidenskabelige ud-

834,8 848,4

dannelser ................................

Humanistiske uddannelser .....

776,6 738,0

Udvekslingsstuderende..........

40,9

42,0

Færdiggørelsesbonus .............

- 124,5

Meroptagskompensation .......

10,6

9,9

B. Aktiviteter

Heltidsuddannelser (Årsstude- 65.057 66.242

rende) ......................................

Naturvidenskabelige uddannel- 10.051 10.265

ser ...........................................

Teknisk videnskabelige uddan- 7.605 7.980

nelser ......................................

Sundhedsuddannelser .............

6.522 6.616

Samfundsvidenskabelige ud-

22.568 23.523

dannelser ................................

Humanistiske uddannelser .....

18.311 17.858

Udvekslingsstuderende (Antal) 7.028 7.368

Færdiggørelsesbonus (Bachel-

- 12.633

orer) ........................................

Meroptagskompensation (An-

911

874

tal) ...........................................

C. Produktivitet/Enhedsomkostninger (1.000 kr.)

Taxametertilskud (pr. årsstu-

55,8

56,4

derende) ...................................

Heltidsuddannelser ................

55,0

53,7

Naturvidenskabelige uddannel-

77,2

75,0

ser ...........................................

Teknisk videnskabelige uddan-

85,0

82,6

nelser ......................................

Sundhedsuddannelser .............

83,4

81,8

Samfundsvidenskabelige ud-

37,0

36,1

dannelser ................................

Humanistiske uddannelser .....

42,4

41,3

Udvekslingsstuderende..........

5,8

5,7

Færdiggørelsesbonus .............

9,9

11,6

11,3

Meroptagskompensation .......

3.783,9 3.855,4 4.934,3 5.102,1 5.079,5 5.158,2 5.230,8 5.153,8

3.536,7 3.542,7 4.581,6 4.671,4 4.574,9 4.593,2 4.569,4 4.493,3

754,6 753,6 930,5 965,4 981,9 988,6 1.000,2 991,7

647,9

551,4

871,2

711,6

43,0

192,7

11,5

646,2

885,3

882,4

776,3

786,8

778,0

759,7

546,7 718,1 695,4 710,9 712,3 716,2 708,6

876,9 1.101,0 1.167,9 1.163,6 1.179,3 1.172,1 1.153,0

719,3

43,4

259,2

10,1

946,7

43,9

308,8

960,3

44,2

386,5

942,2

43,2

461,4

926,2

42,4

522,6

902,9

41,6

619,8

880,3

40,7

619,8

68.175 70.028 70.881 73.926 73.495 74.753 75.657 75.805

10.450 10.570

8.065

8.256

9.892 10.446 10.615 10.841 11.203 11.327

8.683

8.795

7.873

8.135

8.208

8.179

6.971 7.092 7.196 7.086 7.432 7.561 7.758 7.830

25.034 25.874 25.308 27.356 27.453 28.192 28.604 28.718

17.655 18.236 19.802 20.243 20.122 20.024 19.884 19.751

7.863 8.056 8.344 8.639 8.639 8.639 8.639 8.639

13.113 13.016 13.809 12.782

1.052

55,5

51,9

72,2

80,3

79,1

34,8

40,3

5,5

14,7

10,9

948

55,1

50,6

71,3

78,3

77,1

33,9

39,4

5,4

19,9

10,7

69,6

64,6

94,1

102,0

99,8

43,5

47,8

5,3

22,4

69,0

63,2

92,4

100,3

98,1

42,7

47,4

5,1

30,2

69,1

62,2

92,5

98,6

95,7

42,4

46,8

5,0

69,0

61,4

91,2

96,7

94,2

41,8

46,3

4,9

69,1

60,4

89,3

94,8

92,3

41,0

45,4

4,8

68,0

59,3

87,6

92,9

90,5

40,1

44,6

4,7

* Tabellen omfatter kun aktiviteter finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Bevillingen til uddannelsestaxameter vedrørende udenlandske kandidatstuderende omfattet af stipendieordningen, jf. L 337

18/5 2005, er opført under det enkelte universitets hovedkonto under heltidsuddannelse.

Taxametertilskuddet til heltidsuddannelse er fra og med 2007 inklusiv tilskud til kapitalformål i medfør af taxameterre-

formen. Fra 2009 indføres en ny færdiggørelsesordning - den såkaldte taxameterbonusmodel. Der er ikke på nuværende

tidspunkt udarbejdet en aktivitetsprognose.

§ 19.2.

Udlandsstipendieordningen

Som konsekvens af ændringen af SU-loven i 2007 etableres fra 1. juli 2008 en udlandssti-

pendieordning, der giver danske studerende mulighed for helt eller delvist at få dækket deltager-

betaling i forbindelse med studieophold i udlandet. Studerende, der tidligere selv skulle have

betalt for uddannelse i udlandet, kan nu få helt eller delvist dækket disse udgifter. Ordningen

administreres af SU-styrelsen.

Det er muligt, under visse forudsætninger, at få udlandsstipendium til et meritgivende stu-

dieophold som led i en dansk uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau.

Studerende der tager på studieophold i udlandet og udnytter udlandsstipendieordningen er

ikke at regne som udvekslingsstuderende, jf. afsnittet ovenfor, og udløser derfor ikke takst per

udvekslingsstuderende.

Stipendier til udenlandske studerende

Fra 2006 er der etableret en friplads- og stipendieordning for studerende fra lande uden for

EU/EØS (tredjelande), jf. Universitetsloven § 19. Den samlede ordning indeholder dels en fri-

plads, hvor universiteter kan tildele fripladser på heltidsuddannelse, der finansieres via de statslige

taxametertilskud, dels et stipendium, som udgør en forsørgelsesydelse til de studerende under

studieopholdet i Danmark.

Friplads- og stipendieordningen tager sigte på at tiltrække de bedst kvalificerede udenlandske

studerende fra tredjelande, der har afsluttet uddannelse på et niveau svarende til en dansk ba-

cheloruddannelse, og som optages på kandidatuddannelser, der fuldt ud gennemføres ved danske

universiteter. Der er således tale om studerende, der rejser til Danmark med det formål at tage

en kandidatuddannelse her i landet som overbygning på deres bacheloruddannelse eller anden

uddannelse på samme niveau.

På de årlige finanslove vil stipendiebeløbet og antal statsfinansierede fripladser blive fastlagt.

Bevillingen til stipendiet er placeret på § 19.25.13.70. Stipendier til udenlandske studerende.

Bevillingen til uddannelsestaxameter vedrørende udenlandske kandidatstuderende omfattet af sti-

pendieordningen er opført under det enkelte universitets hovedkonto under heltidsuddannelse.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fordeler stipendierne mellem universiteterne.

Fordelingen fremgår af anmærkningsteksten til § 19.25.13.70. Derudover kan fripladser og sti-

pendier også være finansieret af private gaver m.v.

I forbindelse med

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

er der sket en udvidelse af

friplads- og stipendieordningen med i alt 50 pladser årligt i perioden 2007-2009, heraf er 40

pladser reserveret til universitetsuddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-

vikling. De øvrige 10 pladser vedrører øvrige videregående uddannelser under Undervisningsmi-

nisteriet. Med udvidelsen af stipendieordningen er der i 2008 afsat midler til 170 kandidatforløb,

i 2009 til 190 kandidatforløb og i 2010-2012 til 150 kandidatforløb.

Deltidsuddannelse

Deltidsuddannelse omfatter udbud af forskningsbaseret erhvervsrettet videregående uddan-

nelse med deltagerbetaling, jf. universitetsloven, § 5. Deltidsuddannelse omfatter masteruddan-

nelse, anden efter- og videreuddannelse samt supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på

at opfylde adgangskrav til en bachelor- eller kandidatuddannelse. Derudover kan universiteterne

udbyde godkendte heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid, enkeltfag og fagspecifikke kurser.

Uddannelsesaktiviterne kan tilrettelægges som teknologistøttet undervisning (fjernundervisning).

Staten yder endvidere tilskud til vejledning ved udarbejdelse af uddannelsesplan og til afsluttende

projekt i forbindelse med fleksibelt forløb. I lighed med øvrige aktiviteter på deltidsuddannelse

opkræves deltagerbetaling herfor. Tilskud til deltidsuddannelse er som på heltidsuddannelse ak-

tivitetsafhængig baseret på antallet af årsstuderende og udløses ved erlæggelse af deltagerbetaling.

Taksten pr. årsstuderende fremgår af nedenstående takstkatalog. Som for heltidsuddannelse er

taxametersystemet for deltidsuddannelse ligeledes blevet forenklet, jf. tidligere beskrivelse.

Som følge af trepartsaftalen mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC er der afsat

30 mio. kr. årligt i 2008-2011 til lange videregående uddannelser, som udbydes som deltidsud-

§ 19.2.

dannelse. Midlerne er afsat til at reducere deltagerbetalingen på deltidsuddannelser rettet mod det

offentlige serviceområde ved at forhøje de statslige taxametertilskud til deltidsuddannelse. De

afsatte midler skal endvidere finansiere de forventede aktivitetsstigninger som følge af nedsat

deltagerbetaling. Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det

Radikale Venstre og Ny Alliance er enige om at gennemføre initiativerne i trepartsaftalerne.

Takster til deltidsuddannelse fremgår af takstkataloget nedenfor.

Takstkatalog for deltidsuddannelse (2009 priser)

Takstskala

Deltidstakst 1

Deltidstakst 2

Deltidstakst 3

*Taksten ydes pr. årsstuderende og udløses ved erlæggelse af deltagerbetaling.

Takst i kr.*

21.500

41.000

56.900

Takstindplaceringen af de enkelte uddannelser kan ses på Universitets- og Bygningsstyrelsens

hjemmeside

www.ubst.dk

Takstkatalog for særlige kurser og takster (2009 priser)

Hovedområde/uddannelse

Fagspecifikke kurser

Vejledningstilskud til fleksible forløb pr. studerende

Afsluttende projekt ved fleksible forløb

*Taksten ydes pr. årsstuderende og udløses ved erlæggelse af deltagerbetaling.

Undervisningstakst i kr.*

21.500

2.200

41.000

Regulering af tilskuddet til universiteternes deltidsuddannelse optages på Forslag til lov om

tillægsbevilling og foretages, hvis aktiviteten i finansåret afviger fra det på finansloven budget-

terede, jf. tekstanmærkning nr. 8.

I medfør af kgl. resolution af 27. november 2001 og den deraf følgende ressortdelingsaftale

mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling finansi-

eres en del af deltidsaktiviteterne på universiteterne af Undervisningsministeriet, der også fast-

sætter regler for disse aktiviteter, jf. Lbk. 956 28/11 2003. Således finansieres alle uddannelser

på diplomniveau af Undervisningsministeriet, mens alle uddannelser på masterniveau finansieres

af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Af nedenstående oversigt fremgår de forventede aktiviteter og bevillinger til deltidsuddan-

nelse for årene 2008-2012. For årene 2003-2007 fremgår de faktiske aktiviteter og tilskud.

Aktivitetsoversigt deltidsuddannelser (2009 priser)

2003

A. Taxametertilskud i alt (mio. kr.)

Deltidsuddannelser i alt .........

86,2

Naturvidenskabelige uddannel-

ser ............................................

8,2

Tekniske uddannelser..............

12,7

Sundhedsuddannelser ..............

4,2

Samfundsvidenskabelige og

merkantile uddannelser ...........

17,1

Humanistiske uddannelser ......

44,0

Øvrige uddannelser .................

B. Aktiviteter (Årselever)

Deltidsuddannelser i alt .........

3.193

2004

81,9

8,1

11,1

4,8

18,4

39,4

0,1

3.155

2005

91,0

10,1

10,6

4,7

21,5

43,9

0,2

3.707

2006

69,0

6,9

10,0

6,2

18,8

26,8

0,3

3.152

2007

85,0

10,7

10,5

7,5

19,3

36,7

0,3

3.591

2008

82,3

10,2

11,1

8,5

19,8

32,3

0,4

3.483

2009

112,3

15,2

13,8

11,6

27,0

44,1

0,6

3.977

BO 1

2010

111,1

15,1

13,6

11,5

26,7

43,7

0,5

3.986

BO 2

2011

109,4

14,8

13,4

11,4

26,3

43,0

0,5

3.992

BO 3

2012

76,6

10,4

9,4

7,9

18,4

30,1

0,4

3.479

§ 19.2.

Naturvidenskabelige uddannel-

ser ............................................

199

202

275

Tekniske uddannelser..............

257

231

228

Sundhedsuddannelser ..............

104

127

133

Samfundsvidenskabelige og

merkantile uddannelser ...........

778

861 1.040

Humanistiske uddannelser ......

1.855 1.729 2.026

Øvrige uddannelser .................

C. Produktivitet/enhedsomkostninger (1.000 kr.)

Taxametertilskud (i 1.000 kr.)

pr. årselev ................................

27,0

26,0

24,5

Naturvidenskabelige uddannel-

ser ............................................

41,2

40,1

36,7

Tekniske uddannelser..............

49,4

48,1

46,5

Sundhedsuddannelser ..............

40,4

37,8

35,3

Samfundsvidenskabelige og

merkantile uddannelser ...........

22,0

21,4

20,7

Humanistiske uddannelser ......

23,7

22,8

21,7

Øvrige uddannelser .................

20,0

40,0

198

231

209

1.000

1.494

21,9

34,8

43,3

29,7

18,8

17,9

15,0

243

217

172

1.060

1.879

23,7

44,0

48,4

43,6

18,2

19,5

15,0

234

233

202

1.101

1.649

23,6

43,6

47,6

42,1

18,0

19,6

6,3

292

242

229

1.257

1.884

28,2

52,1

57,0

50,7

21,5

23,4

8,2

293

243

230

1.260

1.887

27,9

51,5

56,0

50,0

21,2

23,2

6,8

294

243

230

1.262

1.890

27,4

50,3

55,1

49,6

20,8

22,8

6,8

256

212

200

1.099

1.648

22,0

40,6

44,3

39,5

16,7

18,3

6,3

Tabellen omfatter kun aktiviteter finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Taxametertilskuddet til deltidsuddannelse er fra og med 2007 inklusiv tilskud til kapitalformål i medfør af taxameter-

reformen.

I 2008 er de nye midler afsat med trepartsaftalerne til deltidsuddannelse placeret på § 19.25.05.75, hvorfra de på TB

udmøntes til universiteterne.

Forskning

Basismidler til forskning

Tilskuddet til forskning er primært konkret fastsat ved fremskrivning af tidligere års tilskud.

Derudover fordeles også basismidler til forskning på grundlag af en fordelingsmodel baseret på

aktivitet på udvalgte parametre - den såkaldte "50-40-10-model". De særlige tilskud til forsker-

uddannelse og ph.d.-løn er fra 2003 videreført som en del af basismidlerne til forskning.

Bevillingerne til forskning er inklusiv bidrag til administration samt kapitalformål.

Ph.d.-uddannelse (forskeruddannelse)

En række ph.d. stipendiater finansieres af forskningsråd og andre tilskudsgivere. De vejle-

dende uddannelsestakster for eksternt finansieret ph.d.-uddannelse er følgende:

Uddannelsesområde

SUND, TEK og NAT

HUM og SAMF

Overheadsats

Ph.d.-uddannelsestakst (2009 priser)

145.800 kr.

97.100 kr.

35 %

Øvrige formål

Forskningsbiblioteker

Ved universiteterne (dog ikke IT-Universitetet) er der forskningsbiblioteker, som er omfattet

af lov 340 17/5 2000 om biblioteksvirksomhed (biblioteksloven). IT- Universitetet har indgået

en samarbejdsaftale med forskningsbiblioteket på Danmarks Tekniske Universitet. På Køben-

havns Universitet og Aarhus Universitet er der forskningsbiblioteker, som hører under Kultur-

ministeriet. Det drejer sig om Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket. Forskningsbibliotekerne er

ikke blot interne universitetsbiblioteker, men de har i følge biblioteksloven forpligtelser, herunder

pligt til at deltage i det almindelige lånesamarbejde. Videnskabsministeriets tilskud til forsk-

ningsbibliotekerne indgår i universitetets tilskud til øvrige formål, jf. universitetsloven § 19 og §

21. Det er hermed det enkelte universitet, der prioriterer biblioteksopgaverne sammen med uni-

versitetets øvrige opgaver, jf. universitetsloven § 21, stk.1.

§ 19.2.

Småfagsordningen

Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet modtager hvert år et

tilskud med henblik på udbud af undervisning inden for en række små humanistiske fag. Udover

dette tilskud ydes der til disse fag også almindeligt taxametertilskud pr. årsstuderende, jf. afsnit

om heltidsuddannelse. Småfagsordningen planlægges revideret i 2010.

Lingvistik, arabisk og kinesisk har tidligere haft betegnelsen småfag. De har alle oplevet en

vækst i antallet af studerende og erstattes derfor i småfagsordningen af klassiske fag som latin

og græsk (klassisk filologi).

I oversigten nedenfor ses fordelingen af småfag på de enkelte universiteter. Som hovedregel

optages kun studerende hvert andet år.

Københavns Universitet

Undervisning

Balkanstudier

Eskimologi/grønlandsk

Finsk

Græsk (klassisk)

Hebraisk

Indoeuropæisk

Japansk

Klassisk arkæologi

Koreansk

Nederlandsk

Nygræsk

Nærorientalsk

Old- og middelalderin-

disk

Persisk

Polsk

Portugisisk

Sydøstasiatisk

Tibetansk

Aarhus universitet Syddansk Universitet

Brasilianske studier Græsk

Klassisk arkæologi Oldtidskundskab

Klassisk Filologi

Græsk

Latin

Moderne

Indienstudier

Tjekkisk

Ungarsk

Serbokroatisk

Forskningsområde

Byzantinistik og Middel-

/Tilvalgsfag

alderfilologi

Norrøn filologi

Rumænsk

Ømål

Jyske dialekter

Kapitalgrundtilskud og indvendig vedligeholdelse

Universiteternes udgifter til indvendig vedligeholdelse finansieres via uddannelsestaxametrene og

basisbevillingen til forskning. Herudover ydes et fast tilskud til indvendig vedligeholdelse, som

er opført under øvrige formål. Desuden indgår i bevillingerne til øvrige formål et kapitalgrund-

tilskud til dækning af huslejeudgifter til biblioteker, museer mv.

Kapitaltilskud

Tilskud til dækning af universiteternes udgifter til husleje mv. (kapitaltilskud) indgår (fra hen-

holdsvis 2007 og 2008) i uddannelsestaxametrene og basisbevilling til forskning. I kapitaltil-

skuddet indgår nu kun:

- En overgangsordning, som over ti år udligner forskellen mellem den beregnede huslejebe-

villing fastsat i 2001 og de faktiske udgifter i 2001 til husleje.

§ 19.2.

- Et tilskud til dækning af husleje til bygninger, der var godkendt inden overgang til den

statslige huslejeordning (2001) og som er taget eller tages i brug efter 2001. Tilskuddet

aftrappes i takt med overgangsordningen.

Universiteternes bygninger

SEA-ordningen

De byggerier, som staten stiller til rådighed for universiteterne er omfattet af den statslige

huslejeordning (SEA). For Danmarks Tekniske Universitet er statens bygninger overført til uni-

versitetet. Handelshøjskolen i København har som tidligere selvejende institution altid ejet sine

egne bygninger.

Den statslige huslejeordning indebærer, at universiteterne indgår lejekontrakter med og beta-

ler husleje til UBST for brug af statens ejendomme. Ordningen indebærer tillige, at institutionerne

får frit leverandørvalg på bygningsområdet. For nye bygninger fastsættes lejen ud fra anskaffel-

sesomkostningerne. For øvrige bygninger fastsættes lejen ud fra en vurdering af den enkelte

bygning. Universiteternes bevillinger til uddannelse og forskning mv. er inklusiv bidrag til kapi-

talformål, herunder husleje.

Andre aktiviteter på universiteterne

Universiteterne har en række andre aktiviteter/indtægtskilder end dem, der er finansieret fra §

19.2. Forskning og universitetsuddannelser. Disse omfatter:

- Indtægtsdækket virksomhed, herunder indtægter ved salg til studerende, udlejning af lo-

kaler o.l.

- Tilskudsfinansieret forskning, finansieret af forskningsrådsmidler, Grundforskningsfonden,

Højteknologifonden, EU-forskningsmidler, private virksomheder, regioner, kommuner,

private fonde og andre finansieringskilder.

- Forskningsbaseret myndighedsbetjening, som efter aftale og mod betaling udføres for for-

skellige fagministerier som konsekvens af sammenlægninger af sektorforskningsinstitutio-

ner med universiteter pr. 1. januar 2007.

- Tilskud til forskellige uddannelsesformål m.v., herunder uddannelsestilskud fra Undervis-

ningsministeriet og tilskud fra EU til uddannelsesprogrammer.

- Herudover kan universiteterne modtage donationer til formål, som ligger inden for eller i

forlængelse af universitetets formål.

Samlet virksomhedsoversigt

Af nedenstående oversigt fremgår de forventede samlede aktiviteter, tilskud og indtægter for

universiteter m.v. under § 19.22. Universiteter for årene 2008-2012. For årene 2003-2007 fremgår

de faktiske aktiviteter, tilskud og indtægter.

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

BO 1

2010

BO 2

2011

BO 3

2012

I alt omsætning (mio. kr.) .....

17.856 18.411 18.482 19.326 19.115 20.137 20.806 20.863 21.241 21.159

Tilskud i alt UBST ................

11.472 11.827 12.010 12.055 12.577 12.924 13.304 13.106 13.260 13.152

Uddannelsestilskud fra UBST 4.464 4.613 4.679 4.726 5.045 5.251 5.273 5.270 5.339 5.231

Heltidsuddannelse .................

4.327 4.356 4.343 4.343 4.562 4.672 4.576 4.593 4.569 4.493

Deltidsuddannelse .................

100

112

109

Udvekslingsstuderende .........

Færdiggørelsesbonus ............

124

193

260

291

387

462

523

619

Udvikling ..............................

Basistilskud fra UBST.........

7.008 7.214 7.331 7.329 7.532 7.673 8.031 7.836 7.921 7.921

Forskning ..............................

5.112 5.336 5.583 5.600 5.924 6.144 6.885 6.718 6.817 6.817

Kapitaltilskud........................

-21

-43

-63

-61

Forskningsbaseret myndig-

269

296

312

282

314

313

hedsbetjening ........................

§ 19.2.

Øvrige formål .......................

1.595 1.552 1.409 1.421

Grundtilskud .........................

Øvrige tilskud og indtægter i

6.384 6.584 6.472 7.271

alt .............................................

Uddannelsestilskud fra UVM

479

522

519

581

mv .........................................

Tilskudsfinansieret forskning

3.471 3.578 3.529 3.767

Forskningsbaseret myndig-

863

892

842

hedsbetjening ........................

- heraf forskning...................

452

466

431

434

Driftsindtægter ......................

1.357 1.397 1.395 1.789

Andre tilskud ........................

214

195

187

292

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (Årsstude-

65.057 66.737 68.174 70.028

rende) .......................................

Deltidsuddannelse (Årsstude-

3.192 3.154 3.707 3.152

rende) .......................................

Udvekslingsstuderende (Antal)

7.028 7.368 7.863 8.056

Færdiggørelsesbonus* .............

- 12.633 13.113 13.016

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

23.360 24.169 24.352 24.484

Almindelig virksomhed...........

18.593 19.328 19.395 19.338

ØSS- og STADS-samarbejderne

Indtægtsdækket virksomhed....

194

217

256

279

Retsmedicinske undersøgelser

201

208

219

251

Tilskudsfinansieret forsknings-

4.220 4.265 4.324 4.441

virksomhed ..............................

Andre tilskudsfinansierede akti-

146

145

152

169

viteter .......................................

1.283

6.538

498

3.516

896

468

1.485

143

1.216

7.213

527

4.306

818

418

1.354

208

1.159

7.502

479

4.541

879

454

1.400

203

1.153

7.757

476

4.813

843

433

1.423

202

1.159

7.981

479

5.037

829

426

1.434

202

1.157

8.007

478

5.072

814

418

1.441

202

71.091 73.926 73.495 74.753 75.657 75.805

3.167

3.483

3.977

8.639

3.986

8.639

3.992

8.639

3.479

8.639

8.045 8.639

12.890 12.782

25.351 26.331 27.688 28.829 29.200 29.300

19.775 20.759 21.606 22.395 22.646 22.717

228

210

195

190

191

189

263

258

259

260

4.919 4.951 5.475 5.829 5.946 5.977

160

148

154

156

157

* Fra 2009 indføres en ny ordning vedrørende færdiggørelsesbonus. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en

aktivitetsprognose.

Note: På § 19.25.05.50. Omstillingsreserve er der reserveret yderligere midler med henblik på senere fordeling til uni-

versiteterne. Endvidere er der i forbindelse med Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

af 5. november 2008 også reserveret forskningsmidler på § 19.25.05.59. Ordinære basismidler til senere fordeling blandt

universiteterne. Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres af Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling. I årene 2003 til 2006 er der korrigeret for takstomlægningen, som implementeres fra 2007.

Bygningstaxametret er inkluderet i bevillingen til heltidsuddannelse fra 2007. Takstforhøjelse og forventet meraktivitet

som følge af trepartsaftalen vedr. deltidsuddannelse er i 2008 ikke indarbejdet i virksomhedsoversigten Der henstår en

negativ bevilling under Kapitaltilskud på 60 mio. kr., svarende til regulering af Danmarks Tekniske Universitets bevilling

i forbindelse med, at de har overtaget deres bygninger til 50 pct. af vurderingen.

Bemærkninger til universiteternes virksomhedsoversigt

Heltidsuddannelse

omfatter taxametertilskud til bachelor- og kandidatuddannelse.

Deltidsuddannelse

omfatter taxametertilskud til deltidsuddannelse.

Udvekslingsstuderende

omfatter tilskud til universiteterne i forbindelse med international

studenterudveksling.

Færdiggørelsesbonus

omfatter fra 2009 tilskud, som udløses, når studerende på heltidsud-

dannelse opnår en bachelorgrad på normeret tid plus ét år, samt tilskud for studerende som

opnår en kandidatuddannelse på normeret tid.

Udvikling

omfatter uddannelsestilskud, afsat i forbindelse med

Aftale om udmøntning af glo-

baliseringspuljen,

til ændring af nye undervisningsformer, styrket studievejledning og efter-

uddannelse.

Forskning

omfatter basismidler til forskning, herunder tilskud til forskeruddannelse.

Kapitaltilskud

indgår som følge af overheadreformen i bevillingerne til forskning og uddan-

nelse mv. Der henstår dog bevillinger til overgangsordningen og indfasning af nye byggerier.

En negativ bevilling på 60 mio. kr., svarende til regulering af Danmarks Tekniske Universi-

tets bevilling i forbindelse med, at de har overtaget deres bygninger til 50 pct. af vurderingen

(jf anmærkningerne til Lov 1265 20/12 2000) er ligeledes opført under kapitaltilskud.

§ 19.2.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

omfatter tilskud til udførelse af en række myndig-

hedsopgaver, som udføres for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Øvrige formål

omfatter tilskud til biblioteker, museer, samlinger og haver m.v. samt tilskud

til udenlandske lektorer, småfag, propædeutisk undervisning og undervisnings- og behand-

lingsklinikker på dyrlæge- og tandlægeområdet. Derudover indgår flerårsaftalemidler vedrø-

rende undervisning for perioden 2001-2004 og tilbageførsel af bidrag fra omstillingsreserve

i 2003 vedrørende uddannelsesformål. Endelig indgår tilskud til samarbejde mellem univer-

siteterne om edb-systemer til brug for studieadministrationen og økonomistyring.

Uddannelsestilskud fra UVM mv.

omfatter primært taxameterbevillinger fra Undervisnings-

ministeriet.

Tilskudsfinansieret forskning

omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforsknings-

fonden, EU m.fl.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

omfatter tilskud fra andre ministerier til forskning

og myndighedsbetjening som konsekvens af sammenlægningen af sektorforskningsinstitutio-

ner med universiteter pr. 1. januar 2007.

Driftsindtægter

består af indtægter ved deltagerbetaling for deltidsuddannelse, ved salg til

studerende, ved udlejning af lokaler, ved salg af retsmedicinske ydelser og ved indtægts-

dækket virksomhed i øvrigt.

Andre tilskud

består af tilskud fra eksterne kilder fx fra EU til uddannelsesprogrammer m.v.

Personaleforbrug

Universiteterne er ikke omfattet af lønsumsstyring. Af årsværksoversigten fremgår det fakti-

ske forbrug af årsværk i perioden 2003-2007. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

har fremskrevet det forventede forbrug af årsværk for F- og BO-årene. Fremskrivningen baserer

sig på universiteternes egne forventninger til lønsumsforbrug.

Universiteternes stillinger i de særlige lønrammer

I tabellen nedenfor er angivet universiteternes stillinger i de særlige lønrammer fordelt på

stillingskategorier. Stillinger i de særlige lønrammer er omfattet af Finansministeriets stillings-

kontrol, jf. Budgetvejledning 2006, afsnit 2.5.3.

§ 19.2.

Universiteternes stillinger i særlige lønrammer

Rektor

Lr.

153

133

AU SDU AAU RUC HHK DTU ITU IT-V Pulje I alt

140

255

631

Dekan og

Prorektor

Institutleder

Direktør,

Lr.

Vicedirektør og Lr.

sektorchef

Lr.

Universitets-

direktør og

Administrator

Lr.

Administrative Lr.

Stillinger

Lr.

Professor

Andre faglige

Stillinger

I alt stillinger

Lr.

Den samlede ramme til dekaner/prorektorer er på 39 stillinger. Herudover er der oprettet 1 mid-

lertidig stilling. Rammen for dekan/prorektorstillinger er betinget af nedlæggelse af 4 direktør-

stillinger i lønramme 38/39. Stillingerne nedlægges ved ledighed.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fået mulighed for at oprette op til 140

institutlederstillinger i lønramme 37. 80 af disse stillinger er nye, mens 60 stillinger kan oprettes

ved konvertering af professorstillinger. Som følge af bortfald af stillingskontrollen for professorer

i lønramme 37 er stillingstallet for institutledere fastsat til 140. Professorer i lønramme 38, som

er overgået til institutlederstillinger, er i tabellen opført som professorer.

§ 19.2.

Øvrige institutioner

Under § 19.2. Forskning og universitetsuddannelser er der opført bevillinger til en række

andre formål. Det drejer sig om:

§ 19.25.01. Forskellige tilskud, herunder Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,

Kommissionen for den Arnamagnæanske Stiftelse til udgivelse af en oldislandsk

ordbog, Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål, Niels Bohr Arkivet, Det Danske

Institut i Athen og Det Danske Institut i Damaskus

§ 19.25.07. Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze

§ 19.25.14. Denmark's International Study Program

§ 19.26.04. Studenterrådgivningen

§ 19.26.05. Akkrediteringsinstitutionen

I henhold til

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

finansieres merudgifter til øget

aktivitet af globaliseringsmidler til øget undervisningskapacitet for de lange videregående ud-

dannelser. Mindreudgifter pga. faldende aktivitet er beregnet til -154,5 mio. kr. i 2009, -119,8

mio. kr. i 2010, -158,3 mio. kr. i 2011 og -139,9 mio. kr. i 2012, som tilbageføres til kapaci-

tetsreserven på § 35.

Som følge af ændringsforslaget er bevillingerne under § 19.2 blevet ændret med i alt 107,1

mio. kr. i 2009, 570,7 mio. kr. i 2010, 419,7 mio.kr. i 2011 og 423,3 mio. kr. i 2012.

Bevillinger til universitetsområdet under § 19.2. finansieret af Ministeriet for Videnskab, Tek-

nologi og Udvikling (2009 priser)

2009

BO 1

2010

13.622,6

13.105,5

4.593,0

111,0

42,4

522,5

0,0

6.717,8

1.152,6

8,1

-41,9

517,1

BO 2

2011

13.740,0

13.260,5

4.569,5

109,4

41,7

619,7

0,0

6.817,3

1.157,7

7,9

-62,7

479,5

BO 3

2012

13.855,0

13.152,1

4.493,2

76,7

40,7

619,7

0,0

6.817,5

1.157,9

7,9

-61,5

702,9

§ 19.2 i alt....................................................................................................

Universitetsområdet ..................................................................................

Heltidsuddannelse ......................................................................................

Deltidsuddannelse ......................................................................................

Udvekslingsstuderende ..............................................................................

Færdiggørelsesbonus .................................................................................

Udvikling ...................................................................................................

Forskning ...................................................................................................

Øvrige formål ............................................................................................

Forskningsbaseret myndighedsbetjening...................................................

Kapitaltilskud .............................................................................................

Øvrige bevillingsområder.........................................................................

13.581,5

13.303,0

4.574,8

112,4

43,4

461,5

80,1

6.884,9

1.158,9

8,2

-21,2

278,5

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges i henhold til tekstanmærkning

nr. 8 til på forslag om tillægsbevilling at optage mer- og mindreudgifter inden for en samlet

nettoudgift på 31,4 mio. kr., hvis de samlede faktiske aktiviteter i tilknytning til heltidsuddan-

nelse, deltidsuddannelse og udvekslingsstuderende afviger fra den forudsatte udgift på 4.730,6

mio. kr.

§ 19.22.

19.22. Universiteter (tekstanm. 161, 163, 171 og 172)

Aktivitetsområdet omfatter tilskud til universiteterne i Danmark og IT-Vest:

19.22.01.

19.22.05.

19.22.11.

19.22.15.

19.22.17.

19.22.21.

19.22.22.

19.22.37.

19.22.45.

19.22.49.

Københavns Universitet (reservationsbev.)

Aarhus Universitet (reservationsbev.)

Syddansk Universitet (reservationsbev.)

Roskilde Universitetscenter (reservationsbev.)

Aalborg Universitet (reservationsbev.)

Handelshøjskolen i København (reservationsbev.)

Handelshøjskolen i København (anlægsbev.)

Danmarks Tekniske Universitet (reservationsbev.)

IT-Universitetet i København (reservationsbev.)

IT-Vest (reservationsbev.)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.22. Universiteter og § 19.25. Særlige tilskud.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem alle hovedkonti inden

for § 19.22. Universiteter.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.22. Universiteter,

§ 19.25. Særlige tilskud og § 19.26. Særlige institutioner.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.42.01. Forskeruddan-

nelse til § 19.22.01., § 19.22.05., § 19.22.11., § 19.22.15., § 19.22.17.,

§ 19.22.21, § 19.22.37., § 19.22.45. og § 19.22.49.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til bevillinger under § 19.22. Universi-

teter i forbindelse med etablering af virksomhedsprojekter for stude-

rende og netværk om forskningsbaseret efteruddannelse.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04. Andre pro-

gramaktiviteter til hovedkonti under § 19.22. Universiteter.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til bevillinger under § 19.22. Universi-

teter i forbindelse med tiltag under Regional indsats for højteknologisk

udvikling.

BV 2.2.9

19.22.01. Københavns Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 156, 159, 167,

171 og 172)

(Reservationsbev.)

Københavns Universitet er omfattet af LBK 1368 7/12 2007, Lov om universiteter (Univer-

sitetsloven).

Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil

højeste internationale niveau inden for sine fagområder samt udbrede kendskab til videnskabens

metoder og resultater.

§ 19.22.01.

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske

Universitet er lagt sammen med Københavns Universitet. Heraf følger, at bevillinger, som tidli-

gere var opført på § 19.22.29. Danmarks Farmaceutiske Universitet og § 19.22.33. Den Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole er overført til denne hovedkonto.

Universitetet består af otte fakulteter: Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veteri-

nærmedicin og Naturressourcer, Det Farmaceutiske Fakultet, Det Humanistiske Fakultet, Det

Teologiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sund-

hedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Udenrigsministeriet har accepteret, at den nuværende støtte til Den Kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole for så vidt angår Skovfrøcenteret og Frøpatologisk Institut føres med Den Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole ind i fusionen.

Til universitetet hører en skole for klinikassistenter og tandplejere. Endvidere varetager uni-

versitet efter godkendelse fra Undervisningsministeriet Skov- og Landskabsingeniøruddannelsen

i henhold til lov om mellemlange videregående uddannelser og Skovarbejderuddannelsen under

lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Derudover gennemføres Naturvejlederuddannelsen under

Miljøministeriet.

Universitetet varetager inden for det odontologiske område blandt andet særlige kliniske un-

dersøgelses- og behandlingsopgaver. Universitetet varetager i samarbejde med hospitalsvæsenet

klinisk undervisning og forskning, jf. L 296 26/6 1975 om sygehusvæsenets deltagelse i uddan-

nelse inden for kliniske fag ved det lægevidenskabelige studium m.v.

Universitetet udbyder undervisning i følgende småfag: Balkanstudier, byzantinistik og mid-

delalderfilologi, eskimologi/grønlandsk, finsk, græsk (klassisk), hebraisk, indoeuropæisk, japansk,

klassisk arkæologi, koreansk, nederlandsk, norrøn filologi, nygræsk, nærorientalsk, old- og mid-

delalderindisk, persisk, polsk, portugisisk, rumænsk, sydøstasiatisk, tibetansk og ømål.

Universitetet har en række forskningsbiblioteker, som er omfattet af biblioteksloven.

Universitetet har et Levnedsmiddelcenter sammen med Danmarks Tekniske Universitet.

Under universitetet hører Det Arnamagnæanske Institut, som udfører opgaver i tilknytning

til restaurering og affotografering af de islandske håndskrifter, der skal forblive i Danmark, jf. L

194 1965.

Under universitetet hører nedenstående museer med videnskabelige samlinger m.v.: Botanisk

Museum, Mineralogisk Museum, Zoologisk Museum, Botanisk Have og Medicinsk-historisk

Museum. Museerne har offentligt tilgængelige udstillinger og anvendes i universitetets undervis-

ning og forskning.

Universitetet foretager retsmedicinske undersøgelser for retsvæsenet m.fl. Justitsministeriet

dækker de faktiske omkostninger ved undersøgelserne.

Virksomheden omfatter retsgenetiske undersøgelser, hovedsageligt i forbindelse med fader-

skabs- og kriminalsager, retskemiske undersøgelser, alkohol- og narkoundersøgelser og retspato-

logiske undersøgelser, herunder obduktioner og ligsyn. De retsgenetiske undersøgelser omfatter

hele landet, ligesom blodanalyser i trafiksager også omfatter hele landet.

Universitetet kan mod betaling varetage opgaver for Sundhedsstyrelsen vedrørende vurdering

og afprøvning af udenlandske uddannelser som læge eller tandlæge, herunder om disse kan si-

destilles med tilsvarende danske uddannelser.

Der udføres forskningsbaseret myndighedsbetjening for:

- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende opgaver i relation til fødevare-

økonomi. Bevillingen er opført på denne hovedkonto og svarer i 2009 til 7,3 mio. kr. til

myndighedsbetjening og 9,6 mio. kr. til opgaver vedrørende statistik og dataindsamling til

national- og EU-formål.

- Miljøministeriet vedrørende blandt andet skovovervågningsopgaver. Bevillingen er opført

dels under § 23.51.05. Skov- og Landskabsopgaver og svarer i 2009 til 3,9 mio. kr. til

opgaver vedrørende skovovervågning, dels under denne hovedkonto og svarer i 2009 til

12,7 mio. kr. til generel myndighedsbetjening.

§ 19.22.01.

- Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedrørende opgaver i tilknytning til

sprogteknologi. Bevillingen er opført på denne hovedkonto, og svarer i 2009 til ca. 1 mio.

kr.

Opgaver relateret til den forskningsbaserede myndighedsbetjening fastsættes nærmere i aftale

mellem universitetet og det pågældende ministerium.

Folketingets Finansudvalg har ved Akt 148 1/6 2006 tilsluttet sig en samlet udviklings- og

moderniseringsplan for Københavns Universitets bygninger.

Københavns Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

Yderligere oplysninger om Københavns Universitet kan findes på www.ku.dk

For sundhedsvidenskabelige uddannelser kan det budgetterede optagelsestal ikke overskrides

uden godkendelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Som følge af ændringsforslaget er følgende tekst indsat:

For årene 2003-2008 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2009-2012 er angivet

det forventede optag. Det forventede optag i perioden 2009-2012 er ændret fra 5.847 til 5.270

studerende pga. ændringer i universitetets forventninger til det fremtidige optag. Optaget for 2008

er ændret til det faktiske optag opgjort pr. 1. oktober 2008.

Optagelsesskøn

2003

2004

5.615

472

144

2005

5.768

476

143

2006

5.579

464

180

2007

5.826

497

111

189

2008

5.202

509

101

186

2009

5.270

480

180

BO 1

2010

5.270

480

180

BO 2

2011

5.270

480

180

BO 3

2012

5.270

480

180

I alt............................................

heraf:

Medicin* ...................................

Tandlæge* .................................

Bachelor, folkesundhed* ..........

Dyrlæge* ...................................

Humanbiologi* .........................

5.608

475

140

* Antallet af uddannelsespladser fastsættes af videnskabsministeren. Humanbiologi er en kandidatuddannelse, og er derfor

ikke medtalt i det samlede optag på universitetet, som består af optag på bacheloruddannelser og udelte kandidatuddan-

nelser.

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

5.753

4.174

1.434

1.358

2.740

1.929

703

1.579

1.057

400

2005

5.683

4.236

1.462

1.359

2.774

2.015

661

1.447

944

372

2006

6.154

4.289

1.475

1.362

2.814

2.055

676

1.865

1.067

573

2007

5.953

4.425

1.530

1.386

2.895

2.200

618

1.528

968

440

2008

6.071

4.413

1.542

1.367

119

2.871

2.254

548

1.658

131

1.160

283

2009

6.291

4.522

1.572

1.364

141

2.950

2.358

543

1.769

114

1.249

335

BO 1

2010

6.285

4.421

1.548

1.345

160

2.873

2.306

539

1.864

114

1.344

335

BO 2

2011

6.351

4.458

1.573

1.342

189

2.885

2.335

542

1.893

114

1.373

335

BO 3

2012

6.347

4.425

1.537

1.315

189

2.888

2.337

543

1.922

114

1.401

336

I alt omsætning (mio. kr.) .....

Tilskud i alt UBST ................

Uddannelsestilskud fra

UBST .....................................

Heltidsuddannelse .................

Deltidsuddannelse .................

Udvekslingsstuderende .........

Færdiggørelsesbonus ............

Udvikling ..............................

Basistilskud fra UBST.........

Forskning ..............................

Kapitaltilskud........................

Forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening ........................

Øvrige formål .......................

Grundtilskud .........................

Øvrige tilskud og indtægter i

alt .............................................

Uddannelsestilskud fra UVM

mv .........................................

Tilskudsfinansieret forskning

Forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening ........................

Driftsindtægter ......................

5.540

4.045

1.413

1.373

2.632

1.801

114

713

1.495

1.046

356

§ 19.22.01.

Andre tilskud ........................

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Deltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Udvekslingsstuderende (Antal)

Færdiggørelsesbonus* .............

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

Almindelig virksomhed...........

ØSS- og STADS-samarbejder-

ne .............................................

Indtægtsdækket virksomhed....

Retsmedicinske undersøgelser

Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed ..............................

Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter .....................................

122

19.236 19.276 19.779 20.386 20.427 20.518 20.699 20.700 21.066 21.066

1.090

1.851

6.981

5.679

159

1.035

1.059

1.971

3.308

7.368

6.043

164

1.044

1.271

2.229

3.648

7.487

6.080

174

1.114

827

2.417

3.837

7.642

6.108

199

1.223

885

2.373

3.702

7.841

6.240

213

1.278

982

2.452

3.606

8.195

6.585

213

1.293

1.121

2.452

8.542

6.908

213

1.317

1.124

2.452

8.581

6.944

213

1.320

1.126

2.452

8.705

7.068

213

1.320

981

2.452

8.716

7.079

213

1.320

* Fra 2009 indføres en ny ordning vedrørende færdiggørelsesbonus. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en

aktivitetsprognose.

Note: Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling. I årene 2003 til 2006 er der korrigeret for takstomlægning, som implementeres fra 2007. Dette betyder, at

grundtilskud, bygningstaxameter samt den andel af øvrige formål, der medgår til finansiering af takstomlægning, er in-

kluderet i bevillingen til heltidsuddannelse fra VTU.

Bevillingen til forskning er ændret med 61,1 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med ud-

møntning af globaliseringsaftalen vedrørende øget ph.d.-optag. Bevillingen til forskning er ændret

med -6,7 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med udmøntning af globaliseringsaftalen vedrørende

post doc. stillinger.

Bevillingen til færdiggørelsesbonus er ændret med 24,1 mio. kr. i 2009, 44,8 mio. kr. i 2010

med 76,5 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserven

i forbindelse med indførelse af ny taxameterbonusmodel.

Bevillingen til deltidsuddannelse er blevet ændret med 8,6 mio. kr. årligt i 2009-2011 som

følge af udmøntning af § 19.25.05.75. Ekstramidler til udvikling af medarbejdernes kompetence.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med 2,1 mio. kr. årligt som vedrører merudgifter ved

udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode samt en besparelse ved overgang til nyt

SKB (Statens KoncernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem).

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -5,8 mio. kr. i 2009, -7,3 mio. kr. i 2010, -7,7

mio. kr. i 2011 og med -8,3 mio. kr. i 2012 som følge af udmøntning af negativ budgetregulering

på § 19.25.05.85. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffektivisering.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -24,5 mio. kr. årligt som følge af udmøntning

af en negativ budgetregulering på § 19.11.79.55. Besparelse vedr. ejendomsskatter.

På ændringsforslaget er bevillingen ændret med i alt 122,9 mio. kr. i 2009, 189,7 mio. kr. i

2010, 206,9 mio. kr. i 2011 og med 211,5 mio. kr. i 2012 som følge af:

Tilskud til forskning er ændret med 80,0 mio. kr. i 2009, 173,6 mio. kr. i 2010, 177,8 mio.

kr. i 2011 og 173,4 mio. kr. i 2012 som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne

til forskning og udvikling.

Disse forskningsmidler er fordelt efter 50-40-10-modellen, og for årene

2010-2012 vil der ske en genberegning på grundlag af ny fordelingsmodel.

Tilskud til forskning er blevet ændret med -2,6 mio. kr. i 2012 som følge af ændret fordeling

af globaliseringsmidler til post doc. -stillinger. Tilskuddet til forskning er endvidere ændret med

37,1 mio. kr. i 2009, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med 12,0 mio. kr. i 2009, 24,1 mio. kr. i 2010, 37,1 mio.

kr. i 2011 og 48,7 mio. kr. i 2012, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med -4,0 mio. kr. årligt som følge af ændret fordeling af

ejendomsskatbesparelse.

§ 19.22.01.

Tilskud til øvrige formål ændret med -0,2 mio. kr. årligt vedrørende udvidelse af sygedagp-

engelovens arbejdsgiverperiode samt besparelse vedrørende overgang til nyt SKB (Statens Kon-

cernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem) som følge af nyt fordelingsgrundlag for ud-

møntning af bevillingen mellem universiteterne.

Tilskud til øvrige formål er desuden ændret med -4,0 mio. kr. i 2009 og -3,8 mio. kr. årligt

fra 2010 som følge af øgede udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af

12/12 2006 om Barselsfonden.

Tilskud til øvrige formål ændret med 2,0 mio. kr. i 2009, som er overført fra § 19.25.05.10.

Udvikling m.v. med henblik på udarbejdelse af idéplan for Statens Naturhistoriske Museer.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.1

Beskrivelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan forudbetale til-

skud til universitetet.

Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,

herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-

programmer m.v. og aktiviteter forbundet med internationalisering.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og

lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-

lingerne konteres på de sædvanlige konti.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-

ring og lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved

offentlige institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de

sædvanlige konti.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan omfordele le-

dige professorstillinger mellem universiteterne.

Universitetet kan afholde udgifter til udenlandske lektorer i fagene

norsk, svensk, islandsk og russisk.

Universitetet kan afholde udgifter til transport af børnepatienter som led

i aftale mellem universitetet og Københavns Kommune om sikring af

patienter til Tandlægeskolen, Afdeling for Pædodonti.

Universitetet samarbejder med IT-Universitetet i København vedrøren-

de uddannelse.

Universitetet yder tilskud til Foreningen Studenterhuset og Det Danske

Institut i Damaskus.

Universitetet yder støtte til sekretariatet for GBIF (Global Biodiversity

Information Facility), jf. Akt 163 29/5 2002.

Universitetet samarbejder med den selvejende institution Forskerparken

Symbion.

Universitetet samarbejder om Øresundsuniversitetet.

Universitetet er omfattet af den statslige huslejeordning.

BV 2.2.10

BV 2.5.3

BV 2.10.1

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.10.1

§ 19.22.01.

Universitetet kan, indenfor rammerne af Finansministeriets "Vejledning

for administration af den statslige huslejeordning", overføre op til 50

mio. kr. pr. projekt til § 19.11.05. Ejendomadministration med henblik

på hel eller delvis finansiering af projekter.

Universitetet kan til retsmedicinske undersøgelser ansætte tjenestemænd

eller tjenestemandslignende personale med ret til rådighedsløn/vente-

penge eller aktuel pension ved en evt. afskedigelse efter de af Finans-

ministeriet fastsatte regler herom.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret.

Budgetteringen af retsmedicinske undersøgelser sker efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed, idet moms dog kan refunderes som for

ordinær virksomhed.

Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og

indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med indtægtsdækket

virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfi-

nansierede aktiviteter samt anden virksomhed af ikke-kommerciel ka-

rakter. Universitetet skal dog udarbejde særskilte regnskaber for hver

af disse aktiviteter, som forelægges som en del af universitetets årsrap-

port.

Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,

som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på

en anden offentlig institution eller privat virksomhed.

Universitetet kan afholde udgifter til priser til studerende.

Prisstigningsloftet i forbindelse med fastsættelsen af gebyrer er et loft

over det vejede gennemsnit af prisen på alle videntjenesteydelser fra

Skov & Landskab, der udføres som indtægtsdækket virksomhed. Om-

sætningen forventes at udgøre omkring 2,5 mio. kr. i 2006. Prisstig-

ningsloftet fastsættes som et gennemsnit af priserne i budgetåret, hvor

hver ydelse er vejet med det forventede provenu i budgetåret. Dette

gennemsnit reguleres med det generelle pris- og lønstigningsindeks og

fratrækkes en produktivitetsfaktor. I 2008 udgør det generelle pris- og

lønstigningsindeks 2,7 %, jf. statens pris- og lønforudsætninger, og

produktivitetsfaktoren udgør 2,0 %.

Professorer i lønramme 37 er undtaget fra Finansministeriets stillings-

kontrol.

Universitetet kan, ved ansættelse af globaliseringsprofessorer, der er

rekrutteret i udlandet, efter omstændighederne dække dokumenterede

rejse- og flytteomkostninger i rimeligt omfang.

BV 2.6.8.2

BV 2.10.2

BV 2.4.7

BV 2.6.8.4

BV 2.10.1

BV 2.3.1

BV 2.5.3.

BV 2.10.1

§ 19.22.01.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

3.901,3

2007

4.122,7

2008

4.251,6

4.521,5

2010

4.421,2

2011

4.458,2

2012

4.424,9

10. Almindelig virksomhed

På forslag til lov om tillægsbevilling reguleres tilskuddet i forhold til den faktiske aktivitet

for heltids- og deltidsuddannelse.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Universitetet afholder udgifter til

bestyrelseshonorarer, jf. Universitetslovens § 29, stk. 1.

19.22.05. Aarhus Universitet (tekstanm. 8, 10, 107, 109, 146, 150, 153, 156, 164, 167,

171 og 172)

(Reservationsbev.)

Aarhus Universitet er omfattet af LBK 1368 7/12 2007, Lov om universiteter (Universitets-

loven)

Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil

højeste internationale niveau inden for sine fagområder samt udbrede kendskab til videnskabens

metoder og resultater.

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Pædagogiske Universitet, Dan-

marks Miljøundersøgelse og Danmarks Jordbrugsforskning er lagt sammen med Aarhus Univer-

sitet. Desuden er Herning Handels- og Ingeniørhøjskole pr. 1. januar 2006 indfusioneret i uni-

versitetet. De bevillinger, som tidligere var opført på § 19.22.25. Handelshøjskolen i Århus og §

19.22.41. Danmarks Pædagogiske Universitet, er overført til denne hovedkonto.

Universitetet omfatter ni hovedområder: seks fakulteter, to universitetsskoler og Danmarks

Miljøundersøgelser. De seks fakulteter er: Det samfundsvidenskabelige, det humanistiske, det

teologiske, det naturvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige og det jordbrugsvidenskabelige.

Handelshøjskolen og Danmarks Pædagogiske Universitet er organiseret i universitetsskoler. Til

universitetet hører en skole for klinikassistenter og tandplejere.

Det sundhedsvidenskabelige hovedområde varetager inden for det odontologiske område

blandt andet særlige kliniske undersøgelses- og behandlingsopgaver. Universitetet varetager i

samarbejde med hospitalsvæsenet klinisk undervisning og forskning, jf. L 296 26/6 1975 om sy-

gehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for kliniske fag ved det lægevidenskabelige studium

m.v.

Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for dets fagområder gøres

tilgængelig for Centre for Videregående Uddannelse (CVU'er) samt Danmarks Erhvervspædago-

giske Læreruddannelse. Aarhus Universitets/Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har således

en særlig forpligtelse til at sikre CVU'ernes forskningstilknytning og til at understøtte centrenes

selvstændige udviklingsforpligtelse.

Under universitetet hører Videnskabshistorisk Museum (Steno Museet) og Antikmuseet.

Museerne har offentligt tilgængelige udstillinger og anvendes i universitetets undervisning og

forskning.

Universitetet har en række forskningsbiblioteker, som er omfattet af biblioteksloven.

Universitetet udbyder undervisning i følgende småfag: Brasilianske studier, jyske dialekter,

klassisk arkæologi, klassisk filologi (græsk, latin), sydasienstudier, serbokroatisk, tjekkisk og

ungarsk.

§ 19.22.05.

Universitetet deltager i samarbejdet om IT-Vest, og Aarhus Universitet varetager admini-

strative opgaver for IT-Vest.

Aarhus Universitet foretager retsmedicinske undersøgelser for retsvæsenet. Justitsministeriet

dækker de faktiske omkostninger ved undersøgelserne.

Virksomheden omfatter retskemiske undersøgelser, alkohol- og narkoundersøgelser og ret-

spatologiske undersøgelser, herunder obduktioner.

Universitetet udfører efter aftale og mod betaling forskningsbaseret myndighedsbetjening for:

- Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug i relation til opgaver vedrørende jord-

brugsforskning. Bevillingen er opført under § 24.33.03. Opgaver vedr. jordbrugsforhold.

- Miljøministeriet i relation til opgaver ved miljøundersøgelser. Bevillingen er opført under

§ 23. 31.01. Miljøundersøgelser.

Omfanget af forskningsbaseret myndighedsbetjening og betaling herfor fremgår af aftale mellem

universitetet og det pågældende ministerium.

Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet kan findes på www.au.dk

For de sundhedsvidenskabelige uddannelser kan det budgetterede optagelsestal ikke over-

skrides uden godkendelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Som følge af ændringsforslaget er følgende tekst indsat:

For årene 2003-2008 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2009-2012 er angivet

det forventede optag. Det forventede optag i perioden 2009-2012 er ændret fra 5.904 til 5.391

studerende pga. ændringer i universitetets forventninger til det fremtidige optag. Optaget for 2008

er ændret til det faktiske optag opgjort pr. 1. oktober 2008.

Optagelsesskøn

2003

2004

5.227

359

730

2005

5.025

368

378

2006

5.422

349

747

2007

5.653

360

800

2008

5.344

370

727

2009

5.391

365

719

BO 1

2010

5.391

365

719

BO 2

2011

5.391

365

719

BO 3

2012

5.391

365

719

I alt............................................

heraf:

Medicin* ...................................

Tandlæge* .................................

Kandidatuddannelser på Dan-

marks Pædagogiske Universi-

tetsskole.....................................

5.170

363

644

* Antallet af uddannelsespladser fastsættes af videnskabsministeren.

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

4.297

2.397

978

920

1.419

1.218

-26

218

2005

4.268

2.411

975

901

1.436

1.265

-22

185

2006

4.432

2.412

980

897

1.432

1.253

-17

187

2007

4.749

2.560

1.081

976

1.479

1.330

-13

158

2008

4.821

2.639

1.112

987

1.527

1.389

-8

146

2009

5.140

2.772

1.157

1.010

1.615

1.479

-5

141

BO 1

2010

5.186

2.729

1.156

1.013

106

1.573

1.437

-3

139

BO 2

2011

5.348

2.762

1.164

1.002

125

1.598

1.458

140

BO 3

2012

5.318

2.738

1.140

987

125

1.598

1.459

139

I alt omsætning (mio. kr.) .....

Tilskud i alt UBST ................

Uddannelsestilskud fra

UBST .....................................

Heltidsuddannelse .................

Deltidsuddannelse .................

Udvekslingsstuderende .........

Færdiggørelsesbonus ............

Udvikling ..............................

Basistilskud fra UBST.........

Forskning ..............................

Kapitaltilskud........................

Forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening ........................

Øvrige formål .......................

Grundtilskud .........................

4.125

2.317

937

909

1.380

1.179

-29

226

§ 19.22.05.

Øvrige tilskud og indtægter i

alt .............................................

Uddannelsestilskud fra UVM

mv .........................................

Tilskudsfinansieret forskning

Forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening ........................

- heraf forskning...................

Driftsindtægter ......................

Andre tilskud ........................

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Deltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Udvekslingsstuderende (Antal)

Færdiggørelsesbonus* .............

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

Almindelig virksomhed...........

Indtægtsdækket virksomhed....

Retsmedicinske undersøgelser

Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed ..............................

Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter .....................................

1.808

975

420

202

273

1.900

1.009

454

221

299

1.857

1.024

397

192

305

2.020

129

1.035

394

189

397

2.189

106

1.256

443

216

361

2.182

1.317

420

218

338

2.368

1.467

497

260

295

2.457

1.571

477

250

299

2.586

1.704

468

245

303

2.580

1.706

460

241

304

15.350 15.849 15.766 16.017 16.670 17.177 17.916 18.252 18.438 18.483

643

1.624

5.892

4.501

1.248

671

1.544

3.601

6.051

4.650

1.261

870

1.492

3.507

6.044

4.623

1.268

892

1.428

3.029

6.154

4.712

105

1.274

925

1.569

2.936

6.307

4.680

1.471

1.025

1.600

2.974

6.623

4.992

1.481

1.170

1.600

7.414

5.369

1.901

1.172

1.600

8.094

5.789

2.157

1.174

1.600

8.255

5.913

2.192

1.023

1.600

8.272

5.915

2.209

* Fra 2009 indføres en ny ordning vedrørende færdiggørelsesbonus. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en

aktivitetsprognose.

Note: Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling. I årene 2003 til 2006 er der korrigeret for takstomlægning, som implementeres fra 2007. Dette betyder, at

grundtilskud, bygningstaxameter samt den andel af øvrige formål, der medgår til finansiering af takstomlægning, er in-

kluderet i bevillingen til heltidsuddannelse fra VTU.

Bevillingen til forskning er ændret med 39,3 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med ud-

møntning af globaliseringsaftalen vedrørende øget ph.d.-optag. Bevillingen til forskning er ændret

med -5,3 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med udmøntning af globaliseringsaftalen vedrørende

post doc. stillinger. Bevillingen til forskning er ændret med 2,7 mio. kr. i 2009 til opstart af et

Grundtvigcenter med henblik på digitalisering af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab. Frem til 2010

vurderes omfanget af en fortsat statslig deltagelse i projektet nærmere.

Bevillingen til færdiggørelsesbonus er ændret med 13,3 mio. kr. i 2009, 27,1 mio. kr. i 2010

med 48,1 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserven

i forbindelse med indførelse af ny taxameterbonusmodel.

Bevillingen til deltidsuddannelse er blevet ændret med 8,2 mio. kr. årligt i 2009-2011 som

følge af udmøntning af § 19.25.05.75. Ekstramidler til udvikling af medarbejdernes kompetence.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med 1,2 mio. kr. årligt vedrørende merudgifter ved

udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode samt en besparelse ved overgang til nyt

SKB (Statens KoncernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem).

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -4,7 mio. kr. i 2009, -6,0 mio. kr. i 2010, -6,5

mio. kr. i 2011 og med -7,0 mio. kr. i 2012 som følge af udmøntning af negativ budgetregulering

på § 19.25.05.85. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffektivisering.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -1,0 mio. kr. årligt som følge af udmøntning af

en negativ budgetregulering på § 19.11.79.55. Besparelse vedr. ejendomsskatter.

På ændringsforslaget er bevillingen ændret med i alt 97,7 mio. kr. i 2009, 158,2 mio. kr. i

2010, 150,4 mio. kr. i 2011 og med 151,8 mio. kr. i 2012 som følge af:

Tilskuddet til uddannelse er ændret med 9,2 mio. kr. i 2009, 15,5 mio. kr. i 2010, 1,2 mio.

kr. i 2011 og 5,0 mio. kr. i 2012 som følge af ændret aktivitetsprognose for heltidsuddannelse.

Tilskud til forskning er ændret med 65,3 mio. kr. i 2009, 141,7 mio. kr. i 2010, 145,0 mio.

kr. i 2011 og 141,4 mio. kr. i 2012, som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne

§ 19.22.05.

til forskning og udvikling.

Disse forskningsmidler er fordelt efter 50-40-10-modellen, og for årene

2010-2012 vil der ske en genberegning på grundlag af ny fordelingsmodel.

Tilskud til forskning er blevet ændret med -1,7 mio. kr. i 2012 som følge af ændret fordeling

af globaliseringsmidler til post doc. -stillinger. Tilskuddet til forskning er endvidere ændret med

25,0 mio. kr. i 2009,som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med 2,9 mio. kr. i 2009, 5,9 mio. kr. i 2010, 9,1 mio. kr.

i 2011 og 12,0 mio. kr. i 2012, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med -1,6 mio. kr. årligt som følge af ændret fordeling

vedr. ejendomsskatbesparelse.

Tilskud til øvrige formål ændret med 0,3 mio. kr. årligt vedrørende udvidelse af sygedagp-

engelovens arbejdsgiverperiode samt besparelse vedrørende overgang til nyt SKB (Statens Kon-

cernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem) som følge af nyt fordelingsgrundlag for ud-

møntning af bevillingen mellem universiteterne.

Tilskud til øvrige formål er desuden ændret med -3,4 mio. kr. i 2009 og -3,6 mio. kr. årligt

fra 2010 som følge af øgede udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af

12/12 2006.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.1

Beskrivelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan forudbetale til-

skud til universitetet.

Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,

herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-

programmer m.v. og aktiviteter forbundet med internationalisering.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og

lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-

lingerne konteres på de sædvanlige konti.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-

ring og lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved

offentlige institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de

sædvanlige konti.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan omfordele le-

dige professorstillinger mellem universiteterne.

Universitetet deltager i driften af Naturhistorisk Museum og Moesgaard

Museum.

Universitetet kan afholde udgifter til udenlandske lektorer i fagene

svensk, norsk, tysk, nederlandsk, fransk, spansk, brasiliansk/portugisisk,

russisk, tjekkisk, japansk og kinesisk.

Universitetet samarbejder med Aarhus Universitets Forskningsfond og

Incuba Science Park, UniConsult, Innovation Østjylland A/S og Inter-

national Student Centre.

Universitetet samarbejder med og yder tilskud til den selvejende insti-

tution Sandbjerg Gods, Studenterhusetfonden af 1991, Orion Planetariet

i Jels og Det Danske Institut i Damaskus.

Universitetet er omfattet af den statslige huslejeordning.

BV 2.2.10

BV 2.5.3

BV 2.10.1

BV 2.6.12 og 2.8

§ 19.22.05.

BV 2.10.1

Universitetet kan, indenfor rammerne af Finansministeriets "Vejledning

for administration af den statslige huslejeordning" overføre op til 50,0

mio. kr. pr. projekt til § 19.11.05. Ejendomsadministration med henblik

på hel eller delvis finansiering af projekter.

Universitetet kan til retsmedicinske undersøgelser ansætte tjenestemænd

eller tjenestemandslignende personale med ret til rådighedsløn/vente-

penge eller aktuel pension ved en evt. afskedigelse efter de af Finans-

ministeriet fastsatte regler herom.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret.

Budgetteringen af retsmedicinske undersøgelser sker efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed, idet moms dog kan refunderes som for

ordinær virksomhed.

Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og

indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med indtægtsdækket

virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfi-

nansierede aktiviteter samt anden virksomhed af ikke-kommerciel ka-

rakter. Universitetet skal dog udarbejde særskilte regnskaber for hver

af disse aktiviteter, som forelægges som en del af universitetets årsrap-

port.

Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,

som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på

en anden offentlig institution eller privat virksomhed.

Universitetet kan afholde udgifter til priser til studerende.

Universitetet samarbejder med Center for Erhvervsforskning.

Aarhus Universitet yder tilskud til Kaospilotuddannelsen, jf. Akt 130

4/5 2006. Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet har indgået en

samarbejdsaftale med Kaospiloterne, der skal sikre den faglige tilknyt-

ning af Kaospiloterne til Aarhus Universitet. Kaospiloterne skal optage

minimum 35 studerende om året fra Danmark, EU og EØS-landene for

at opnå tilskud.

Aarhus Universitet administrerer tilskud til samarbejde mellem Dan-

marks Pædagogiske Universitetsskole og andre universiteter. Tilskud-

dene udbetales til universiteterne på grundlag af en konkret samar-

bejdsaftale med henblik på at styrke sammenhængen mellem fag og

pædagogik i universitetssektoren under ét. Tilskuddene ydes til flerårige

forpligtende samarbejdsaftaler mellem Danmarks Pædagogiske Univer-

sitetsskole og andre universiteter inden for udvalgte områder som f.eks.

naturfagdidaktik, IT-læring og fremmedsprog.

Professorer i lønramme 37 er undtaget fra Finansministeriets stillings-

kontrol.

Universitetet kan, ved ansættelse af globaliseringsprofessorer, der er

rekrutteret i udlandet, efter omstændighederne dække dokumenterede

rejse- og flytteomkostninger i rimeligt omfang.

BV 2.6.8.2

BV 2.10.2

BV 2.4.7

BV 2.6.8.4

BV 2.10.1

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.10.1

BV 2.5.3.

BV 2.10.1

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

§ 19.22.05.

2006

2.193,9

2007

2.385,5

2008

2.529,4

2.771,9

2010

2.728,8

2011

2.761,5

2012

2.737,8

10. Almindelig virksomhed

På forslag til lov om tillægsbevilling reguleres tilskuddet i forhold til den faktiske aktivitet

for heltids- og deltidsuddannelse.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Universitetet afholder udgifter til

bestyrelseshonorarer, jf. Universitetslovens § 29, stk. 1.

19.22.11. Syddansk Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 156, 167, 171 og

172)

(Reservationsbev.)

Syddansk Universitet er omfattet af LBK 1368 7/12 2007, Lov om universiteter (Universi-

tetsloven)

Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil

højeste internationale niveau inden for sine fagområder samt udbrede kendskab til videnskabens

metoder og resultater.

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at Statens Institut for Folkesundhed er sammenlagt med Syddansk Uni-

versitet pr. 1. januar 2007. Desuden er Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum pr. 1. januar 2006

indfusioneret i universitetet. Endelig er Handelshøjskolecentret i Slagelse med virkning fra 1. ja-

nuar 2007 sammenlagt med Syddansk Universitet.

Universitetet omfatter fem hovedområder: Det humanistiske, det samfundsvidenskabelige, det

sundhedsvidenskabelige, det naturvidenskabelige og det tekniske samt Center for Maritim Medi-

cin og Maritimt Forskning og Innovationscenter.

Universitetet varetager i samarbejde med hospitalsvæsenet klinisk undervisning og forskning,

jf. L 296 26/6 1975 om sygehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for kliniske fag ved det

lægevidenskabelige studium m.v.

I samarbejde med Bildungswissensschaftliche Hochschule, Flensburg Universität gennemfø-

res en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog. Universitetet deltager endvidere

i samarbejdet omkring IT-Vest.

Universitetet udbyder undervisning i følgende småfag: Græsk og oldtidskundskab.

Universitetet har et forskningsbibliotek, som er omfattet af biblioteksloven.

Syddansk Universitet blev dannet som fusion af Odense Universitet, Ingeniørhøjskole/Han-

delshøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter i 1998 og modtog både statslige, amtskommunale

og kommunale fusionstilskud. De kommunale og amtskommunale midler udløb i 2001, og i for-

længelse heraf er der afsat 13,0 mio. kr. årligt til Syddansk Universitet for at konsolidere regio-

nens uddannelses- og forskningsudvikling.

Universitetet foretager retsmedicinske undersøgelser for retsvæsnet m.fl. Justitsministeriet

dækker de faktiske omkostninger ved undersøgelserne.

Virksomheden omfatter retskemiske undersøgelser, alkohol- og narkoundersøgelser og ret-

spatologiske undersøgelser, herunder obduktioner og ligsyn.

Institut for Grænseregionsforskning blev 1. januar 2004 indfusioneret på Syddansk Univer-

sitet. Instituttet udfører forskning og forskningsbaserede udredningsopgaver inden for instituttets

kerneområder. I medfør af strukturreformen i 2007 erstattes det hidtidige amtslige tilskud til In-

§ 19.22.11.

stitut for Grænseregionsforskning af et tilsvarende tilskud fra staten. Institut for Forskning og

Udvikling i Landdistrikterne er oprettet pr. 1. juli 2006 og instituttets aktiviteter støttes i henhold

til resultatkontrakt mellem Velfærdsministeriet og Syddansk Universitet.

Der udføres efter aftale og mod betaling forskningsbaseret myndighedsbetjening for:

- Ministeriet for sundhed og forebyggelse vedrørende opgaver i relation til befolknings-

gruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion. Bevillingen er opført på §

16.33.01. Opgaver vedr. Statens Institut For Folkesundhed.

Omfanget af forskningsbaseret myndighedsbetjening og betalingen herfor fremgår af aftale mel-

lem universitetet og det pågældende ministerium.

Syddansk Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

Yderligere oplysninger om Syddansk Universitet kan findes på www.sdu.dk

For sundhedsvidenskabelige uddannelser kan det budgetterede optagelsestal ikke overskrides

uden godkendelse af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Som følge af ændringsforslaget er følgende tekst indsat:

For årene 2003-2008 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2009-2012 er angivet

det forventede optag. Det forventede optag i perioden 2009-2012 er ændret fra 3.108 til 2.166

studerende pga. ændringer i universitetets forventninger til det fremtidige optag. Optaget for 2008

er ændret til det faktiske optag opgjort pr. 1. oktober 2008.

Optagelsesskøn

2003

2004

2.494

271

2005

2.651

284

2006

2.523

239

2007

2.886

276

2008

2.098

276

2009

2.166

250

BO 1

2010

2.166

250

BO 2

2011

2.166

250

BO 3

2012

2.166

250

I alt............................................

heraf:

Medicin* ...................................

Biomekanik* .............................

2.410

249

* Antallet af uddannelsespladser fastsættes af videnskabsministeren. Fra 2008 er antallet af uddannelsespladser på bio-

mekanik-uddannelsen forhøjet med 15 pladser til i al t 65 uddannelsespladser. Oversigten er eksklusiv optag på Ingeni-

ørhøjskolen Odense Teknikum og Handelshøjskolen i Slagelse.

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

1.824

1.200

486

460

714

528

173

624

148

315

110

2005

1.844

1.213

496

462

717

548

155

631

139

313

110

2006

1.874

1.230

514

473

716

547

157

644

139

324

108

2007

1.969

1.291

565

510

726

577

140

678

141

362

118

2008

2.023

1.355

615

548

740

606

127

668

141

361

111

2009

2.102

1.392

613

537

779

649

126

710

123

384

149

BO 1

2010

2.111

1.383

625

553

758

631

125

728

124

405

146

BO 2

2011

2.180

1.429

645

563

784

658

126

751

125

426

147

BO 3

2012

2.168

1.417

631

552

786

660

126

751

125

426

147

I alt omsætning (mio. kr.) .....

Tilskud i alt UBST ................

Uddannelsestilskud fra

UBST .....................................

Heltidsuddannelse .................

Deltidsuddannelse .................

Udvekslingsstuderende .........

Færdiggørelsesbonus ............

Udvikling ..............................

Basistilskud fra UBST.........

Forskning ..............................

Kapitaltilskud........................

Øvrige formål .......................

Grundtilskud .........................

Øvrige tilskud og indtægter i

alt .............................................

Uddannelsestilskud fra UVM

mv .........................................

Tilskudsfinansieret forskning

Forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening ........................

- heraf forskning...................

Driftsindtægter ......................

Andre tilskud ........................

1.716

1.152

467

454

685

508

169

564

140

271

§ 19.22.11.

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Deltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Udvekslingsstuderende (Antal)

Færdiggørelsesbonus* .............

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

Almindelig virksomhed...........

Indtægtsdækket virksomhed....

Retsmedicinske undersøgelser

Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed ..............................

Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter .....................................

6.835

356

464

2.255

1.845

350

6.983

369

514

1.225

2.349

1.868

412

7.143

348

524

1.381

2.379

1.927

384

7.572

316

554

1.471

2.459

1.927

439

7.791

323

503

1.511

2.598

2.100

438

8.541

358

595

1.524

2.838

2.234

540

8.455

408

595

2.829

2.205

565

8.805

409

595

2.864

2.209

600

9.080

410

595

2.852

2.160

636

9.080

357

595

2.852

2.160

636

* Fra 2009 indføres en ny ordning vedrørende færdiggørelsesbonus. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en

aktivitetsprognose.

Note: Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling. I årene 2003 til 2006 er der korrigeret for takstomlægning, som implementeres fra 2007. Dette betyder, at

grundtilskud, bygningstaxameter samt den andel af øvrige formål, der medgår til finansiering af takstomlægning, er in-

kluderet i bevillingen til heltidsuddannelse fra VTU.

Bevillingen til forskning er ændret med 18,5 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med ud-

møntning af globaliseringsaftalen vedrørende øget ph.d.-optag. Bevillingen til forskning er ændret

med -2,3 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med udmøntning af globaliseringsaftalen vedrørende

post doc. stillinger.

Bevillingen til færdiggørelsesbonus er ændret med 5,5 mio. kr. i 2009, 11,6 mio. kr. i 2010

med 23,0 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserven

i forbindelse med indførelse af ny taxameterbonusmodel.

Bevillingen til deltidsuddannelse er blevet ændret med 3,1 mio. kr. årligt i 2009-2011 som

følge af udmøntning af § 19.25.05.75. Ekstramidler til udvikling af medarbejdernes kompetence.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med 0,6 mio. kr. årligt vedrørende merudgifter ved

udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode samt besparelse ved overgang til nyt SKB

(Statens KoncernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem).

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -1,9 mio. kr. i 2009, -2,5 mio. kr. i 2010, -2,6

mio. kr. i 2011 og med -2,9 mio. kr. i 2012 som følge af udmøntning af negativ budgetregulering

på § 19.25.05.85. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffektivisering.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -1,9 mio. kr. årligt som følge af udmøntning af

en negativ budgetregulering på § 19.11.79.55. Besparelse vedr. ejendomsskatter.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med 1,0 mio. kr. årligt til Danske Universiteter med

henblik på kontingentbetaling for universiteterne vedr. GeoData som følge af finansieringsom-

lægning.

På ændringsforslaget er bevillingen ændret med i alt 4,6 mio. kr. i 2009, 25,5 mio. kr. i 2010,

28,8 mio. kr. i 2011 og med 28,5 mio. kr. i 2012 som følge af:

Tilskuddet til uddannelse er ændret med -40,6 mio. kr. i 2009, -43,8 mio. kr. i 2010, -45,0

mio. kr. i 2011 og -44,1 mio. kr. i 2012 som følge af ændret aktivitetsprognose for heltidsud-

dannelse.

Tilskud til forskning er ændret med 29,6 mio. kr. i 2009, 64,1 mio. kr. i 2010, 65,6 mio. kr.

i 2011 og 64,0 mio. kr. i 2012, som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling.

Disse forskningsmidler er fordelt efter 50-40-10-modellen, og for årene

2010-2012 vil der ske en genberegning på grundlag af ny fordelingsmodel.

Tilskud til forskning er blevet ændret med -2,3 mio. kr. i 2012 som følge af ændret fordeling

af globaliseringsmidler til post doc. -stillinger. Tilskuddet til forskning er endvidere ændret med

12,9 mio. kr. i 2009, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

§ 19.22.11.

Tilskud til øvrige formål er ændret med 2,7 mio. kr. i 2009, 5,2 mio. kr. i 2010, 8,2 mio. kr.

i 2011 og 10,9 mio. kr. i 2012, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med 1,3 mio. kr. årligt som følge af ændret fordeling af

ejendomsskatbesparelse.

Tilskud til øvrige formål er ændret med -1,3 mio. kr. årligt fra 2009 som følge af øgede ud-

gifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af 12/12 2006 om Barselsfonden.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.1

Beskrivelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan forudbetale til-

skud til universitetet.

Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,

herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-

programmer m.v. og aktiviteter forbundet med internationalisering.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og

lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-

lingerne konteres på de sædvanlige konti.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-

ring og lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved

offentlige institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de

sædvanlige konti.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan omfordele le-

dige professorstillinger mellem universiteterne.

Universitetet kan afholde udgifter til udenlandske lektorer i fagene en-

gelsk, svensk, norsk, fransk, russisk, spansk og tysk.

Universitetet og Odense Universitetshospital driver under Syddansk

Universitets bibliotek et fælles medicinsk informations- og dokumenta-

tionscenter, der er placeret på sygehusområdet.

Sammen med Det fynske Musikkonservatorium driver Syddansk Uni-

versitetsbibliotek et offentligt tilgængeligt bibliotek, der rummer noder

og musiklitteratur.

Universitetet samarbejder med Syddansk Forskerpark A/S.

Universitetet yder tilskud til Det Danske Institut i Damaskus.

Universitetet er omfattet af den statslige huslejeordning.

Universitetet kan, indenfor rammerne af Finansministeriets "Vejledning

for administration af den statslige huslejeordning", overføre op til 50,0

mio. kr. pr. projekt til § 19.11.05. Ejendomsadministration med henblik

på hel eller delvis finansiering af projekter.

Universitetet kan til retsmedicinske undersøgelser ansætte tjenestemænd

eller tjenestemandslignende personale med ret til rådighedsløn/vente-

penge eller aktuel pension ved en evt. afskedigelse efter de af Finans-

ministeriet fastsatte regler herom.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret.

BV 2.2.10

BV 2.5.3

BV 2.10.1

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.10.1

BV 2.6.8.2

BV 2.10.2

BV 2.4.7

§ 19.22.11.

Budgetteringen af retsmedicinske undersøgelser sker efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed, idet moms dog kan refunderes som for

ordinær virksomhed.

Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og

indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med indtægtsdækket

virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfi-

nansierede aktiviteter samt anden virksomhed af ikke-kommerciel ka-

rakter. Universitetet skal dog udarbejde særskilte regnskaber for hver

af disse aktiviteter, som forelægges som en del af universitetets årsrap-

port.

Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,

som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på

en anden offentlig institution eller privat virksomhed.

Universitetet kan afholde udgifter til priser til studerende.

Professorer i lønramme 37 er undtaget fra Finansministeriets stillings-

kontrol.

Universitetet kan, ved ansættelse af globaliseringsprofessorer, der er

rekrutteret i udlandet, efter omstændighederne dække dokumenterede

rejse- og flytteomkostninger i rimeligt omfang.

BV 2.6.8.4

BV 2.10.1

BV 2.5.3.

BV 2.10.1

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ...................................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

1.118,3

2007

1.203,1

2008

1.296,5

1.391,9

1,0

1.390,9

2010

1.382,7

1,0

1.381,7

2011

1.429,3

1,0

1.428,3

2012

1.416,7

1,0

1.415,7

10. Almindelig virksomhed

På forslag til lov om tillægsbevilling reguleres tilskuddet i forhold til den faktiske aktivitet

for heltids- og deltidsuddannelse.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Universitetet afholder udgifter til

bestyrelseshonorarer, jf. Universitetslovens § 29, stk. 1.

ad 43. Intern statslig overførselsudgift.

Fra kontoen overføres 1 mio. kr. årligt til § 23.91.01.

Kort- og Matrikelstyrelsen.

19.22.15. Roskilde Universitetscenter (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 156, 167, 171

og 172)

(Reservationsbev.)

Roskilde Universitetscenter er omfattet af LBK 1368 7/12 2007, Lov om universiteter (Uni-

versitetsloven)

Roskilde Universitetscenter har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret ud-

dannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder samt udbrede kendskab

til videnskabens metoder og resultater.

§ 19.22.15.

Roskilde Universitetscenter har fire bacheloruddannelser: En humanistisk, en samfundsvi-

denskabelig, en naturvidenskabelig og en humanistisk-teknologisk. Tre af de fire bacheloruddan-

nelser har en international variant med eget optag. Bacheloruddannelserne består af basisstudier

med tilhørende overbygningsstudier. Både de danske og internationale bacheloruddannelser giver

adgang til RUC's kandidatuddannelser.

Roskilde Universitetscenter omfatter endvidere Roskilde Universitetsbibliotek, der er et of-

fentligt bibliotek.

Roskilde Universitetscenter samarbejder med flere University Colleges og har en række

projekter sammen med organisationer og firmaer.

Yderligere oplysninger om Roskilde Universitetscenter kan findes på www.ruc.dk

Roskilde Universitetscenter er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

Som følge af ændringsforslaget er følgende tekst indsat:

For årene 2003-2008 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2009-2012 er angivet

det forventede optag. Det forventede optag i perioden 2009-2012 er ændret fra 1.340 til 1.500

studerende pga. ændringer i universitetets forventninger til det fremtidige optag. Optaget for 2008

er ændret til det faktiske optag opgjort pr. 1. oktober 2008.

Optagelsesskøn

2003

2004

1.287

2005

1.401

2006

1.268

2007

1.334

2008

1.461

2009

1.500

BO 1

2010

1.500

BO 2

2011

1.500

BO 3

2012

1.500

I alt............................................

1.268

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

595

506

238

222

268

202

4.272

239

435

775

846

744

2005

608

508

248

229

260

207

100

4.598

257

413

770

851

743

2006

643

513

257

234

256

203

130

4.805

263

407

882

884

771

2007

652

523

270

243

253

209

129

4.556

217

359

838

851

724

2008

694

558

310

279

248

209

-1

136

5.028

240

391

850

868

738

2009

682

550

293

251

257

219

-1

132

4.685

274

391

865

730

BO 1

2010

681

543

294

253

249

208

138

4.790

275

391

904

764

BO 2

2011

686

543

295

248

207

143

4.790

275

391

913

768

BO 3

2012

677

534

289

244

245

205

143

4.790

240

391

933

783

I alt omsætning (mio. kr.) .....

Tilskud i alt UBST ................

Uddannelsestilskud fra

UBST .....................................

Heltidsuddannelse .................

Deltidsuddannelse .................

Udvekslingsstuderende .........

Færdiggørelsesbonus ............

Udvikling ..............................

Basistilskud fra UBST.........

Forskning ..............................

Kapitaltilskud........................

Øvrige formål .......................

Grundtilskud .........................

Øvrige tilskud og indtægter i

alt .............................................

Uddannelsestilskud fra UVM

mv .........................................

Tilskudsfinansieret forskning

Driftsindtægter ......................

Andre tilskud ........................

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Deltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Udvekslingsstuderende (Antal)

Færdiggørelsesbonus* .............

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

Almindelig virksomhed...........

Indtægtsdækket virksomhed....

592

496

237

226

259

197

4.104

291

393

818

712

§ 19.22.15.

Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed ..............................

Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter .....................................

103

105

107

121

125

130

135

140

145

* Fra 2009 indføres en ny ordning vedrørende færdiggørelsesbonus. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en

aktivitetsprognose.

Note: Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling. I årene 2003 til 2006 er der korrigeret for takstomlægning, som implementeres fra 2007. Dette betyder, at

grundtilskud, bygningstaxameter samt den andel af øvrige formål, der medgår til finansiering af takstomlægning, er in-

kluderet i bevillingen til heltidsuddannelse fra VTU.

Bevillingen til forskning er ændret med 3,6 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med ud-

møntning af globaliseringsaftalen vedrørende øget ph.d.-optag. Bevillingen til forskning er ændret

med -0,8 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med udmøntning af globaliseringsaftalen vedrørende

post doc. stillinger.

Bevillingen til færdiggørelsesbonus er ændret med 8,0 mio. kr. i 2009, 11,7 mio. kr. i 2010

med 18,0 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserven

i forbindelse med indførelse af ny taxameterbonusmodel.

Bevillingen til deltidsuddannelse er blevet ændret med 2,0 mio. kr. årligt i 2009-2011 som

følge af udmøntning af § 19.25.05.75. Ekstramidler til udvikling af medarbejdernes kompetence.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med 0,2 mio. kr. årligt vedrørende merudgifter ved

udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode samt besparelse ved overgang til nyt SKB

(Statens KoncernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem).

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -0,7 mio. kr. i 2009, -0,9 mio. kr. i 2010, -0,9

mio. kr. i 2011 og med -1,0 mio. kr. i 2012 som følge af udmøntning af negativ budgetregulering

på § 19.25.05.85. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffektivisering.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -5,2 mio. kr. årligt som følge af udmøntning af

en negativ budgetregulering på § 19.11.79.55. Besparelse vedr. ejendomsskatter.

På ændringsforslaget er bevillingen ændret med i alt -17,0 mio. kr. i 2009, -3,0 mio. kr. i

2010, -11,5 mio. kr. i 2011 og med -11,3 mio. kr. i 2012 som følge af:

Tilskuddet til uddannelse er ændret med -36,5 mio. kr. i 2009, -30,5 mio. kr. i 2010, -40,3

mio. kr. i 2011 og -39,5 mio. kr. i 2012 som følge af ændret aktivitetsprognose for heltidsud-

dannelse.

Tilskud til forskning er ændret med 10,0 mio. kr. i 2009, 21,6 mio. kr. i 2010, 22,1 mio. kr.

i 2011 og 21,6 mio.kr. i 2012, som følge

af Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling.

Disse forskningsmidler er fordelt efter 50-40-10-modellen, og for årene

2010-2012 vil der ske en genberegning på grundlag af ny fordelingsmodel.

Tilskud til forskning er blevet ændret med -0,8 mio. kr. i 2012 som følge af ændret fordeling

af globaliseringsmidler til post doc. -stillinger. Tilskuddet til forskning er endvidere ændret med

4,4 mio. kr. i 2009, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med 0,8 mio. kr. i 2009, 1,6 mio. kr. i 2010, 2,4 mio. kr.

i 2011 og 3,1 mio. kr. i 2012, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med 4,8 mio. kr. årligt som følge af ændret fordeling af

ejendomsskatbesparelse.

Tilskud til øvrige formål ændret med -0,1 mio. kr. årligt vedrørende udvidelse af sygedagp-

engelovens arbejdsgiverperiode samt besparelse vedrørende overgang til nyt SKB (Statens Kon-

cernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem) som følge af nyt fordelingsgrundlag for ud-

møntning af bevillingen mellem universiteterne.

Tilskud til øvrige formål er desuden ændret med -0,4 mio. kr. årligt fra 2009 som følge af

øgede udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af 12/12 2006 om Bar-

selsfonden.

§ 19.22.15.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.1

Beskrivelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan forudbetale til-

skud til universitetet.

Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,

herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-

programmer m.v. og aktiviteter forbundet med internationalisering.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og

lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-

lingerne konteres på de sædvanlige konti.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-

ring og lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved

offentlige institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de

sædvanlige konti.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan omfordele le-

dige professorstillinger mellem universiteterne.

Roskilde Universitetscenter samarbejder med IT-Universitetet i Køben-

havn vedrørende uddannelse og forskning.

Roskilde Universitetscenter samarbejder med CAT Forsknings- og

Teknologipark A/S.

Universitetet er omfattet af den statslige huslejeordning.

Universitetet kan, indenfor rammerne af Finansministeriets "Vejledning

for administration af den statslige huslejeordning", overføre op til 50,0

mio. kr. pr. projekt til § 19.11.05. Ejendomsadministration med henblik

på hel eller delvis finansiering af projekter.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret.

Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og

indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med indtægtsdækket

virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfi-

nansierede aktiviteter samt anden virksomhed af ikke-kommerciel ka-

rakter. Universitetet skal dog udarbejde særskilte regnskaber for hver

af disse aktiviteter, som forelægges som en del af universitetets årsrap-

port.

Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,

som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på

en anden offentlig institution eller privat virksomhed.

Universitetet kan afholde udgifter til priser til studerende.

Professorer i lønramme 37 er undtaget fra Finansministeriets stillings-

kontrol.

Universitetet kan, ved ansættelse af globaliseringsprofessorer, der er

rekrutteret i udlandet, efter omstændighederne dække dokumenterede

rejse- og flytteomkostninger i rimeligt omfang.

BV 2.2.10

BV 2.5.3

BV 2.10.1

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.10.1

BV 2.10.2

BV 2.6.8.4

BV 2.10.1

BV 2.5.3.

BV 2.10.1

100

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

§ 19.22.15.

2006

466,8

2007

487,6

2008

534,5

550,1

2010

542,7

2011

542,8

2012

534,2

10. Almindelig virksomhed

På forslag til lov om tillægsbevilling reguleres tilskuddet i forhold til den faktiske aktivitet

for heltids- og deltidsuddannelse.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Universitetet afholder udgifter til

bestyrelseshonorarer, jf. Universitetslovens § 29, stk. 1.

Aalborg Universitet er omfattet af LBK 1368 7/12 2007, Lov om universiteter (Universi-

tetsloven).

Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil

højeste internationale niveau inden for sine fagområder samt udbrede kendskab til videnskabens

metoder og resultater.

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at Statens Byggeforskningsinstitut er sammenlagt med Aalborg Universitet

pr. 1. januar 2007.

Universitetet omfatter tre hovedområder: Det samfundsvidenskabelige, det humanistiske og

det ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige. Det ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige

område omfatter bl.a. ingeniøruddannelserne i Esbjerg og København.

Uddannelserne inden for samfundsvidenskab samt teknik og naturvidenskab påbegyndes med

en basisuddannelse og inden for humaniora med grunduddannelser.

Universitetet har et forskningsbibliotek, som er omfattet af biblioteksloven.

Universitetet deltager i samarbejdet om IT-Vest. Aalborg Universitet administrerer på bru-

gerinstitutionernes vegne basislicensaftalen med Oracle for universiteterne m.fl.

Universitetet udfører efter aftale og mod betaling forskningsbaseret myndighedsbetjening for:

Økonomi- og Erhvervsministeriet i relation til opgaver vedrørende byggeforskning. Bevillin-

gen er opført under § 08.37.15. Statens Byggeforskningsinstitut.

Omfanget af forskningsbaseret myndighedsbetjening og betaling herfor fremgår af aftale

mellem universitetet og det pågældende ministerium.

Yderligere oplysninger om Aalborg Universitet kan findes på www.aau.dk

Aalborg Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

Som følge af ændringsforslaget er følgende tekst indsat:

For årene 2003-2008 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2009-2012 er angivet

det forventede optag. Det forventede optag i perioden 2009-2012 er ændret fra 2.460 til 2.110

studerende pga. ændringer i universitetets forventninger til det fremtidige optag. Optaget for 2008

er ændret til det faktiske optag opgjort pr. 1. oktober 2008.

19.22.17. Aalborg Universitet (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 156, 167, 171 og

172)

(Reservationsbev.)

§ 19.22.17.

Optagelsesskøn

2003

2004

1.830

2005

1.940

2006

2.086

2007

2.415

2008

2.018

2009

2.110

BO 1

2010

2.110

BO 2

2011

2.110

101

BO 3

2012

2.110

I alt............................................

1.915

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

1.612

1.153

580

550

573

449

-1

124

459

285

104

7.440

355

642

1.369

2.174

1.778

375

2005

1.619

1.154

580

541

574

464

107

465

290

107

7.463

377

824

1.351

2.224

1.801

398

2006

1.629

1.157

587

541

570

462

105

472

286

105

7.703

339

910

1.386

2.235

1.855

356

2007

1.693

1.196

614

558

582

493

497

287

129

7.798

259

862

1.348

2.230

1.836

371

2008

1.762

1.269

659

594

610

528

493

282

129

8.412

287

890

1.280

2.272

1.851

393

2009

1.813

1.301

647

572

654

573

512

305

126

8.119

328

890

2.299

1.863

408

BO 1

2010

1.824

1.299

652

579

647

568

525

315

136

8.316

329

890

2.359

1.913

418

BO 2

2011

1.841

1.316

658

574

658

579

525

315

136

8.378

329

890

2.341

1.895

418

BO 3

2012

1.834

1.310

648

567

662

583

524

315

136

8.457

287

890

2.352

1.906

418

I alt omsætning (mio. kr.) .....

Tilskud i alt UBST ................

Uddannelsestilskud fra

UBST .....................................

Heltidsuddannelse .................

Deltidsuddannelse .................

Udvekslingsstuderende .........

Færdiggørelsesbonus ............

Udvikling ..............................

Basistilskud fra UBST.........

Forskning ..............................

Kapitaltilskud........................

Øvrige formål .......................

Grundtilskud .........................

Øvrige tilskud og indtægter i

alt .............................................

Uddannelsestilskud fra UVM

mv .........................................

Tilskudsfinansieret forskning

Forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening ........................

- heraf forskning...................

Driftsindtægter ......................

Andre tilskud ........................

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Deltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Udvekslingsstuderende (Antal)

Færdiggørelsesbonus* .............

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

Almindelig virksomhed...........

Indtægtsdækket virksomhed....

Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed ..............................

Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter .....................................

1.539

1.133

566

549

567

436

-1

131

406

257

7.351

368

617

2.118

1.747

348

* Fra 2009 indføres en ny ordning vedrørende færdiggørelsesbonus. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en

aktivitetsprognose.

Note: Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling. I årene 2002 til 2006 er der korrigeret for takstomlægning, som implementeres fra 2007. Dette betyder, at

grundtilskud, bygningstaxameter samt den andel af øvrige formål, der medgår til finansiering af takstomlægning, er in-

kluderet i bevillingen til heltidsuddannelse fra VTU. Takstforhøjelse og forventet meraktivitet som følge af trepartsaftalen

vedr. deltidsuddannelse er ikke indarbejdet i virksomhedsoversigten.

Bevillingen til forskning er ændret med 17,8 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med ud-

møntning af globaliseringsaftalen vedrørende øget ph.d.-optag. Bevillingen til forskning er ændret

med -2,2 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med udmøntning af globaliseringsaftalen vedrørende

post doc. stillinger.

102

§ 19.22.17.

Bevillingen til færdiggørelsesbonus er ændret med 6,6 mio. kr. i 2009, 15,2 mio. kr. i 2010

med 26,6 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserven

i forbindelse med indførelse af ny taxameterbonusmodel.

Bevillingen til deltidsuddannelse er blevet ændret med 3,1 mio. kr. årligt i 2009-2011 som

følge af udmøntning af § 19.25.05.75. Ekstramidler til udvikling af medarbejdernes kompetence.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -3,5 mio. kr. årligt som følge af, at Musikkens

Hus i Aalborg ikke realiseres.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med 0,6 mio. kr. årligt vedrørende merudgifter ved

udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode samt besparelser ved overgang til nyt SKB

(Statens KoncernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem).

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -1,7 mio. kr. i 2009, -2,2 mio. kr. i 2010, -2,4

mio. kr. i 2011 og med -2,6 mio. kr. i 2012 som følge af udmøntning af negativ budgetregulering

på § 19.25.05.85. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffektivisering.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -0,6 mio. kr. årligt som følge af udmøntning af

en negativ budgetregulering på § 19.11.79.55. Besparelse vedr. ejendomsskatter.

På ændringsforslaget er bevillingen ændret med i alt -3,6 mio. kr. i 2009, 12,5 mio. kr. i 2010,

0,9 mio. kr. i 2011 og med 7,5 mio. kr. i 2012 som følge af:

Tilskuddet til uddannelse er ændret med -41,9 mio. kr. i 2009, -46,8 mio. kr. i 2010, -61,3

mio. kr. i 2011 og -54,8 mio. kr. i 2012 som følge af ændret aktivitetsprognose for heltidsud-

dannelse.

Tilskud til forskning er ændret med 26,4 mio. kr. i 2009, 57,4 mio. kr. i 2010, 58,7 mio. kr.

i 2011 og 57,2 mio. kr. i 2012, som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling.

Disse forskningsmidler er fordelt efter 50-40-10-modellen, og for årene

2010-2012 vil der ske en genberegning på grundlag af ny fordelingsmodel.

Tilskud til forskning er blevet ændret med 0,1 mio. kr. i 2012 som følge af ændret fordeling

af globaliseringsmidler til post doc. -stillinger.

Tilskuddet til forskning er endvidere ændret med 11,6 mio. kr. i 2009, som er overført fra §

19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med 1,4 mio. kr. i 2009, 3,0 mio. kr. i 2010, 4,6 mio. kr.

i 2011 og 6,1 mio. kr. i 2012, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er desuden ændret med -1,1 mio. kr. årligt fra 2009 som følge af

øgede udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af 12/12 2006 om Bar-

selsfonden.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.1

Beskrivelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan forudbetale til-

skud til universitetet.

Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,

herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-

programmer m.v. og aktiviteter forbundet med internationalisering.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og

lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-

lingerne konteres på de sædvanlige konti.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-

ring og lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved

offentlige institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de

sædvanlige konti.

BV 2.2.10

§ 19.22.17.

BV 2.5.3

BV 2.10.1

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.10.1

103

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan omfordele le-

dige professorstillinger mellem universiteterne.

Universitetet samarbejder med Nordjyllands Videnpark (NOVI) og

Nordjysk Universitetsfond.

Universitetet er omfattet af den statslige huslejeordning.

Universitetet kan, indenfor rammerne af Finansministeriets "Vejledning

for administration af den statslige huslejeordning", overføre op til 50,0

mio. kr. pr. projekt til § 19.11.05. Ejendomsadministration med henblik

på hel eller delvis finansiering af projekter.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret.

Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og

indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med indtægtsdækket

virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfi-

nansierede aktiviteter samt anden virksomhed af ikke-kommerciel ka-

rakter. Universitetet skal dog udarbejde særskilte regnskaber for hver

af disse aktiviteter, som forelægges som en del af universitetets årsrap-

port.

Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,

som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på

en anden offentlig institution eller privat virksomhed.

Universitetet kan afholde udgifter til priser til studerende.

Professorer i lønramme 37 er undtaget fra Finansministeriets stillings-

kontrol.

Universitetet kan, ved ansættelse af globaliseringsprofessorer, der er

rekrutteret i udlandet, efter omstændighederne dække dokumenterede

rejse- og flytteomkostninger i rimeligt omfang.

BV 2.10.2

BV 2.6.8.4

BV 2.10.1

BV 2.5.3.

BV 2.10.1

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

1.052,4

2007

1.114,2

2008

1.219,0

1.300,9

2010

1.298,8

2011

1.315,7

2012

1.309,5

10. Almindelig virksomhed

På forslag til lov om tillægsbevilling reguleres tilskuddet i forhold til den faktiske aktivitet

for heltids- og deltidsuddannelse.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Universitetet afholder udgifter til

bestyrelseshonorarer, jf. Universitetslovens § 29, stk. 1.

104

§ 19.22.21.

19.22.21. Handelshøjskolen i København (tekstanm. 8, 107, 109, 146, 150, 153, 156,

167, 171 og 172)

(Reservationsbev.)

Handelshøjskolen i København er omfattet af LBK 1368 7/12 2007, Lov om universiteter

(Universitetsloven).

Handelshøjskolen har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse

indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder samt udbrede kendskab til viden-

skabens metoder og resultater.

Handelshøjskolen omfatter to hovedområder, det erhvervsøkonomiske og det erhvervssprog-

lige (sprog, kommunikation og kultur).

Det erhvervsøkonomiske område omfatter: Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse

(HA), og den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse (cand. merc.), herunder erhvervsøkono-

miske kombinationsuddannelser i datalogi, erhvervsret, filosofi, erhvervssprog, matematik, virk-

somhedskommunikation, psykologi, servicemanagement, revisorkandidatuddannelsen (cand.

merc. aud.), international politik og den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor samt

den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse (cand. soc.).

Det erhvervssproglige område omfatter: Bacherloruddannelser og kandidatuddannelser

(cand.ling.merc.) i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, herunder kombinatio-

ner af fremmedsprog med europæiske studier, amerikanske studier, kommunikation eller inter-

kulturel marketing samt kandidatuddannelsen i datalingvistik.

Under Handelshøjskolen i København hører et forskningsbibliotek, som er omfattet af bib-

lioteksloven.

Handelshøjskolen varetager visse administrative opgaver for IT-Universitetet i København

samt for Den flerefaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden.

Yderligere oplysninger om Handelshøjskolen i København kan findes på www.cbs.dk

Handelshøjskolen i København er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven. Handelshøj-

skolen råder selv over sine bygninger og forestår selv forvaltningen af sine finansielle aktiver.

Som følge af ændringsforslaget er følgende tekst indsat:

For årene 2003-2008 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2009-2012 er angivet

det forventede optag. Det forventede optag i perioden 2009-2012 er ændret fra 2.470 til 2.135

studerende pga. ændringer i universitetets forventninger til det fremtidige optag. Optaget for 2008

er ændret til det faktiske optag opgjort pr. 1. oktober 2008.

Optagelsesskøn

2003

2004

2.485

2005

2.510

2006

2.531

2007

2.678

2008

2.447

2009

2.135

BO 1

2010

2.135

BO 2

2011

2.135

BO 3

2012

2.135

I alt............................................

2.369

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

845

653

368

342

285

206

-10

2005

929

680

382

347

298

225

-7

2006

955

682

386

347

296

213

2007

1.025

720

447

399

273

202

2008

1.026

744

460

402

284

212

2009

1.040

750

450

382

300

227

BO 1

2010

1.039

733

448

383

285

213

BO 2

2011

1.048

726

442

369

284

213

BO 3

2012

1.041

709

430

359

279

209

I alt omsætning (mio. kr.) .....

Tilskud i alt UBST ................

Uddannelsestilskud fra

UBST .....................................

Heltidsuddannelse .................

Deltidsuddannelse .................

Udvekslingsstuderende .........

Færdiggørelsesbonus ............

Udvikling ..............................

Basistilskud fra UBST.........

Forskning ..............................

Kapitaltilskud........................

Øvrige formål .......................

Grundtilskud .........................

843

626

340

325

286

202

-11

§ 19.22.21.

105

Øvrige tilskud og indtægter i

alt .............................................

Uddannelsestilskud fra UVM

mv .........................................

Tilskudsfinansieret forskning

Driftsindtægter ......................

Andre tilskud ........................

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Deltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Udvekslingsstuderende (Antal)

Færdiggørelsesbonus* .............

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

Almindelig virksomhed...........

Indtægtsdækket virksomhed....

Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed ..............................

Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter .....................................

217

110

7.408

259

1.417

1.141

1.058

192

109

7.906

298

1.551

1.391

1.200

1.136

249

159

8.339

373

1.622

1.468

1.245

1.167

273

179

8.456

360

1.642

1.442

1.201

1.102

305

195

9.023

377

1.760

1.525

1.218

1.079

126

282

168

9.320

390

2.075

1.554

1.193

1.062

124

290

185

8.959

446

2.075

1.225

1.081

137

306

193

9.090

447

2.075

1.251

1.094

150

322

102

199

8.982

447

2.075

1.261

1.089

165

332

107

204

8.907

390

2.075

1.271

1.090

174

* Fra 2009 indføres en ny ordning vedrørende færdiggørelsesbonus. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en

aktivitetsprognose.

Note: Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling. I årene 2003 til 2006 er der korrigeret for takstomlægning, som implementeres fra 2007. Dette betyder, at

grundtilskud, bygningstaxameter samt den andel af øvrige formål, der medgår til finansiering af takstomlægning, er in-

kluderet i bevillingen til heltidsuddannelse fra VTU.

Bevillingen til forskning er ændret med 2,2 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med ud-

møntning af globaliseringsaftalen vedrørende øget ph.d.-optag. Bevillingen til forskning er ændret

med -1,1 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med udmøntning af globaliseringsaftalen vedrørende

post doc. stillinger.

Bevillingen til færdiggørelsesbonus er ændret med 5,8 mio. kr. i 2009, 11,3 mio. kr. i 2010

og med 20,3 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve

i forbindelse med indførelse af ny taxameterbonusmodel.

Bevillingen til deltidsuddannelse er blevet ændret med 2,7 mio. kr. årligt i 2009-2011 som

følge af udmøntning af § 19.25.05.75. Ekstramidler til udvikling af medarbejdernes kompetence.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med 0,3 mio. kr. årligt vedrørende merudgifter ved

udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode samt en besparelse ved overgang til nyt

SKB (Statens KoncernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem).

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -1,0 mio. kr. i 2009, -1,2 mio. kr. i 2010, -1,3

mio. kr. i 2011 og med -1,3 mio. kr. i 2012 som følge af udmøntning af negativ budgetregulering

på § 19.25.05.85. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffektivisering.

På ændringsforslaget er bevillingen ændret med i alt 6,9 mio. kr. i 2009, 27,8 mio. kr. i 2010,

24,0 mio. kr. i 2011 og med 20,2 mio. kr. i 2012 som følge af:

Tilskuddet til uddannelse er ændret med -13,9 mio. kr. i 2009, -4,4 mio. kr. i 2010, -10,2

mio. kr. i 2011 og -13,1 mio. kr. i 2012 som følge af ændret aktivitetsprognose for heltidsud-

dannelse.

Tilskud til forskning er ændret med 14,2 mio. kr. i 2009, 30,8 mio. kr. i 2010, 31,6 mio. kr.

i 2011 og 30,8 mio. kr. i 2012, som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling.

Disse forskningsmidler er fordelt efter 50-40-10-modellen, og for årene

2010-2012 vil der ske en genberegning på grundlag af ny fordelingsmodel.

Tilskud til forskning er blevet ændret med -1,1 mio. kr. i 2012 som følge af ændret fordeling

af globaliseringsmidler til post doc. -stillinger.

Tilskuddet til forskning er endvidere ændret med 6,2 mio. kr. i 2009, som er overført fra §

19.25.05.50. Omstillingsreserve.

106

§ 19.22.21.

Tilskud til øvrige formål er ændret med 1,1 mio. kr. i 2009, 2,1 mio. kr. i 2010, 3,3 mio. kr.

i 2011 og 4,3 mio. kr. i 2012, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med -0,1 mio. kr. årligt vedrørende udvidelse af syge-

dagpengelovens arbejdsgiverperiode samt besparelse vedrørende overgang til nyt SKB (Statens

KoncernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem) som følge af nyt fordelingsgrundlag for

udmøntning af bevillingen mellem universiteterne.

Tilskud til øvrige formål er desuden ændret med -0,6 mio. kr. årligt fra 2009 som følge af

øgede udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af 12/12 2006 om Bar-

selsfonden.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.1

Beskrivelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan forudbetale til-

skud til universitetet.

Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,

herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-

programmer m.v. og aktiviteter forbundet med internationalisering.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og

lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-

lingerne konteres på de sædvanlige konti.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-

ring og lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved

offentlige institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de

sædvanlige konti.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan omfordele le-

dige professorstillinger mellem universiteterne.

Handelshøjskolen deltager i samarbejdet med IT-Universitetet i Kø-

benhavn vedrørende uddannelse og forskning.

Handelshøjskolen samarbejder med følgende selvejende institutioner:

Forskerparken Symbion, Account Data A/S, Fonden for Efteruddan-

nelse og Erhvervsforskning ved Handelshøjskolen i København, Bolig-

fonden for internationale studerende og gæsteforskere ved Handelshøj-

skolen i København og Stipendiefonden for studerende ved Copenha-

gen Business School og Copenhagen Business School Press (Erhvervs-

økonomisk Forlag S/I).

Handelshøjskolen deltager i samarbejdet om Øresundsuniversitetet.

Handelshøjskolen er ikke omfattet af den statslige huslejeordning, men

indgår i SEA-bevillingsmodellen, jf. Akt 233 21/5 2001.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret.

BV 2.2.10

BV 2.5.3

BV 2.10.1

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.10.2

§ 19.22.21.

BV 2.6.8.4

107

Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og

indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med indtægtsdækket

virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfi-

nansierede aktiviteter samt anden virksomhed af ikke-kommerciel ka-

rakter. Universitetet skal dog udarbejde særskilte regnskaber for hver

af disse aktiviteter, som forelægges som en del af universitetets årsrap-

port.

Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,

som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på

en anden offentlig institution eller privat virksomhed.

Universitetet kan afholde udgifter til priser til studerende.

Professorer i lønramme 37 er undtaget fra Finansministeriets stillings-

kontrol.

Universitetet kan, ved ansættelse af globaliseringsprofessorer, der er

rekrutteret i udlandet, efter omstændighederne dække dokumenterede

rejse- og flytteomkostninger i rimeligt omfang.

BV 2.10.1

BV 2.5.3.

BV 2.10.1

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

620,2

2007

670,7

2008

712,5

749,6

2010

732,6

2011

726,5

2012

709,3

10. Almindelig virksomhed

På forslag til lov om tillægsbevilling reguleres tilskuddet i forhold til den faktiske aktivitet

for heltids- og deltidsuddannelse.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Universitetet afholder udgifter til

bestyrelseshonorarer, jf. Universitetslovens § 29, stk. 1.

19.22.22. Handelshøjskolen i København (tekstanm. 106)

(Anlægsbev.)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.6.12 og 2.8

Beskrivelse

Handelshøjskolen er ikke omfattet af den statslige huslejeordning, men

indgår i SEA-bevillingsmodellen, jf. Akt 233 21/5 2001.

108

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

31. Etablering af Solbjerg Plads

Udgift ...................................................

54. Statslige udlån, tilgang .................

§ 19.22.22.

2006

3,4

2007

2008

2010

2011

2012

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

Beholdningen forventes anvendt i 2009.

1,4

19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet (tekstanm. 8, 9, 10, 107, 109, 150, 153,

156, 160, 164, 165, 167, 171 og 172)

(Reservationsbev.)

Danmarks Tekniske Universitet er omfattet af LBK 1368 7/12 2007, Lov om universiteter

(Universitetsloven).

Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i universitetsloven, men en række af

bestemmelserne i L 1265 20/12 2000 om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til

selveje er fortsat i kraft (§ 1, stk. 1, og § 2 stk. 1 og 5, § 3 stk. 1, § 4 stk. 3, § 7 stk. 1 og 3, §

8 stk. 4, § 9 stk. 1 og 4, § 11 samt § 12 stk. 2 og 5), Bkg. 1373 10/12 2007.

Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil

højeste internationale niveau inden for sine fagområder samt udbrede kendskab til videnskabens

metoder og resultater.

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at Forskningscenter Risø, Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriunder-

søgelser, Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Transportforskning er lagt sammen med

Danmarks Tekniske Universitet. De bevillinger, som tidligere var opført på § 19.51.01. Forsk-

ningscenter Risø og § 19.55.01. Danmarks Rumcenter er overført til denne hovedkonto.

Under Danmarks Tekniske Universitet hører Danmarks Tekniske Videnscenter, som er om-

fattet af biblioteksloven.

Danmarks Tekniske Universitet har sammen med Københavns Universitet Levnedsmiddel-

centret.

Danmarks Tekniske Universitet ejer følgende virksomheder, jf. Universitetsloven § 46: SCI-

ON*DTU A/S, Bioneer A/S, Dansk Fundamental Metrologi (DFM) A/S og Dianova A/S. Uni-

versitet kan som eneaktionær i DFM A/S udøve de funktioner, der lovgivningsmæssigt følger af

ejerskabet, samt af at DFM A/S er godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS), jf. Akt. 14

24/10 2006

Danmarks Tekniske Universitet er medejer af: DTU Innovation A/S, DTU-HF A.m.b.a.

(Danmarks Tekniske Universitet-Holte Fjernvarme).

Danmarks Tekniske Universitet har i medfør af en aftale indgået med Dansk Ekspeditions-

fond en forpligtelse til frem til udgangen af 2015 at vedligeholde hjemmesiden www.Galat-

hea3.dk, at tilgængeliggøre fælles data (skibsdata) fra Galathea3 ekspeditionen og at give mulig-

hed for at forskerdata fra Galathea3 projekter gøres tilgængelige. Dansk Ekspeditionsfond har for

denne ydelse betalt ca. 0,9 mio. kr. ekskl. moms.

Universitetet udfører efter aftale og mod betaling forskningsbaseret myndighedsbetjening for:

- Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug i relation til opgaver vedrørende fiskeriun-

dersøgelser. Bevillingen er opført under § 24.33.17. Opgaver vedr. fiskeriforhold.

§ 19.22.37.

109

- Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug i relation til opgaver vedrørende fødevare-

forskning. Bevillingen er opført under § 27.42.01. Opgaver vedr. fødevare- og veterinær-

forhold.

- Transportministeriet i relation til opgaver vedrørende Transportforskning. Bevillingen er

opført på § 28.11.12. Transportforskning.

- Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i relation til opgaver vedrørende energi

og sundhedsrelateret teknologi samt vedrørende rumforskning. Bevillingen er opført på

denne hovedkonto.

Omfanget af forskningsbaseret myndighedsbetjening og betaling herfor fremgår af aftale mellem

universitetet og det pågældende ministerium.

Danmarks Tekniske Universitet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

Yderligere oplysninger om Danmarks Tekniske Universitet kan findes på www.dtu.dk

Som følge af ændringsforslaget er følgende tekst indsat:

For årene 2003-2008 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2009-2012 er angivet

det forventede optag. Det forventede optag i perioden 2009-2012 er ændret fra 1.150 til 1.195

studerende pga. ændringer i universitetets forventninger til det fremtidige optag. Optaget for 2008

er ændret til det faktiske optag opgjort pr. 1. oktober 2008.

Optagelsesskøn

2003

2004

1.106

2005

1.143

2006

1.143

2007

1.151

2008

1.224

2009

1.195

BO 1

2010

1.195

BO 2

2011

1.195

BO 3

2012

1.195

I alt............................................

1.173

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

3.313

1.594

488

467

1.106

711

-63

283

174

1.719

166

780

389

206

351

4.513

110

710

2005

3.351

1.657

491

464

1.166

765

-63

300

163

1.694

155

830

384

202

298

4.560

137

759

2006

3.457

1.623

484

452

1.139

772

-63

269

160

1.834

156

886

388

205

378

4.541

693

2007

2.884

1.703

475

436

1.228

825

-63

302

164

1.181

112

469

398

212

187

4.297

616

2008

3.500

1.742

490

443

1.252

855

-63

305

155

1.758

130

976

344

161

278

4.403

100

616

2009

3.527

1.844

479

412

1.365

1.276

-63

152

1.683

124

951

331

157

248

4.160

115

616

BO 1

2010

3.533

1.832

475

410

1.357

1.268

-63

152

1.701

122

978

321

152

251

4.200

115

616

BO 2

2011

3.582

1.860

477

401

1.383

1.293

-63

153

1.722

122

1.004

316

150

251

4.200

115

616

BO 3

2012

3.565

1.849

466

392

1.383

1.291

-61

153

1.716

122

1.004

310

147

251

4.200

100

616

I alt omsætning (mio. kr.) .....

Tilskud i alt UBST ................

Uddannelsestilskud fra

UBST .....................................

Heltidsuddannelse .................

Deltidsuddannelse .................

Udvekslingsstuderende .........

Færdiggørelsesbonus ............

Udvikling ..............................

Basistilskud fra UBST.........

Forskning ..............................

Kapitaltilskud........................

Forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening ........................

Øvrige formål .......................

Grundtilskud .........................

Øvrige tilskud og indtægter i

alt .............................................

Uddannelsestilskud fra UVM

mv .........................................

Tilskudsfinansieret forskning

Forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening ........................

- heraf forskning...................

Driftsindtægter ......................

Andre tilskud ........................

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Deltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Udvekslingsstuderende (Antal)

3.335

1.559

461

451

1.098

702

-63

269

189

1.776

160

769

388

205

421

4.249

118

662

110

§ 19.22.37.

Færdiggørelsesbonus* .............

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

Almindelig virksomhed...........

Indtægtsdækket virksomhed....

Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed ..............................

Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter .....................................

3.988

2.905

1.035

745

4.006

2.955

993

722

3.949

2.908

957

761

3.748

2.726

927

733

4.151

2.980

1.096

724

4.159

3.144

969

4.321

3.289

989

4.550

3.489

1.020

4.649

3.562

1.046

4.660

3.573

1.046

* Fra 2009 indføres en ny ordning vedrørende færdiggørelsesbonus. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en

aktivitetsprognose.

Note: Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling. I årene 2003 til 2006 er der korrigeret for takstomlægning, som implementeres fra 2007. Dette betyder, at

grundtilskud, bygningstaxameter samt den andel af øvrige formål, der medgår til finansiering af takstomlægning, er in-

kluderet i bevillingen til heltidsuddannelse fra VTU. Bevillingerne vedrørende Forskningscenteret Risø og Danmarks

Rumcenter er til og med 2008 placeret under forskningsbaseret myndighedsbetjening. Fra 2009 og frem, hvor sektor-

forskningsaktiviteterne forventes omfattet af universitetets generelle udviklingskontrakt, opføres bevillingerne under

forskning.

Bevillingen til forskning er ændret med 27,4 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med ud-

møntning af globaliseringsaftalen vedrørende øget ph.d.-optag. Bevillingen til forskning er ændret

med -3,4 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med udmøntning af globaliseringsaftalen vedrørende

post doc. stillinger.

Bevillingen til forskning er ændret med 53,2 mio. kr. årligt i forbindelse med Forsknings-

centeret Risøs indførelse i den statslige huslejeordning.

Bevillingen til forskning er ændret med -9,8 mio. kr. årligt, som er overført til § 19.25.05.80.

Negativ budgetregulering vedrørende overheadreform i tilknytning til Forskningscenteret Risø.

Endvidere er bevillingen ændret med -0,3 mio. kr. årligt, som er overført til § 19.25.05.80. Ne-

gativ budgetregulering vedrørende overheadreform i tilknytning til Danmarks Rumcenter.

Bevillingen til færdiggørelsesbonus er ændret med 16,7 mio. kr. i 2009, 23,4 mio. kr. i 2010

med 34,5 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserven

i forbindelse med indførelse af ny taxameterbonusmodel.

Bevillingen til deltidsuddannelse er blevet ændret med 1,7 mio. kr. årligt i 2009-2011 som

følge af udmøntning af § 19.25.05.75. Ekstramidler til udvikling af medarbejdernes kompetence.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med 0,8 mio. kr. årligt vedrørende merudgifter ved

udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode samt en besparelse ved overgang til nyt

SKB (Statens KoncernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem).

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -3,3 mio. kr. i 2009, -4,2 mio. kr. i 2010, -4,3

mio. kr. i 2011 og med -4,7 mio. kr. i 2012 som følge af udmøntning af negativ budgetregulering

på § 19.25.05.85. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffektivisering.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -0,7 mio. kr. årligt som følge af udmøntning af

en negativ budgetregulering på § 19.11.79.55. Besparelse vedr. ejendomsskatter.

På ændringsforslaget er bevillingen ændret med i alt 31,6 mio. kr. i 2009, 84,4 mio. kr. i

2010, 88,8 mio. kr. i 2011 og med 93,4 mio. kr. i 2012 som følge af:

Tilskuddet til uddannelse er ændret med -25,7 mio. kr. i 2009, -11,4 mio. kr. i 2010, -12,9

mio. kr. i 2011 og -12,6 mio. kr. i 2012 som følge af ændret aktivitetsprognose for heltidsud-

dannelse.

Tilskud til forskning er ændret med 42,5 mio. kr. i 2009, 92,1 mio. kr. i 2010, 94,3 mio. kr.

i 2011, 92,0 mio. kr. i 2012, som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling.

Disse forskningsmidler er fordelt efter 50-40-10-modellen, og for årene

2010-2012 vil der ske en genberegning på grundlag af ny fordelingsmodel.

Tilskud til forskning er blevet ændret med 3,3 mio. kr. i 2012 som følge af ændret fordeling

af globaliseringsmidler til post doc. -stillinger.

Tilskuddet til forskning er endvidere ændret med 14,6 mio. kr. i 2009, som er overført fra §

19.25.05.50. Omstillingsreserve.

§ 19.22.37.

111

Tilskud til øvrige formål er ændret med 3,4 mio. kr. i 2009, 6,9 mio. kr. i 2010, 10,6 mio.

kr. i 2011 og 13,9 mio. kr. i 2012, som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med -1,3 mio. kr. årligt som følge af ændret fordeling af

ejendomsskatbesparelse.

Tilskud til øvrige formål ændret med 0,1 mio. kr. årligt vedrørende udvidelse af sygedagp-

engelovens arbejdsgiverperiode samt besparelse vedrørende overgang til nyt SKB (Statens Kon-

cernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem) som følge af nyt fordelingsgrundlag for ud-

møntning af bevillingen mellem universiteterne.

Tilskud til øvrige formål er desuden ændret med -2,0 mio. kr. årligt fra 2009 som følge af

øgede udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af 12/12 2006 om Bar-

selsfonden.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.1

Beskrivelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan forudbetale til-

skud til universitetet.

Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,

herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-

programmer m.v. og aktiviteter forbundet med internationalisering.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og

lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-

lingerne konteres på de sædvanlige konti.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-

ring og lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved

offentlige institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de

sædvanlige konti.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan omfordele le-

dige professorstillinger mellem universiteterne.

Universitetet samarbejder med Center for Avanceret Teknologi (CAT)

og Instituttet for Produktudvikling (IPU).

Universitetet samarbejder med IT-Universitetet i København vedrøren-

de uddannelse.

Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og

indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med indtægtsdækket

virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfi-

nansierede aktiviteter samt anden virksomhed af ikke-kommerciel ka-

rakter. Universitetet skal dog udarbejde særskilte regnskaber for hver

af disse aktiviteter, som forelægges som en del af universitetets årsrap-

port.

Ved Akt 109 17/4 2002 er beløbsgrænsen for forelæggelse af universi-

tetets bygningsmæssige dispositioner hævet til 50,0 mio. kr.

DTU er ikke omfattet af den statslige huslejeordning, men modtager et

kapitaltilskud, jf. L 1265 20/12 2000 om Danmarks Tekniske Univer-

sitets (DTU) overgang til selveje.

BV 2.2.10

BV 2.5.3

BV 2.10.1

BV 2.6.8.4

BV 2.6.12.2 og 2.8.3

BV 2.6.12 og 2.8

112

BV 2.10.1

§ 19.22.37.

Universitetet kan indenfor rammerne af Finansministeriets "Vejledning

for administration af den statslige huslejeordning", overføre op til 50,0

mio. kr. pr. projekt til § 19.11.05. Ejendomsadministration med henblik

på hel eller delvis finansiering af projekter.

DTU kan indgå kurssikringsaftaler i forbindelse med optagelse af real-

kreditlån m.v., jf. Akt 109 17/4 2002.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret.

Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,

som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på

en anden offentlig institution eller privat virksomhed.

Universitetet kan afholde udgifter til priser til studerende.

Oprettelse af stillinger til udenlandske gæsteforskere ved UNEP-cente-

ret er ikke omfattet af bestemmelserne om stillingskontrol.

BV 2.4.4

BV 2.10.2

BV 2.10.1

BV 2.5.3

BV 2.3.1.2 og BV 2.3.2 Med henblik på varetagelse af husdyrsundhedsmæssige samfundshen-

syn dækker institutionens takster for diagnostiske undersøgelser ikke

fuldt ud alle udgifterne ved undersøgelsernes gennemførelse. Taksterne

er fastsat i medfør af § 54, stk. 1 i lov om hold af dyr.

BV 2.5.3.

BV 2.10.1

Professorer i lønramme 37 er undtaget fra Finansministeriets stillings-

kontrol.

Universitetet kan, ved ansættelse af globaliseringsprofessorer, der er

rekrutteret i udlandet, efter omstændighederne dække dokumenterede

rejse- og flytteomkostninger i rimeligt omfang.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Tilskud m.v.

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

1.231,7

2007

1.305,6

2008

1.669,3

1.844,1

2010

1.831,9

2011

1.860,3

2012

1.849,2

10. Tilskud m.v.

På forslag til lov om tillægsbevilling reguleres tilskuddet vedrørende ordinær og deltidsud-

dannelse i forhold til faktisk aktivitet.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Universitetet afholder udgifter til

bestyrelseshonorarer, jf. Universitetslovens § 29, stk. 1.

§ 19.22.45.

113

19.22.45. IT-Universitetet i København (tekstanm. 8, 107, 109, 150, 153, 156, 167,

171 og 172)

(Reservationsbev.)

IT-Universitet i København er omfattet af LBK 1368 7/12 2007, Lov om universiteter (Uni-

versitetsloven).

Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil

højeste internationale niveau inden for sine fagområder samt udbrede kendskab til videnskabens

metoder og resultater.

Universitetets uddannelsesvirksomhed omfatter forskeruddannelse, bacheloruddannelser,

kandidatuddannelser samt diplom- og masteruddannelser m.v.

Yderligere oplysninger om IT-Universitetet i København kan findes på www.itu.dk

Universitetet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

Som følge af ændringsforslaget er følgende tekst indsat:

For årene 2003-2008 er angivet det faktiske optag, mens der for årene 2009-2012 er angivet

det forventede optag. Det forventede optag i perioden 2009-2012 er ændret fra 365 til 435 stu-

derende pga. ændringer i universitetets forventninger til det fremtidige optag. Optaget for 2008

er ændret til det faktiske optag opgjort pr. 1. oktober 2008. Fra 2007 optages studerende på ba-

cheloruddannelser.

Optagelsesskøn

2003

2004

302

2005

381

2006

317

2007

319

2008

317

2009

435

BO 1

2010

435

BO 2

2011

435

BO 3

2012

435

I alt............................................

391

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

145

123

499

219

167

146

2005

156

127

525

266

166

139

2006

160

127

548

208

155

131

2007

167

137

529

297

149

130

2008

176

139

526

101

270

176

147

2009

189

151

502

115

186

155

BO 1

2010

183

145

600

116

219

187

BO 2

2011

184

145

723

116

217

185

BO 3

2012

188

149

822

101

237

205

I alt omsætning (mio. kr.) .....

Tilskud i alt UBST ................

Uddannelsestilskud fra

UBST .....................................

Heltidsuddannelse .................

Deltidsuddannelse .................

Færdiggørelsesbonus ............

Udvikling ..............................

Basistilskud fra UBST.........

Forskning ..............................

Øvrige formål .......................

Grundtilskud .........................

Øvrige tilskud og indtægter i

alt .............................................

Uddannelsestilskud fra UVM

mv .........................................

Tilskudsfinansieret forskning

Driftsindtægter ......................

Andre tilskud ........................

Aktiviteter

Heltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Deltidsuddannelse (Årsstude-

rende) .......................................

Udvekslingsstuderende (Antal)

Færdiggørelsesbonus* .............

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

Almindelig virksomhed...........

Indtægtsdækket virksomhed....

138

117

525

159

138

114

§ 19.22.45.

Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed ..............................

Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter .....................................

* Fra 2009 indføres en ny ordning vedrørende færdiggørelsesbonus. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en

aktivitetsprognose.

Note: Aktivitetsoversigten omfatter kun uddannelsesaktiviteter, som finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling. I årene 2003 til 2006 er der korrigeret for takstomlægning, som implementeres fra 2007. Dette betyder, at

grundtilskud, bygningstaxameter samt den andel af øvrige formål, der medgår til finansiering af takstomlægning, er in-

kluderet i bevillingen til heltidsuddannelse fra VTU.

Bevillingen til forskning er ændret med -0,2 mio. kr. i 2012 i overensstemmelse med ud-

møntning af globaliseringsaftalen vedrørende post doc. stillinger.

Bevillingen til færdiggørelsesbonus er ændret med 0,7 mio. kr. i 2009, 3,0 mio. kr. i 2010

med 4,5 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som er overført fra § 19.25.05.50. Omstillingsreserven i

forbindelse med indførelse af ny taxameterbonusmodel.

Bevillingen til deltidsuddannelse er blevet ændret med 1,8 mio. kr. årligt i 2009-2011 som

følge af udmøntning af § 19.25.05.75. Ekstramidler til udvikling af medarbejdernes kompetence.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med 0,1 mio. kr. årligt vedrørende merudgifter ved

udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode samt en besparelse ved overgang til nyt

SKB (Statens KoncernBetalinger)/OBS (Offentligt BetalingsSystem).

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -0,2 mio. kr. årligt som følge af udmøntning af

negativ budgetregulering på § 19.25.05.85. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffekti-

visering.

Bevillingen til øvrige formål er ændret med -1,4 mio. kr. årligt som følge af udmøntning af

en negativ budgetregulering på § 19.11.79.55. Besparelse vedr. ejendomsskatter.

På ændringsforslaget er bevillingen ændret med i alt -1,2 mio. kr. i 2009, 16,9 mio. kr. i 2010,

15,7 mio. kr. i 2011 og med 29,7 mio. kr. i 2012 som følge af:

Tilskuddet til uddannelse er ændret med -5,1 mio. kr. i 2009, 1,6 mio. kr. i 2010, 10,2 mio.

kr. i 2011 og 19,2 mio. kr. i 2012 som følge af ændret aktivitetsprognose for heltidsuddannelse.

Tilskud til forskning er ændret med 2,2 mio. kr. i 2009, 4,7 mio. kr. i 2010, 4,8 mio. kr. i

2011 og med 4,7 mio. kr. i 2012, som følge af

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling.

Disse forskningsmidler er fordelt efter 50-40-10-modellen, og for årene

2010-2012 vil der ske en genberegning på grundlag af ny fordelingsmodel. Endvidere er til-

skuddet til forskning blevet ændret med 9,9 mio. kr. i 2010 som følge af

Aftale om fordeling af

globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

med henblik på forskningsmæssig understøtning

af it-bacheloruddannelser.

Tilskud til forskning er blevet ændret med 5,1 mio. kr. i 2012 som følge af ændret fordeling

af globaliseringsmidler til post doc. -stillinger.

Tilskuddet til forskning er endvidere ændret med 1,0 mio. kr. i 2009, som er overført fra §

19.25.05.50. Omstillingsreserve.

Tilskud til øvrige formål er ændret med 0,8 mio. kr. årligt som følge af ændret fordeling af

ejendomsskatbesparelse.

Tilskud til forskning er desuden ændret med -0,1 mio. kr. årligt fra 2009 som følge af øgede

udgifter til Barselsfonden, jf. Finansministeriets cirkulære 10121 af 12/12 2006 om Barselsfonden.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

Beskrivelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan forudbetale til-

skud til universitetet.

§ 19.22.45.

BV 2.10.1

115

Universitetet kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner,

herunder udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-

programmer m.v. og aktiviteter forbundet med internationalisering.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og

lignende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbeta-

lingerne konteres på de sædvanlige konti.

Universitetet kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patente-

ring og lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved

offentlige institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de

sædvanlige konti.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan omfordele le-

dige professorstillinger mellem universiteterne.

Universitetet samarbejder med Handelshøjskolen i København og Ros-

kilde Universitetscenter vedrørende uddannelse og forskning.

Universitetet samarbejder med Københavns Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet, Den Grafiske Højskole og Danmarks Designskole

vedrørende uddannelse.

Universitetet er omfattet af den statslige huslejeordning.

Universitetet kan, indenfor rammerne af Finansministeriets "Vejledning

for administration af den statslige huslejeordning", overføre op til 50,0

mio. kr. pr. projekt til § 19.11.05. Ejendomsadministration med henblik

på hel eller delvis finansiering af projekter.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret.

Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og

indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med indtægtsdækket

virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfi-

nansierede aktiviteter samt anden virksomhed af ikke-kommerciel ka-

rakter. Universitetet skal dog udarbejde særskilte regnskaber for hver

af disse aktiviteter, som forelægges som en del af universitetets årsrap-

port.

Universitetet kan yde medfinansiering af udgifter til ph.d.-studerende,

som er indskrevet ved en forskerskole på universitetet, men er ansat på

en anden offentlig institution eller privat virksomhed.

Universitetet kan afholde udgifter til priser til studerende.

Professorer i lønramme 37 er undtaget fra Finansministeriets stillings-

kontrol.

Universitetet kan, ved ansættelse af globaliseringsprofessorer, der er

rekrutteret i udlandet, efter omstændighederne dække dokumenterede

rejse- og flytteomkostninger i rimeligt omfang.

BV 2.2.10

BV 2.5.3

BV 2.10.1

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.10.1

BV 2.10.2

BV 2.6.8.4

BV 2.10.1

BV 2.5.3.

BV 2.10.1

116

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

§ 19.22.45.

2006

115,5

2007

127,4

2008

133,4

151,2

2010

145,4

2011

144,9

2012

149,4

10. Almindelig virksomhed

På forslag til lov om tillægsbevilling reguleres tilskuddet vedrørende ordinær og deltidsud-

dannelse i forhold til faktisk aktivitet.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Universitetet afholder udgifter til

bestyrelseshonorarer, jf. Universitetslovens § 29, stk. 1.

19.22.49. IT-Vest (tekstanm. 8, 107, 109 og 153)

(Reservationsbev.)

IT-Vest er reguleret i henhold til Lbk 1368 7/12 2007, Lov om universiteter (Universitetslo-

ven), § 31.

IT-Vests opgave er at sikre, at forsknings- og udviklingsindsatsen vil styrke samarbejdet

mellem eksisterende forskningsmiljøer inden for IT-området. Samarbejdet finder sted i et tæt

samspil med erhvervslivet og andre aftagere. Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syd-

dansk Universitet deltager i samarbejdet om IT-Vest, der således er et forpligtende, forsknings-

baseret samarbejde med uddannelsesaktiviteter på de enkelte institutioner.

IT-Vest ledes af en bestyrelse, som består af fem erhvervsrepræsentanter og fire repræsen-

tanter fra de deltagende institutioner.

IT-Vest modtager årligt en bevilling til forskning og øvrige formål. Derudover råder IT-Vest

over en bevilling til forskeruddannelse, som indgår i bevillingen til forskning. De i IT-Vest-

samarbejdet deltagende institutioner får del i IT-Vests bevilling efter ansøgning til IT-Vests be-

styrelse.

Institutionerne modtager taxametertilskud til godkendte uddannelsesaktiviteter under IT-

Vest-samarbejdet, herunder heltidsuddannelse og deltidsuddannelse. IT-Vest aflægger årligt en

årsberetning, der bl.a. skal indeholde oplysninger om antal studerende på de enkelte uddannelser

og gennemførelsesprocenter.

Yderligere oplysninger om IT-Vest kan findes på

www.it-vest.dk

IT-Vest er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

I alt omsætning (mio. kr.) .....

Tilskud i alt UBST ................

Basistilskud fra UBST.........

Forskning ..............................

Øvrige formål .......................

Øvrige tilskud og indtægter i

alt .............................................

Tilskudsfinansieret forskning

Driftsindtægter ......................

Årsværksoversigt

Årsværk i alt ...........................

Almindelig virksomhed...........

2004

2005

2006

2007

2008

2009

BO 1

2010

BO 2

2011

BO 3

2012

§ 19.22.49.

117

Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter .....................................

Note: Bevillinger vedrørende heltidsuddannelse og deltidsuddannelse er overført til de deltagende universiteter.

På ændringsforslaget er bevillingen til øvrige formål ændret med 0,2 mio. kr. i 2009, 0,4 mio.

kr. i 2010, 0,6 mio. kr. i 2011 og 0,8 mio. kr. i 2012, som er overført fra § 19.25.05.50. Om-

stillingsreserve.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.1

Beskrivelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan forudbetale til-

skud til IT-Vest.

IT-Vest kan yde tilskud til studerendes rejser og ekskursioner, herunder

udvekslingsstipendier i forbindelse med f.eks. ERASMUS-programmer

m.v. og aktiviteter forbundet med internationalisering.

IT-Vest kan i sædvanligt omfang forudbetale bøger, tidsskrifter og lig-

nende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbetalin-

gerne konteres på de sædvanlige konti.

IT-Vest kan i sædvanligt omfang forudbetale udgifter til patentering og

lignende i medfør af L 347 2/6 1999, Lov om opfindelser ved offentlige

institutioner, således at forskudsbetalingerne konteres på de sædvanlige

konti.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret.

Der sker ikke budgettering på finansloven af forventede udgifter og

indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med indtægtsdækket

virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfi-

nansierede aktiviteter samt anden virksomhed af ikke-kommerciel ka-

rakter. Universitetet skal dog udarbejde særskilte regnskaber for hver

af disse aktiviteter, som forelægges som en del af universitetets årsrap-

port.

Universitetet kan afholde udgifter til priser til studerende.

BV 2.2.10

BV 2.10.2

BV 2.6.8.4

BV 2.10.1

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

2006

20,8

2007

20,9

2008

21,0

21,8

2010

21,4

2011

21,3

2012

21,1

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

118

10. Almindelig virksomhed

§ 19.22.49.10.

Bemærkninger:

ad 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud.

Universitetet afholder udgifter til

bestyrelseshonorarer, jf. Universitetslovens § 29, stk. 1.

§ 19.25.

119

19.25. Særlige tilskud (tekstanm. 157)

Aktivitetsområdet omfatter:

19.25.01.

19.25.05.

19.25.07.

19.25.13.

19.25.14.

19.25.15.

Forskellige tilskud

Fællesbevillinger

Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze

Internationalt samarbejde

Denmark's International Study Program

Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.22. Universiteter og § 19.25. Særlige tilskud. Der er endvi-

dere adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.07. Universitets-

og Bygningsstyrelsen og § 19.25. Særlige tilskud.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem alle hovedkonti inden

for § 19.25. Særlige tilskud.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.22. Universiteter,

§ 19.25. Særlige tilskud og § 19.26. Særlige institutioner.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.25.05.40. Huslejere-

gulering til § 06. Udenrigsministeriet, § 20 Undervisningsministeriet

og § 21. Kulturministeriet til dækning af fremlejeudgifter.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye

initiativer til § 19.25.14. Denmark's International Study Program med

henblik på at sikre institutionens indtægter mod kursudsving.

BV 2.2.9

19.25.01. Forskellige tilskud

(Reservationsbev.)

Kontoen omfatter en række årlige universitetsrelaterede tilskud.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.4.4

Beskrivelse

Det Danske Institut i Damaskus og Det Kongelige Danske Videnska-

bernes Selskab er ikke omfattet af reglerne om statens selvforsikring

og kan derfor tegne de fornødne forsikringer.

Kommissionen for den Arnamagnæanske Stiftelse til udgivelse af en

oldislandsk ordbog, Det Danske Institut i Athen og Niels Bohr Arkivet

er omfattet af statens selvforsikring.

Tilskud kan forudbetales.

BV 2.4.4.

BV 2.2.13

120

BV 2.10.2

§ 19.25.01.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-

vate eller fonde.

Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål er ikke omfattet af reglerne

for statens selvforsikring.

BV 2.4.4

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

20. Det Kongelige Danske Viden-

skabernes Selskab

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

30. Kommissionen for den Arna-

magnæanske Stiftelse til udgi-

velse af en oldislandsk ordbog

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

50. ECMI Europæisk Center for

Mindretalsspørgsmål

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

60. Niels Bohr Arkivet

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

61. Det Danske Institut i Athen

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

63. Det Danske Institut i Dama-

skus

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

12,3

2007

12,4

2008

13,3

13,6

2010

13,6

2011

13,7

2012

13,5

1,0

1,1

1,0

7,2

4,0

4,1

4,2

1,2

1,6

3,6

2,6

1,0

1,2

1,5

3,0

1,2

2,0

3,0

1,3

2,0

3,0

1,2

2,0

3,0

1,3

2,0

3,0

1,2

2,0

1,3

1,1

2,0

2,1

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

0,2

§ 19.25.01.20.

121

20. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Bevillingen omfatter et generelt tilskud og et særligt tilskud til undersøgelse af privatejede

kilder til dansk historie.

Yderligere oplysninger om Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab kan findes på

www.royalacademy.dk

30. Kommissionen for den Arnamagnæanske Stiftelse til udgivelse af en oldislandsk ordbog

Den Arnamagnæanske Kommission i Danmark er nedsat i henhold til Kgl. anordning 275

22/5 1986.

Der ydes et tilskud til Kommissionen for den Arnamagnæanske Stiftelse til udgivelse af en

oldislandsk ordbog. Kommissionen disponerer over et stipendium for islandske forskere til

håndskriftsstudier ved Det Arnamagnæanske Samling i København. Derudover publicerer den to

videnskabelige publikationsserier (Bibliotheca Arnamagnæana og Editiones Arnamagnæanæ).

Yderligere oplysninger om Den Arnamagnæanske Kommission kan findes på

www.hum.ku.dk/amkom/

50. ECMI Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål

Danmark har i samarbejde med Forbundsrepublikken Tyskland og delstaten Slesvig-Holsten

oprettet "European Centre for Minority Issues" (ECMI), jf. Akt 127 6/1 1998. ECMI, der er

placeret i Flensborg, er oprettet som en selvejende institution i henhold til tysk lov. Der blev i

1996 afsat 5,0 mio. kr. til etableringen af ECMI. Centrets grundbevilling finansieres ligeligt

mellem Tyskland og Slesvig Holsten på den ene side og Danmark på den anden side.

Bevillingen er med virkning fra 2004 forhøjet med 0,3 mio. kr. årligt. Tilskudsforhøjelsen

bliver årligt revurderet på baggrund af drøftelser med ECMI's stiftere.

ECMI har til formål at beskæftige sig med spørgsmål og problemer omkring mindretal og

flertal i et europæisk perspektiv, gennem forskning, information og rådgivning. ECMI skal så vidt

muligt samarbejde og udøve sin virksomhed som en del af et netværk, der omfatter andre forsk-

ningsinstitutioner i Europa. ECMI's administration blev primo 2006 evalueret med et tilfredsstil-

lende resultat. I løbet af 2007 gennemførtes en evaluering af ECMI's faglige aktiviteter, ligeledes

med et tilfredsstillende resultat.

Yderligere oplysninger om Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål kan findes på

www.ecmi.de

60. Niels Bohr Arkivet

Tilskuddet ydes til bevaring og konservering af arkivets samling af Niels Bohrs breve og

manuskripter.

Yderligere oplysninger om Niels Bohr Arkivet kan findes på

www.nbi.dk/NBA

61. Det Danske Institut i Athen

Instituttet er en selvejende institution oprettet ved Akt 125 26/2 1992. Instituttets opgaver

består af en bred vifte af forsknings- og undervisningsopgaver inden for især arkæologi, klassisk

filologi og nygræsk samt opgaver af kulturformidlende karakter. Instituttet kan af bevillingen

afholde udgifter til stipendier ved instituttet i Athen.

Yderligere oplysninger om Det Danske Institut i Athen kan findes på

www.diathens.com

63. Det Danske Institut i Damaskus

Der ydes tilskud til den selvejende institution Det Danske Institut i Damaskus. Instituttet er

oprettet ved vedtægter af 12. december 1995, og instituttets hovedopgaver ligger inden for mel-

lemøstens arkæologi, dens historie, islamisk kultur samt arabisk sprog og litteratur.

Yderligere oplysninger om Det Danske Institut i Damaskus kan findes på

www.damaskus.dk

122

§ 19.25.05.

19.25.05. Fællesbevillinger (tekstanm. 154)

(Reservationsbev.)

Kontoen vedrører reserver og årlige tilskud i relation til universitetsområdet.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.10

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Udvikling m.v.

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

15. Den Koordinerede Tilmelding

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

23. Studerende og studerendes råd

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

24. Suppleringskurser m.v.

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

35. Pilotprojekt om jobformidling

og vejledning af arbejdsløse

akademikere

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

40. Huslejeregulering

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

54. Statslige udlån, tilgang .................

50. Omstillingsreserve

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

55. Basisbevillinger til forskerud-

dannelse

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

56. Post doc.-stillinger

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Beskrivelse

Tilskud kan forudbetales.

2006

18,9

10,7

4,7

6,0

0,7

2007

4,9

3,4

0,2

3,2

0,7

0,8

2008

110,0

9,3

3,7

0,7

163,6

5,9

3,9

0,7

2010

429,4

23,1

3,9

0,7

2011

392,5

13,9

3,9

0,7

2012

618,0

18,6

3,9

0,7

2,0

4,8

17,5

19,3

-1,8

18,6

21,3

19,1

264,5

16,9

352,0

16,5

571,6

1,8

4,4

7,8

10,3

11,9

§ 19.25.05.

57. Præmiering af dansk deltagelse

i internationalt forskningssam-

arbejde

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

63. Eliteuddannelser

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

67. Fællesuddannelser

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

54. Statslige udlån, tilgang .................

68. Internationaliseringspulje

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

70. Bedre adgang til videregående

uddannelser for børn af uden-

landsk arbejdskraft

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

75. Ekstra midler til udvikling af

medarbejdernes kompetence

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

80. Negativ budgetregulering ved-

rørende overheadreform

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

85. Negativ budgetregulering ved-

rørende indkøbseffektivisering

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

49. Reserver og budgetregulering .......

123

65,6

9,2

5,4

68,4

16,1

18,1

10,8

98,5

16,7

0,9

1,9

2,8

3,8

30,0

-26,0

-8,1

-6,5

-7,7

-9,0

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

66,1

Beholdningen forventes anvendt til huslejeregulering og til udviklingsaktiviteter m.v. samt

til uforudsete og/eller uafviselige behov i forbindelse med videregående uddannelser og forskning.

124

§ 19.25.05.10.

10. Udvikling m.v.

Bevillingen kan anvendes til bl.a. informationsvirksomhed, analyser, udredninger, evaluerin-

ger og initiativer og udarbejdelse af rapporter m.v. samt til publicering af disse. Endvidere af-

holdes udgifter til COPY-DAN og Patientforsikringsordningen m.v., statens selvforsikringsord-

ning samt til uforudsete og/eller uafviselige behov i forbindelse med videregående uddannelser

og forskning. Der ydes tilskud til den erhvervsdrivende fond "Dansk Naturvidenskabsformidling"

i forbindelse med afholdelse af Dansk Naturvidenskabsfestival. Der ydes tilskud til gennemfø-

relsen af konkurrencen Unge Forskere og Opfindere. Konkurrencen har til formål at stimulere

og øge interessen for naturvidenskab og teknik. Der afholdes udgifter i forbindelse med Dialog-

forum.

Endvidere kan der afholdes udgifter som følge af Danmarks medlemskab af forskellige in-

ternationale organisationer og som følge af internationale engagementer i øvrigt.

I forbindelse med ændringsforslaget er kontoen ændret med -2,0 mio. kr. i 2009, som er

overført til § 19.22.01. Københavns Universitet med henblik på udarbejdelse af idéplan for Sta-

tens Naturhistoriske Museer.

15. Den Koordinerede Tilmelding

I forbindelse med kongelig resolution af 23. november 2007 er ressortansvaret og dermed

også bevillingen vedrørende Den Koordinerede Tilmelding (KOT) overført fra Undervisnings-

ministeriet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Den Koordinerede Tilmelding koordinerer optagelse til landets videregående uddannelser.

Formålet med KOT er at koordinere optagelsen, så hver ansøger bliver optaget på ansøgerens

højest mulige prioritet. Hvert år udgiver KOT en pjece "Hovedtal", som indeholder oplysninger

om årets antal ansøgere, antal optagne og om årets grænsekvotienter for de optagelsesområder,

hvor der har været adgangsbegrænsning.

23. Studerende og studerendes råd

Der ydes et tilskud til studenterorganisationer på grundlag af universiteternes studenterårs-

værk.

40. Huslejeregulering

Reserven vedrører bevillinger til dækning af fremlejeudgifter for ikke-statslige institutioner

under full-cost husleje til deres værtsinstitution. Reserven vil blive udmøntet på forslag til lov

om tillægsbevilling eller eventuelt ved udbetaling.

Ved indførelsen af huslejeordningen på universiteterne blev bevillingen til universiteternes

kapitalbevillinger forhøjet, således at huslejeordningen blev økonomisk neutral for universiteterne

under et. Som en del af ordningen blev der endvidere afsat bevillinger til dækning af merudgifter

til husleje for de byggerier, Folketinget havde godkendt, forinden ordningen blev iværksat. Be-

løbene justeres årligt som følge af prisstigninger og bygningernes ibrugtagning. Der henstår ikke

i F- og BO-årene beløb vedrørende dette formål, således som det fremgår af tabellen nedenfor.

Anlægsprojekt

Fore-

læggelse

Ejend.-

værdi

Ibrug-

dato

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Københavns Universi-

tet:

KUA, 2. etape................ Akt 110 1997

KUA, 3. etape................ Akt 110 1997

KUA, 3. etape: nedskriv-

ning af værdi .................

572,7 1/1 2014

593,3 1/1 2014

0,0

-22,1

42,6

44,3

-22,1

§ 19.25.05.50.

125

50. Omstillingsreserve

På Finansloven for 2003 blev det besluttet at anvende omstillingsreserven til finansiering af

nye initiativer i tilknytning til den samlede reform af universitets- og forskningsområdet. I 2004

og 2005 er reserven udmøntet i henhold til de principper, der er godkendt af forligspartierne i

forbindelse med universitetsaftalen. Derudover er der for årene 2003-2006 anvendt ca. 93,5 mio.

kr. til en styrkelse af DTU.

For årene 2006-2008 er omstillingsreserven udmøntet ved en videreførsel af principperne fra

universitetsaftalen, herunder anvendelse af 2,6 mio. kr. årligt til Studenterrådgivningen med

henblik på en fortsat styrkelse af vejledningsaktiviteter m.v. Endvidere er den del af omstillings-

reserven, der tidligere har været reserveret til forskningsbiblioteker, udmøntet.

Som følge af genopretning af fejl på FL 2006 er der overført 48,3 mio. kr. i 2009 og 2010

til § 19.25.05.40. Huslejeregulering.

Endvidere er bevillingen ændret med -12,2 mio. kr. i 2008, -8,5 mio. kr. i 2009 og med -19,6

mio. kr. i 2010 i tilknytning til implementering af taxameterreformen på heltids- og deltidsud-

dannelse.

Bevillingen er ændret med 0,1 mio. kr. i 2008, -0,2 mio. kr. i 2009 og med 0,2 mio. kr. i

2010, som følge af korrektion af taxameterreformen for heltids- og deltidsuddannelse.

Bevillingen er ændret på FFL08 med -19,5 mio. kr. i 2008, som er fordelt til universiteterne

som en forhøjelse af tilskuddet til forskning. Endvidere er bevillingen ændret med -8,0 mio. kr.

i 2008, -7,0 mio. kr. i 2009, -6,0 mio. kr. i 2010 og med -6,9 mio. kr. i 2011, som er overført til

en række mindre institutioner under § 19., herunder kan nævnes de danske institutter i udlandet,

jf. § 19.25.01. og § 19.26.04. Studenterrådgivningen. Desuden er bevillingen ændret med -75,8

mio. kr. årligt, som er fordelt til universiteterne som en forhøjelse af færdiggørelsesbonus.

Bevillingen er ændret med -53 mio. kr. i 2008 og -44 mio. kr. i 2009 som medgår i finansi-

eringen af overheadreformen.

Bevillingen er på FFL09 ændret med -80,7 mio. kr. i 2009, -148,1 mio. kr. i 2010, -251,5

mio. kr. årligt i 2011 og 2012, som er overført til universiteterne med henblik på indførelses af

ny taxameterbonusmodel.

Bevillingen er på FFL09 ændret med 21,3 mio. kr. i 2009, 19,3 mio. kr. i 2010 og 20,3 mio.

kr. årligt i 2011 og 2012, jf. Akt 159 af 12/6 2008 vedr. overheadreform.

Bevillingen er ændret med -1,1 mio. kr. i 2009, -1,2 mio. kr. i 2010, -1,3 mio. kr. i 2011 og

-1,4 mio. kr. i 2012 som følge af ny finansieringsmodel for GeoData. Heraf er 1,0 mio. kr. årligt

overført til § 19.22.11. Syddansk Universitet, herunder Danske Universiteter, med henblik på

kontingentbetaling til Kort- og Matrikelstyrelsen for universiteterne. Den resterende del udgør en

effektivisering i forhold til statens indkøb af GeoData.

I forbindelse med ændringsforslaget er bevillingen ændret med -112,8 mio. kr. i 2009, som

er overført til universiteterne til forskning. Bevillingen er endvidere ændret med -24,5 mio. kr. i

2009, -49,2 mio. kr. i 2010, -75,9 mio. kr. i 2011 og -99,8 mio. kr. i 2012, som er overført til

universiteterne til øvrige formål.

55. Basisbevillinger til forskeruddannelse

Der er for 2008-2012 afsat basismidler til universiteterne til en styrkelse af forskeruddan-

nelsen. Midlerne skal anvendes til at sikre et meroptag inden for teknisk videnskab, naturviden-

skab og sundhedsvidenskab. Midlerne er udmøntet til universiteterne.

Den øgede indsats i forhold til forskeruddannelse skal medvirke til at sikre generationsskiftet

blandt forskere på universiteterne inden for de pågældende områder samt imødekomme den pri-

vate sektors stigende efterspørgsel efter forskeruddannede og den øgede forskningsaktivitet inden

for bioteknologi, informations- og kommunikationsteknologi og nanoteknologi, som følger af

etableringen af Højteknologifonden.

Det årlige optag på ph.d.-uddannelsen vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at kunne løfte

de kommende års stigende forskningsbevillinger. Som led i globaliseringsaftalen afsættes derfor

basisbevillinger til, at universiteterne i de kommende år kan øge optaget af ph.d.-studerende.

Forøgelsen vil særligt ske inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, IT og sundhedsvidenskab.

126

§ 19.25.05.55.

Midlerne er udmøntet til universiteterne med undtagelse af midler, som vedrører ph.d.-optag på

IT-Universitetet. Midlerne er ikke udmøntet endnu, da IT-Universitetet endnu ikke har indgået

aftale om forøgelse af ph.d-optaget. I 2008 udmøntes midlerne på TB 2008.

56. Post doc.-stillinger

Universiteterne står i de kommende år overfor et betydeligt generationsskifte. I en periode

frem til 2010 vil der derfor være behov for at skabe fastholdelsesstillinger for de nyuddannede

ph.d'er i form af post doc.-stillinger. Herved kan universiteternes langsigtede kapacitetsopbygning

opretholdes. Derfor øges antallet af post doc.-stillinger med 72 i 2007, 200 i 2008 og 181 i 2009

som led i globaliseringsaftalen. Midlerne er udmøntet til universiteterne.

57. Præmiering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde

For at styrke universiteternes deltagelse i internationale forskningsnetværk etableres en pulje,

der præmierer de institutioner, som nu og her hjemtager flest midler til udenlandske forsknings-

programmer og fonde, samt de institutioner som formår at øge deres hjemtagning fra år til år, jf.

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen.

Præmieringen skal tilfalde alle universiteter, der

deltager i internationalt forskningssamarbejde, hvortil de selv yder en vis medfinansiering. Puljen

fordeles forholdsmæssigt efter institutionernes succes med hjemtagning af midler fra EU's forsk-

ningsprogrammer. Midlerne kan anvendes frit og er således ikke bundet til internationale aktivi-

teter. Midlerne forventes udmøntet årligt på TB.

I forbindelse med ændringsforslaget er der i henhold til

Aftale om fordeling af globalise-

ringsmidlerne til forskning og udvikling

afsat 98,5 mio. kr. i 2010 til at fortsætte indsatsen for at

sikre øget hjemtagning af EU-midler samt for at udvide puljen til at omfatte alle offentlige

forskningsinstitutioner.

63. Eliteuddannelser

De dygtigste studerende tilbydes ikke i dag en systematisk mulighed for på universiteterne

at udvikle sig til det højeste internationale niveau. Der er kun få tilbud til de allerdygtigste stu-

derende, medmindre de vælger en forskeruddannelse. Særligt udvalgte uddannelsesmiljøer skal

derfor gives mulighed for at udvikle nye internationale 2-årige eliteuddannelser som led i globa-

liseringsaftalen. Eliteuddannelserne skal indeholde mere komplicerede og omfattende problem-

stillinger, end der normalt arbejdes med, og de skal være karakteriseret af forskning på eliteniveau

og med høj overgangsfrekvens til ph.d.-forløb.

Udvalgte universiteter skal endvidere i samarbejde med private virksomheder etablere er-

hvervsorienterede eliteforløb for mindre grupper af særligt kvalificerede studerende. Forløbene

skal medvirke til, at de studerende får indsigt og faglig viden om virksomhedernes behov og

herigennem tilegner sig kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

Midlerne afsat til eliteuddannelse udmøntes til kandidatuddannelser, herunder til erhvervs-

orienteret eliteforløb. Midlerne anvendes til udvikling af elitekandidatuddannelser og til et elite-

taxameter. Der ydes 250.000 kr. pr. udviklingsforløb. Elitetaksten udgør ca. 30.000 kr. pr. STÅ.

Elitetaksten ydes som et tillæg til de ordinære takster til heltidsuddannelse uanset eliteuddannel-

sens tilhørende fagområde.

Midlerne udmøntes til universiteterne på Forslag til Tillægsbevilling.

67. Fællesuddannelser

Med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen er der afsat midler til etablering af fællesud-

dannelser, herunder også parallelforløb. Etablering af fællesuddannelser kræver en aftale mellem

flere videregående uddannelsesinstitutioner fra flere forskellige lande om et fælles studieprogram,

fælles markedsføring, fælles optag og fælles gennemførelse. Der forventes igangsat en udbuds-

runde blandt universiteterne med henblik på udmøntning af midlerne på TB.

§ 19.25.05.68.

127

68. Internationaliseringspulje

I forbindelse med ændringsforslaget er der i henhold til

Aftale om fordeling af globalise-

ringsmidlerne til forskning og udvikling

afsat en internationaliseringspulje, som skal finansiere

initiativer, der gør det nemmere for danske forsknings- og innovationsmiljøer at indgå samarbejde

og at få adgang til netværk med de bedste vidensmiljøer i udlandet. Initiativerne er samlet om-

kring fire hovedaktiviteter. På denne konto er afsat midler til ét af disse initiativer, som vedrører

etablering af et dansk universitetscenter i Kina.

70. Bedre adgang til videregående uddannelser for børn af udenlandsk arbejdskraft

Som en del af regeringens plan for international rekruttering "Danmark - et godt sted

at arbejde", der er en del af regeringens jobplan, foreslås afsat en bevilling med henblik på, at

børn af indvandret arbejdskraft skal have samme adgang til videregående uddannelse på univer-

sitetsniveau som danske statsborgere.

80. Negativ budgetregulering vedrørende overheadreform

Som følge af Akt. 159 af 12/6 2008 og de deraf følgende rammeændringer mellem en række

ministerier, er den negative budgetregulering blevet udlignet, og i forlængelse heraf er oversky-

dende midler, svarende til 21,3 mio. kr. i 2009, 19,3 mio. kr. i 2010 og 20,3 mio. kr. årligt i 2011

og 2012 overført til § 19.25.05.50. Omstillingsreserve, hvorfra de udmøntes til universiteterne.

85. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffektivisering

På ændringsforslaget er der indarbejdet en negativ budgetregulering fra 2009-2012 som følge

af 3. fase af Statens Indkøbsprogram, jf.

Aftale om Finansloven for 2009,

svarende til de ind-

købseffektiviseringer, som universiteterne forventes at kunne opnå ved de nye indkøbsaftaler.

Midlerne udmøntes på Lov om tillægsbevillinger og udgør -6,5 mio. kr. i 2009, -7,7 mio. kr. i

2010, -9,0 mio. kr. i 2011 og -9,0 mio. kr. i 2012.

19.25.07. Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze

(Lovbunden)

Bevillingerne på kontoen anvendes til Danmarks årlige medlemsbidrag til Det europæiske

Universitetsinstitut i Firenze (EUI).

Det europæiske Universitetsinstitut i Firenze er oprettet i 1976 ved en konvention af 20. marts

1975 mellem de daværende medlemslande af EF. Konventionen er efterfølgende tiltrådt af de

EU-medlemslande, som er indtrådt i EU frem til 1995. Konventionen er som følge heraf senest

ændret i 2005, hvor Cypern, Estland, Slovakiet og Slovenien tiltrådte konventionen. Instituttet

tilbyder en fireårig forskeruddannelser (ph.d.) inden for jura, økonomi, statskundskab og historie.

Yderligere oplysninger om Det europæiske Universitetsinstitut i Firenze kan findes på

www.iue.it

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.9.1

Tilskud kan forudbetales.

Af bevillingen kan afholdes udgifter vedrørende Danmarks deltagelse i

møder m.v.

Beskrivelse

128

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Det europæiske Universitets-

institut, Firenze

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

44. Tilskud til personer .......................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

§ 19.25.07.

2006

3,7

2007

3,7

2008

3,9

4,0

2010

4,0

2011

4,0

2012

4,0

3,7

0,1

3,5

0,1

0,0

3,7

0,0

3,6

0,0

3,9

3,7

0,1

4,0

3,8

0,1

4,0

3,8

0,1

4,0

3,8

0,1

4,0

3,8

0,1

10. Det europæiske Universitetsinstitut, Firenze

Af bevillingen afholdes det danske medlemsbidrag til drift af Det europæiske Universitets-

institut i Firenze (EUI), udgifter til administration af stipendieordningen samt tilskud til dækning

af udgifter i forbindelse med stipendiaternes til- og fraflytning.

Medlemsbidraget fastsættes og betales i euro. Danmarks medlemsbidrag til EUI i 2007 for-

ventes at udgøre 3,5 mio. kr. Udgiften til stipendier afholdes af § 19.25.15. Ph.d.-stipendier i

udlandet (Firenze).

Af bevillingen kan afholdes udgifter til bidrag til pensionsfond. Pensionsbidraget, der fast-

sættes og betales i euro, udgør. ca. 0,3 mio. kr. årligt i perioden 2003-2022.

19.25.13. Internationalt samarbejde (tekstanm. 158)

(Reservationsbev.)

Bevillingen anvendes til årlige tilskud til dansk deltagelse i internationalt samarbejde inden

for uddannelse og forskning.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.10.5

BV 2.2.13

BV 2.10.2

Beskrivelse

Af bevillingen på § 19.25.13.10. kan afholdes udgifter til administration

af EU-uddannelsesprogrammer.

Tilskud kan forudbetales.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-

vate eller fonde.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Internationalt samarbejde

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

17,4

0,9

2007

26,6

1,0

0,0

0,9

2008

47,5

1,7

51,9

4,4

2010

42,7

4,1

2011

41,9

3,7

2012

40,9

2,7

§ 19.25.13.

15. Tilskud til modernisering af

Det Danske Studenterhus i

Paris

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

17. Renovering af Nordisk Center,

Fudan Universitet

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

20. Lektoratsordningen

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

50. Fulbright Kommissionen

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

60. Kulturaftalemidler

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

70. Stipendier til udenlandske stu-

derende

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

129

2,0

2,5

1,6

8,5

2,4

3,5

8,4

2,4

3,3

0,6

10,3

2,4

7,4

8,7

2,5

6,0

8,7

2,5

6,0

8,7

2,5

6,0

8,7

2,5

6,0

2,0

9,6

22,6

28,7

21,4

21,0

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

12,1

Beholdningen vedrører Lektoratsordningen samt internationalt samarbejde mv. Beholdningen

forventes anvendt i 2009.

10. Internationalt samarbejde

Af kontoen afholdes udgifter som følge af Danmarks medlemskab af forskellige nordiske og

andre internationale organisationer på undervisnings- og forskningsområdet samt til deltagelse i

internationale projekter. Der afholdes udgifter til deltagelse i kulturformidlingsopgaver. Der kan

afholdes udgifter til internationale konferencer og symposier m.v. Der kan derudover ydes tilskud

til Det Danske Studenterhus i Paris og Europakollegiet i Brügge.

15. Tilskud til modernisering af Det Danske Studenterhus i Paris

Bevillingen er et tilskud til moderniseringer i Det Danske Studenterhus i Paris (La Fondation

Danoise). Der er udarbejdet et projekt, der omfatter renovering af badefaciliteterne til en samlet

udgift på ca. 9,0 mio. kr. De resterende udgifter finansieres af en række forskellige fonde, her-

under Aage V. Jensens Fonde.

Det Danske Studenterhus i Paris er opført for private og statslige midler med halvdelen fra

hver og skænket den franske stat i 1929. Huset er placeret i den internationale studenterby i Paris

og har plads til 49 danske studerende. Udvælgelsen af beboere til huset foretages af Komitéen

for Det Danske Studenterhus i Paris, hvis medlemmer beskikkes af videnskabsministeren. Den

daglige drift finansieres primært af husindtægter fra beboerne. Dertil kommer driftstøtte fra Aage

130

§ 19.25.13.15.

V. Jensens Fonde og den danske stat. Statens bidrag på 0,7 mio. kr. er opført under 19.25.13.10.

Internationalt samarbejde.

Tilskuddet blev på FL 2008 ændret med 2,4 mio. kr. i 2008 og 1,6 mio. kr. i 2009 til fortsat

renovering af Det Danske Studenterhus i Paris. Det er forudsat, at renoveringen tillige finansieres

af en række fonde.

20. Lektoratsordningen

Lektoratsordningen er en støtteordning til danskundervisning ved udenlandske universiteter,

jf. Bkg 284 23/3 2007.

Der ydes personlige tilskud m.v. til indtil 30 ud af 35 sendelektorer samt tilskud til et årligt

ph.d-stipendium og tilskud til udenlandske universiteter i øvrigt. Til Lektoratsordningen er til-

knyttet et Lektoratsudvalg, der er rådgivende for ministeren. Udvalget fungerer endvidere som

et fagligt bedømmelsesudvalg, der indstiller lektorer til ansættelse ved udenlandske universiteter

samt indstiller en lektor til et ph.d-stipendium. Universitets- og Bygningsstyrelsen betjener Lek-

toratsudvalget og varetager administrationen af lektoratsordningen.

Bevillingen er ændret med -1,4 mio. kr. i 2009, -1,1 mio. kr. i 2010, -0,9 mio. kr. årligt i 2011

og 2012, som er overført til § 19.25.05.10. Udvikling mv.

50. Fulbright Kommissionen

Der ydes støtte inkl. støtte til husleje til Fulbright Kommissionens udvekslingsprogram for

studerende i henhold til aftale mellem Danmark og USA. Formålet med programmet er at give

danske studerende mulighed for at studere på amerikanske universiteter og amerikanske stude-

rende mulighed for at studere i Danmark. Programmet administreres i Danmark af den danske

Fulbright Kommission.

Yderligere oplysninger om Fulbright Kommissionen kan findes på

www.daf-fulb.dk.

60. Kulturaftalemidler

Der gives støtte til internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse og forskning

i henhold til kulturaftaler, som er indgået imellem Danmark og en række europæiske og oversø-

iske lande. Formålet med ordningen er at muliggøre udveksling af studerende og forskere. Ad-

ministration af udvekslingsaftalerne er i henhold til en forvaltningsaftale mellem Udenrigsmini-

steriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling henlagt til CIRIUS. Med virkning

fra det akademiske år 2008-2009 omlægges administrationen af aftalerne, således at stipendierne

målrettes højt kvalificerede studerende og dækker relevante uddannelsesområder. Sekretariatsud-

gifter til CIRIUS afholdes af Videnskabsministeriet, jf. § 19.11.09 CIRIUS.

Yderligere oplysninger kan findes på

www.ciriusonline.dk.

Af kontoen afholdes endvidere udgifter til afholdelse af intensive sprogkurser for Erasmus-

studerende.

70. Stipendier til udenlandske studerende

Med baggrund i Lbk 1368 7/12 2007, Lov om universiteter (Universitetsloven) er der eta-

bleret en friplads- og stipendieordning for studerende uden for EU/EØS (tredjelande). Den sam-

lede ordning indeholder to elementer, en fripladsordning, hvor universiteter kan tildele fripladser

på universitetet til studerende fra tredjelande. Fripladsen finansieres via universitetets taxameter-

tilskud, idet de pågældende studerende fortsat udløser taxametertilskud. Derudover indeholder

ordningen et stipendium som forsørgelsesydelse til ophold i Danmark i studietiden. Forsørgel-

sesstipendiet svarer til det stipendium og studielån, der udbetales i henhold til gældende SU-regler

om statens uddannelsesstøtte til udeboende danske studerende over 20 år på en videregående

uddannelse.

På ændringsforslaget er stipendiet fastsat til at udgøre i alt 7.826 kr. i 2009.

Bevillingen på kontoen anvendes til forsørgelsesstipendiet. I forbindelse med Aftale om ud-

møntning af globaliseringspuljen, er ordningen udvidet med 40 pladser årligt i perioden 2007-

2009. Således er der afsat midler til i alt 170 nye kandidatforløb i 2008, til 190 nye kandidatforløb

§ 19.25.13.70.

131

i 2009 og til 150 nye kandidatforløb årligt i 2010-2012. I nedenstående oversigt fremgår forde-

lingen af fripladser med stipendium på de enkelte universiteter i perioden 2006-2009. At fri-

pladser med stipendium ikke er fordelt på universiteterne for 2010-12 skyldes, at regeringen

forventer at fremsætte lovforslag om ændring af universitetsloven i efteråret 2008 i hvilket fri-

plads- og stipendieordningen ventes justeret.

Fordeling af fripladser med stipendium på universiteter

Universitet

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Roskilde Universitetscenter

Aalborg Universitet

Handelshøjskolen i København

Danmarks Tekniske Universitet

IT-Universitetet

I alt

2006

2007

140

2008

170

2009

190

19.25.14. Denmark's International Study Program

(Reservationsbev.)

Der ydes et årligt tilskud til den selvejende institution Denmark's International Study Program

(DIS). Institutionens bestyrelse er udpeget af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

og af rektorerne for Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København og Kunstakademiets

Arkitektskole. DIS, som er placeret i København, har siden 1959 ydet undervisning på universi-

tetsniveau på engelsk inden for en lang række fagdiscipliner mod betaling i US dollars. Institu-

tionens lærere er danske lektorer ansat på eksterne lektorvilkår. Efteruddannelse af de danske

lektorer sker bl.a. gennem et særligt tilrettelagt kursusprogram på University of Minnesota.

DIS underviser årligt 800-1.000 helt overvejende amerikanske studerende. De studerende

læser et semester eller et fuldt akademisk år hos DIS. De studerende er i deres 3. eller 4. studieår.

De studerendes studieophold er baseret på fuld meritoverførsel og samarbejdsaftaler med

omkring 160 overvejende amerikanske universiteter. Undervisningens indhold og form er tilpasset

behovet for 'study abroad' fra amerikanske universiteter. Institutionens virksomhed sigter mod at

sikre Danmarks andel i det amerikanske marked for udlandsstudier. Undervisningen markedsføres

i USA overvejende gennem partneruniversiteterne fra et marketingskontor på University of Min-

nesota og gennem institutionens hjemmeside.

DIS medvirker endvidere til internationalisering af danske lange og mellemlange videregå-

ende uddannelser gennem et mindre antal fælles udbudte kurser samt gennem fremskaffelse af

studiepladser i USA for danske studerende.

Foruden det årlige driftstilskud sikres institutionens indtægter mod udsving i dollarkursen,

således at deltagerbetalingen veksles til 6,00 kr. pr. dollar. Kursudsvinget beregnes ud fra diffe-

rencen i forhold til et gennemsnit af årets dollarindtægter, dog kan dollarkursgarantien højest

udgøre 5,0 mio. kr. i 2006, 4,0 mio. kr. i 2007, 3,0 mio. kr. i 2008 og 2,0 mio. kr. i 2009.

Yderligere oplysninger om Denmark's International Study Program kan findes på

www.DI-

SCopenhagen.org

132

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.10.2

§ 19.25.14.

Beskrivelse

Tilskud kan forudbetales.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-

vate eller fonde.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Denmarks International Study

Program

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

2,4

2007

5,1

2008

1,1

2010

1,1

2011

1,1

2012

1,1

2,4

5,1

1,1

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

0,4

19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze)

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Ph.d. løn

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2006

3,6

2007

3,7

0,0

3,4

0,3

3,4

0,0

2008

3,6

2009

3,8

BO1

2010

3,8

BO2

2011

3,7

BO3

2012

3,5

§ 19.25.15.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.25.15. Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze), CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

133

Ph.d.-stipendier i udlandet (Firenze) indgår som en del af virksomheden Universitets- og

Bygningsstyrelsen, jf. § 19.11.07.

Hovedformålet med kontoen er at afholde de årlige udgifter til løn til ph.d.-studerende og

studerende ved de 1-årige masteruddannelser ved Det europæiske Universitetsinstitut i Firenze,

jf. i øvrigt Konvention om Oprettelse af et Europæisk Universitetsinstitut, art 17.

Kontoen er forhøjet med 1,0 mio. kr. i alle årene til dækning af merudgifter ved forlængelse

af stipendieperioden fra 3 til 4 år.

Yderligere oplysninger kan findes på

www.ubst.dk

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Ph.d.-stipendier og 1- Der optages årligt 4 ph.d.-studerende ved ”Det europæiske Universi-

årige Master-uddannel- tetsinstitut i Firenze. Ligeledes optages årligt studerende ved de 1-årige

ser

masteruddannelser ved Det europæiske Universitetsinstitut i Firenze.

134

§ 19.26.

19.26. Særlige institutioner (tekstanm. 157)

Aktivitetsområdet omfatter:

§ 19.26.04. Studenterrådgivningen

§ 19.26.05. Akkrediteringsinstitutionen

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.26. Særlige institutioner.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem alle hovedkonti inden

for § 19.26. Særlige institutioner.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.22. Universiteter,

§ 19.25. Særlige tilskud og § 19.26. Særlige institutioner.

BV 2.2.9

19.26.03. Rektorkollegiets sekretariat

(Driftsbev.)

Kontoen er nedlagt, og bevillingerne er overført til § 19.22.11. Syddansk Universitet.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

30. Internationale udvekslingsafta-

ler

Udgift ....................................................

2006

10,8

0,0

10,8

9,8

0,0

2007

9,2

0,0

8,1

1,1

7,9

0,0

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

1,0

0,2

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.26.03. Rektorkollegiets sekretariat, CVR-nr. 15351349.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

§ 19.26.04.

135

19.26.04. Studenterrådgivningen (tekstanm. 109 og 161)

(Driftsbev.)

Oplysninger om Studenterrådgivningen kan findes på

www.studenterraadgivningen.dk

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

90. Indtægtsdækket virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2006

18,6

1,2

19,8

18,7

0,1

1,0

1,1

2007

18,4

0,9

19,7

-0,4

18,8

0,1

0,8

2008

21,7

0,7

22,4

21,7

0,7

2009

22,5

0,8

23,3

22,5

0,8

BO1

2010

22,5

0,8

23,3

22,5

0,8

BO2

2011

22,6

0,8

23,4

22,6

0,8

BO3

2012

21,9

0,8

22,7

21,9

0,8

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.26.04. Studenterrådgivningen (tekstanm. 109 og 161), CVR-nr. 18550342.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

Studenterrådgivningen er en selvejende institution, der har til formål at yde social, psykolo-

gisk og psykiatrisk rådgivning og vejledning for unge på de mellemlange og lange videregående

uddannelser, jf. vedtægter af 28. november 1994. De overordnede retningslinier for arbejdet

fastlægges af Studenterrådgivningens bestyrelse.

Studenterrådgivningen har fem rådgivningsafdelinger placeret i hovedstadsområdet, heraf er

de fire placeret på følgende uddannelsesinstitutioner: Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde

Universitetscenter, Københavns Universitet på Amager og Handelshøjskolen i København. Des-

uden er der rådgivningsafdelinger i Odense, Århus, Esbjerg og Aalborg med en satellitrådgivning

i Hjørring.

Studenterrådgivningen varetager for egen bevilling rådgivningen rettet mod enkeltstuderende.

Studenterrådgivningen kan endvidere efter aftale med uddannelsesinstitutioner varetage andre

opgaver, der kan medvirke til at forbedre de studerendes forhold og studiegennemførelse. Stu-

denterrådgivningen kan aftale med uddannelsesinstitutionerne, at disse opgaver løses mod beta-

ling.

Studenterrådgivningen er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.4.4

BV 2.6.9

BV 2.2.13

Beskrivelse

Studenterrådgivningen er omfattet af statens selvforsikring.

Studenterrådgivningen kan udføre tilskudsfinansierede aktiviteter.

Tilskud kan forudbetales.

136

5. Opgaver og mål

Opgaver

Rådgivnings- og vej-

ledningsfunktioner

§ 19.26.04.

Mål

Studenterrådgivningens hovedopgave er at yde social, psykologisk og

psykiatrisk rådgivning og vejledning til studerende ved de lange og

mellemlange videregående uddannelser i forbindelse med deres uddan-

nelsesmæssige situation. Målet er at hjælpe de studerende, der falder

inden for målgruppen, til at blive velfungerende studerende, der kom-

mer gennem studierne uden unødig forlængelse og frafald.

Informationsfunktioner Studenterrådgivningen skal sikre, at de studerende gennem målrettet

informationsvirksomhed er bekendt med rådgivningstilbudene samt har

adgang til relevant vejledningsmateriale f.eks. via pjecer og hjemmesi-

de.

Samarbejdsfunktionen

Målet er at styrke vidensudveksling og videndeling mellem Studenter-

ådgivningen og uddannelsesinstitutionerne samt at medvirke til, at der

gives mulighed for mere effektiv udnyttelse af de samlede vejled-

ningsressourcer.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr.

Udgift i alt ..............................................

Hjælpefunktioner samt generel ledel-

se og administration .........................

Rådgivnings- og vejledningsfunktio-

ner

Informationsfunktioner .....................

Samarbejdsfunktionen ......................

2005

2006

2007

2008

22,5

2,9

13,4

2,3

3,9

BO1

2009

22,5

2,9

13,4

2,3

3,9

BO2

2010

22,6

2,9

13,5

2,3

3,9

BO3

2011

21,9

2,3

13,4

2,3

3,9

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

1. Indtægtsdækket virksomhed ..................

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

1,2

1,1

0,1

2007

0,9

0,8

0,1

2008

0,7

2009

0,8

BO1

2010

0,8

BO2

2011

0,8

BO3

2012

0,8

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) ....

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

13,8

0,9

12,9

2007

13,7

0,6

13,1

2008

16,6

0,5

16,1

2009

17,5

0,6

16,9

BO1

2010

17,5

0,6

16,9

BO2

2011

17,7

0,6

17,1

BO3

2012

17,5

0,6

16,9

§ 19.26.04.

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

- afhændelse af aktiver ...............................

- afdrag på langfristet gæld ........................

Langfristet gæld ultimo ..............................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2006

2007

0,5

0,2

0,3

2008

0,5

0,1

0,2

0,4

0,5

80,0

2009

0,4

0,1

0,2

0,3

0,5

60,0

BO1

2010

0,3

0,1

0,2

0,5

40,0

BO2

2011

0,2

0,1

0,2

0,1

0,5

20,0

137

BO3

2012

0,1

0,2

0,5

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

10. Almindelig virksomhed

Med henblik på en styrkelse af rådgivningsindsatsen er bevillingen blevet ændret med 3,4

mio. kr. i 2009, 3,7 mio. kr. i 2010 samt 4,4 mio. kr. i 2011, som er overført fra § 19.25.05.50.

Omstillingsreserve.

90. Indtægtsdækket virksomhed

Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter rådgivning, hvortil der ikke er givet direkte be-

villing, samt salg af pjecer m.v. Der er budgetteret med en årlig omsætning på i alt 0,7 mio. kr.,

og et dækningsbidrag på 10 %. Personaleforbruget ved indtægtsdækket virksomhed ventes at blive

1,0 årsværk.

19.26.05. Akkrediteringsinstitutionen

(Driftsbev.)

Ved Lov nr. 294 af 27/3 2007 oprettes Akkrediteringsinstitutionen. Som følge heraf overføres

bevillingen fra § 19.25.05.66. Akkrediteringsinstitution.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

2006

2007

5,0

-0,9

0,1

4,2

0,1

2008

17,3

2009

18,0

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

Bemærkninger:

ad 43. Interne statslige overførsler.

Der overføres 1,5 mio. kr. i 2009 til § 19.11.04.35. Koncern

IT (KIT) som betaling for deltagelse i et koncernfællesskab om IT-service m.v.

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

0,9

138

§ 19.26.05.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.26.05. Akkrediteringsinstitutionen, CVR-nr. 30603907.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

Akkrediteringsinstitutionen sikrer og dokumenterer kvalitet og relevans af videregående ud-

dannelser ved at foretage en faglig vurdering (akkreditering) ud fra centralt fastsatte kriterier for

kvalitet og relevans af eksisterende uddannelser og nye uddannelser. Akkrediteringsinstitutionen

samler endvidere national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Akkrediteringsinstitutionen består af Akkrediteringsrådet, og tre kontorer som er:

- et akkrediteringssekretariat, som varetager sekretariatsbetjeningen af rådet

- et vurderingskontor, som varetager faglige opgaver i forhold til akkreditering af uddannel-

ser

- et dokumentationskontor, som skal sikre gennemsigtighed og åbenhed omkring akkredite-

ring. Akkrediteringsrådet består af en formand og 8 medlemmer. Rådet fastlægger de

overordnede rammer for institutionens virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering.

Bevillingen er ændret med -0,1 mio. kr. i 2009 som følge af udmøntning af negativ budgetregu-

lering på § 19.11.79.50. Negativ budgetregulering vedrørende indkøbseffektivisering.

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.10

Beskrivelse

Der kan i sædvanligt omfang forudbetales bøger, tidsskrifter og lig-

nende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbetalin-

gerne konteres på de sædvanlige konti.

Akkrediteringsinstitutionen kan udføre indtægtsdækket virksomhed.

Akkrediteringsinstitutionen er omfattet af statens selvforsikring.

Akkrediteringsinstitutionen er omfattet af den statslige huslejeordning.

BV 2.6.8.4.

BV 2.4.4

BV 2.6.1.2 og 2.8

5. Opgaver og mål

Opgaver

Akkreditering af eksi-

sterende uddannelser

Mål

Ved akkreditering af eksisterende uddannelser nedsætter vurderings-

kontoret et akkrediteringspanel bestående af faglige eksperter og med

international deltagelse. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af

uddannelsens kvalitet og relevans, og vurderingskontoret udarbejder på

grundlag heraf en akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrådet træffer

afgørelse om akkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten.

Ved akkreditering af nye uddannelser foretager vurderingskontoret en

faglig vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans og udarbejder en

akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrådet kan i særlige tilfælde kræve,

at vurderingskontoret nedsætter et akkrediteringspanel. Akkrediterings-

rådet træffer afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelser

på baggrund af akkrediteringsrapporten samt en gennemført legalitets-

kontrol.

Akkreditering af nye

uddannelser

§ 19.26.05.

Dokumentation

139

For at dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser

og for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i akkrediteringsarbejdet

skal akkrediteringsrådet fortløbende offentliggøre akkrediteringsansøg-

ninger, akkrediteringsrapporter, og oversigter over akkrediterede ud-

dannelser. Akkrediteringsinstitutionen skal endvidere samle national og

international erfaring af betydning for akkreditering.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr.

Udgift i alt ..............................................

Hjælpefunktioner samt generel ledel-

se og administration .........................

Akkreditering af eksisterende uddan-

nelser .................................................

Akkreditering af de nye uddannelser

Dokumentation..................................

2005

2006

2007

2008

17,3

3,6

7,7

4,3

1,7

BO1

2009

18,0

3,7

8,0

4,5

1,8

BO2

2010

BO3

2011

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

2007

3,1

2008

13,8

2009

14,5

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ tilgang fra bygge- og IT-kredit ...............

- afhændelse af aktiver ...............................

- afdrag på langfristet gæld ........................

Langfristet gæld ultimo ..............................

Bygge- og IT-kredit primo .........................

+ igangværende projekter ...........................

- overførte projekter til langfristet gæld ....

Bygge- og IT-kredit ultimo ........................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2006

2007

0,1

0,0

0,1

2008

0,4

1,0

0,3

1,1

0,5

1,0

1,1

1,3

84,6

2009

1,1

0,3

0,8

1,3

61,5

BO1

2010

0,8

BO2

2011

0,8

BO3

2012

0,8

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

140

§ 19.27.

19.27. Universiteter/sektorforskningsinstitutioner

19.27.01. Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser

(Statsvirksomhed)

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at en række sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 er fusioneret

med universiteterne efter § 31. i universitetsloven. Danmarks Miljøundersøgelser er fusioneret

med Aarhus Universitet sammen med Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Jordbrugsforskning

i det nye Aarhus Universitet. Reformen betyder, at de enkelte institutioner nu finansieres via

overførsler direkte fra de enkelte ressortministerier. På finansloven for 2008 sker en fuldt ud

økonomisk integrering i det nye universitet.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2006

134,0

125,7

259,6

125,7

2007

-5,3

285,5

286,9

-6,7

286,9

285,5

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.27.01. Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

125,7

2007

285,5

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

5,6

BO3

2012

§ 19.27.02.

141

19.27.02. Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning

(Statsvirksomhed)

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at en række sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 er fusioneret

med universiteterne efter § 31. i universitetsloven. Danmarks Jordbrugsforskning er fusioneret

med Aarhus Universitet sammen med Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Miljøundersøgelser

i det nye Aarhus Universitet. Reformen betyder, at de enkelte institutioner nu finansieres via

overførsler direkte fra de enkelte ressortministerier. På finansloven for 2008 sker en fuldt ud

økonomisk integrering i det nye universitet.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

11. Opgaver vedrørende bier

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Rekvirerede ydelser

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

95. Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2006

295,6

323,4

619,0

372,7

74,0

27,3

29,7

2007

-7,6

637,0

613,3

16,1

341,8

362,7

1,6

0,0

22,0

26,1

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

219,1

219,7

247,8

248,1

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

24,5

Af beholdningen er 4,8 mio. kr. afsat til sikring af myndigheds- og rådgivningsindsatsen vedr.

pesticidområdet, jf. Akt 50 22/11 05. Derudover reserveres 7,2 mio. kr. til bygningsvedligehol-

delsesarbejder og mindre anlægsarbejder på ejendomme under DJF og 4,8 mio. kr. til løbende

ombygning og renovering af stalde vedr. Forskningscenter Foulum.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.27.02. Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

142

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

§ 19.27.02.

2006

323,4

2007

637,0

248,1

0,0

388,8

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 219,7

4. Afgifter og gebyrer ................................

6. Øvrige indtægter ....................................

103,8

19.27.03. Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

(Driftsbev.)

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at en række sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 er fusioneret

med universiteterne efter § 31. i universitetsloven. Statens Institut for Folkesundhed er fusioneret

med Syddansk Universitet. Reformen betyder, at de enkelte institutioner nu finansieres via over-

førsler direkte fra de enkelte ressortministerier. På F inansloven for 2008 sker en fuldt ud øko-

nomisk integrering i det nye universitet.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

2006

21,5

42,8

64,4

24,4

5,1

2,3

2,0

2007

0,1

62,8

63,5

-0,7

20,5

20,9

1,7

1,5

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

90. Indtægtsdækket virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

95. Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

37,6

35,8

41,3

40,4

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

4,0

Ud af den samlede reserverede bevilling er der afsat 3,2 mio. kr. til tilskudsfinansierede

projekter.

§ 19.27.03.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.27.03. Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

1. Indtægtsdækket virksomhed ..................

2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

42,8

2,0

35,8

5,1

2007

62,8

1,5

40,4

20,9

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

143

BO3

2012

19.27.04. Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut

(Driftsbev.)

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at en række sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 er fusioneret

med universiteterne efter § 31. i universitetsloven. Statens Byggeforskningsinstitut er fusioneret

med Aalborg Universitet. Reformen betyder, at de enkelte institutioner nu finansieres via over-

førsler direkte fra de enkelte ressortministerier. På Finansloven for 2008 sker en fuldt ud økono-

misk integrering i det nye universitet.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

2006

24,8

36,9

61,7

31,6

10,3

4,1

0,1

3,5

3,6

2007

73,4

77,8

-4,4

45,0

44,6

5,2

1,1

2,1

2,2

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Tilgængelighedsrådgivning

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

90. Indtægtsdækket virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

95. Tilskudsfinansieret fosknings-

virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

22,5

22,9

25,5

25,6

144

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

§ 19.27.04.

19.27.04. Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

1. Indtægtsdækket virksomhed ..................

2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

36,9

3,6

22,9

10,4

2007

73,4

2,2

25,6

45,7

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

19.27.05. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Fiskeriundersøgelser

(Drifts-

bev.)

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at en række sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 er fusioneret

med universiteterne efter § 31. i universitetsloven. Danmarks Fiskeriundersøgelser er fusioneret

med Danmarks Tekniske Universitet sammen med Forskningscenter Risø, Danmarks Rumcenter,

Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Transportforskning i det nye Danmarks Tekniske

Universitet. Reformen betyder, at de enkelte institutioner nu finansieres via overførsler direkte

fra de enkelte ressortministerier. På Finansloven for 2008 sker en fuldt ud økonomisk integrering

i det nye universitet.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

2006

81,6

171,4

253,0

111,1

29,4

4,9

5,0

2007

4,2

288,1

287,3

5,0

126,0

125,8

1,4

2,5

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

90. Indtægtsdækket virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

95. Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

97. Andre tilskudsfinansierede ak-

tiviteter

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

120,2

145,7

16,8

14,2

§ 19.27.05.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

145

19.27.05. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Fiskeriundersøgelser, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

2006

171,4

2007

288,1

2,5

145,7

14,2

125,8

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Indtægtsdækket virksomhed ..................

5,0

Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 120,2

Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ...

16,8

Øvrige indtægter ....................................

29,4

19.27.06. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Fødevareforskning

(Statsvirk-

somhed)

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at en række sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 er fusioneret

med universiteterne efter § 31. i universitetsloven. Danmarks Fødevareforskning er fusioneret

med Danmarks Tekniske Universitet sammen med Forskningscenter Risø, Danmarks Rumcenter,

Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Transportforskning i det nye Danmarks Tekniske

Universitet. Reformen betyder, at de enkelte institutioner nu finansieres via overførsler direkte

fra de enkelte ressortministerier. På Finansloven for 2008 sker en fuldt ud økonomisk integrering

i det nye universitet.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

2006

210,7

257,1

467,8

344,6

116,4

52,1

51,5

11,5

13,0

2007

479,4

468,9

10,6

395,3

357,9

60,6

61,6

6,4

5,5

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Handelsvirksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

91. Egen opgaveudførelse

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

95. Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

59,5

76,2

6,5

54,4

146

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

§ 19.27.06.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

2,5

Ud af den reserverede bevilling afsættes der 2,2 mio. kr. i forbindelse med et CO2-finansieret

projekt vedr. risikovurdering af foder mv.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.27.06. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Fødevareforskning, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

2006

257,1

2007

479,4

5,5

54,4

5,2

414,3

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Indtægtsdækket virksomhed ..................

13,0

Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter 76,2

Afgifter og gebyrer ................................

7,0

Øvrige indtægter ....................................

160,9

19.27.07. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Transportforskning

(Drifts-

bev.)

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at en række sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 er fusioneret

med universiteterne efter § 31. i universitetsloven. Danmarks Transportforskning er fusioneret

med Danmarks Tekniske Universitet sammen med Forskningscenter Risø, Danmarks Rumcenter,

Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Fødevareforskning i det nye Danmarks Tekniske

Universitet. Reformen betyder, at de enkelte institutioner nu finansieres via overførsler direkte

fra de enkelte ressortministerier. På Finansloven for 2008 sker en fuldt ud økonomisk integrering

i det nye universitet.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

2006

24,3

3,7

28,1

18,6

0,6

2007

0,0

27,5

27,6

-0,1

19,4

16,4

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

95. Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

9,5

3,2

8,1

11,1

§ 19.27.07.

147

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.27.07. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Transportforskning, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

3,7

3,2

0,6

2007

27,5

11,1

16,4

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

0,7

BO3

2012

19.27.08. Anlægsprogram

(Statsvirksomhed)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

20. Bygningsvedligeholdelser,

Danmarks Fødevareforskning

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

60. Etablering af Mund- og Klov-

sygeenhed, Lindholm

Udgift ....................................................

61. Laboratorierenovering og om-

bygning, Frederiksberg og År-

hus

Udgift ....................................................

63. Renovering af færgeleje, Kal-

vehave

Udgift ....................................................

70. Miljøgodkendelse, rensning af

møddingsvand, alje og spilde-

vand

Udgift ....................................................

2006

37,9

0,1

37,9

2007

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

3,4

0,1

31,3

0,3

0,8

2,1

148

§ 19.27.09.

19.27.09. Overdragelse af driftsaktiver

(Driftsbev.)

Kontoen er oprettet på Lov om tillægsbevilling 2007. Sektorforskningsinstitutionerne har fra

2007 fået tildelt deres bevilling efter omkostningsprincipper, jf. Budgetvejledning 2006. En ve-

derlagsfri overdragelse af sektorforskningsinstitutionernes driftsaktiver til universiteterne vil være

at betragte som et tilskud fra staten til universiteterne og en samtidig afgang af aktiverne. Statens

nettokassesaldo vil ikke blive påvirket af overdragelsen, da udgiften modsvares af et afdrag på

§ 40.41.01. Ordningen om selvstændig likviditets nettoinvesteringer.

Da den regnskabsmæssige overdragelse endnu ikke er sket og først kan gennemføres i 2008,

kan beløbet ikke opgøres endeligt og fastsættes derfor skønsmæssigt. Beløbet optages derfor som

en samlet post for overdragelserne vedrørende alle sektorforskningsinstitutioner på denne konto.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

2006

2007

260,0

317,2

-57,2

317,2

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Overdragelse af driftsaktiver

Udgift ....................................................

§ 19.4.

149

Forskningsråd og forskeruddannelse

1. Generelt.

Hovedområdet omfatter følgende aktivitetsområder:

§ 19.41. Forskningsråd

§ 19.42. Forskeruddannelse

§ 19.43. Særlige forskningsbevillinger til universiteterne.

Der er optaget bevillinger til fondsfunktionen under Det Frie Forskningsråd og Det Strategi-

ske Forskningsråd samt til forskeruddannelse under Koordinationsudvalget. Bevillingerne ud-

møntes i henhold til L 405 28/5 2003 om forskningsrådgivning m.v. samt L 418 8/5 2006 om

ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Forskningsbevillingerne, der uddeles i konkurrence

på baggrund af forskningsmæssig kvalitet og relevans, ydes til støtte af dansk, herunder færøsk

og grønlandsk, forskning og forskeruddannelse.

Hovedområdet er udvidet med et nyt aktivitetsområde § 19.43. Særlige forskningsbevillinger

til universiteterne.

Reform af forskningsrådssystemet

Med aftale af 31/10 2002 vedtog Folketingets partier en reform af forskningsrådssystemet med

henblik på en optimal udnyttelse af de samlede danske forskningsressourcer og en samtidig

styrkelse og forenkling af samspillet mellem de enkelte institutioner og indsatser i forskningssy-

stemet. Reformen skal både sikre forskernes frihed til at realisere egne projekter og samfundets

behov for forskning inden for særlige områder.

19.41. Forskningsråd (tekstanm. 7 og 157)

Aktivitetsområdet omfatter:

§ 19.41.02. Lønnede ph.d.er under Det Frie Forskningsråd

§ 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd

§ 19.41.12. Det Frie Forskningsråd

§ 19.41.13. Statens forskningsprogrammer

§ 19.41.14. Pulje til forskningsinfrastruktur

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger fra hovedkonti under § 19.41.

Forskningsråd til § 19.11.03. Forsknings- og Innovationsstyrelsen med

henblik på dækning af administrative udgifter, herunder løn, forvaltning

af særprogrammer, gennemførelse af evalueringer samt tidsbegrænsede

opgaver.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.41. Forskningsråd.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkonti under §

19.41. Forskningsråd og § 19.42. Forskeruddannelse.

BV 2.2.9

150

BV 2.2.9

§ 19.41.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til § 19.41.11. Det Strategiske Forsk-

ningsråd og § 19.41.12. Det Frie Forskningsråd med henblik på, at

forskningsrådene kan udmønte bevillinger.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.41.11. Det Stra-

tegiske Forskningsråd og § 19.41.13. Statens Forskningsprogrammer.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.55.07. Højteknologi-

fonden til § 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd med henblik på,

at Det Strategiske Forskningsråd kan udmønte bevillinger.

BV 2.2.9

Der forventes følgende aktivitet under Forskningsrådene:

2004

Udbetalinger i alt (mio. kr., 2007 niveau).

Det Strategiske Forskningsråd ...................

Det Frie Forskningsråd...............................

Statens forskningsprogrammer...................

Antal igangværende projekter i alt (stk.)...

Det Strategiske Forskningsråd ...................

Det Frie Forskningsråd...............................

Statens forskningsprogrammer...................

950

150

750

3720

240

3290

190

2005

1250

250

975

3860

330

3440

2006

1350

300

1050

3570

340

3190

2007

1975

550

1425

3540

450

3080

2008

2100

725

1375

3630

470

3160

2009

2050

775

1275

3660

380

3280

2010

1550

625

925

3380

290

3090

2011

875

350

525

3220

280

2940

19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd

(Reservationsbev.)

Det Strategiske Forskningsråd, der er oprettet i henhold til L 405 28/5 2003 om forsknings-

rådgivning m.v. samt L 418 8/5 2006 om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v., skal sikre

åben konkurrence og fagkyndig bedømmelse af forskning inden for politisk prioriterede og te-

matisk afgrænsede forskningsområder og forskningsprogrammer, som Folketinget eller de enkelte

ministre tager initiativ til.

Bevillingen kan anvendes til, at rådet indgår i forskningssamarbejder med en række interna-

tionale organisationer.

Yderligere information om tilskudsmuligheder kan findes på

www.fi.dk

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.10.5

Tilskud gives som tilsagn.

Bevillingen kan anvendes til honorering af formænd og medlemmer af

bestyrelse, programkomitéer, udvalg samt øvrige sagkyndige under Det

Strategiske Forskningsråd. Bevillingen kan anvendes til udgifter til

rådsmedlemmers og sagkyndiges nationale og internationale rejser og

møder for rådet. Der kan afholdes udgifter til arbejdsbesparende udstyr

til rådsmedlemmerne. Rådet kan inden for sit formål afholde udgifter

til tværgående analyser og lignende samt til formidlingsaktiviteter, her-

under formidling af kontakter mellem potentielle ansøgere.

Tilskud kan forudbetales.

Beskrivelse

BV 2.2.13

§ 19.41.11.

BV 2.10.2

151

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller

fonde.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Det Strategiske Forskningsråd

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter ........................................

2006

437,8

7,5

437,8

7,5

2007

647,0

7,0

647,0

7,0

2008

818,1

7,0

818,1

7,0

969,0

7,0

969,0

7,0

2010

872,6

2011

392,5

2012

389,6

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

73,0

Beholdningen udgøres hovedsagelig af 10,4 mio. kr. som vedrører ludomaniprogrammet,

16,6 mio. kr., som vedrører tværgående nano-, bio-, og IKT-teknologier, 8,1 mio. kr. til IKT og

15,6 mio. kr., som vedrører miljøteknologi. Disse beløb forventes udmøntet i løbet af 2009.

10. Det Strategiske Forskningsråd

Det Strategiske Forskningsråd giver støtte til forskning inden for politisk prioriterede og te-

matisk afgrænsede forskningsområder. De angivne beløb for 2009 og frem er inkluderet regule-

ringer som følge af aftalen af 26. februar om at overheadtaktsten for forskningsmidler i konkur-

rence hæves til 35 procent i 2008. Bevillingerne for 2009 er i 2009 prisniveau, mens de øvrige

bevillinger for 2007-2008 er i 2007 priser.

Der er afsat en grundbevilling til strategisk forskning inden for områderne:

Nano, bio, IKT-teknologier

der skal identificere og udvikle fremtidige muligheder ved brug

af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi, herunder grøn IKT

og forsøgs- og forskningsfrekvenser. Der afsættes 79,0 mio. kr. til formålet i 2009. Programmet

skal støtte tværdisciplinære initiativer.

Miljø og Energi

med fokus på forskning i vedvarende energi og miljømæssig bæredygtig

energiproduktion, herunder områder som f.eks. vindkraft, bioenergi, solceller, brændselsceller og

energibesparende teknologier. I 2009 afsættes der 108,8 mio. kr. til formålet. Programmet skal

støtte tværdisciplinære initiativer.

Der afsættes 93,8 mio. kr. til forskning i

Sammenhænge mellem fødevarer, sundhed, livs-

stil og medicinresistens

i 2009. Programmet skal støtte tværdisciplinære initiativer og inddrage

humanistiske og samfundsvidenskabelige synsvinkler, fx sociale og adfærdsmæssige årsager til

usund levevis.

Under overskriften

Forskningsformidling

afsættes der 2,3 mio. kr. til forskning i forsk-

ningskommunikation og udvikling af nye formidlingsmetoder i 2009.

Som følge af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

er der afsat 210,3 mio. kr. i 2007,

294,7 mio. kr. i 2008, 338,8 mio. kr. i 2009 og 109,6 mio. kr. i 2010 til strategisk forskning inden

for seks områder.

152

§ 19.41.11.10.

Vedvarende energi, miljø og transport.

Der afsættes midler til forskning inden for områ-

derne miljøteknologi, havets ressourcer, miljørigtig husdyrproduktion og transportforskning. Der

afsættes i alt 201,9 mio. kr. i 2007-2009, heraf 86,0 mio. kr. i 2009 til forskning i vedvarende

energi, miljø og transport.

Fødevarer, sundhed og miljø.

Der afsættes midler til forskning inden for områderne sunde

og sikre fødevarer, bæredygtig udnyttelse af fiskebestanden og økosystembaseret tilgang til fi-

skeri, bekæmpelse af infektionssygdomme og biologisk produktion. Midlerne anvendes ligeledes

til forskning inden for områderne individbaseret behandlings- og undersøgelsesmetoder, epide-

miologi- og registerforskning og teknologiunderstøttelse i patienters egenomsorg. Der afsættes i

alt 452,2 mio. kr. i perioden 2007-2010, heraf 156,5 mio. kr. i 2009.

Uddannelsesområdet.

Der afsættes midler til forskning i fagdidaktik og nye undervisnings-

former og udvikling af forskning, der tager udgangspunkt i problemstillinger og videnbehov i

professionshøjskolernes arbejdsfelt. Der afsættes i alt 96,7 mio. kr. i perioden 2008-2010, heraf

11,3 mio. kr. i 2009.

Brugerdreven innovation.

Der afsættes midler til et program for brugerdreven innovation,

hvor tværfaglig forskning skal bidrage til at skabe større viden om sammenhæng mellem brugeres

behov og teknologiske muligheder. Der afsættes i alt 93,3 mio. kr. i perioden 2007-2009, heraf

37,4 mio. kr. i 2009.

Nano-, bio- og IKT-teknologi.

Der kan blandt andet forskes inden for områderne sygdomme

og sygdomsforebyggelse, nanoteknologi og IKT-teknologier fx inden for robotteknologi og mobil

og trådløs kommunikation. Der afsættes i alt 66,6 mio. kr. i perioden 2007-2009, heraf 20,5 mio.

kr. i 2009.

Kulturforståelse.

Der afsættes midler til en forskningsindsats, der skal styrke viden om,

hvordan forståelse mellem mennesker fra forskellige kulturer kan fremmes, herunder håndtering

af mødet mellem kulturer internt i Danmark og internationalt. Der afsættes i alt 42,8 mio. kr. i

perioden 2007 - 2009, heraf 27,1 mio. kr. i 2009.

Klinisk forskning.

Som følge af

Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om regio-

nernes økonomi for 2007 af 10. juni 2006

overføres midler fra § 16.51.02.10. Hovedstadens Sy-

gehusfællesskab til Det Strategiske Forskningsråd med henblik på klinisk forskning. Der afsættes

i alt 167,4 mio. kr., i perioden 2007 - 2010, heraf 55,1 mio. kr. i 2009.

Trepartsaftale.

Det fremgår af trepartsaftalen af 1. juli 2007 mellem regeringen, KL, Danske

Regioner og FTF, at der afsættes i alt 10 mio. kr. i perioden 2008 - 2011 til styrkelse

af forskningstilknytning og udviklingsprojekter til bl.a. genoptræning og rehabilitering, der kan

fremme udvikling af nye måder, hvorpå der kan ydes service af høj kvalitet til borgerne. Forinden

Det Strategiske Forskningsråd påbegynder udmøntningen vil Videnskabsministeriet drøfte det

nærmere indhold med aftaleparterne. Der er afsat 2,3 mio. kr. i 2009. Regeringen, Socialdemo-

kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance er enige

om at gennemføre initiativerne i trepartsaftalerne.

Der overføres i 2009 16,0 mio. kr. til 19.17.04.41. Virtuelle grundforskningscentre til støtte

af etableringen af nogle virtuelle grundforskningscentre i samarbejde med National Natural Sci-

ence Foundation of China (NSFC), 5,0 mio. kr. til 19.17.08.20. Klimaforskning til underskuds-

dækning af en klimakonference forud for FNs klimakonference (COP15) samt 7 mio. kr. til

19.55.05.31. Støtte til Logistik/Feltstationer til færdiggørelsen af de sidste faser i iskerneprojektet.

Der afsættes 5,0 mio. kr. til rumforskning i 2009.

Der påregnes at indkomme en årlig indtægt på ca. 7,0 mio. kr., der udmøntes til forskning i

ludomani m.v., jf. LBK 631 25/7 2002 om gevinstgivende spilleautomater.

I nedenstående oversigt er opført programmer, hvor der er givet tilsagn i 2008 og/eller gives

tilsagn i 2009. For 2007 og 2008 er de enkelte programmers tilsagnsrammer er opgjort pr. 1. ja-

nuar 2007. Der budgetteres med følgende tilsagnsrammer:

I forbindelse med ændringsforslaget er der som følge af

Aftale om fordeling af globalise-

ringsmidlerne til forskning og udvikling

afsat i alt 276,9 mio. kr. i 2009 og 373,9 i 2010 til

forskning udmøntet af Det Strategiske Forskningsråd. Der udmøntes bl.a. midler inden for syv

temaer, som alle har sit afsæt i FORSK-2015.

§ 19.41.11.10.

153

Klima og miljø.

Der afsættes 42,2 mio. kr. i 2009 til forskning i fremtidens klima og kli-

matilpasning. Forskningen skal bidrage til at reducere usikkerheden omkring klimaforandringerne

og effekterne heraf. Bevillingen anvendes til klimatilpasningsforskning, som bl.a. kan understøtte

lokale og centrale myndigheders arbejde med klimatilpasning.

Der afsættes 9,8 mio. kr. i 2009 og 39,4 mio. kr. i 2010 til forskning i konkurrencedygtige mil-

jøteknologier. Forskningen skal bidrage til udvikling af globale konkurrencedygtige miljøtekno-

logier og til at skabe et renere miljø i og uden for Danmark samt understøtteerhvervslivets

fremtidige eksport- og vækstmuligheder.

Produktion og teknologi.

Der afsættes 44,2 mio. kr. i 2009 og 49,3 mio. kr. i 2010 til

forskning i bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter. Forskningen skal bidrage til

fremtidig udvikling af en effektiv og konkurrencedygtig biologisk produktion, der fremmer

sundhed og rent miljø, samt bidrage til at realisere nye muligheder inden for økologi.

Der afsættes 9,9 mio. kr. i 2010 til forskning i intelligente samfundsløsninger

Sundhed og forebyggelse.

Der afsættes 29,5 mio. kr. i 2009 og 19,7 mio. kr. i 2010 under

temaet fra basal forskning til individualiseret behandling. Der afsættes 18,7 mio. kr. i 2010 til

forskning i menneskets sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer. Forskningen kan bi-

drage til at reducere sundhedsskadelige påvirkninger gennem styrkelse af viden om miljøfaktorer

og udvikling af nye metoder til risikovurdering og prioritering af indsatsen. Endelig kan indsatsen

bidrage til, at danske virksomheder får et forspring i konkurrencen på globale markeder, hvor

sikkerhed og sundhed i stigende grad er i fokus.

Innovation og konkurrenceevne.

Der afsættes 14,8 mio. kr. i 2010 til forskning i fremtidens

offentlige sektor. En succesfuld udvikling af den offentlige sektor er afgørende for kvaliteten af

den fremtidige velfærd. Forskningen kan bidrage til at udvikle en innovativ og nytænkende of-

fentlig sektor, der evner at tilpasse sig fremtidens udfordringer.

Mennesker og samfundsindretning.

Der afsættes 24,6 mio. kr. i 2009 til forskning i bære-

dygtig transport og infrastruktur. Forskningen skal bidrage til at udvikle og fremtidssikre trans-

port- og infrastruktursystemer, som kan reducere forurening, trængsel og transporttid.

Energi.

Som følge af

Energiaftale af 21. februar 2008,

afsættes af globaliseringsmidlerne i

alt 59,8 mio. kr. i 2009 og 186,8 mio. kr. i 2010 til forskning i fremtidens energisystemer.

Viden og uddannelse.

Der afsættes der 19,6 mio. kr. til forskning i Hvad virker? Evidens i

praksis. Forskningen kan bidrage til en mere systematisk videnbasering og dermed styrke

grundlaget for god opgaveløsning inden for vigtige samfundsområder. Det forudsættes, at en

væsentlig del af midlerne anvendes til evidensbaseret forskning i metoder til at modvirke (negativ)

social arv i uddannelsessystemet.

Internationalisering af dansk forskning.

Der afsættes 7,8 mio. kr. i 2009 og 6,8 mio. kr. i

2010 til at sikre lettere adgang til europæiske programmer. For at sikre flere forskningsmidler fra

EU og lette virksomheders og videninstitutioners adgang til de nye initiativer er der behov for

en intensiveret indsats.

Med

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

indføres der en

generel overheadsats på 44 procent fra 2009. Midlerne til implementeringen af reformen under

Det Strategiske Forskningsråd udgør 39,4 mio. kr. i 2009 og 28,5 mio. kr. i 2010.

Der indføres endvidere et loft over, hvor meget medfinansieringen der kan kræves fra forsk-

ningsinstitutionerne. Loftet er på max. 10 procent og gælder for de bevillinger, der udmøntes af

Det Strategiske forskningsråd.

Bevillinger til Det Strategiske Forskningsråd (§19.41.11.):

154

§ 19.41.11.10.

Mio. kr.

2007

2008

2009

237,5

111,8

59,8

42,2

9,8

44,2

0,0

29,5

0,0

19,6

24,6

7,8

338,8

86,0

63,4

22,6

156,5

94,1

62,4

11,3

37,4

20,5

27,1

55,1

2,3

283,9

79,0

108,8

93,8

2,3

5,0

922,6

2010

345,4

226,2

186,8

0,0

39,4

59,2

49,3

9,9

38,4

19,7

18,7

14,8

0,0

6,8

109,6

63,5

46,1

34,5

11,6

73,1

3,5

307,5

87,2

110,3

107,7

2,3

5,0

844,1

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne

til forskning og udvikling, 5. november 2008

(ÆF 2009):

Energi, klima og miljø

1. Fremtidens energisystemer (energiaftale)

2. Fremtidens klima og klimatilpasning

3. Konkurrencedygtige miljøteknologier

Produktion og teknologi

4. Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske

produkter

5. Intelligente samfundsløsninger

Sundhed og forebyggelse

8. Fra basal forskning til individualiseret be-

handling

10. Menneskets sundhed og sikkerhed med miljø

Innovation og konkurrenceevne

14. Fremtidens offentlige sektor (velfærdsforsk-

ning)

Viden og uddannelse

16. Hvad virker? - Evidens i praksis (med fokus

på social arv)

Mennesker og samfundsindretning

18. Bæredygtig transport og infrastruktur, herun-

der skibsfart

Internationalisering

Lettere adgang til europæiske programmer

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

(FL 2007):

Vedvarende energi, miljø og transport

herunder miljøteknologi

herunder havmiljøforskning

herunder transport

Fødevarer, sundhed og miljø

herunder fødevarer inkl. biologisk produktion

herunder havet som fødevarekilde

herunder sundhed

Uddannelsesområdet

herunder uddannelsesforskning

herunder professionsuddannelsernes arbejdsfelt

Brugerdreven innovation

Nano-, bio- og IKT-teknologi

Kulturforståelse

Aftale mellem regering og Danske Regioner

(FL2007):

Klinisk forskning

Trepartsaftale:

Rehabilitering

Aftale om UMTS-provenu (FL 2006):

Sundhedsindsats mod udefra kommende påvirkn.

Biologisk produktion

Vand som ressource

HotSpots inkl. nye produktionsformer

Vedvarende energi

Forberedelse af EU-projekter

Grundbevilling

NABIIT

Miljø og energi

Sammenhæng mellem fødevarer, sundhed og

livsstil

Forskningsformidling

Rumforskningsaktiviteter

Det Strategiske Forskningsråd i alt

210,3

39,1

31,3

7,8

112,5

57,8

15,6

39,1

23,5

19,6

15,7

6,6

141,1

26,0

40,6

12,5

10,0

277,2

92,1

92,0

1,0

3,6

638,9

294,7

76,8

55,0

11,9

9,9

119,7

57,0

8,8

53,9

39,3

29,5

9,8

32,4

26,5

32,6

126,5

26,0

12,5

10,0

241,8

79,9

80,0

2,0

3,5

699,1

§ 19.41.11.10.

155

Note: 2007 og 2008 bevillingerne er i 2007-priser, mens bevillingerne 2009 og 2010 er i 2009-priser, inkl. beregnet

regulering af overhead som følge af aftale af 1. marts 2008 om opfølgning på globaliseringsaftalerne . Det Strategiske

Forskningsråds bevillinger gives som tilsagn for hele bevillingsperioden.

Bemærkninger:

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Beløbet overføres fra § 19.11.11.40. Generelle re-

server og udredninger i henhold til LBK 631 25/7 2002 om gevinstgivende spilleautomater

og anvendes til forskning i ludomani.

19.41.12. Det Frie Forskningsråd

(Reservationsbev.)

Bevillingen anvendes til fondsfunktionen under Det Frie Forskningsråd, som er oprettet i

henhold til L 405 28/5 2003 om forskningsrådgivning m.v. samt L 418 8/5 2006 om ændring af

lov om forskningsrådgivning m.v.

Bevillingen kan anvendes til, at Det Frie Forskningsråd indgår i forskningssamarbejder med

en række internationale organisationer.

Yderligere information om tilskudsmuligheder kan findes på

www.fi.dk

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.10.5

Tilskud gives som tilsagn.

Bevillingen kan anvendes til honorering af formænd og medlemmer af

bestyrelse, faglige forskningsråd samt øvrige sagkyndige under Det Frie

Forskningsråd. Bevillingen kan anvendes til udgifter til rådsmedlem-

mers og sagkyndiges nationale og internationale rejser og møder for

rådet. Der kan afholdes udgifter til arbejdsbesparende udstyr til råds-

medlemmerne. Rådet kan inden for sit formål afholde udgifter til tvær-

gående analyser og lignende samt til formidlingsaktiviteter.

Tilskud kan forudbetales.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller

fonde.

Beskrivelse

BV 2.2.13

BV 2.10.2

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Det Frie Forskningsråd

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

927,3

2007

1.041,4

2008

1.155,6

1.290,8

2010

1.239,8

2011

1.056,2

2012

1.034,5

156

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

§ 19.41.12.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

Beholdningen forventes anvendt i løbet af 2009.

2,3

10. Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd, der består af en bestyrelse og et antal faglige forskningsråd, yder

støtte til forskningsprojekter baseret på forskernes egne initiativer. Bestyrelsen nedsætter og

navngiver efter egen vurdering op til 6 faglige forskningsråd og fordeler de frie forskningsbevil-

linger mellem de faglige forskningsråd. Bestyrelsen kan fordele op til en femtedel af bevillingerne

til særlige initiativer, herunder tværfaglige og tværrådslige initiativer.

Som led i udmøntningen af omstillingsreserven til forskningsinitiativer er der overført 27,9

mio. kr. i 2008 og 71,1 mio. kr. i 2009 fra § 19.11.79. Reserver og budgetregulering.

Som følge af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

er der afsat 73,4 mio. kr. i 2007,

73,7 mio. kr. i 2008 og 73,6 mio. kr. i 2009 til at øge andelen af større og mere langvarige be-

villinger til den bedste forskning og til at understøtte en stærk dansk deltagelse i Det Europæiske

Forskningsråd (ERC) og i EU's 7. rammeprogram for forskning.

Der er i 2009 og 2010 overført 2,8 mio. kr. til § 19.15.03.15. Internationale forskningssam-

arbejder til brug for dansk deltagelse i Institut Laue Langvin en fælles forskningsfacilitet i Gre-

noble.

Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd har pr. 1. februar 2005 oprettet fem faglige forsk-

ningsråd, jf. L 405 28/5 2003 om forskningsrådgivning m.v. De fem faglige forskningsråd giver

støtte til forskningsprojekter inden for deres faglige områder og til ansøgninger om forsknings-

aktiviteter i forbindelse med medlemskab af internationale forskningsorganisationer.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom

yder støtte til alle aspekter af grundvidenskabelig,

klinisk og samfundsmedicinsk forskning rettet mod menneskers sundhed og sygdom. Rådet

dækker følgende hoveddiscipliner: Grundvidenskabelige aspekter (bl.a. molekylær medicin og

genetik, anatomi, medicinsk fysiologi og biokemi, medicinsk mikrobiologi, farmakologi og læ-

gemidler, sygdomsmodeller samt medicinsk bioinformatik og systembiologi), kliniske aspekter

(bl.a. medicin, kirurgi, psykiatri, odontologi, udredning og diagnose og paramedicin, undersøgelse

og behandling, herunder ernæring, motion og lægemidler) samt samfundsmedicinske aspekter

(bl.a. forebyggelse, sundhedstjeneste og epidemiologiske aspekter).

Forskningsrådet for Natur og Univers

yder støtte til forskning rettet mod grundvidenska-

belige spørgsmål inden for naturvidenskab og matematik med et erkendelsesmæssigt sigte, hvor

det anvendelsesmæssige perspektiv ikke nødvendigvis er erkendt på forhånd. Rådet dækker

forskning inden for de klassiske discipliner astronomi, fysik, kemi, matematik, datalogi, mole-

kylær biologi, biokemi/biofysik, biologi, geologi samt den naturvidenskabelige del af geografi.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

yder støtte til videnskabeligt arbejde inden

for alle grene af kultur, æstetik, sprog, historie- og erkendelsesfagene. Rådet dækker følgende

hoveddiscipliner: Musikvidenskab, kunsthistorievidenskab, arkitekturvidenskab, film- og medie-

videnskab, humanistisk IKT, litteraturvidenskab, teatervidenskab, sprogvidenskab, filologi, histo-

rie, arkæologi, antropologi, etnografi, etnologi, folkloristik, eskimologi, filosofi, idehistorie, vi-

denskabshistorie, teologi, religionsvidenskab, pædagogik og psykologi. Rådet kan anvende ca.

1,2 mio. kr. årligt til udgivelse af rådets blad Humaniora.

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion

yder støtte til grundlagsskabende forskning

inden for teknologi og produktion, hvor udgangspunktet er et anvendelsesperspektiv rettet mod

løsning af problemer eller mod nye måder at dække samfundets behov. Rådet dækker følgende

hoveddiscipliner: Bioteknologi, bygge- og anlægsteknik, elektronik, energiteknik, miljøteknologi,

IT- og kommunikationsteknologi, kemiteknik, materialeteknologi, maskin- og produktionsteknik,

§ 19.41.12.10.

157

medicoteknik, mikro- og nanoteknologi, vegetabilsk produktion, animalsk produktion, herunder

veterinærvidenskab samt fødevarer og udnyttelse af naturressourcer og miljøbeskyttelse.

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv

yder støtte til centrale samfundsvidenskabelige

discipliner inden for sociologi, økonomi, politologi og retsvidenskab samt en række særlige om-

råder, der i nogen grad ligger på tværs af de traditionelle hoveddiscipliner. Rådet dækker følgende

hoveddiscipliner: Politologi, retsvidenskab, sociologi, økonomi og de samfundvidenskabelige

aspekter af en række tværgående temaer (f.eks. udviklingsforskning, kønsforskning og kultur-

geografi).

I forbindelse med ændringsforslaget er der som følge af

Aftale om fordeling af globalise-

ringsmidlerne til forskning og udvikling

afsat i alt 63,1 mio. kr. i 2009 og 111,8 mio. kr. i 2010

til Det Frie Forskningsråd. Det Frie Forskningsråd støtter typisk forskningsaktiviteter, som er

baseret på forskernes egne initiativer. Midler uddeles til enkelte forskere på baggrund af fri og

åben konkurrence.

Med

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

indføres der en

generel overheadsats på 44 procent fra 2009. Midlerne til implementeringen af reformen under

Det Frie Forskningsråd udgør 66,3 mio. kr. i 2009 og 62,4 mio. kr. i 2010.

Der indføres endvidere et loft over, hvor meget medfinansieringen der kan kræves fra forsk-

ningsinstitutionerne. Loftet er på max. 10 procent og gælder for de bevillinger, der udmøntes af

Det Frie Forskningsråd.

19.41.13. Statens forskningsprogrammer

(Reservationsbev.)

Bevillingen omfatter midler til en række strategiske forskningsinitiativer, hvor der siden 1995

på de årlige finanslove er afsat bevillinger til en række forskningsprogrammer. Samtlige tilsagn

er givet, og der udestår kun aktiviteter i forbindelse med udbetaling af tidligere givne tilsagn samt

afslutning af programmerne.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.10.2

Tilskud gives som tilsagn.

Tilskud kan forudbetales.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller

fonde.

Beskrivelse

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Statens forskningsprogrammer

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

75. Reserveret bevilling (budgettering

af forbrug af Årets resultat) ..........

2006

-0,9

2007

0,0

2008

-1,5

2,2

-1,5

2,2

2010

2011

2012

158

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

§ 19.41.13.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

Beholdningen vil blive anvendt til afslutning af programmerne.

2,6

19.41.14. Pulje til forskningsinfrastruktur

(Reservationsbev.)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.10.5

Tilskud gives som tilsagn.

Tilskud kan forudbetales.

Beskrivelse

Hovedkontoen er oprettet som følge af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen.

Af bevillingen kan afholdes særlige driftsudgifter til fremme af de for-

mål, som er anført i anmærkningerne, herunder udgifter til rejser, ho-

norering, forplejning og møder for formanden og medlemmerne af

ekspertudvalget for forskningsinfrastruktur, samt til oversættelse/sprog-

check, bedømmere, informationsmøder med universiteter og til publi-

kationer, analyser m.v.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Pulje til forskningsinfrastruktur

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

2007

168,7

2008

201,9

208,5

2010

2011

2012

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

27,0

10. Pulje til forskningsinfrastruktur

Jævnfør

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

etableres en pulje til forskningsinfra-

struktur, der skal forbedre danske forskeres adgang til det nyeste og mest avancerede apparatur,

instrumenter, videndatabaser mv. Infrastrukturpuljen skal primært støtte investeringer i avanceret

udstyr, laboratoriefaciliteter og forsøgsanlæg inden for perspektivrige forskningsområder, hvor

investeringerne er så store, at de ikke kan løftes af det enkelte universitet eller forskningsinstitu-

tion.

Det er en forudsætning, at institutionerne medfinansierer infrastrukturinvesteringerne samt

afsætter såvel menneskelige ressourcer som forskningsmidler til, at der opnås en tilstrækkelig

udnyttelsesgrad af forskningsinfrastrukturen. Det er hovedsageligt forskningsinstitutionernes le-

§ 19.41.14.10.

159

delser, der kan ansøge om midler fra infrastrukturpuljen. Bevillingen udmøntes af videnskabs-

ministeren efter rådgivning fra Koordinationsudvalget for Forskning.

19.42. Forskeruddannelse (tekstanm. 7 og 157)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkonti under §

19.41. Forskningsråd og § 19.42. Forskeruddannelse.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra hovedkonti under § 19.42.

Forskeruddannelse til § 19.11.03. Forsknings- og Innovationsstyrelsen

med henblik på dækning af administrative udgifter, herunder løn, for-

valtning af særprogrammer, gennemførelse af evalueringer samt tids-

begrænsede opgaver.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11 Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.42. Forskeruddannelse.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.42.01. Forskeruddan-

nelse til § 19.22.01., § 19.22.05., § 19.22.11., § 19.22.15., § 19.22.17.,

§ 19.22.21., § 19.22.37., § 19.22.45., § 19.22.49. og institutioner med

forskningsaktiviteter under § 21. Kulturministeriet.

BV 2.2.9

19.42.01. Forskeruddannelse

(Reservationsbev.)

Bevillingen udmøntes af enten Det Frie Forskningsråd og/eller Det Strategiske Forskningsråd

efter rådgivning fra Koordinationsudvalget for Forskning, jf. L 552 17/06 2008 om ændring af

lov om forskningsrådgivning m.v. Koordinationsudvalget for Forskning kan fastsætte nærmere

krav til anvendelsen af midlerne. Bevillingen skal anvendes til støtte og stimulering af den for-

maliserede forskeruddannelse.

Yderligere information om tilskudsmuligheder kan findes på

www.fi.dk

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.6.1

Tilskud gives som tilsagn.

Tilskud kan forudbetales.

Bevillingen kan anvendes til honorering af og udgifter til arbejdsbe-

sparende udstyr til formand og medlemmer af et forskningsråd/-udvalg

eller en programkomité vedrørende forskeruddannelse samt øvrige sag-

kyndige. Bevillingen kan anvendes til nationale og internationale rejser

og møder vedrørende forskeruddannelse for medlemmer af Koordina-

tionsudvalget og et forskningsråd/-udvalg eller en programkomité ved-

rørende forskeruddannelse. Der kan inden for formålet afholdes udgifter

til tværgående analyser og lignende samt til formidlingsaktiviteter.

Beskrivelse

160

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

30. Forskeruddannelse

Udgift ...................................................

16. Husleje, leje arealer, leasing .........

18. Lønninger / personaleomkostninger

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

§ 19.42.01.

2006

4,3

0,0

1,9

0,0

-0,1

2,5

2007

5,4

0,8

0,0

4,6

2008

56,1

125,0

2010

184,5

2011

235,1

2012

230,3

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

25,1

Videreførelsesbeløbet vil blive anvendt til dækning af udgifter i forbindelse med afløb af

gamle programmer samt til nye forskerskoler/forskeruddannelsesprogrammer og forventes brugt

i løbet af 2009.

Virksomhedsoversigt (2009 priser)

2003

2004

2005

4,0

0,4

7,2

2006

1,0

0,1

2,3

0,1

2007

2008

2009

BO 1

2010

BO 2

2011

BO 3

2012

A. Hovedformål (mio. kr.)

1. Kvalitetsfremme .................

5,6

10,1

2. Gamle samfinansieringssti-

pendier ................................

5,2

14,7

3. Internationalisering ............

19,6

12,2

4. Nye forskerskoler/forske-

ruddannelsesprogrammer og

styrkelse af forskeruddan-

nelse....................................

5. Nye samfinansierede forske-

ruddannelsesstipendier .......

I alt..............................................

B. Aktiviteter

1. Kvalitetsfremme .................

2. Gamle samfinansieringssti-

pendier ................................

3. Internationalisering ............

4. Nye forskerskoler/forske-

ruddannelsesprogrammer og

styrkelse af forskeruddan-

nelse....................................

5. Nye samfinansierede forske-

ruddannelsesstipendier .......

C. Produktivitet/enhedsomkostninger (1.000 kr.)

1. Kvalitetsfremme .................

811,3 1.262,0

2. Gamle samfinansieringssti-

pendier ................................

83,5 525,8

3. Internationalisering ............

244,5 230,2

4. Nye forskerskoler/forske-

ruddannelsesprogrammer og

styrkelse af forskeruddan-

nelse....................................

1,8

1,1

2,7

2,6

31,3

27,6

58,9

125,0

184,5

235,1

230,3

199

570,9

52,6

216,7

35,0

276,1

377

1.102

2.175

2.723

2.667

0,1

38,6 1.027,0 1.117,8

§ 19.42.01.

161

Nye samfinansierede forske-

ruddannelsesstipendier .......

0,0

87,6

73,2

113,4

84,8

86,3

86,4

Note: Der gives ikke nye bevillinger til programmerne under pkt. 1-3. Nye forskerskoler/forskeruddannelsesprogrammer

under pkt. 4 omfatter både bevillinger til samfinansierede forskeruddannelsesstipendier og nye internationale stipendier.

Nye samfinansierede ph.d-stipendier under pkt. 5 er i henhold til aftalen af 26. oktober 2004 om udmøntning af forsk-

ningsreserven koncentreret om forskeruddannelsesstipendier inden for teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvi-

denskab. Det forventes, at nye stipendier påbegyndes ultimo året.

30. Forskeruddannelse

Bevillingen anvendes til styrkelse og kvalitetsudvikling af dansk forskeruddannelse, hvilket

bl.a. kan omfatte fuldt eller delvist finansierede ph.d.-stipendier, international forskeruddannelse

og internationalt samarbejde på forskeruddannelsesområdet samt støtte til kvalitetsfremmende

forskeruddannelsesaktiviteter. Forskeruddannelsesaktiviteterne kan være tværgående samarbejder

inden for og mellem universiteter, offentlige og private institutioner med forskningsaktiviteter,

erhvervslivet m.fl.

Bevillingerne til forskerskoler fra tidligere uddelingsrunder er opført under de enkelte uni-

versiteter under § 19.22. Universiteter, § 21.41.51. Danmarks Biblioteksskole, § 21.41.21. Det

Kgl. Danske Musikkonservatorium og § 19.41.08. Kunstakademiets Arkitektskole. Fordelingen

fremgår af tabellen nedenfor:

På ændringsforslaget indføres der med

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling

en generel overheadsats på 44 procent fra 2009. Midlerne til implemente-

ringen af reformen under Forskeruddannelse udgør 6,8 mio. kr. i 2009 og 9,9 mio. kr. i 2010.

Der indføres endvidere et loft over, hvor meget medfinansiering, der kan kræves fra forsk-

ningsinstitutionerne. Loftet er på max. 10 procent og gælder for de bevillinger, der udmøntes af

Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske forskningsråd.

Bevillinger til forskerskoler pr. 31. december 2007 og disponible forskeruddannelsesmidler

Mio. kr.

Indlejrede bevillinger i alt ....................

Københavns Universitet ..........................

Aarhus Universitet...................................

Syddansk Universitet...............................

Roskilde Universitetscenter.....................

Aalborg Universitet .................................

Handelshøjskolen i København...............

Danmarks Tekniske Universitet ..............

IT-Universitetet i København..................

Danmarks Biblioteksskole.......................

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium .

Kunstakademiets Arkitektskole...............

Danmarks Pædagogiske Universitet

Disponible bevillinger § 19.42.01. ........

Forskeruddannelse i alt FL08 ..............

2006

130,0

61,3

27,9

11,2

6,0

5,6

1,7

14,8

0,9

0,4

0,2

2007

165,6

73,8

40,4

14,2

6,9

6,0

3,0

19,3

0,9

0,6

0,5

2008

192,3

74,1

53,5

13,4

8,7

14,7

3,8

21,2

1,6

0,5

0,6

0,2

58,9

251,2

2009

137,1

50,8

39,4

7,5

6,5

13,1

3,8

13,4

1,6

0,2

0,6

0,2

125,0

262,1

2010

75,8

29,2

21,6

5,0

2,5

7,6

1,3

6,1

1,4

0,2

0,6

0,2

184,5

260,3

2011

10,4

5,0

2,8

0,9

0,1

1,2

0,1

0,3

235,1

245,5

2012

0,0

230,3

Note: Årene 2006-2008 er opgjort i årets priser, mens bevillingerne fra 2009 og frem er opgjort i 2009-priser.

19.42.02. Uddannelse af forskere

(Reservationsbev.)

Jf. Akt. 107 23/2 2006 er der afsat 140,0 mio. kr. i 2006 til fuldt finansierede ph.d.-stipendier.

Bevillingen udmøntes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter rådgivning fra

Koordinationsudvalget, jf. L 405 28/5 2003 om forskningsrådgivning m.v.

Yderligere information om tilskudsmuligheder kan findes på

www.fi.dk

162

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Forskeruddannelse

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

§ 19.42.02.

2006

139,6

2007

0,0

2008

2010

2011

2012

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

0,3

19.43. Særlige forskningsbevillinger til universiteterne (tekstanm. 7 og 157)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem hovedkonti under §

19.41. Forskningsråd, § 19.42. Forskeruddannelse og § 19.43. Særlige

forskningsbevillinger til universiteterne.

19.43.01. Frie midler til universiteterne

(Reservationsbev.)

Kontoen er oprettet som følge af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.10.5

Tilskud gives som tilsagn.

Tilskud kan forudbetales.

Af bevillingen kan afholdes særlige driftsudgifter til fremme af de for-

mål, som er anført i anmærkningerne, herunder udgifter til rejser, for-

plejning og møder for formanden og medlemmerne af det internationale

ekspert-udvalg for initiativet, samt til oversættelse/sprogcheck, bedøm-

mere, informationsmøder med universiteter og til publikationer, analy-

ser, sekretariatsmæssig bistand m.v.

Beskrivelse

§ 19.43.01.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Frie midler til universiteterne

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

163

2006

2007

2008

263,0

287,8

2010

2011

2012

10. Frie midler til universiteterne

Jævnfør

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

afsættes frie midler til universiteterne.

Initiativet har titlen UNIK-initiativet. Bevillingen fordeles efter en model, hvor universiteternes

ledelse kan foreslå bevillinger til store, langsigtede forskningsområder. Bevillingen gives til uni-

versiteterne og ikke til de enkelte forskere, og universiteterne har stor frihed til at disponere over

de modtagne midler inden for det ansøgte forskningsformål. Bevillingen dækker også eventuelle

udgifter til infrastruktur, som er relevant for den pågældende forskning samt overhead.

På ændringsforslaget indføres der med

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til

forskning og udvikling

en generel overheadsats på 44 procent fra 2009. Midlerne til implemente-

ringen af reformen under Forskeruddannelse udgør 15,5 mio. kr. i 2009.

164

§ 19.5.

Forskningsinstitutioner (tekstanm. 157)

1. Generelt

Hovedområdet Forskningsinstitutioner omfatter følgende aktivitetsområder:

§ 19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg

§ 19.55. Særlige Forskningsinstitutioner

2. Aktivitetsområdet § 19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg

Der er opført bevillinger til Dansk Dekommissionering.

3. Aktivitetsområdet § 19.55. Særlige forskningsinstitutioner

Der er opført bevillinger til offentlige forskningsinstitutioner, hvortil staten yder tilskud.

Tilskudsbevillinger er opført på § 19.55.40. Tilskud til Forskningsinstitutioner og omfatter

Teknologirådet.

19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.51. Dekommissionering af nukleare anlæg.

19.51.01. Forskningscenter Risø

(Statsvirksomhed)

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at en række sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 er fusioneret

med universiteterne efter § 31. i universitetsloven. Forskningscenter Risø sammenlægges med

Danmarks Tekniske Universitet sammen med Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriundersø-

gelser, Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Transportforskning i det nye Danmarks Tek-

niske Universitet. På finansloven for 2008 sker en fuldt ud økonomisk integrering i det nye uni-

versitet og bevillingen til Forskningscenter Risø er således overført til Danmarks Tekniske Uni-

versitet.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

2006

243,6

275,4

519,0

275,4

2007

251,1

292,0

542,7

0,4

542,7

292,0

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Driftsbudget

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

§ 19.51.01.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.51.01. Forskningscenter Risø, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

275,4

2007

292,0

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

165

BO3

2012

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

- afhændelse af aktiver ...............................

Langfristet gæld ultimo ..............................

Bygge- og IT-kredit primo .........................

+ igangværende projekter ...........................

Bygge- og IT-kredit ultimo ........................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2006

391,0

500,3

78,2

2007

391,0

3,3

31,2

363,1

13,4

376,6

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

19.51.03. Dansk Dekommissionering (tekstanm. 7)

(Driftsbev.)

Dansk Dekommissionering er overgået til omkostningsbaserede bevillinger i 2007.

Med henblik på at kompensere for øgede renteomkostninger fra 2008 og frem er bevillingen

forhøjet med 1,1 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 samt med 1,0 mio. kr. årligt i 2010 og 2011.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

2006

54,5

3,2

57,7

3,2

2007

63,2

18,6

3,0

84,8

3,0

2008

73,7

14,1

3,0

85,0

5,8

85,0

3,0

2009

75,9

18,7

3,0

90,2

7,4

90,2

3,0

BO1

2010

74,0

10,2

3,0

81,8

5,4

81,8

3,0

BO2

2011

72,1

5,0

3,0

76,4

3,7

76,4

3,0

BO3

2012

70,6

3,0

70,2

3,4

70,2

3,0

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Forbrug af reserveret bevilling ...................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

166

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

§ 19.51.03.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

48,0

Beholdningen er bl.a. reserveret til følgende større projekter:

Dekommissionering af DR2.

Der reserveres 4,9 mio. kr. i 2008 til dekommissionering af DR2.

Projektet, der begyndte i 2006, forventes afsluttet i 2008.

- Dekommissionering af Hot Cell. Der reserveres 25,2 mio. kr. til dekommissionering af Hot

Cell, der forventes påbegyndt i 2008 og afsluttet i 2011

- Afhændelse af tungt vand. Der reserveres 1,3 mio. kr. til afhændelse af det tunge vand, i 2008

til en udenlandsk reaktor

- Renovering af AH-Hallen. Der reserveres 10,0 mio. kr. til renovering af AH-Hallen til brug

for dekommissionering af DR 3. Da AH-Hallen efterfølgende skal dekommissioneres, er der

ikke tale om en investering

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.51.03. Dansk Dekommissionering (tekstanm. 7), CVR-nr. 26144744.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

Dansk Dekommissionering blev oprettet som en direktion med sekretærbistand ved Akt 58

22/11 2000 med henblik på forberedelsen af afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter

Risø. Ved Akt 160 28/3 2001 og FL 2003 videreførtes Dansk Dekommissionering i 2001-03.

Ved B 48 13/3 2003 meddelte Folketinget bl.a. sit samtykke til, at afviklingen af de nukleare

anlæg på Forskningscenter Risø kan fremmes hurtigst muligt i regi af Dansk Dekommissionering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendte 8. april 2003, at Forskningscenter Risø overdrager

ansvaret for de nukleare anlæg til Dansk Dekommissionering. Ved Akt 122 21/5 2003 godkendte

Folketinget, at bevillinger, opgaver og medarbejdere fra Risø Dekommissionering overføres til

Dansk Dekommissionering, som herefter vil forestå detailplanlægning og forberedelse af de-

kommissioneringen, samt iværksættelse og gennemførelse af dekommissioneringen, under forud-

sætning af de nukleare tilsynsmyndigheders godkendelse.

Dansk Dekommissionering har til formål at forberede og gennemføre dekommissionering af

alle nukleare anlæg ved Forskningscenter Risø således, at arealet efter endt oprydning kan an-

vendes uden restriktioner (green field status).

Ved Akt 139 11/5 2006 godkendte Folketingets finansudvalg, at der kunne afholdes udgifter

på i alt 25,3 mio. kr. til igangsættelsen af dekommissioneringen af reaktor DR 2. Af aktstykket

fremgår, at projektet, inklusive de nukleare tilsynsmyndigheders frigivelse af DR 2-bygningen

og området, forventes tilendebragt ultimo 2008. Dansk Dekommissionering har nu opnået de

nukleare tilsynsmyndigheders tilslutning til, at DR 2-bygningen i en overgangsperiode ud over

2008 bruges til omladning af affald m.v., og overgår til at være et anlæg under Behandlingssta-

tionen. Det betyder, at DR 2 projektet afsluttes med en nedklassificering af anlægget til hvidt

område. Endelig frigivelse vil ske inden afslutningen af den samlede dekommissionering.

Dansk Dekommissionering varetager sine opgaver med udgangspunkt i de danske tilsyns-

myndigheders krav samt i henhold til internationale retningslinier m.v. på området.

Yderligere oplysninger om Dansk Dekommissionering kan findes på

www.dekom.dk

Bevillingen er ændret med -0,4 mio. kr. i 2009, -0,5 mio. kr. i 2010, -0,6 mio. kr. i 2011 og

med -0,6 mio. kr. i 2012 som følge af udmøntning af negativ budgetregulering på § 19.11.79.50.

Effektivisering af det statslige indkøb - fase 2.

§ 19.51.03.

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.6.5

BV 2.3.1.2

Tilskud kan forudbetales.

Dansk Dekommissionering er fritaget for lønsumsloft.

Beskrivelse

167

Dansk Dekommissionering opkræver betaling fra danske virksomheder,

sygehuse og forskningsinstitutioner, som er forpligtet til at aflevere ra-

dioaktivt materiale til Dansk Dekommissionering, jf. Sundhedsstyrel-

sens bekendtgørelser nr. 308 af 25. maj 1984, nr. 154 af 6. marts 1990,

nr. 918 af 4. december 1995 og nr. 954 af 23. oktober 2000. Betalingen

kan med henblik på at fastholde incitamenter til aflevering fastsættes

således, at indtægterne ikke fuldt ud modsvarer omkostningerne ved

aflevering, modtagelse og håndtering af materialerne.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Dekommissionering

Mål

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø sker på et sikker-

heds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt niveau i forhold til medarbej-

derne, befolkning og omegnsmiljøet. Dekommissioneringen lever op til

høj international standard.

DR 2.

Reaktorblokken i DR 2 skal være nedbrudt i 2007, og hele pro-

jektet afsluttet ultimo 2008.DR

De perifere systemer på DR 3 er

nedtaget i 2011. En projektbeskrivelse og et aktstykke for dekommis-

sionering af DR 3 er udarbejdet og godkendt i 2011.

Teknologihallen.

En projektbeskrivelse og et aktstykke for dekommis-

sionering af teknologihallen er udarbejdet og godkendt i 2010. De-

kommissioneringen af teknologihallen er gennemført i 2011 og byg-

ningen er frigivet til anden anvendelse.

Hot Cell.

Et aktstykke om dekommissionering af Hot Cell er udarbejdet

og godkendt i 2008. Projektet afsluttes i 2011.

DD skal drive og vedligeholde de resterende nukleare anlæg til de er

endeligt dekommissionerede. DD skal modtage, behandle og mellem-

lagre affald fra dekommissioneringen og driften samt fra danske brugere

af radioaktivt materiale.

DD har bidraget til udarbejdelse af beslutningsgrundlag til Folketinget

om etablering af et dansk slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald.

DD's videre arbejde afventer hermed Folketingsbeslutning.

Drift og affaldshåndte-

ring

Bidrag til beslutnings-

grundlag om slutdepot

168

Sikkerhed

§ 19.51.03.

DD har eget personale med ansvar for at føre tilsyn med konventionel

og strålingsmæssig sikkerhed i forbindelse med både dekommissione-

ringen og driften, herunder ansvar for kontakten til de nukleare til-

synsmyndigheder.

Konventionel sikkerhed. DD udarbejder årligt et arbejdsmiljøregnskab.

Regnskabet for 2008 skal foreligge primo 2009.

Strålingssikkerhed. Akkreditering af Frigivelseslaboratoriet er opret-

holdt. Udover sikkerheden i forbindelse med dekommissionering og

drift er DD ansvarlig for omegnsmonitorering med henblik på at sikre,

at de fastsatte udslipsgrænser ikke overskrides. DD skal stille personale

til rådighed for det landsdækkende atomberedskab.

6. Specifikation af udgifter på opgaver

Mio. kr.

Udgift i alt.................................................

0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse

og administration.................................

1. Dekommissionering .............................

2. Drift og affaldshåndtering...................

3. Beslutningsgrundlag for slutdepot ......

4. Sikkerhed .............................................

2006

2007

2008

85,0

18,6

40,3

12,7

0,3

13,1

2009

90,2

19,2

43,5

13,3

0,3

13,9

BO1

2010

81,8

19,1

35,0

13,5

0,3

13,9

BO2

2011

76,4

19,1

29,7

13,4

0,3

13,9

BO3

2012

70,2

18,8

24,4

13,1

0,3

13,6

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

3,2

2007

3,0

2008

3,0

2009

3,0

BO1

2010

3,0

BO2

2011

3,0

BO3

2012

3,0

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

33,5

2007

31,6

2008

36,1

2009

36,2

BO1

2010

37,1

BO2

2011

38,1

BO3

2012

39,1

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ tilgang fra bygge- og IT-kredit ...............

- afhændelse af aktiver ...............................

- afdrag på langfristet gæld ........................

Langfristet gæld ultimo ..............................

2006

2007

56,3

3,0

1,5

6,1

54,7

2008

58,6

9,1

1,4

7,1

62,0

2009

62,0

2,5

3,0

6,9

60,6

BO1

2010

60,6

2,6

3,3

6,7

59,8

BO2

2011

59,8

2,2

3,3

6,3

59,0

BO3

2012

59,0

2,2

3,3

6,2

58,3

§ 19.51.03.

Bygge- og IT-kredit primo .........................

+ igangværende projekter ...........................

- overførte projekter til langfristet gæld ....

Bygge- og IT-kredit ultimo ........................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

1,2

1,8

1,5

56,2

1,4

62,0

70,4

88,1

3,0

-3,0

57,6

70,4

81,8

-3,0

3,3

-6,3

53,5

70,4

76,0

-6,3

3,3

-9,6

49,4

70,4

70,2

169

-9,6

3,3

-12,9

45,4

70,4

64,5

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

19.51.04. Dansk Dekommissionering

(Anlægsbev.)

Hovedkonto § 19.51.04 er udgået, da Dansk Dekommissionering overgik til omkostningsba-

serede bevillinger i 2007. Anlægsbevillingerne finansieres i stedet for ved låneoptagelse på §

19.51.03.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Faciliteter til dekommissio-

nering

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........

Indtægt ................................................

52. Afhændelse af anlægsaktiver

udenfor omkostningsreform ..........

40. DR 2-dekommissionering

Udgift ...................................................

16. Husleje, leje arealer, leasing .........

22. Andre ordinære driftsomkostninger

70. Mindre byggearbejder

Udgift ...................................................

16. Husleje, leje arealer, leasing .........

22. Andre ordinære driftsomkostninger

51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ........

2006

3,5

0,0

2007

2008

2010

2011

2012

0,6

0,0

0,6

0,0

0,9

0,0

0,8

2,0

0,0

0,3

1,6

19.55. Særlige Forskningsinstitutioner

19.55.01. Danmarks Rumcenter

(Driftsbev.)

Med virkning fra 2007 er der gennemført en reform af universitets- og sektorforskningsom-

rådet. Dette indebærer, at en række sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 er fusioneret

med universiteterne efter § 31. i universitetsloven. Danmarks Rumcenter sammenlægges med

Danmarks Tekniske Universitet sammen med Forskningscenter Risø, Danmarks Fiskeriundersø-

gelser, Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Transportforskning i det nye Danmarks Tek-

niske Universitet. På Finansloven for 2008 sker en fuldt ud økonomisk integrering i det nye

universitet, og bevillingen til Forskningscenter Risø er således overført til Danmarks Tekniske

Universitet.

170

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

95. Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

§ 19.55.01.

2006

40,3

17,8

58,1

42,5

2,3

2007

37,9

21,5

59,4

0,0

43,2

5,2

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

15,5

16,2

2. Reservationsoversigt

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Akkumuleret reserveret bevilling ...................................................................................

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.55.01. Danmarks Rumcenter, CVR-nr. 20905808.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

2. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

17,8

15,5

2,3

2007

21,5

16,2

5,2

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

0,9

BO3

2012

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) ....

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

31,6

6,6

25,0

2007

29,8

4,0

25,8

2008

2009

BO1

2010

BO2

2011

BO3

2012

§ 19.55.05.

171

19.55.05. Støtte til Arktisk forskning (tekstanm. 7)

(Reservationsbev.)

Bevillingen anvendes til støtte til arktisk forskning m.v.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.10.2

Tilskud kan forudbetales.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-

vate eller fonde.

Der kan af bevillingen til § 19.55.05.30. Arktisk forskning afholdes

udgifter til honorering af formanden for Kommissionen for Videnska-

belige Undersøgelser (KVUG), øvrige sagkyndige, særlige ansættelses-

udvalg, internationale rejser og møder for kommissionens medlemmer.

Der kan desuden afholdes udgifter til arbejdsbesparende udstyr til

kommissionens medlemmer. KVUG kan inden for sit formål afholde

udgifter til tværgående analyser og lignende samt til formidlingsaktivi-

teter.

Udstyr købt i forbindelse med aktiviteter under § 19.55.03.33. Under-

søgelser i forbindelse med FN's havretskonvention kan efter projektets

færdiggørelse overdrages til en offentlig institution eller en instrument-

pulje.

Der kan af bevillingen til § 19.55.05.30. Arktisk forskning afholdes

særlige udgifter til etablering af Klimaforskningscenter i Grønland.

Beskrivelse

Tilskud på § 19.55.05.30. og § 19.55.05.31. gives som tilsagn.

BV 2.10.5

BV 2.3.4

BV 2.10.5

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

30. Arktisk forskning

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter ........................................

31. Støtte til Logistik/Feltstationer

Udgift ...................................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

33. Undersøgelser i forbindelse med

FN's havretskonvention

Udgift ...................................................

2006

46,3

0,4

6,5

0,4

1,8

2007

86,1

0,2

34,9

0,2

34,8

11,8

2008

80,1

33,6

19,8

71,0

26,8

8,8

2010

44,8

21,8

1,8

2011

28,9

6,6

1,8

2012

28,4

6,6

1,8

38,0

39,4

26,7

35,4

21,2

20,5

20,0

172

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

21. Andre driftsindtægter ....................

§ 19.55.05.

0,0

37,9

39,4

0,2

26,7

35,4

21,2

20,5

20,0

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

Beholdningen vedrører FN's havretskonvention og ventes anvendt i de kommende år.

26,0

30. Arktisk forskning

Midlerne anvendes i overensstemmelse med de nationale strategier for polarforskning til

forskningsstøtte, herunder anvendelsesorienteret forskning, forskningspolitiske og internationale

aktiviteter og forskningsfremme og - formidling.

Der kan af bevillingen afholdes udgifter til grønlandske ph.d.-stipendier under forudsætning

af, at Grønlands Hjemmestyre afholder en tredjedel af udgiften. Der kan af bevillingen afholdes

udgifter til lærerudveksling mellem danske universiteter og Grønlands Universitet. Bevillingen

udmøntes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen efter indstilling fra Kommissionen for Viden-

skabelige Undersøgelser i Grønland.

Yderligere oplysninger om Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland kan

findes på

www.fi.dk

I forbindelse med ændringsforslaget er der som følge af

Aftale om fordeling af globalise-

ringsmidlerne til forskning og udvikling

afsat 19,6 mio. kr. i 2009 og 14,8 mio. kr. i 2010 til

Arktisk forskning til etablering af et nyt klimaforskningscenter, der udelukkende har fokus på

klimaændringer i Arktis. Centeret skal etableres i Grønland.

Centeret kommer til at bestå af en centerleder med arbejdsplads hovedsageligt ved Grønlands

Naturinstitut og 5-10 forskerstillinger (seniorforskere og post.doc). Forskerstillingerne tildeles af

Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) efter ansøgning. Forskerne

forpligtes til at arbejde et vist antal måneder om året i Grønland, som udgangspunkt ved Grøn-

lands Naturinstitut eller Grønlands Universitet og/eller med indsamling af data, feltarbejde m.m.

i Grønland.

Med

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

indføres en ge-

nerel overheadsats på 44 procent fra 2009. Midlerne til implementeringen af reformen under

Arktisk forskning udgør 0,4 mio. kr. i 2009 og 2010.

31. Støtte til Logistik/Feltstationer

Bevillingen anvendes til oprettelse af en logistik platform for forskningsaktiviteter i vanske-

ligt tilgængelige dele af Grønland. Bevillingen udmøntes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Der afsættes 7,0 mio. kr. i 2009 til de afsluttende faser af iskerneprojektet. Beløbet er

overført fra § 19.41.11.10. Det Strategiske Forskningsråd.

33. Undersøgelser i forbindelse med FN's havretskonvention

Bevillingen anvendes til kortlægningsarbejder vedrørende kontinentalsoklen ved Grønland

og Færøerne i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's havretskonvention. Det Færøske

Hjemmestyre har hidtil ønsket at medfinansiere 50 % af udgifterne til kortlægningsarbejderne i

de færøske områder. Den færøske medfinansiering skal dog vedtages årligt.

Der overføres 29,0 mio. kr. i 2007, 5,0 mio. kr. i 2008 og 13,0 mio. kr. i 2009 fra §

35.11.03.10. Forskningsreserven, jf. aftale om finansloven for 2007.

§ 19.55.05.33.

173

19.55.07. Højteknologifonden

(Reservationsbev.)

Fondens formål er at styrke vækst og beskæftigelse ved at understøtte Danmarks videre ud-

vikling som højteknologisk samfund, jf. Lov om Højteknologifonden, L 1459 22/12 2004.

Fonden skal støtte strategiske satsninger inden for forskning og innovation. Støtten tildeles

på baggrund af en vurdering af faglig kvalitet og erhvervsmæssig relevans. Fonden skal gøre en

særlig indsats for at fremme forsknings- og innovationsindsatsen i små og mellemstore virksom-

heder.

Fondens kapital opbygges gradvis gennem indskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Fonden kan til realisering af sit formål anvende den del af afkastet af kapitalen, der optages på

de årlige finanslove. Fonden kan desuden med den fornødne bevillingsmæssige hjemmel anvende

dele af kapitalen hertil. Fondens kapital forvaltes af Danmarks Nationalbank efter aftale med fi-

nansministeren. Fondens kapital anbringes i danske statsobligationer.

De nærmere betingelser for modtagelse af støtte fra fonden er fastsat i Lov om Højteknolo-

gifonden, L 1459 22/12 2004.

I lyset af den aktuelle konjunktursituation kan fonden i 2009 maksimalt disponere over 280

mio. kr. årligt til uddelinger inklusiv sekretariatsudgifter. Den forudsatte opbygning af fondska-

pitalen på 2 mia. kr. årligt i 2009 fortsætter.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.2.11

BV 2.10.2

Tilskud kan forudbetales.

Tilskud gives som tilsagn.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger og annulleringer, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt

oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevil-

lingerne med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra

private eller fonde.

Højteknologifonden kan i forbindelse med den årlige Netværks Dag

afholde udgifter til uddeling af Pasteur Prisen med et provenu op til

100.000 kr. skattefrit samt opkræve deltagerbetaling til delvis dækning

af arrangementet.

Beskrivelse

BV 2.6.1

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Højteknologifonden

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter ........................................

2006

194,6

2007

273,9

2008

272,0

271,5

2010

509,6

2011

588,5

2012

628,1

174

§ 19.55.07.10.

10. Højteknologifonden

Kontoen er i forbindelse med ændringsforslagene reduceret med 0,5 mio. kr. i 2009 til for-

højelse af Højteknologifondens sekretariatsbevilling. Disse midler overføres til § 19.55.08. Høj-

teknologifondens Sekretariat.

Bemærkninger:

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Beløbet overføres fra § 37.52.01.20.43. til dækning

af fondens uddelinger.

19.55.08. Højteknologifondens Sekretariat (tekstanm. 7)

(Reservationsbev.)

Den daglige drift af Højteknologifonden varetages af et sekretariat. Sekretariatet betjener

fondens bestyrelse og står herudover for administrationen forbundet med tildelingen af tilskud

og lån m.v., jf. Lov om Højteknologifonden, L 1459 22/12 2004.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.4.4

BV 2.6.1

Beskrivelse

Højteknologifondens Sekretariat er omfattet af statens selvforsikrings-

ordning.

Bevillingen kan anvendes til honorarer, bestyrelsesmedlemmers og

sagkyndiges nationale og internationale rejser for fonden, opholdsud-

gifter, repræsentation, forplejning og øvrige udgifter, som måtte være

forbundet hermed.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Højteknologifondens Sekretari-

Udgift ...................................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter ........................................

2006

1,1

2007

7,0

6,1

2008

8,0

8,5

2010

10,4

2011

11,5

2012

12,6

1,1

7,0

6,1

8,0

0,2

7,8

8,0

8,5

0,2

8,3

8,5

10,4

0,2

10,2

10,4

11,5

0,2

11,3

11,5

12,6

0,2

12,4

12,6

10. Højteknologifondens Sekretariat

Kontoen er i forbindelse med ændringsforslagene forhøjet med 0,5 mio. kr. i 2009. Midlerne

overføres fra § 19.55.07. Højteknologifonden.

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Beløbet overføres til § 19.11.03.97. Andre tilskuds-

finansierede aktiviteter til dækning af Forsknings- og Innovationsstyrelsens udgifter til faglig

bistand, herunder udgifter til eksterne bedømmere.

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Beløbet overføres fra § 37.52.01.25.43. til dækning

af udgifterne til Højteknologifondens Sekretariat.

§ 19.55.40.

175

19.55.40. Tilskud til forskningsinstitutioner

(Reservationsbev.)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.13

BV 2.4.4

BV 2.10.2

Tilskud kan forudbetales.

Teknologirådet er omfattet af statens selvforsikring.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller

fonde.

Beskrivelse

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

20. Teknologirådet

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

50. Europæisk Center for Min-

dretalsspørgsmål

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

2006

13,0

10,4

2007

10,4

2008

10,4

2010

10,2

2011

9,9

2012

9,7

2,6

20. Teknologirådet

Teknologirådet er oprettet ved L 375 14/6 1995. Teknologirådet erstattede Teknologinævnet,

hvis funktionsperiode ophørte med virkning fra den 1. august 1995. Bevillingen til Teknologirådet

er med virkning fra finansåret 1996 optaget som tilskudsbevilling.

Teknologirådet er en selvejende institution, som har til formål at følge den teknologiske ud-

vikling, at gennemføre udredninger og helhedsvurderinger af teknologiens muligheder og konse-

kvenser for samfundet og den enkelte borger, at foranstalte selvstændige teknologivurderinger

og at formidle resultatet af sit arbejde til Folketinget og til samfundets øvrige politiske beslut-

ningstagere samt til den danske befolkning med henblik på at støtte og fremme en folkelig tek-

nologidebat. Rådet vælger selv sine vurderingsmetoder, idet der lægges vægt på metoder, som

inddrager individuelle repræsentanter for befolkningen direkte i vurderingerne. Rådet følger den

teknologiske udvikling nationalt og internationalt og foretager formidling af oplysninger om andre

landes aktiviteter på teknologivurderingsområdet.

Teknologirådet består af en bestyrelse og et repræsentantskab. Til rådet er der knyttet et se-

kretariat. Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og 10 medlemmer, der beskikkes

af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Bestyrelsen fastlægger Teknologirådets arbejdsopgaver. Rådet er rådgivende for både Folke-

ting og regering, som kan foreslå rådet at tage konkrete emner op til vurdering og debat. Tek-

nologirådet arrangerer høringer for regeringen, Folketinget og dets udvalg, og rådet kan henvende

sig til en minister eller et folketingsudvalg i forbindelse med en aktuel teknologisk problemstil-

ling. Rådet kan samarbejde med andre institutioner om gennemførelse af vurderinger og debat.

Teknologirådet har en særlig ekspertise inden for metoder til vurdering, borgerinddragelse og

debat, som rådet formidler og bistår andre institutioner med.

Teknologirådet er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

176

§ 19.55.40.20.

Yderligere oplysninger om Teknologirådet kan findes på

www.tekno.dk

§ 19.6.

177

IT-, Tele- og Oplysningsområdet

1. Generelt

Hovedområdet IT-, Tele- og Oplysningsområdet omfatter følgende aktivitetsområder.

19.61.

19.63.

19.65.

19.67.

Teleområdet

Udlån og kapitalindtægter

IT-området

Oplysning

2. Aktivitetsområdet § 19.61. Teleområdet

Der er optaget bevilling til Teleklagenævnet.

3. Aktivitetsområdet § 19.63. Udlån og kapitalindtægter

Der er optaget bevilling til teleområdet samt indtægter fra frekvens- og nummerafgifter.

4. Aktivitetsområdet § 19.65. IT-området

Der er optaget bevilling til Netværkssamfundet.

5. Aktivitetsområdet § 19.67. Oplysning

Der er optaget bevilling til Det Administrative Bibliotek.

19.61. Teleområdet

19.61.05. Teleklagenævnet

(Driftsbev.)

Oplysninger om Teleklagenævnet kan findes på www.teleklage.dk.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2006

2,9

2007

0,5

3,9

4,4

3,9

2008

4,1

2009

4,3

BO1

2010

4,3

BO2

2011

4,3

BO3

2012

4,3

Bemærkninger:

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Der overføres 0,6 mio. kr. årligt til § 19.11.01. De-

partementet som betaling for ydelser.

178

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

§ 19.61.05.

19.61.05. Teleklagenævnet, CVR-nr. 16805408.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

Teleklagenævnet er nedsat med hjemmel i L 418 31/5 2000 om konkurrence- og forbruger-

forhold på telemarkedet. For Teleklagenævnet kan der primært indbringes klager over IT- og

Telestyrelsens afgørelser på konkurrenceområdet, f.eks. klager vedrørende markedsanalyser. Ud-

gifterne forbundet hermed dækkes delvist af klagegebyrer. IT- og Telestyrelsen opkræver via

nummerressourceafgiften et beløb, der dækker Teleklagenævnets budgetterede udgifter.

Udgifter og indtægter reguleres på regnskabet.

Yderligere oplysninger om Teleklagenævnet kan findes på

www.teleklage.dk

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.4.4

BV 2.6.12 og 2.8

BV 2.3.1.2

Beskrivelse

Teleklagenævnet er omfattet af statens selvforsikring.

Teleklagenævnet er omfattet af den statslige huslejeordning.

Gebyrer for behandling af klager, som indbringes for Teleklagenævnet,

kan fastsættes således, at indtægterne ikke modsvarer de omkostninger,

der er forbundet med nævnets virksomhed.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Klagebehandling

Mål

Teleklagenævnets mål som klageinstans er at træffe korrekte endelige

administrative afgørelser på tele- og radiokommunikationsområdet og

derved medvirke til fastlæggelsen af praksis på disse lovområder. Te-

leklagenævnets afgørelser af almen interesse offentliggøres løbende på

nævnets hjemmeside.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

4. Afgifter og gebyrer ................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

2,9

0,0

2,9

2007

3,9

0,1

3,8

2008

4,1

2009

4,3

BO1

2010

4,3

BO2

2011

4,3

BO3

2012

4,3

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Der overføres 4,1 mio. kr. årligt fra § 19.11.04. IT-

og Telestyrelsen til dækning af Teleklagenævnets budgetterede udgifter.

§ 19.61.05.

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

2,2

2007

2,4

2008

2,7

2009

2,8

BO1

2010

2,8

BO2

2011

2,8

179

BO3

2012

2,7

19.63. Udlån og kapitalindtægter

19.63.03. 3G-auktion

Kontoen vedrører statens provenu i forbindelse med auktionerne over tilladelser til 3. gene-

rations mobilnet.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Indtægtsbevilling .........................................

10. 3G-auktion

Indtægt ................................................

11. Salg af varer ..................................

28. Ekstraordinære indtægter .............

2006

254,8

254,7

0,0

2007

395,9

2008

253,8

2010

253,8

2011

253,8

2012

40,0

10. 3G-auktion

På kontoen optages indtægter fra auktionerne over tilladelser til 3. generations mobilnet.

19.63.04. Frekvens- og nummerafgifter (tekstanm. 104)

Kontoen vedrører statens provenu i forbindelse med frekvens- og nummerafgifter opkrævet

af IT- og Telestyrelsen, jf. § 19.11.04. IT- og Telestyrelsen.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.3.1.2

Beskrivelse

Ved fastsættelsen af frekvens- og nummerafgifter tages højde for ud-

gifter på 3,5 mio. kr. til dækning af refusioner til kommuner m.fl., jf.

Lovbekendtgørelse nr. 681 af 23.06.2004.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Frekvens- og nummerafgifter

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

Indtægt ................................................

13. Kontrolafgifter og gebyrer ............

25. Finansielle indtægter ....................

2006

0,3

133,4

0,3

133,4

133,3

0,1

2007

0,1

130,6

0,1

130,6

0,0

2008

134,8

136,8

2010

138,0

2011

139,3

2012

139,3

180

§ 19.65.

19.65. IT-området (tekstanm. 157)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve

til nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hoved-

konti under § 19.65. IT-området.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.65.01. Netværks-

samfundet til § 19.11.04. IT- og Telestyrelsen.

BV 2.2.9

19.65.01. Netværkssamfundet (tekstanm. 7)

(Reservationsbev.)

Der er afsat bevillinger for at understøtte regeringens IT-politik, jf. regeringens løbende IT-

og telepolitiske redegørelser og handlingsplaner. Der kan af bevillingen afholdes driftsudgifter,

herunder konsulentydelser, til fremme af de formål, som er anført i anmærkningerne til de re-

spektive underkonti.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.10

Tilskud gives som tilsagn.

Tilskud kan forudbetales.

Der er adgang til at anvende dele af bevillingen til afholdelse af udgifter

i forbindelse med administration, evaluering, præmier til projektkon-

kurrencer og lignende samt drift m.v. af projekterne.

Der er adgang til at udbetale og modtage tilskud fra/til offentlige,

kommunale, amtslige, private organisationer, institutioner og virksom-

heder m.v.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder for eksempel bidrag fra pri-

vate eller fonde.

Beskrivelse

BV 2.10

BV 2.10.2

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

46. E-læring m.v.

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

33. Interne statslige overførsels-

2006

56,1

9,7

13,8

9,3

4,5

9,7

2007

60,6

2,6

2008

65,3

23,3

1,8

87,1

79,5

0,8

2010

8,5

0,6

2011

5,4

0,6

2012

4,4

0,6

§ 19.65.01.

indtægter ........................................

35. Forbrug af videreførsel .................

75. Reserveret bevilling (budgettering

af forbrug af Årets resultat) ..........

60. NemHandel

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

Indtægt ................................................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter ........................................

70. Den digitale forvaltning

Udgift ...................................................

16. Husleje, leje arealer, leasing .........

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

Indtægt ................................................

35. Forbrug af videreførsel .................

75. Reserveret bevilling (budgettering

af forbrug af Årets resultat) ..........

76. Styrkelse af IT området

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

Indtægt ................................................

35. Forbrug af videreførsel .................

75. Reserveret bevilling (budgettering

af forbrug af Årets resultat) ..........

77. Digitalisering

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

Indtægt ................................................

35. Forbrug af videreførsel .................

75. Reserveret bevilling (budgettering

af forbrug af Årets resultat) ..........

78. IT for alle

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

35. Forbrug af videreførsel .................

75. Reserveret bevilling (budgettering

af forbrug af Årets resultat) ..........

80. Informations- og kommunika-

tionsteknologi

Udgift ...................................................

16. Husleje, leje arealer, leasing .........

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

35. Forbrug af videreførsel .................

9,7

12,7

0,8

11,9

4,1

1,1

3,0

0,1

9,9

1,0

8,9

9,0

0,0

9,0

0,4

10,3

2,2

5,9

2,2

1,8

1,5

8,1

4,9

3,2

8,1

1,9

10,0

0,8

8,5

0,6

1,5

11,6

5,0

32,2

8,5

0,6

5,4

0,6

181

4,4

0,6

15,5

0,2

15,3

38,2

0,0

28,1

8,8

1,4

42,0

26,6

15,4

27,5

26,6

0,9

27,8

182

§ 19.65.01.

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

101,2

Beholdningen er reserveret til:

E-læring m.v.:

Der reserveres 2,6 mio. kr. til bl.a. fremme af tilgængelighed og udmøntning

af den nationale e-læringsstrategi.

Den digitale forvaltning:

Der reserveres 3,2 mio. kr. til bl.a. videreudvikling af infostrukturba-

sen og generel understøttelse af udviklingen af fællesoffentlig datastandardisering og datain-

frastruktur.

Styrkelse af IT-området:

Der reserveres 19,8 mio. kr. til bl.a. videreudvikling af OIO, udvikling

af fællesoffentlig datainfrastruktur og datastandardisering, anvendelse af åbne standarder, drift

af den nye infostrukturbase samt gennemførelse af borgerpolicy-initiativer, herunder styrkelse

af befolkningens ikt-færdigheder.

Digitalisering i staten:

Der reserveres 5,1 mio. kr. til bl.a. pilotforsøg med fælles statslige it-

løsninger, anvendelse af governanceværktøjer og standardkontrakter for it-projekter i staten,

bedre styring af offentlige it-projekter (modenhed), understøttelse af ministeriernes it-strategier

samt udmøntning af handlingsplan for grøn it.

IT for alle:

Der reserveres 42,2 mio. kr. til generel understøttelse af regeringens ikt-politik samt

initiativer vedrørende bl.a. tekniske aspekter i relation til e-handel, fremme af it-styring og it-

strategier i staten, understøttelse af offentlig e-demokrati, udvikling af it-borger.dk, gennemfø-

relse af bedst på nettet-undersøgelser, gennemførelse af netsikker nu!-kampagner, udarbejdelse

af it-sikkerhedsstatistik samt udmøntning af den nationale strategi for e-læring og gennemfø-

relse af borgerpolicy-initiativer, herunder indsats mod ulovligt indhold på internettet.

Informations- og kommunikationsteknologi:

Der reserveres 70,7 mio. kr. til bl.a. udvikling af

e-handelsdokumentstandarder, udvikling af it-arkitektur, arkitekturværktøjer og arkitekturkrav

for digital forvaltning, udvikling af fællesoffentligt arkitekturfagsprog, udvikling af kataloget

over offentlige it-standarder (OIO-kataloget), drift af Center for Serviceorienteret Infrastruktur

og Videncenter for Software, videreudvikling af LRAIC-modeller for prissætning af samtra-

fikydelser, udvikling af ny frekvensregulering og generel understøttelse af konkurrencefremme

samt udmøntning af den nationale e-læringsstrategi.

Midlerne forventes anvendt i perioden 2008 - 2009.

46. E-læring m.v.

Bevillingen anvendes til e-læringsinitiativer i form af bl.a. udvikling af værktøjer og metoder

til at understøtte udbredelsen og anvendelsen af e-læring samt etablering af tilskudsordninger med

henblik på udvikling af e-læringsløsninger.

60. NemHandel

Kontoen er oprettet i forbindelse med ændringsforslagene. Bevillingen anvendes til udvikling

og drift af NemHandel infrastrukturen, som gør det muligt for virksomheder at sende elektro-

niske fakturaer direkte til myndighedernes og offentlige institutioners økonomisystemer gratis -

enten ved integration i virksomhedernes økonomisystemer, ved anvendelse af en gratis softwa-

reklient eller ved anvendelse af en fakturablanket.

Der afsættes 8,5 mio. kr. i 2009, 8,5 mio. kr. i 2010, 5,4 mio. kr. i 2011 og 4,4 mio. kr. i

2012.

§ 19.65.01.60.

183

33.

Interne statslige overførselsindtægter.

Der overføres 0,6 mio. kr. årligt fra § 08.33.04.

LæsInd tilskudsordning vedr. drift og udvikling af fakturablanketter.

70. Den digitale forvaltning

Bevillingen anvendes til initiativer til at understøtte digitaliseringen af den offentlige for-

valtning gennem etablering af en informationsinfrastruktur (infostruktur), som muliggør gnid-

ningsfri transmission af data og dokumenter imellem private og offentlige institutioner.

76. Styrkelse af IT området

Bevillingen anvendes til initiativer til at understøtte den digitale forvaltning gennem udvik-

ling af fælles åbne datastandarder og generel datastandardisering med henblik på at sikre sam-

menhængende it-løsninger, der gør det nemmere for borgere og virksomheder at kommunikere

med det offentlige via digitale tjenester.

77. Digitalisering

Bevillingen anvendes til digitaliseringsinitiativer i staten til at understøtte det offentliges an-

vendelse af it gennem udvikling af værktøjer og metoder til bl.a. udarbejdelse af it-strategier og

styring af it-projekter.

78. IT for alle

Bevillingen anvendes til initiativer til bredt at understøtte regeringens it-politik, jf. de løbende

it- og telepolitiske redegørelser og handlingsplaner, gennem forbedring af mulighederne for sik-

kert og trygt at udnytte løsninger og indhold, som udbydes via den elektroniske kommunika-

tionsinfrastruktur, og som giver nytte og værdi for borgere, virksomheder og det offentlige.

80. Informations- og kommunikationsteknologi

Som led i aftalen af 26. oktober 2005 om udmøntning af UMTS-provenuet er der afsat en

bevilling på 45,0 mio. kr. årligt i perioden 2006-2008 til informations- og kommunikationstek-

nologi. I 2007 og 2008 er der på grund af ændret opgavefordeling overført 5,0 mio. kr. til §

19.17.04.26. E-business og IKT-erhvervene.

En relevant, billig og velfungerende informations- og kommunikationsinfrastruktur er en

grundbetingelse for udviklingen af vidensamfundet og den økonomiske vækst. Derfor afsættes

midler til bl.a. at fremme sammenhæng i offentlige IT-systemer, herunder etablering af et vi-

dencenter for software, til at fremme e-business og e-læring og styrke konkurrencen på området.

Bevillingen er reduceret med 0,9 mio. kr. i 2009 som betaling for Konkurrencestyrelsens

markedsundersøgelse af konkurrencen inden for kontorsoftware.

I forbindelse med ændringsforslaget er kontoen reduceret med yderligere 0,6 mio. kr. i 2009

som følge af øgede udgifter til betaling af Konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse af kon-

kurrencen inden for kontorsoftware. Uforbrugte midler tilbageføres på tillægsbevillingsloven for

finansåret 2009.

19.65.05. Borger.dk

(Reservationsbev.)

Der afsættes en bevilling til drift og videreudvikling af den fællesoffentlige borgerportal -

borger.dk - som blev lanceret 1. januar 2007.

184

Særlige bevillingsbestemmelser

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.6.1

§ 19.65.05.

Beskrivelse

Tilskud gives som tilsagn

Tilskud kan forudbetales

Der er adgang til at udbetale og modtage tilskud til/fra offentlige,

kommunale, regionale og private organisationer, institutioner og virk-

somheder m.v.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Borger.dk

Udgift ...................................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

2006

2007

2008

44,8

46,8

2010

46,8

2011

2012

10. Borger.dk

Regeringen har i samarbejde med KL og Danske Regioner udarbejdet en strategi for digita-

lisering af den offentlige sektor 2007-2010. Med den ny strategi går regeringen, KL og Danske

Regioner sammen om at sætte fælles mål og tage fælles initiativer for en øget og mere effektiv

digitalisering af den offentlige sektor.

Digitaliseringsstrategien indebærer, at der skal udvikles en fællesoffentlig borgerportal. Den

fællesoffentlige borgerportal skal medvirke til at effektivisere og skabe en sammenhængende of-

fentlig borgerservice og samtidig bidrage til, at borgerne oplever en bedre digital service.

Den fællesoffentlige borgerportal skal give borgerne adgang til information og selvbetje-

ningsløsninger fra det offentlige samt adgang til egne data fra alle offentlige myndigheder via en

"Min Side". Myndighedernes selvbetjeningsløsninger og dataadgange skal integreres i "Min Side"

og borgertemaer via åbne og standardiserede snitflader.

Den fællesoffentlige borgerportal udvikles med afsæt i den nuværende borgerportal. Der bli-

ver arbejdet med borger.dk og den personlige "Min Side" ud fra en tredelt strategi, sådan at alle

myndigheder bliver tilgodeset. Således kan myndighederne i 2008 koble deres selvbetjeningsløs-

ninger på "Min Side". I 2010 bør myndighederne have koblet deres selvbetjeningsløsninger på

"Min Side", og i 2012 skal myndighederne have koblet deres selvbetjeningsløsninger på "Min

Side".

I forbindelse med udviklingen af den fællesoffentlige borgerportal forventes indgået kon-

trakter vedrørende køb af ekstern konsulentbistand for ca. 26 mio. kr. i 2008.

Bemærkninger:

ad 43. Interne statslige overførselsudgifter.

Der overføres 44,8 mio. kr. i 2008 og 46,8 mio.kr.

årligt i 2009-2010 til § 19.11.04. IT- og Telestyrelsen til dækning af IT- og Telestyrelsens

budgetterede udgifter vedrørende Borger.dk. Heraf forventes en betydelig del af udgifterne

anvendt på ekstern konsulentbistand til selve udviklingen af borgerportalen.

§ 19.65.06.

185

19.65.06. Digital signatur

(Reservationsbev.)

Der afsættes en bevilling til udvikling, implementering og drift af digital signatur - som bliver

påbegyndt i 2008.

Særlige bevillingsbestemmelser

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.6.1

Tilskud gives som tilsagn

Tilskud kan forudbetales

Der er adgang til at udbetale og modtage tilskud til/fra offentlige,

kommunale, regionale og private organisationer, institutioner og virk-

somheder m.v.

Beskrivelse

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Digital signatur

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2006

2007

2008

45,0

2010

31,0

2011

31,0

2012

31,0

10. Digital signatur

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i 2008 indgået kontrakt med DanId

om tilbud om digital signatur i perioden 2008-2014.

Aftalen med DanId indebærer en sikkerhedsløsning til borgere og virksomheder (herunder

offentlige myndigheder), der omfatter administration, udstedelse og anvendelse af digitale signa-

turer.

Til borgerne har DanId tilbudt en sikkerhedsløsning, som kan anvendes til at tilgå både net-

banker, den offentlige sektor samt private løsninger, der anvender digital signatur. Den tilbudte

løsning medfører et sikkerhedsløft af den digitale signatur, idet denne fremover opbevares centralt

hos leverandøren, frem for på borgerens egen computer.

Til private virksomheder og offentlige myndigheder har leverandøren tilbudt en løsning, der

i vidt omfang bygger videre på den nuværende digitale signatur til virksomheder og medarbejdere,

som er knyttet til brugerens computer. De eksisterende digitale medarbejdersignaturer i offentlige

myndigheder bliver således videreført, uden at der skal foretages større ændringer.

Jf. Akt U af 18/6 2008 vedr. digital signatur udgør den offentlige sektors andel af omkost-

ningerne til udvikling, implementering og drift af digital signatur samlet 205,0 mio. kr. i årene

2008-2014. Der afsættes 45,0 mio. kr. i 2009 og 31,0 mio. kr. i årene 2010-2014.

19.67. Oplysning

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye reserver, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.67. Oplysning.

186

§ 19.67.

19.67.03. Det Administrative Bibliotek (tekstanm. 7 og 156)

(Driftsbev.)

Bevillingen er ændret med -0,1 mio. kr. i hvert af årene 2009-2012 som følge af udmøntning

af negativ budgetregulering på § 19.11.79.50. Effektivisering af det statslige indkøb - fase 2.

Bevillingen er ændret med -0,1 mio. kr. i hvert af årene 2009-2012 som følge af udmøntning af

negativ budgetregulering på § 19.11.79.55. Besparelse vedrørende ejendomsskatter.

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

30. Drift af centraladministrative

biblioteker

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

90. Indtægtsdækket virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2006

6,5

4,7

11,2

5,4

0,1

2007

7,7

3,7

10,4

1,0

5,4

0,3

2008

8,0

3,0

11,0

6,6

2009

8,1

3,0

11,1

6,7

BO1

2010

8,1

3,0

11,1

6,7

BO2

2011

8,1

3,0

11,1

6,7

BO3

2012

7,8

3,0

10,8

6,4

2,9

1,9

2,9

2,7

1,9

0,6

3,1

2,8

1,4

3,0

1,4

3,0

1,4

3,0

1,4

3,0

1,4

3,0

3. Hovedformål og lovgrundlag

Virksomhedsstruktur

19.67.03. Det Administrative Bibliotek (tekstanm. 7 og 156), CVR-nr. 20582308.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

Det Administrative Bibliotek er et forvaltnings- og samfundsfagligt bibliotek og dokumenta-

tionstjeneste for hele centraladministrationen. Det kan desuden benyttes af offentligheden på

særlige vilkår, og det deltager i det danske og internationale lånesamarbejde. Biblioteket ind-

samler de statslige udgivelser ved en pligtafleveringslignende ordning med henblik på at sikre

bevaring og tilgængelighed.

Biblioteket har koordinerende funktioner i forhold til de øvrige forvaltningsbiblioteker og

driver edb-bibliotekssystemet MiniBib via en samarbejdsaftale. Samarbejdet omfatter ca. 35 bib-

lioteker i ministerier og styrelser. Systemet drives som indtægtsdækket virksomhed.

Det Administrative Bibliotek indgik i 2006 en resultatkontrakt med Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling gældende for 2006-2009.

Det Administrative Bibliotek er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven.

Yderligere oplysninger om Det Administrative Bibliotek kan findes på

www.dab.dk

§ 19.67.03.

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.10

Beskrivelse

187

Der kan i sædvanligt omfang forudbetales bøger, tidsskrifter og lig-

nende, som leveres på et senere tidspunkt, således at forskudsbetalin-

gerne konteres på de sædvanlige konti.

Det Administrative Bibliotek er omfattet af statens selvforsikring.

Det Administrative Bibliotek er omfattet af den statslige huslejeordning.

BV 2.4.4

BV 2.6.1.2 og 2.8

5. Opgaver og mål

Opgaver

Centraladm. videncen-

ter og bibliotek

Mål

Varetage biblioteksmæssig betjening af den samlede centraladministra-

tion. Opbygge samlinger, trykte og elektroniske inden for de forvalt-

nings- og samfundsfaglige emneområder og stille dem til rådighed for

brugerne, såvel fysisk på biblioteket som i elektronisk form. Give ad-

gang til relevante elektroniske ressourcer som tidsskrifter og databaser.

Udbrede kendskabet til og brugen af biblioteket og dets ydelser.

På højeste faglige niveau at indgå aftaler om at varetage en rentabel og

fokuseret biblioteks- og informationsbetjening af departementer og sty-

relser

Drive bibliotekssystemet MiniBIB som indtægtsdækket virksomhed for

andre biblioteker i centraladministrationen, såvel teknologisk, som fag-

ligt og økonomisk på internationalt niveau.

Biblioteksbetjening af

departementer og sty-

relser

MiniBIB

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

1. Indtægtsdækket virksomhed ..................

5. Skatter og afgifter samt obligatoriske

bidrag, bøder mv. ...................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2006

4,7

2,7

0,0

1,9

2007

3,7

2,8

0,9

2008

3,0

2009

3,0

BO1

2010

3,0

BO2

2011

3,0

BO3

2012

3,0

ad 33. Interne statslige overførselsindtægter.

Der er overført 0,8 mio. kr. fra § 23.21.01. Miljø-

styrelsen vedrørende biblioteksbetjening af Miljøstyrelsen.

8. Personale

2006

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) ....

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

4,0

1,4

2,6

2007

4,1

1,4

2,7

2008

5,0

1,5

3,5

2009

5,0

1,5

3,5

BO1

2010

5,0

1,5

3,5

BO2

2011

4,9

1,5

3,4

BO3

2012

4,9

1,5

3,4

188

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

- afhændelse af aktiver ...............................

- afdrag på langfristet gæld ........................

Langfristet gæld ultimo ..............................

Samlet gæld ................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

§ 19.67.03.

2006

2007

0,8

0,0

0,4

2008

0,4

0,3

0,4

0,6

66,7

2009

0,4

0,1

0,2

0,3

0,6

50,0

BO1

2010

0,3

0,4

0,3

0,4

0,6

66,7

BO2

2011

0,4

0,3

0,2

0,5

0,6

83,3

BO3

2012

0,5

0,1

0,5

0,6

83,3

Note: I R-kolonnerne er

Afhændelse af aktiver

Afdrag på langfristet gæld

lagt sammen og placeret under

Afhændelse af aktiver,

fordi

det regnskabsmæssigt ikke er muligt at adskille de to kategorier.

30. Drift af centraladministrative biblioteker

Det Administrative Bibliotek varetager biblioteksbetjening i Energistyrelsen, har koordine-

rende funktioner for biblioteker i centraladministrationen og driver Statens Netbibliotek.

90. Indtægtsdækket virksomhed

Som indtægtsdækket virksomhed driver Det Administrative Bibliotek Edb-bibliotekssystemet

MiniBib for ca. 30 biblioteker i ministerier, styrelser og institutioner. Systemet er et integreret

elektronisk bibliotekssystem med alle biblioteksfunktioner og en bibliografisk database med ca.

550.000 katalogposter. Der er fri søgeadgang til systemet via en webgrænseflade. Desuden har

Det Administrative Bibliotek betjeningsaftaler med flere ministerier og styrelser.

Den forventede omsætning i 2009 er ca. 3,0 mio. kr., og det forventede dækningsbidrag i

2009 er ca. 0,3 mio. kr. eller ca. 10 %.

§ 19.7.

189

Kompetence og teknologi

1. Generelt

Hovedområdet Kompetence og teknologi omfatter aktivitetsområdet:

§ 19.74. Udvikling af kompetence og teknologi m.v.

19.74. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. (tekstanm. 7)

Aktivitetsområdet omfatter initiativer, der har til formål at fremme og understøtte kompe-

tenceudvikling i bred forstand. Initiativerne sigter primært mod at vedligeholde og udbygge et

net af videninstitutioner samt initiativer til fremme af samarbejde mellem videninstitutioner, of-

fentlige myndigheder, virksomheder m.fl. Aktivitetsområdet omfatter endvidere medfinansiering

af innovationsmiljøer.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04.26. E-business

og IKT-erhvervene til § 19.74.01.15. Godkendte Teknologiske Servi-

ceinstitutter med henblik på at lade dele af bevillingen indgå i åbent

udbud på GTS-området.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.55.07. Højteknologi-

fonden til § 19.74.01. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. med

henblik på, at Rådet for Teknologi og Innovation kan udmønte bevil-

linger.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til § 19.11.03. Forsknings- og Innova-

tionsstyrelsen med henblik på dækning af administrative udgifter til

forvaltning af programmer, gennemførelse af evalueringer samt andre

tidsbegrænsede opgaver, dog således at de lønsumsstyrede bevillinger

ikke herved forhøjes.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til § 19.41.11. Det Strategiske Forsk-

ningsråd, § 19.41.12. Det Frie Forskningsråd med henblik på, at forsk-

ningsrådene kan udmønte bevillinger.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til § 19.74.03. Forvaltning af Innova-

tionsprogrammer med henblik på afholdelse af driftslignende udgifter

til forvaltning af programmer, gennemførelse af evalueringer samt andre

udgifter i forhold til eksterne eksperter m.v., med hvem der er indgået

kontrakt.

Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.11.11. Reserve til

nye initiativer, § 19.11.79. Reserver og budgetregulering og hovedkonti

under § 19.74. Udvikling af kompetence og teknologi m.v.

BV 2.2.9

190

BV 2.2.9

§ 19.74.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til bevillinger under § 19.22. Universi-

teter samt til § 20.69.01. Forsøgs- og Udviklingsarbejde m.v. uden til-

sagnsordning i forbindelse med videregående uddannelser.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til bevillinger under § 19.22. Universi-

teter i forbindelse med etablering af virksomhedsprojekter for stude-

rende og netværk om forskningsbaseret efteruddannelse.

Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.74.01. Udvikling af

kompetence og teknologi m.v. til bevillinger under § 19.22. Universi-

teter i forbindelse med tiltag under samarbejde om innovation og vi-

denspredning.

BV 2.2.9

19.74.01. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. (tekstanm. 157)

Grundlaget for kontoens aktiviteter er L 419 6/6 2002, lov om teknologi og innovation.

Yderligere information om disse muligheder for tilskud kan findes på

www.fi.dk

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.4.4

BV 2.11.3

Tilskud gives som tilsagn.

Tilskud kan forudbetales.

Teknologiske serviceinstitutter er ikke omfattet af reglerne om statens

selvforsikring.

En uforbrugt del af bevillingen, som svarer til modtagne ansøgninger,

der ikke er blevet afgjort i finansåret, kan videreføres til det følgende

år med henblik på evt. tilsagn om tilskud til projektansøgninger mod-

taget i det tidligere finansår.

Særlige driftsudgifter til fremme af de formål, som er anført i an-

mærkningerne til de respektive underkonti, kan afholdes af bevillingen.

Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebeta-

linger, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres ind-

tægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med

midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller

fonde eller fra indtægter i forbindelse med konferencer o.lign., der af-

holdes til fremme af de i anmærkningerne anførte formål.

Bevillingerne under § 19.74.01.63. Medfinansiering af innovationsmil-

jøer kan i indeværende finansår forhøjes med indtægter fra tilbageløb

på medfinansiering m.v. under § 19.74.01.63.

Af bevillingen under § 19.74.01.15. Godkendte Teknologiske Servi-

ceinstitutter kan afholdes udgifter til honorering af medlemmerne af

Rådet for Teknologi og Innovation, samt eksterne bedømmere. Bevil-

lingen kan anvendes til udgifter til rådsmedlemmers og sagkyndige na-

tionale og internationale rejser og møder for rådet. Endvidere kan der

afholdes udgifter til arbejdsbesparende udstyr til rådsmedlemmer.

Beskrivelse

BV 2.11.1

BV 2.11.2

BV 2.11.4

§ 19.74.01.

BV 2.11.4

191

Bevillingen til § 19.74.01.50. Samarbejde om kompetence kan anvendes

til honorering af formand og medlemmer af Erhvervsforskerudvalget

under Rådet for Teknologi og Innovation. Bevillingen kan anvendes til

udgifter til udvalgsmedlemmers og sagkyndiges nationale og interna-

tionale rejser og møder for udvalget. Der kan afholdes udgifter til ar-

bejdsbesparende udstyr til udvalgsmedlemmerne. Udvalget kan ifølge

forretningsordenen betjene sig af eksterne bedømmere på områder, hvor

de ikke selv vurderer sig kvalificeret. De eksterne bedømmere skal

kunne aflønnes på lige fod med den aflønning, der gives i forsknings-

rådene.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Internationale samarbejder m.v.

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

29. Ekstraordinære omkostninger .......

45. Tilskud til erhverv ........................

Indtægt ................................................

21. Andre driftsindtægter ....................

28. Ekstraordinære indtægter .............

31. Overførselsindtægter fra EU .........

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

15. Godkendte Teknologiske Ser-

viceinstitutter

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

35. Analyser og initiativområder

m.v.

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

Indtægt ................................................

21. Andre driftsindtægter ....................

28. Ekstraordinære indtægter .............

37. Samarbejde om innovation

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

Indtægt ................................................

28. Ekstraordinære indtægter .............

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

45. Samarbejde om netværk

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

50. Samarbejde om kompetence

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

2006

1.125,2

505,9

1,6

0,0

1,6

0,0

0,2

-0,2

2007

721,3

9,1

1,1

0,5

0,6

0,1

2008

848,0

862,9

2010

885,6

2011

697,4

2012

686,9

255,5

0,4

255,1

278,2

295,8

283,2

243,8

9,1

2,8

6,3

0,6

358,3

1,8

356,5

0,0

28,1

11,9

16,2

75,3

1,5

73,8

11,5

3,0

8,5

0,1

87,4

3,3

85,9

-1,8

0,2

10,4

125,0

5,9

113,0

5,9

139,2

5,9

129,3

5,9

118,8

192

55. Regional indsats inden for høj-

teknologisk udvikling

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

Indtægt ................................................

28. Ekstraordinære indtægter .............

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

63. Medfinansiering af innova-

tionsmiljøer

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

54. Statslige udlån, tilgang .................

58. Værdipapirer, tilgang ....................

Indtægt ................................................

25. Finansielle indtægter ....................

28. Ekstraordinære indtægter .............

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

55. Statslige udlån, afgang ..................

59. Værdipapirer, afgang ....................

65. Viden og vækst i virksomheder

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

73. Regionale vækstmiljøer

Indtægt ................................................

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

75. Samarbejde om innovation og

videnspredning

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

45. Tilskud til erhverv ........................

Indtægt ................................................

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

§ 19.74.01.

56,9

0,3

56,6

0,8

0,0

586,0

51,8

97,9

436,4

503,4

0,4

0,5

502,0

10,0

0,9

108,9

46,9

100,2

-38,2

8,6

0,4

7,9

0,4

7,3

0,1

7,2

119,9

12,5

140,3

144,3

130,5

-0,2

0,2

249,6

1,6

248,1

0,1

302,0

307,9

313,0

187,9

Bevillingens fordeling på underkonti er vejledende.

Centrale aktivitetsoplysninger

2003

2004

130

4,5

588

2005

185

3,2

586

2006

510

1,3

638

2007

460

1,1

478

2008

545

1.0

531

2009

597

1,0

260

2010

567

1,0

281

2011

501

1,0

266

2012

508

1,0

273

Antal tilsagnsmodtagere ..........................

Gennemsnitligt tilsagn pr. modtager (mio.

kr.) ............................................................

Tilsagn i alt (mio. kr.).............................

191

3,3

625

Skemaet omfatter underkonto 10, 35, 50 og 63.

Beløbene for de gennemsnitlige tilsagn er baseret på forskellige ordninger. Der kan for de

enkelte ordninger under hovedkontoen være tale om betydelige afvigelser i forhold til det angivne

gennemsnit.

15. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

Af underkontoen kan ydes tilskud og afholdes udgifter til Godkendte Teknologiske Servi-

ceinstitutioner.

Formålet med indsatsen er at styrke den teknologiske service i Danmark som grundlag for

udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt øget in-

novationsindsats i virksomhederne.

Der indgås resultatkontrakter med godkendte teknologiske serviceinstitutter om kompetence-

opbygning, udvikling af nye servicetilbud og generel videnformidling m.v.

§ 19.74.01.15.

193

Rådet for Teknologi og Innovation bevilger midler til institutterne på baggrund af resultat-

kontrakter, strategiplaner, økonomiske indrapporteringer og faglige evalueringer. Rådet følger

løbende udviklingen inden for området og rådgiver ministeren for videnskab, teknologi og ud-

vikling om den overordnede strategi og konkrete sager om teknologisk service. Rådet kan i for-

bindelse hermed udarbejde analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske ser-

vice m.v. Der kan i den forbindelse iværksættes initiativer, der fremmer udviklingen af den tek-

nologiske service.

Som følge af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

er der afsat 24,5 mio. kr. i 2007,

39,3 mio. kr. i 2008 og 49,1 mio. kr. i 2009 til udvikling af GTS-institutterne. GTS-systemet gøres

mere fleksibelt, så det løbende kan tilpasse sig markedets behov, samtidig med at flere aktører -

fx universiteter, andre forskningsinstitutioner og virksomheder - skal have mulighed for at deltage

i udbuddet om at udføre teknologisk service og hermed blive godkendt som teknologisk servi-

ceinstitut og optaget i GTS-systemet.

GTS-systemet udvides endvidere med nye aktører, der har kompetencer inden for nye og

udækkede områder, og der etableres et innovationscenter for e-business for særlig at understøtte

små og mellemstore virksomheders IKT-baserede procesinnovation og forretningsbaserede IKT-

anvendelse.

Der overføres 3,0 mio. kr. årligt til § 19.17.04.17. IT-væksthus med henblik på indgåelse af

ny driftsaftale.

I forbindelse med ændringsforslaget er der som følge af

Aftale om fordeling af

globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

afsat yderligere 39,4 mio. kr. i 2010 til GTS-

institutterne, der fungerer som nationale kompetencecenter inden for specialiserede forsknings-

og teknologiområder og som tilbyder videnbaserede serviceydelser på erhvervslivets præmisser.

35. Analyser og initiativområder m.v.

Af kontoen kan ydes tilskud og afholdes udgifter til analyser og initiativområder m.v., Nor-

disk Innovationscenter, Dansk-svensk Øresundsorganisation og udvikling og myndighedsopgaver

vedrørende standardisering samt tilskud til samarbejdet om en fælles biblioteks- og database-

struktur mellem institutioner inden for videregående uddannelse.

Analyser og initiativområder

Der kan afholdes udgifter til analyser og initiativområder til fremme af udviklingen af tek-

nologi, forskning og innovation af betydning for den erhvervspolitiske udvikling.

Dansk-svensk Øresundsorganisation

Der er afsat en bevilling på 1,6 mio. kr. årligt i perioden 2009-2012 til at iværksætte en

indsats for vækst i Øresundsregionen. Økonomi- og Erhvervsministeriet samt den svenske rege-

ring bidrager tillige med midler til indsatsen. Formålet er at fokusere indsatsen i Øresundsregio-

nen inden for innovation, iværksættere, kompetenceudvikling, information og markedsføring.

Bevillingen anvendes til at yde tilskud til Øresund Science Region, der vil have til formål

at sammentænke, prioritere og igangsætte konkrete initiativer inden for ovennævnte områder.

Organisationen ledes af en bestyrelse bestående af danske og svenske politikere og repræsentanter

fra de to landes erhvervsliv, videninstitutioner m.v.

Standardiseringsaktiviteter

Bevillingen skal anvendes til finansiering af myndighedsopgaver vedrørende standardisering.

Myndighedsopgaverne vedrører standardiseringsaktiviteter og videnspredning i forbindelse med

nye teknologier, eksempelvis nano-, bio- og informations- og kommunikationsteknologi.

På ændringsforslaget er kontoen reduceret med 4,9 mio. kr. årligt som led i en målretning

af statens erhvervsstøtteordning, jf.

Aftale om Finansloven for 2009.

Der budgetteres med følgende vejledende fordeling, jf. nedenfor:

194

§ 19.74.01.35.

Mio. kr.

2009

5,9

0,0

5,9

2010

5,9

0,0

5,9

2011

5,9

0,0

5,9

2012

5,9

0,0

5,9

Analyser og initiativområder m.v. .................................................

Dansk-svensk Øresundsorganisation..............................................

Standardiseringsaktiviteter .............................................................

I alt..................................................................................................

50. Samarbejde om kompetence

Af underkontoen kan ydes tilskud og afholdes udgifter til ErhvervsPhD, Etablering af virk-

somhedsprojekter for studerende, Netværk om forskningsbaseret efteruddannelse og Videnpiloter.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling stiller rammer til rådighed for virksom-

heder og videninstitutioner, der ønsker at samarbejde om kompetenceudvikling. Samarbejdet skal

styrke uddannelsen af kandidater og ph.d.er med relevans for erhvervslivet og skabe klarhed og

bedre vilkår for forskermobilitet.

Opfinderordning og IDEA

I forbindelse med ændringsforslaget er der som følge af

Aftale om fordeling af

globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

afsat 4,9 mio. kr. i 2009 og 9,9 mio. kr. i 2010

til samarbejde om kompetence for at videreføre IDEA's aktiviteter i 2009. IDEA arbejder for

at der kommer flere og bedre iværksættere fra de videregående uddannelser, med særlig fokus

på uddannelse, træning og vækstfremme.

ErhvervsPhD

Af ErhvervsPhD-ordningen afholdes udgifter til fremme af videnoverførsel mellem forsk-

nings-/uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Som følge af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

er der afsat 29,3 mio. kr. i 2007,

39,3 mio. kr. i 2008, 49,1 mio. kr. i 2009 og 59,0 mio. kr. i 2010 til flere ErhvervsPhD-stipendier.

Der overføres 2,5 mio. kr. til § 19.17.04.17. IT-væksthus med henblik på indgåelsen af en

ny driftsaftale.

I forbindelse med ændringsforslaget udvides erhvervs-ph.d. ordningen fra 2010 til også at

omfatte den offentlige sektor. Der afsættes 10,5 mio. kr. i 2010 og 10,5 mio. kr. i 2011. Dette

initiativ er en del af de yderligere initiativer i den omfattende kvalitetsreform af den offentlige

sektor, som regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at gennemføre, jf.

Aftale om finansloven for 2009.

Initiativet finansieres af kvalitetspuljen på § 35.11.07 Pulje til

bedre kvalitet i den offentlige sektor.

Videnpiloter

Bevillingen anvendes til at fremme et videntilbud til små og mellemstore virksomheder, der

tager sigte på at få flere højtuddannede ud i mindre virksomheder med henblik på at øge udvik-

lingsaktiviteten i virksomhederne.

På ændringsforslaget er ordningen vedrørende videnpiloter reduceret med 13,1 mio. kr. årligt

som led i en målretning af statens erhvervsstøtteordning, jf.

Aftale om Finansloven for 2009.

Der budgetteres med følgende vejledende fordeling, jf. nedenfor:

§ 19.74.01.50.

195

Mio. kr.

2009

4,9

103,7

4,4

113,0

2010

9,9

124,9

4,4

139,2

2011

124,9

4,4

129,3

2012

114,4

4,4

118,8

Opfinderordning og IDEA

ErhvervsPhD

Videnpiloter

I alt

adErhvervsPhD.

Inden for ErhvervsPhD-initiativet ydes der tilskud m.v. til uddannelse af Er-

hvervsPhD'ere i et uddannelsesforløb af tre års varighed i et samspil mellem en erhvervs-

virksomhed, der kan understøtte et forskningsprojekt, og et universitet.

63. Medfinansiering af innovationsmiljøer

Der ydes medfinansiering til godkendte innovationsmiljøer. Innovationsmiljøerne godkendes

af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Innovationsmiljøerne kan yde medfinansiering til udvikling og bearbejdning af innovative

projektideer. Midlerne kan endvidere anvendes til opsøgning af idéer fra forskningsmiljøer og

andre videnmiljøer, netværksopbygning samt kompetenceopbygning og administration i innova-

tionsmiljøerne.

De enkelte innovationsmiljøer kan tildeles op til 50 % af tilbageløbene på den medfinansi-

ering, der administreres af det pågældende innovationsmiljø til anvendelse i miljøet. Innova-

tionsmiljøet disponerer selv over denne del af tilbageløbene til anvendelse i innovationsmiljøet.

Midlerne kan anvendes til finansiering af innovative projektideer, opsøgning af ideer fra forsk-

ningsmiljøer m.v., netværksopbygning, kompetenceopbygning, administration i innovationsmil-

jøerne o. lign.

Der kan af kontoen afholdes udgifter til analyser, faglig bistand m.v. med henblik på op-

følgning, tilsyn med og videreudvikling af innovationsmiljøerne og med henblik på at fremme

samspillet mellem viden- og forskningsmiljøer, finansieringskilder og erhvervslivet.

Endelig kan der af kontoen ydes medfinansiering til etablering af netværk eller lignende, der

kan fremme formidling af kapital og kompetence fra for eksempel såkaldte business angels til

mindre virksomheder, herunder virksomheder fra innovationsmiljøerne.

I forbindelse med ændringsforslaget er der som følge af

Aftale om fordeling af

globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

afsat 9,8 mio. kr. i 2009 og 13,8 mio. kr. i 2010

til medfinansiering af innovationsmiljøer og opfinderrådgivningen for at videreføre disse.

65. Viden og vækst i virksomheder

Viden og vækst i virksomheder (Gazelle Growth programmet) retter sig mod små videnin-

tensive og højteknologiske virksomheder og sigter mod at udvikle virksomhederne til vækstvirk-

somheder med stor omsætning, høj værdi og relativt mange medarbejdere. Projektet omfatter

deltagelse i coaching, netværksaktiviteter og internationalt samarbejde m.v., og vil blive fulgt af

en følgegruppe med repræsentation af forskningsmæssig ekspertise.

Med henblik på at sikre en stærk forankring af initiativet og kompetencerne blandt de aktører,

der er centrale i forhold til at omsætte ideer til gode forretninger, inddrages eksisterende institu-

tioner.

Bevillingen kan anvendes til start, drift og udvikling af initiativet, herunder afholdelse af

sekretariatsudgifter. Endvidere kan bevillingen anvendes til tilskud til de deltagende virksomhe-

ders deltagelse i aktiviteter tilknyttet projektet, eksempelvis lederuddannelse og netværksaktivi-

teter m.v.

196

§ 19.74.01.75.

75. Samarbejde om innovation og videnspredning

Som opfølgning på regeringens globaliseringsstrategi "Fremgang, fornyelse og tryghed"

samles midlerne til samarbejde om innovation og videnspredning i en pulje. Midlerne til de nu-

værende samspilsvirkemidler: Innovationskonsortier, Forprojekter til EU-ansøgninger, Højtekno-

logiske netværk, Regional IT-satsning og Regionale teknologicentre samles på en underkonto

med henblik på forenkling og at styrke forsknings- og innovationsprojektsamarbejde og -netværk

mellem virksomheder og videninstitutioner.

Som følge af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

er der afsat 26,4 mio. kr. i 2007,

92,4 mio. kr. i 2008 og 94,2 mio. kr. i 2009 til Videnspredning og forskningsinstitutionernes

teknologioverførsel. Bevillingen opdeles i åbne midler, der tildeles projekter, som ikke falder

inden for de allerede kendte samarbejdsformer, samt til etablering af nye målrettede virkemidler.

Bevillingen udmøntes af Rådet for Teknologi og Innovation.

I forbindelse med ændringsforslaget er der som følge af

Aftale om fordeling af

globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

afsat 35,4 mio. kr. i 2009 og 124,1 mio. kr. i

2010 til samarbejde om innovation og videnspredning. For at løfte virksomhedernes forskning,

udvikling og innovationskapacitet er der brug for fortsat at kunne etablere innovationskonsortier

og innovationsnetværk mellem virksomheder og videninstitutioner. Derudover er der behov for

en intensiveret indsats for at sikre flere forskningsmidler fra EU og lette virksomheders og vide-

ninstitutioners adgang til de nye initiativer.

Med

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling

indføres der en

generel overheadsats på 44 procent fra 2009. Midlerne til implementeringen af reformen under

Samarbejde om innovation og videnspredning udgør 1,0 mio. kr. i 2009 og 1,0 mio. kr. i 2010.

Program for innovationsprojekter

Under kontoen ydes der tilskud til forskellige former for innovationsprojektsamarbejde mellem

virksomheder og videninstitutioner, herunder de nedenstående.

Der kan ydes tilskud til Innovationskonsortier, der etableres mellem virksomheder, forsk-

ningsinstitutioner og den teknologiske service.

Konsortierne er et forpligtende samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og

den teknologiske service, hvor de deltagende virksomheder finansierer minimum 50 pct. af det

samlede budget. Udenlandske parter kan indgå i innovationskonsortier, og ordningen kan udnyttes

til samspil med myndigheder i andre EU-lande om fælles ansøgningsrunder o. lign., fx inden for

EU's 7. rammeprogram. Der kan endvidere i begrænset omfang ydes støtte til dansk deltagelse i

internationale forsknings- og innovationsprogrammer under 7. rammeprogram, hvor formålet er

at få adgang til væsentlig og ny viden på specifikke områder til gavn for danske virksomheder.

For at fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i EU's rammeprogram for

forskning og udvikling kan der af bevillingen ydes medfinansiering til en del af de omkostninger

små og mellemstore virksomheder har i forbindelse med forberedelse af afsøgninger til EU's 7.

rammeprogram. Medfinansieringen kan udgøre op til 120.000 kr.

Som led i aftalen af 2. november 2006 om udmøntningen af globaliseringspuljens midler er

der afsat 15 mio. kr. i 2007 og 30 mio. kr. årligt i 2008-2009 til initiativet 'Åbne midler'. Bevil-

lingen anvendes til at støtte projekter, der ikke falder indenfor eller kan rummes af de eksisterende

former for virkemidler eller samarbejder. Ligeledes kan bevillingen benyttes til at støtte projekter,

der skaber sammenhæng i den offentlige FoU-indsats.

Der etableres en rabatordning, hvor små og mellemstore virksomheder får rabat første gang

de køber viden fra en videninstitution, fx universiteter, forskningsinstitutioner og teknologiske

serviceinstitutter. Videnkuponen har en værdi på op til 0,1 mio. kr., og kan dække op til halvdelen

af projektets samlede omkostninger. Virksomhederne skal selv finansiere mindst halvdelen af

omkostningerne, således at der sikres virksomhedernes relevans og engagement.

Små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte, der indgår aftale om et samfi-

nansieret forskningsprojekt med en eller flere universiteter eller teknologiske serviceinstitutter,

kan få dækket op til 25 pct. af det samlede budget. Det statslige tilskud går til videninstitutionen.

Virksomheden bidrager med minimum 50 % af det samlede budget. Den resterende del af pro-

§ 19.74.01.75.

197

jektets udgifter kan dækkes af videninstitutionen, virksomheden eller andre private kilder. Der

fastsættes et loft på 1,5 mio. kr. pr. projekt. For at få tilskud skal der foreligge en underskreven

samarbejdsaftale mellem virksomheden og videninstitutionen, som indeholder aftale om offent-

liggørelse af resultater og ejerskabet af eventuelle immaterielle rettigheder.

Program for innovationsnetværk

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling giver mulighed for, at virksomheder og

videninstitutioner danner netværk inden for særlige forsknings- og teknologiområder. Netværkene

skal fremme relationer og dialogen mellem de relevante parter. Netværkene skal endvidere med-

virke til bedre spredning af viden og fælles koordinering vedrørende forskning og uddannelse.

Initiativerne på kontoen sikrer samarbejdsrelationer mellem virksomheder og videninstitutioner

om forskning og udvikling gennem medfinansiering til samarbejdsprojekter og oprettelse af net-

værk.

Af bevillingen kan der ydes medfinansiering af innovationsnetværk med relevans for dansk

erhvervsliv.

Der etableres et antal innovationsnetværk på teknologiområder, hvor Danmark har væsentlige

forskningsmæssige og erhvervsmæssige kompetencer. Netværkene skal gennem fælles aktiviteter

sikre en tættere og mere direkte kontakt mellem virksomheder og videninstitutioner så som uni-

versiteter, GTS-institutter og andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Netværkene skal

danne basis for varige samarbejdsrelationer mellem parterne om forskning, udvikling og viden-

formidling. Netværkene kan have et regionalt, nationalt eller internationalt omdrejningspunkt.

Der etableres et matchmaker-initiativ, som skal supplere de samspils- og matchmaker-initia-

tiver, der allerede findes i dag - både i og uden for Videnskabsministeriets regi. Formålet er at

give virksomheder og forskningsinstitutioner bedre muligheder for at finde egnede samarbejds-

partere til konkrete projekter. Matchmakernes opgave vil være at opsøge og samle forskere og

erhvervsfolk, at igangsætte samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskningsinstitutioner,

at informere om ordninger og initiativer, arrangere netværksaktiviteter, at rådgive om udformning

af ansøgninger til bl.a. Rådet for Teknologi og Innovation m.v.

Der budgetteres med følgende vejledende fordeling mellem innovationsprojekter og innova-

tionsnetværk, jf. nedenfor:

Mio. kr.

2009

238,9

69,0

307,9

2010

171,5

141,5

313,0

2011

139,1

48,8

187,9

2012

139,1

48,8

187,9

Innovationsprojekter .......................................................................

Innovationsnetværk.........................................................................

I alt..................................................................................................

ad Innovationsprojekter.

Den offentlige medfinansiering dækker især forskningsinstitutionernes

omkostninger og dele af omkostninger for den teknologiske service.

ad Innovationsnetværk.

Der kan i en begrænset periode ydes medfinansiering af udgifter til ak-

tiviteter i forbindelse med etablering og drift af rammer, faciliteter, ydelser m.v.

På kontoen registreres endvidere indtægter fra tilbagebetalingspligtige tilskud fra Det fødevare-

teknologiske forsknings- og udviklingsprogram, Udviklingskontrakter og Initiativ for sensortek-

nologi. Det er ordninger, hvor der ikke gives nye tilsagn, men hvor der fortsat kan være tilbage-

betalinger.

Der overføres 4,5 mio. kr. til 19.17.04.17. IT-væksthus med henblik på indgåelsen af en ny

driftsaftale.

198

§ 19.74.03.

19.74.03. Forvaltning af Innovationsprogrammer

(Reservationsbev.)

Hovedkontoen er oprettet på Akt 51 4/12 2002 og omfatter driftslignende udgifter til for-

valtning af programmer, gennemførelse af evalueringer samt andre udgifter i forhold til eksterne

eksperter m.v., med hvem der er indgået kontrakt.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

Eller suppleres

BV 2.2.13

Budgetspecifikation:

Tilskud kan forudbetales.

Beskrivelse

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

20. Forvaltning af innovationspro-

grammer

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

Indtægt ................................................

35. Forbrug af videreførsel .................

75. Reserveret bevilling (budgettering

af forbrug af Årets resultat) ..........

2006

20,3

2007

40,6

2008

26,2

27,9

2010

27,9

2011

13,9

2012

20,3

40,6

26,2

27,9

13,9

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2008

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

69,7

Beholdningen vedrører hensættelse til driftslignende udgifter til forvaltning af programmer,

gennemførelse af evalueringer samt andre udgifter i forhold til eksterne eksperter m.v. med hvem,

der er indgået kontrakt, og forventes anvendt i perioden 2009-2012.

§ 19.

199

Anmærkninger til tekstanmærkninger

Dispositionsrammer m.v.

Ad tekstanmærkning nr. 7.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 1997 under § 20. og optaget under § 19. på

Finanslov 1998 i forbindelse med en ressortændring.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde udvides til at omfatte § 19.55.05. Støtte til Arktisk

Forskning, § 19.55.08. Højteknologifondens Sekretariat samt § 19.74. Udvikling af kompe-

tence og teknologi m.v.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående år som følge af universi-

tetsfusionerne, idet § 19.51.01. Forskningscenter Risø og § 19.55.01. Danmarks Rumcenter

er fusioneret med § 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet.

Tekstanmærkningen giver institutionerne m.v. mulighed for at indgå aftaler om anskaffelse

af udstyr, konsulentydelser og lignende med udgiftsvirkning i et senere finansår. Behovet

herfor opstår f.eks. ved køb af specialapparatur, som indebærer, at leverandøren anvender tid

til projektering og konstruktion. Samtidig er der behov for, at institutionerne delvis kan for-

udbetale for leverancen, primært ved leverandørens anskaffelser af materialer m.v. fra un-

derleverandører.

Ad tekstanmærkning nr. 8.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 1995 under § 20. og optaget under § 19. på

Finanslov 2002 i forbindelse med en ressortændring.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er revideret flere gange. I 1999 blev der tilføjet en

bestemmelse om, at der ikke uden forudgående forelæggelse for Finansudvalget kan optages

en nettomerbevilling på over 200,0 mio. kr.

Tekstanmærkningen omfattede de aktivitetsstyrede bevillingsområder i Undervisningsmini-

steriet før ressortændringerne som følge af kgl. resolution af 27. november 2001. Universi-

teternes andel af de aktivitetsstyrede bevillingsområder udgjorde ca. 15 %. Ved ressortænd-

ringerne som følge af kgl. resolution af 27. november 2001 blev der derfor overført en ramme

til merudgifter i forbindelse med aktivitetsstigninger på i alt 32,2 mio. kr. svarende til ca.

15 % af reserven til aktivitetsstigninger på Undervisningsministeriets område.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.22.25. Handelshøjskolen i Århus og § 19.22.41. Danmarks

Pædagogiske Universitet er fusioneret med § 19.22.05. Aarhus Universitet, og § 19.22.29.

Danmarks Farmaceutiske Universitet og § 19.22.33. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

er fusioneret med § 19.22.01. Københavns Universitet.

Aktivitetsreserven som hidtil har været opført på § 19.11.79. nedlægges. Tekstanmærkningen

giver i stedet hjemmel til at afholde nettomerudgifter til øget aktivitet på op til 30,0 mio. kr.

direkte på Forslag til Lov om tillægsbevilling. Bevillingerne omfattet af tekstanmærkningen

fremgår af oversigten over bevillinger til universitetsområdet under § 19.2. som er finansieret

af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Tekstanmærkningen er indarbejdet med henblik på at reservere bevillinger i tilfælde af, at

de faktiske uddannelsesaktiviteter afviger fra de budgetterede.

Ad tekstanmærkning nr. 9.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 2004.

Stk. 1 er omformuleret med henblik på at præcisere, at tekstanmærkningen kun omfatter

indskud i DTU-innovation A/S.

200

§ 19.

Tekstanmærkningen gentages i øvrigt uændret fra foregående finansår.

Ved Akt 281 27/9 2001 gav Finansudvalget tilslutning til, at Danmarks Tekniske Universitet

indskød 4,7 mio. kr. som aktiekapital i DTU-Innovation A/S, og at undervisningsministeren

(nu: ministeren for videnskab, teknologi og udvikling) fik hjemmel til at godkende yderligere

indskud af aktiekapital i innovationsvirksomhed inden for en ramme på i alt 25,0 mio. kr.

Tekstanmærkningen giver i overensstemmelse hermed ministeren for videnskab, teknologi

og udvikling hjemmel til at godkende, at DTU indskyder yderligere aktiekapital i DTU-In-

novation A/S inden for en ramme af i alt 25,0 mio. kr.

Ad tekstanmærkning nr. 10.

Tekstanmærkningen er første gang optaget på Finanslov 1995 under § 24. og optaget på §

19. i forbindelse med sammenlægning af universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.27.02. Aarhus Universitet/Danmarks JordbrugsForskning er

fusioneret med § 19.22.05. Aarhus Universitet, og § 19.27.05. Danmarks Tekniske Univer-

sitet/Danmarks Fiskeriundersøgelser er fusioneret med § 19.22.37. Danmark Tekniske Uni-

versitet.

Tekstanmærkningen giver mulighed for at lade universiteterne indgå medlemskaber, der er

almindelige for landbrugs-, gartneri- og fiskerimæssige bedrifter inden for de berørte drifts-

områder. Medlemskaberne udspringer af produktions-, indkøbs- eller afsætningsmæssige

forhold vedrørende institutioners løbende drift.

Materielle bestemmelser.

Ad tekstanmærkning nr. 104.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 1998.

Tekstanmærkningen er ændret fra foregående år, idet der er indarbejdet en ny nummerafgift

for et 6-cifret nummer (nr. 2) samt indarbejdet en række ændringer i frekvensafgifterne

(slettet tidligere nr. 41-43, præciseret at nr. 54-56 er pr. position samt tilføjet nye nr. 69-76

vedr. prøvedrift). Baggrund for ændringen er et behov for at understøtte udviklingen af in-

novative tjenester og konkurrence på markedet samt sikre, at frekvensressourcerne udnyttes

optimalt, ligesom det skal sikres, at forsøgs- og prøvetilladelserne i alle tilfælde er billigere

end tilsvarende almindelig tilladelse og dermed attraktive.

Afgifterne opkræves med hjemmel i henholdsvis Lov om radiofrekvenser (L 421 6/6 2002)

og Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (L 418 31/5 2000 med senere

ændringer). Efter § 48, stk. 2, i Lov om radiofrekvenser og § 32 i Lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet skal afgifternes størrelse fastsættes årligt i finansloven.

Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at IT- og Telestyrelsen opkræver de i tekstanmærk-

ningen anførte frekvensafgifter. Frekvensafgifterne og nummerafgifterne vil blive bekendt-

gjort i Lovtidende A.

Efter ændringen af telelovens § 32 pr. 28. juni 2007 er der tillige hjemmel til at opkræve

nummerafgift hos forsyningspligtudbydere, hvor der tidligere kun kunne opkræves numme-

rafgift hos udbydere af elektroniske kommunikationsnet og tjenester. Ændringen af § 32 er

en konsekvensændring, idet der med de nye regler om forsyningspligt er åbnet op for, at

andre end udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan udpeges til for-

syningspligtudbydere.

Ad tekstanmærkning nr. 106.

Tekstanmærkningen er første gang optaget på Finanslov 1994 under § 20. og optaget under

§ 19. på Finanslov 1999 i forbindelse med en ressortændring.

Tekstanmærkningen gentages uændret fra foregående finansår.

Tekstanmærkningen er optaget for at sikre en hensigtsmæssig administration af statslån ved

bygningssalg.

§ 19.

201

Ad tekstanmærkning nr. 107.

Tekstanmærkningen er første gang optaget på Finanslov 1994 under § 20. og optaget under

§ 19. på Finanslov 1999 i forbindelse med en ressortændring.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.22.25. Handelshøjskolen i Århus og § 19.22.41. Danmarks

Pædagogiske Universitet er fusioneret med § 19.22.05. Aarhus Universitet, og § 19.22.29.

Danmarks Farmaceutiske Universitet og § 19.22.33. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

er fusioneret med § 19.22.01. Københavns Universitet.

Tekstanmærkningen giver universitetslovinstitutioner mulighed for at kunne yde tilskud til

østeuropæiske studerendes ophold i Danmark.

Ad tekstanmærkning nr. 109.

Tekstanmærkningen er første gang optaget på Finanslov 1994 under § 20. og optaget under

§ 19. på Finanslov 1999 i forbindelse med en ressortændring.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.22.25. Handelshøjskolen i Århus og § 19.22.41. Danmarks

Pædagogiske Universitet er fusioneret med § 19.22.05. Aarhus Universitet, og § 19.22.29.

Danmarks Farmaceutiske Universitet og § 19.22.33. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

er fusioneret med § 19.22.01. Københavns Universitet.

Den internationale udveksling af studerende er baseret på gensidighed mellem uddannelses-

institutionerne, og for at fremme denne er der et behov for, at institutionerne kan være be-

hjælpelige med at skaffe bolig til de udvekslingsstuderende. For at undgå at problemer med

at skaffe bolig bliver en flaskehals i forbindelse med udviklingen af internationale studie-

miljøer i Danmark, er det nødvendigt, at uddannelsesinstitutionen kan hjælpe med at reser-

vere boliger til udenlandske studerende samt foretage udlæg af depositum i forbindelse med

reservation af bolig.

Ad tekstanmærkning nr. 146.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 2002.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.22.25. Handelshøjskolen i Århus er fusioneret med §

19.22.05. Aarhus Universitet.

Tekstanmærkningen er oprettet for at sikre, at Handelshøjskolen i København og Århus

Universitet kan opkræve et gebyr til dækning af de administrative omkostninger ved afhol-

delse af translatøreksamen. Handelshøjskolen i København og Århus Universitet afholder

translatøreksamen i henhold til L 403 28/5 2003 om lov om universiteter samt BEK 470 4/10

1983 om translatøreksamen på Handelshøjskolen i København og Århus Universitet. Gebyret

opkræves særskilt for translatøreksamens delelementer (egnethedsprøve, speciale samt

skriftlig og mundligt eksamen) og kan sammenlagt udgøre op til i alt 10.000 kr. Dog kan

der opkræves yderligere gebyr for omprøver. Udgifterne til selve eksamensaktiviteten afhol-

des af Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Ad tekstanmærkning nr. 150.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 2003.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.22.25. Handelshøjskolen i Århus og § 19.22.41. Danmarks

Pædagogiske Universitet er fusioneret med § 19.22.05. Aarhus Universitet, § 19.22.29.

Danmarks Farmaceutiske Universitet og § 19.22.33. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

er fusioneret med § 19.22.01. Københavns Universitet og § 19.51.01. Forskningscenter Risø

er fusioneret med § 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet.

Tekstanmærkningen fastholder det eksisterende samarbejde om Forskningens Højhastig-

hedsnet og sikrer en bred dækning af alle forskerinstitutioner. Samarbejdet omfatter ca. 100

202

§ 19.

forskerinstitutioner, herunder universiteterne, sektorforskningsinstitutioner og hospitalernes

forskningsenheder. Forskningens Højhastighedsnet blev etableret i 1997 og har frem til 2002

været finansieret af centrale puljemidler og delvis brugerbetaling. Fra 2003 er de centrale

puljer opbrugt, og finansieringen sker ved fuld brugerbetaling.

Ad tekstanmærkning nr. 153.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 1999 under § 20. og optaget under § 19. på

Finanslov 2002 i forbindelse med en ressortændring.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret, idet den er udvidet til at omfatte Kø-

benhavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter,

Ålborg Universitet, Handelshøjskolen i København, IT-Universitetet i København og IT-

Vest.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.22.25. Handelshøjskolen i Århus og § 19.22.41. Danmarks

Pædagogiske Universitet er fusioneret med § 19.22.05. Aarhus Universitet, og § 19.22.29.

Danmarks Farmaceutiske Universitet og § 19.22.33. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

er fusioneret med § 19.22.01. Københavns Universitet.

Tekstanmærkningen giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til at

stille sikkerhed for, at Økonomistyrelsen direkte på § 19.22.01., § 19.22.05., § 19.22.11., §

19.22.15., § 19.22.17., § 19.22.21., § 19.22.37., § 19.22.45. og § 19.22.49. vil kunne foretage

inddækning af universitetslovsinstitutionerne Københavns Universitet, Aarhus Universitet,

Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter, Ålborg Universitet, Handelshøjskolen i

København, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København og IT-Vests

eventuelt manglende dækning for SLS-betalinger. Ved effektueringen af sikkerhedsstillelsen

vil Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling gennemføre modregning i institutio-

nens efterfølgende bevilling og eventuelt tage lovgivningens tilsynsbestemmelser i anven-

delse med henblik på normalisering af institutionens betalingsforhold.

Ad tekstanmærkning nr. 154.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 2004.

Tekstanmærkningen gentages uændret fra foregående finansår.

Efter studieordningen har datalogistuderende ved Københavns Universitet mulighed for som

en del af uddannelsen at tage elementer fra andre uddannelser uden for fagområdet. En række

studerende vælger at følge kurser på HD-undervisningen. Imidlertid udbydes HD kun efter

reglerne i lov om åben uddannelse (LBK 311 13/5 2002), som forudsætter en deltagerbeta-

ling. Dette strider mod princippet om, at ordinære heltidsuddannelser tilbydes uden betaling.

Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at refundere uddannelsesstedet for den mang-

lende deltagerbetaling.

Ad tekstanmærkning nr. 156.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 1998.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde indskrænkes, idet biblioteksdriften under §

19.51.01. Forskningscenter Risø fra 2005 ikke længere omfattes af forpligtelser efter lov om

biblioteksvirksomhed, § 13 stk. 2 og 3.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.22.25. Handelshøjskolen i Århus og § 19.22.41. Danmarks

Pædagogiske Universitet er fusioneret med § 19.22.05. Aarhus Universitet, § 19.22.29.

Danmarks Farmaceutiske Universitet og § 19.22.33. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

er fusioneret med § 19.22.01. Københavns Universitet og § 19.51.01. Forskningscenter Risø

er fusioneret med § 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet.

Tekstanmærkningen hjemler opkrævning af adfærdsregulerende gebyrer i forbindelse med

biblioteksvirksomhed, gebyr vedrørende hjemkaldelse og gebyr i forbindelse med opkræv-

ning af erstatning.

§ 19.

203

Ad tekstanmærkning nr. 157.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 1997.

Tekstanmærkningen gentages uændret fra foregående finansår.

Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at der på de i tekstanmærkningen nævnte konti kan

foretages forskudsvise udbetalinger, såfremt det måtte være hensigtsmæssigt i den konkrete

situation. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler for

fordeling af tilskud, herunder regnskabsaflæggelse og revision af regnskabet. Endvidere kan

tilsagn bortfalde og kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilskuddet ikke opfyldes.

Ad tekstanmærkning nr. 158.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 2004.

Tekstanmærkningen gentages uændret fra foregående finansår.

Lektoratsordningen er en støtteordning til danskundervisning ved udenlandske universiteter

og til kulturformidling i forbindelse med lektoratsordningen, hvor ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling yder personlige tilskud m.v. til 28 ud af de 35 sendelektorer samt

tilskud til et årligt ph.d.-stipendium og tilskud til udenlandske universiteter, der udbyder

undervisning i dansk. Til Lektoratsordningen er knyttet et Lektoratsudvalg, der er rådgivende

for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Udvalget fungerer endvidere som et

fagligt bedømmelsesudvalg, der indstiller lektorer til ansættelse ved udenlandske universiteter

og indstiller en lektor til et ph.d.-stipendium. Der kan ydes følgende tilskud under Lekto-

ratsordningen:

Personlige tilskud:

Der kan ydes et tilskud til 28 sendelektorer ved ophold ved de uden-

landske universiteter. Tilskuddene fastsættes efter skøn baseret på lønniveauet ved det

udenlandske universitet og omkostningsniveauet på stedet m.v. Der ydes kompensation for,

at lektoren ikke optjener pension under udlandsopholdet. Der kan ydes tilskud til sygefor-

sikringsordninger. Udbetaling af de personlige tilskud er betinget af, at der indgås en an-

sættelsesaftale mellem lektoren og det udenlandske universitet. Hvis lektorens ansættelse

ophører forud for den stipulerede periode, bortfalder tilskuddet for den resterende periode.

Tilskuddet bortfalder ligeledes i tilfælde at, at danskundervisningen ophører ved universitetet.

Der kan endvidere ydes tilskud til 90 pct. af rimelige flytteudgifter inkl. forsikring samt

rejseudgifter til lektoren og dennes familie ved til- og fratræden. Lektorerne skal indsende

en årlig rapport om deres virksomhed i det foregående akademiske år.

Ph.d.-ordning:

Ph.d.-ordningen omfatter, at sendelektorer under deres ophold i udlandet kan

påbegynde en ph.d.-uddannelse. Der kan ydes tilskud til indskrivningsgebyrer for den ph.d.-

studerende i 3 år og ph.d.-løn i det afsluttende år. Derudover kan der ydes tilskud til delta-

gelse i nødvendige ph.d.-kurser i Danmark.

Tilskud til udenlandske universiteter:

Der kan ydes tilskud til udenlandske universiteter med

henblik på, at universiteterne udbyder undervisning i dansk. Der kan endvidere ydes tilskud

til ekskursioner for ansatte og studerende ved udenlandske universiteter, uanset om univer-

siteterne har ansat en sendelektor. Dokumentation for de af Ministeriet for Videnskab, Tek-

nologi og Udvikling ydede tilskud skal indsendes. Uforbrugte tilskud skal tilbagebetales.

Tilskud til konkrete omkostninger:

Der kan ydes forskud til sendelektorer, og andre undervi-

sere i dansk ved udenlandske universiteter til indkøb af bøger, undervisningsmaterialer, tek-

niske hjælpemidler (edb-udstyr, printere m.v.), aviser, tidsskrifter, telefon, portoudgifter m.v.

Indkøbte bøger, undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler er Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udviklings ejendom. Der skal aflægges regnskab for de af Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling ydede tilskud. Uforbrugte tilskud skal tilbagebetales.

Tilskud til mødeaktiviteter for Lektoratsudvalget og lektorerne m.v.:

Der kan ydes tilskud til

Lektoratsudvalgsmedlemmernes rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med afholdelse af

møder i Lektoratsudvalget, deltagelse i regionalmøder og et årligt kursus for lektorerne m.v.

Der kan ydes tilskud til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med afholdelse af et årligt

kursus for lektorerne samt rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med afholdelse af halvan-

204

§ 19.

den-årige regionalmøder for lektorer ansat i samme land eller inden for et bestemt sprog-

område. Tilskud til rejse- og opholdsudgifter m.v. fastsættes efter Finansministeriets regler

om tjenesterejser. Der kan afholdes udgifter til særlige kulturaktiviteter og honorarer til fo-

redragsholdere i forbindelse med afholdelse af det årlige kursus for lektorerne og de halv-

anden-årlige regionalmøder. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan indkøbe

bøger og andre undervisningsmaterialer og stille disse til rådighed for sendelektorer. Der skal

aflægges regnskab for de af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ydede til-

skud. Uforbrugte tilskud skal tilbagebetales.

Ad tekstanmærkning nr. 159.

Tekstanmærkningen er optaget på Finanslov 2004.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.22.33. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole er fusioneret

med § 19.22.01. Københavns Universitet og § 19.51.01. Forskningscenter Risø er fusioneret

med § 19.22.37. Danmarks Tekniske Universitet.

Universiteter har i følge universitetsloven (Lov 403 28. maj 2002) ikke hjemmel til at drive

kostafdeling for studerende.

Tekstanmærkningen giver derfor hjemmel til, at Københavns Universitet, som følge af ind-

fusioneringen af Skovskolen pr. 1. januar 2004, kan videreføre kostafdelinger i tilknytning

til de af Undervisningsministeriet godkendte erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Ad tekstanmærkning nr. 160.

Tekstanmærkningen er første gang optaget på Finanslov 2002 som tekstanmærkning 105, stk.

2. under § 23. og optaget under § 19. på Finanslov 2005 i forbindelse med en fusion af Kort-

og Matrikelstyrelsens geodædiske sektorforskningsinstitut og Dansk Rumforskningsinstitut

under navnet Danmarks Rumcenter. Dansk Rumcenter er i forbindelse med universitetsfu-

sionerne fusioneret med Danmarks Tekniske Universitet.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.55.01. Danmarks Rumcenter er fusioneret med § 19.22.37.

Danmarks Tekniske Universitet.

Bestemmelsen sikrer i sin nuværende affattelse, at ansættelsesvilkårene for de ansatte, som

ved oprettelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen blev overført fra Forsvarsministeriet, ikke for-

ringes ved oprettelsen af Danmarks Rumcenter, og efterfølgende fusion med Danmarks

Tekniske Universitet.

Ad tekstanmærkning nr. 161.

Tekstanmærkningen er første gang optaget på Finanslov 2007.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet institutioner under § 19.27. Universiteter/sektorforskningsinstitu-

tioner er fusioneret med institutioner under § 19.22. Universiteter.

Tekstanmærkningen skaber hjemmel til, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

kan reducere universiteternes bevillinger, såfremt de enkelte institutioner ikke har ansat

EUD-elever i henhold til en udmeldt kvote. Den fastsatte kvote sker som konsekvens af Fi-

nansministeriets cirkulære om kvoter for EUD-elever i staten af 29. juni 2006, som sigter

på, at antallet af elever i staten skal stige med mindst 25 pct. inden udgangen af 2007.

Ad tekstanmærkning nr. 163.

Tekstanmærkningen er første gang optaget på Finanslov 2007.

Tekstanmærkningen er ændret fra foregående år.

Ved universiteternes overgang til selveje kom universiteterne i den situation, at deres egen-

kapital var lille i forhold til deres omsætning. Ved de øvrige statsinstitutionernes overgang

til omkostningsbaseret regnskab blev deres balance opbygget på en måde, der er lidt mere

gunstig for institutionerne med hensyn til den egenkapital, der fremgår af institutionernes

§ 19.

205

primobalance. Med henblik på at ligestille universiteterne med øvrige statsinstitutioner be-

myndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at udstede en statsforskrivning

til det enkelte universitet. Ordningen omfatter KU, AU, SDU, RUC, AAU, HHK og ITU.

Ordningen revurderes i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finanslov for 2012.

Denne bemyndigelse vedrører alene universiteterne og har principielt ikke noget med sam-

menlægningerne at gøre.

Ad tekstanmærkning nr. 164.

Tekstanmærkningen er første gang optaget på Finanslov 2002 under § 24. og optaget på §

19. i forbindelse med sammenlægning af universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Tekstanmærkningens anvendelsesområde er ændret fra foregående finansår som følge af

universitetsfusionerne, idet § 19.27.02. Aarhus Universitet/Danmarks JordbrugsForskning er

fusioneret med § 19.22.05. Aarhus Universitet, og § 19.27.05. Danmarks Tekniske Univer-

sitet/Danmarks Fiskeriundersøgelser er fusioneret med § 19.22.37. Danmark Tekniske Uni-

versitet.

Der er ved tekstanmærkningen skabt hjemmel til på Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udviklings område at indføre brugerbetaling for bistand ved løsning af problemer i for-

bindelse med kommerciel eksport af fødevarer m.v. Betalingen skal dække de omkostninger,

bistandsydelsen påfører den institution, hvis personale yder bistanden. Herudover kan udlæg

til rejser, ophold m.v. kræves refunderet. Det er hensigten, at ordningen skal fungere helt eller

delvist efter samme principper og satser, som den ordning, der er etableret af Udenrigsmi-

nisteriet på grundlag af Lov 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten.

Ad tekstanmærkning nr. 165.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 165 på FL 2007. Tekstanmærkningen var

ved en fejl ikke medtaget på FFL 2008 (1). Ved vedtagelse af L 403 28/5 2003 var det for-

udsat, at DTU stiller tomme lokaler til rådighed for DTU*SCION A/S på markedsvilkår. I

det omfang DTU måtte have ledig likviditet giver tekstanmærkningen mulighed for, at DTU

kan udlåne penge til aktieselskabet til finansiering af de ombygninger, der måtte være nød-

vendige.

DTU*SCION A/S har til formål at udleje areal og bygninger til offentlige og private insti-

tutter, organisationer og virksomheder til forskning og udvikling eller formidling af resultater

heraf og i forbindelse hermed en begrænset produktion. DTU*SCION A/S omsætning er ikke

af en sådan størrelse, at det er muligt at afholde udgifter til større bygningsomkostninger.

Aktieselskabets afdrag og forrentning finansieres via den husleje, der betales af lejerne. Det

forudsættes, at lånenes afdragsprofil tilpasses DTU's likviditetsplanlægning.

Ad tekstanmærkning nr. 167.

Tekstanmærkningen er ny. Med Akt 136 5/9 2007 fik universiteterne overdraget det udstyr

og andet løsøre, herunder videnskabeligt udstyr, der anvendes i universiteternes daglige drift,

og som er nødvendigt til opfyldelse af universiteternes hovedformål uddannelse, forskning

og formidling. Ved aktstykket blev kunst, samlinger o.l., der har en almen interesse udover

universiteternes formål ikke overdraget og kan således ikke kan gøres til genstand for salg,

pantsætning mv. Derimod var det ikke hensigten med aktstykket at ændre ved disse gen-

standes tilknytning (brug, placering mv.) til universiteterne.

Med den foreslåede tekstanmærkning sikres der en fortsat statslig ejendomsret til det inventar

og andet løsøre, som fremover erhverves af universiteterne, og som i henhold til anden lov-

givning må henregnes til den danske kulturarv. Det samme gælder det inventar og løsøre,

som universiteterne har erhvervet siden overgangen til selveje. Det er dog en forudsætning,

at erhvervelsen er sket for offentlige midler.

Ad stk. 2. Bestemmelsen sikrer, at ejendomsretten til bygningsintegreret kunst følger ejen-

domsretten til bygningen. Finansudvalget forudsatte ved sin godkendelse, at videnskabsmi-

nisteren overvejer tinglysning af en deklaration, hvor der i bygninger forekommer byg-

206

§ 19.

ningsintegreret kunst om, at sådan kunst stedse skal forblive en integreret del af bygningen

med staten som påtaleberettiget.

En sådan situation vil opstå, når staten overdrager en statslig bygning med bygningsintegreret

kunst til et selvejende universitet, jf. Lbk. 280 21/3 2006, § 30.

Ad tekstanmærkning nr. 171.

Danske universiteter kan deltage i udbud af uddannelser under EU's Erasmus Mundus pro-

gram. Programmet indebærer, at mindst tre europæiske universiteter fra mindst tre EU-lande

indgår i et konsortium og udbyder fællesuddannelser eller paralleluddannelser, som stude-

rende fra alle EU-lande kan søge optagelse på.

Et af hovedformålene med programmet er at tiltrække studerende fra 3.-lande til studier ved

europæiske universiteter. Derfor udbyder EU-kommissionen stipendier til 3.-landes stude-

rende, således at de dels kan få dækket deres leveomkostninger under studieopholdet i EU,

og dels kan betale for deres uddannelse på de europæiske universiteter.

Af EU-kommissionens regelsæt fremgår, at studerende fra EU-lande skal betale samme stu-

dieafgift til konsortiet. Konsortiets indtægter - inkl. et tilskud fra EU-kommissionen - medgår

til at finansiere de deltagende universiteters udgifter i forbindelse med Erasmus Mundus

uddannelserne. Da studerende, der er optaget på danske universiteter på lige fod med dan-

skere, ifølge universitetsloven ikke må pålægges at betale studieafgift i forbindelse med deres

deltagelse i Erasmus Mundus uddannelser hverken i Danmark eller under udvekslingsophold

ved udenlandske universiteter, medmindre de i øvrigt ifølge universitetsloven skulle betale

for f.eks. en deltidsuddannelse, så er det nødvendigt, at de danske universiteter får hjemmel

til at betale for egne studerende.

Til gengæld for at påtage sig forpligtelsen til at betale studieafgift for egne studerende, opnår

universiteterne tilladelse til at modtage deres andel af konsortiets indtægter, uanset at ind-

tægterne delvist stammer fra deltagerbetaling, og uanset at universitetet modtager taxame-

tertilskud for de studerende, de modtager som gæstestuderende.

Ad tekstanmærkning nr. 172.

Tekstanmærkningen er ny. Der søges ved tekstanmærkningen skabt hjemmel til, at der ydes

taxametertilskud til tredjelandsborgere på Erasmus Mundus-uddannelser, der påbegynder

uddannelsen før 1. august 2009. Tekstanmærkningen er opført i henhold til Akt 151 af 26.

maj 2008 om afskæring af taxametertilskud for tredjelandsborgere på Erasmus Mundus-ud-

dannelser til at gælde for studerende, der påbegynder uddannelsen efter 1. august 2009.

Tekstanmærkningen optages første gang på forslag til lov om tillægsbevilling for 2008.