KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af alle relevante aftaler vedr. Grundtvig Centeret siden der med aftalen om finansloven for 2009 blev afsat midler til opstart af et Grundtvigcenter ved Aarhus Universitet, til kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt

Aftale mellem regeringen, Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti om:

Fordeling af forskningsreserven (her-

under provenu fra reform af førtidspen-

sion og fleksjob af juni 2012) i 2018

(31. oktober 2017)

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af alle relevante aftaler vedr. Grundtvig Centeret siden der med aftalen om finansloven for 2009 blev afsat midler til opstart af et Grundtvigcenter ved Aarhus Universitet, til kulturministeren

Aftale om fordeling af

forskningsreserven i 2018

Nyt kapitel

Med denne aftale udmønter partierne 1.010 mio. kr. i 2018 til forskning og

udvikling.

2018

Mio. kr. (2018-pl)

Forskningsreserve til udmøntning ...................................................................................................

1.010

1. Danmarks innovationsfond .........................................................................................................

360

1.1 Grønt vækst ..............................................................................................................................

1.2 Bedre sundhed .........................................................................................................................

110

1.2.1 Heraf Et borgernært og teknologiunderstøttet sundhedsvæsen

1.2.2 Heraf Fertilitet og hormonforstyrrende stoffer

1.3 Nye teknologiske muligheder....................................................................................................

160

2. Udviklings- og Demonstrationsprogrammer..............................................................................

270

2.1 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) ...........................................

2.2 Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) .......................................

200

2.3 Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)/Internationalt

Center for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer ....................................................................

3. Danmarks Frie Forskningsfond ...................................................................................................

205

3.1 Mennesker og samfund ............................................................................................................

3.1.1 Heraf Samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer

3.2 Sapere Aude og nationalt ERC-støtteprogram .........................................................................

3.3 Forskning i læring og uddannelseskvalitet ................................................................................

3.4 Forskning i tidlig indsats ...........................................................................................................

3.5 Frie midler til Danmarks Frie Forskningsfond ...........................................................................

4. ESS-fyrtårnsmiljø. ........................................................................................................................

5. Nye basisforskningsmidler til CBS, Aalborg Universitet og ITU. .............................................

5.1 Copenhagen Business School (CBS).......................................................................................

5.2 Aalborg Universitet ...................................................................................................................

5.3 IT-Universitetet (ITU) ................................................................................................................

6. Markedsmodningsfonden. ...........................................................................................................

7. Early Warning. ..............................................................................................................................

8. Fonden for Entreprenørskab. ......................................................................................................

9. Grundtvig Centeret.......................................................................................................................

10. Eliteforsk .......................................................................................................................................

11. Internationalt forskningssamarbejde .........................................................................................

12. EUopStart......................................................................................................................................

13. Arktisk Universitet .......................................................................................................................

Note: Heraf anvendes 1,5 pct. af midlerne til administration af initiativerne.

1. Danmarks Innovationsfond

Der afsættes 360 mio. kr. til forskning i regi af Danmarks Innovationsfond. Mid-

lerne afsættes til forskning inden for områder, hvor forskningen kan bidrage til

at løse samfundsudfordringer, og/eller hvor offentligt-privat samarbejde om

strategisk og udfordringsdrevet forskning kan bidrage til at skabe flere forsk-

nings-, udviklings- og innovationsaktive virksomheder

–

samtidig med, at de

virksomheder, der allerede forsker, udvikler eller innoverer, skal øge deres in-

vesteringer.

FORSK2025 udgør grundlaget og rettesnoren for Innovationsfondens udmønt-

ning, og fordelingen inden for Danmarks Innovationsfond følger også hovedom-

råderne i det nye FORSK2025. Danmarks Innovationsfond får således større

frihed til at realisere innovativ, tværgående forskning inden for FORSK2025-

hovedområderne. Forskningen skal herunder understøtte Danmarks position

som digitalt foregangsland og dermed også bidrage til regeringens kommende

digitale vækststrategi.

1.1 Grøn vækst

Der afsættes 90 mio. kr. til hovedområdet

"Grøn vækst".

Teknologiske og vi-

denbaserede svar på store globale udfordringer skal bruges til at styrke dansk

eksport, vækst og velfærd samt bidrage til at værne om vores fælles natur og

miljø. En forskningsindsats skal bidrage til at udnytte det danske potentiale for

at udvikle konkurrencedygtige miljø-, energi- og transportteknologier, der kan

imødekomme fremtidens behov for energi og transport, mens belastning af

vand, natur og klima reduceres. Forskningen skal samtidig bidrage til en res-

sourceeffektiv og bæredygtig produktion af fødevarer og andre biologiske pro-

dukter, herunder marine ressourcer og udvikling af præcisionslandbrug. Forsk-

ningen skal endvidere ruste os til tilpasning til

–

og modvirkning af

–

klimafor-

andringer og inkludere arktisk forskning. Det skal bl.a. sikres, at der tilvejebrin-

ges tilstrækkelige virkemidler til opfyldelsen af Danmarks mål for reduktion af

udledning af drivhusgasser fra den ikke-kvotebelagte sektor (herunder land-

brug, transport og byggeri) under hensyn til produktionen og erhvervet. Herud-

over skal forskningen bidrage til den fortsatte udvikling af bæredygtigt kvali-

tetsbyggeri, fysisk infrastruktur og attraktive byer, der fremmer livskvalitet, og

hvor det er attraktivt for virksomheder at placere deres aktiviteter. I udmøntnin-

gen skal der tages systemiske hensyn, således at der tænkes i både arbejds-

deling og samarbejde med aktører og programmer (ikke mindst EUDP, MUDP

og GUDP), der understøtter andre dele af forsknings- og innovationsværdikæ-

den.

1.2 Bedre sundhed

Der afsættes 110 mio. kr. til hovedområdet

"Bedre sundhed".

Sundhed er helt

afgørende for det enkelte individs livskvalitet, og sundhedsområdet udgør en

stor del af de offentlige udgifter. Herudover står medicinal- og medicoindustrien

for en stor del af dansk eksport og velstandsskabelse. De fleste OECD-lande,

herunder Danmark, står overfor store udfordringer med aldrende befolkninger.

Det resulterer bl.a. i en stigning i forekomsten af kroniske sygdomme, mul-

tisygdomme og demens/Alzheimers, hvilket skaber et stort pres på udgifterne

til sundheds- og plejeområdet. Udviklingen skaber en betydelig dansk og inter-

national efterspørgsel efter forskning og ny viden, der medvirker til udvikling af

nye løsninger til bedre og billigere forebyggelse, diagnostik, behandling og re-

habilitering inden for såvel somatikken som psykiatrien og inden for området

personlig medicin. Midlerne afsættes endvidere til forskning i bedre arbejdsmil-

jø. Det er væsentligt, at arbejdsmiljøindsatsen med forebyggelse, substitution,

anvendelse af værnemidler, fastsættelse af grænseværdier etc. baseres på

forskning.

1.2.1 Et borgernært og teknologiunderstøttet sundhedsvæsen

Der afsættes 30 mio. kr. til anvendelsesorienteret og praksisnær forskning i et

borgernært og teknologiunderstøttet sundhedsvæsen. Forskningen skal bidra-

ge til at udvikle og implementere teknologiske løsninger, som kan understøtte

et velfungerende sundhedssystem og gøre den enkelte borger mere selvhjul-

pen og dermed styrke den enkeltes personlige frihed. Forskningen skal herun-

der give mulighed for at inddrage borgerne mere direkte i forebyggelse, be-

handling og rehabilitering gennem bl.a. nye teknologiske udviklinger. Endvidere

skal forskningen understøtte en effektiv indretning af et sammenhængende

sundhedsvæsen, hvor borgere og sundhedspersonale oplever gode forløb.

Dette skal blandt andet bidrage til at styrke det forskningsmæssige udgangs-

punkt for undervisning på sundhedsuddannelserne og kompetenceudvikling i

sundhedsvæsnet. Der lægges vægt på, at forskningen i relevant omfang sker i

samarbejde mellem universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.

1.2.2 Fertilitet og hormonforstyrrende stoffer

Der afsættes 5 mio. kr. til forskning i fertilitet og hormonforstyrrende stoffer.

1.3 Nye teknologiske muligheder

Der afsættes 160 mio. kr. til hovedområdet

"Nye teknologiske muligheder",

herunder ny energiteknologi. Teknologiudviklingen forandrer vores samfund

med stadig større hastighed, og der er stor grund til at forvente, at tempoet,

hvormed nye teknologier fremover forandrer borgeres og virksomheders hver-

dag og vilkår, vil stige yderligere i fremtiden. Midlerne rettes mod forskning in-

den for bio- og life science, materialeudvikling, produktionsteknologi og

–

systemer, droneteknologi samt mod digitalisering og big data. Den teknologiske

udvikling skaber enorme muligheder, men også nye risici, hvorfor forskningen

også skal bidrage til at styrke cyber- og informationssikkerhed i Danmark. Mid-

lerne skal endvidere understøtte etablering af fyrtårnsmiljøer omkring European

Spallation Source (ESS), som beskrevet i FORSK2025 og ESS-strategien.

2. Udviklings- og demonstrationsprogrammer

2.1 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Der afsættes 45 mio. kr. til Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrati-

ons-program (MUDP). MUDP vil fortsat have fokus på at styrke Danmarks po-

sition i forhold til udviklingen af nye teknologier til miljø- og naturbeskyttelses-

formål inden for områderne klimatilpasning og vand, ressourceeffektivitet og af-

fald, støj og luftforurening samt kemikalier.

2.2 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)

Der afsættes 200 mio. kr. til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstra-

tionsprogram (EUDP), der har til formål at støtte ny energiteknologi, som ska-

ber vækst og arbejdspladser, at øge forsyningssikkerheden og at bidrage til at

gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Midler understøtter samtidig

målet for energiforskning i Mission Innovation.

2.3 Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)/Internationalt Center

for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS)

Der afsættes 25 mio. kr. til økologiforskning med fokus på at forøge produktivi-

teten i økologierhvervet og dermed understøtte fortsat vækst i den danske øko-

logisektor. Midlerne udmøntes igennem Grønt Udvikling- og Demonstrations-

program (GUDP) og i samarbejde med Internationalt Center for Økologisk

Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

3. Danmarks Frie Forskningsfond

3.1 Mennesker og samfund

Der afsættes 65 mio. kr. til hovedområdet

"Mennesker og samfund".

Den of-

fentlige sektor løfter en bred vifte af væsentlige opgaver

–

eksempelvis uddan-

nelse af børn og unge, støtte til socialt udsatte og omsorg for ældre. Der er

væsentligt behov for viden, der understøtter den offentlige sektors muligheder

for effektivt at skabe mere velfærd og bedre rammer for mennesker og sam-

fund. Der er blandt andet behov for praksisnær forskning, der sigter på at styr-

ke professionernes arbejde med bl.a. børn og unge på eksempelvis daginstitu-

tionsområdet og i uddannelsessektoren. Der lægges vægt på, at forskningen

sker i samarbejde med professionshøjskolerne. Der er endvidere behov for vi-

den, der understøtter uddannelser, der ruster den danske befolkning til fremti-

den og globaliseringens behov, understøtter sammenhængskraften i Danmark

ved at hjælpe de borgere, der har de største udfordringer, til et meningsfuldt

hverdagsliv og bidrager til udviklingen af en videnunderbygget, effektiv og digi-

tal offentlig sektor.

3.1.1 Samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer

Der er begrænset viden om samfundsøkonomiske effekter af offentlige udgifter,

jf. De Økonomiske Råds rapport ”Dansk Økonomi, forår 2017”. Der afsættes

mio. kr. til forskning, der kan belyse samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige

effekter af offentlige velfærdsinvesteringer, herunder tidlig indsats, forebyggel-

se, bedre uddannelse og arbejdsmiljøindsats.

3.2 Sapere Aude og nationalt ERC-støtteprogram

Der afsættes 50 mio. kr. til at udvide forskertalentprogrammet Sapere Aude

Forskningsleder og til at etablere et nationalt ERC-støtteprogram, heraf op til

10 mio. kr. til et nationalt ERC-støtteprogram. Dette skal bidrage til at styrke

indsatsen for fremtidens topforskere. Udvidelsen af Sapere Aude Forsknings-

leder skal støtte særligt talentfulde yngre forskere, som er parate til at udvikle

og styrke egne forskningsidéer og til at lede et forskningsprojekt med flere del-

tagere på højt internationalt niveau. Samtidig skal etableringen af et nationalt

ERC-støtteprogram styrke talentfulde yngre forskeres muligheder for at få be-

villinger fra ERC (European Research Council) til excellent og banebrydende

forskning baseret på forskernes egne ideer inden for alle forskningsfelter.

3.3 Forskning i læring og uddannelseskvalitet

Der afsættes 20 mio. kr. i 2018 til strategisk og udfordringsdrevet forskning i

læring og uddannelseskvalitet på de videregående uddannelser. Dette skal bi-

drage til forskningsbaseret viden, der kan understøtte læring, kvalitet og rele-

vans i de videregående uddannelser. Der kan lægges vægt på forskningspro-

jekter, der sker i samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler.

3.4 Forskning i tidlig indsats

Der afsættes 20 mio. kr. i 2018 til forskning i tidlig indsats. Forskningen skal

bl.a. bidrage til at dokumentere, hvilke former for tidligere indsatser, som virker

over for dysfunktionelle og udsatte familie og børn, og som kan understøtte

børns trivsel, udvikling og læring. Ny viden kan kvalificere prioriteringer, pæda-

gogik og tidlige indsatser og derigennem understøtte, at alle børn får mulighed

for at udfolde deres fulde potentiale. Der kan lægges vægt på forskningsprojek-

ter, der sker i samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler.

3.5 Frie midler til Danmarks Frie Forskningsfond

Der afsættes 50 mio. kr. til fortsættelse af hovedaktiviteter i Danmarks Frie

Forskningsfond med henblik på at støtte og fremme de mest originale idéer og

initiativer i dansk forskning og at udvikle dansk forskning til højeste internatio-

nale niveau. Danmarks Frie Forskningsfond bidrager til at sikre excellence og

nybrud i dansk forskning og støtter den nysgerrighedsdrevne og forskerinitiere-

de forskning inden for grundforskning såvel som anvendelsesorienteret forsk-

ning. Danmarks Frie Forskningsfond spiller desuden en væsentlig rolle for hele

forskningens fødekæde fra ph.d. til professor samt for internationaliseringen af

dansk forskning.

4. ESS-fyrtånsmiljø

Der afsættes 35 mio. kr. i 2018 til etablering af ét internationalt førende forsk-

ningsmiljø i tilknytning til European Spallation Source (ESS-fyrtårnsmiljø). ESS-

fyrtårnsmiljøet skal etableres på et dansk universitet og skal bidrage til kapaci-

tetsopbygning i den danske forskningsverden med henblik på at de danske

forskningsinstitutioner og dansk erhvervsliv kan realisere de store potentialer,

der er knyttet til det danske medværtsskab af ESS.

5. Nye basisforskningsmidler til CBS, Aalborg Universitet og ITU

Der afsættes 40 mio. kr. i 2018 til nye basisforskningsmidler til Copenhagen

Business School (CBS), Aalborg Universitet og IT-Universitetet, heraf 25 mio.

kr. til CBS, 10 mio. kr. til Aalborg Universitet og 5 mio. kr. til IT-Universitetet.

6. Markedsmodningsfonden

Der afsættes 31 mio. kr. i 2018 til Markedsmodningsfonden, der støtter, at in-

novative små og mellemstore virksomheder hurtigere og nemmere kan komme

på markedet. Konkret yder fonden tilskud til dels at teste om virksomhedens

innovative løsning fungerer i et realistisk miljø hos potentielle kunder, dels til at

foretage de nødvendige tilpasninger, så de kommercielle muligheder styrkes,

og tiden til markedet nedbringes.

7. Early Warning

Der afsættes 4 mio. kr. i 2018 til at videreføre Early Warning. Early Warning er

et offentligt forankret initiativ, hvor virksomheder i krise kan få gratis, uvildig og

fortrolig vejledning af et hold rådgivere bestående af omkring 100 frivillige, er-

farne erhvervsfolk tilknyttet Væksthusene. Hvert år hjælpes 4-600 virksomhe-

der i krise til en turn-around eller til at lukke ned så tidligt, hurtigt og smertefrit

som muligt.

8. Fonden for Entreprenørskab

Der afsættes 25 mio. kr. i 2018 til at videreføre Fonden for Entreprenørskab.

Fonden for Entreprenørskab er en selvstændig erhvervsdrivende fond, der ar-

bejder for at styrke innovation og entreprenørskab i uddannelserne.

De afsatte midler skal primært bruges til at udvikle og udbrede undervisnings-

materiale i entreprenørskab til elever og studerende på grundskoler, ungdoms-

uddannelser og videregående uddannelser. Desuden skal midlerne gå til efter-

uddannelse af lærere og undervisere, så det sikres, at de har de rette kompe-

tencer til at undervise eleverne i entreprenørskab med den fornødne kvalitet.

Endelig vil midlerne gå til forskning i, hvordan entreprenørskabsundervisning

kan tilrettelægges, så den får den største effekt.

9. Grundtvig Centeret

Der afsættes 10 mio. kr. i 2018 til at videreføre Grundtvig Centerets arbejde.

Grundtvig Centeret blev oprettet ved Aarhus Universitet med finanslovaftalen

for 2009 med henblik på at gøre Grundtvigs forfatterskab offentligt tilgængeligt

via digitalisering og kommenterede udgaver. Samtidig er formålet at fremme

det almene studie af Grundtvig og hans virkningshistorie gennem forskning,

undervisning og formidling.

10. EliteForsk

Der afsættes 10 mio. kr. i 2018 til at videreføre EliteForsk-initiativet, som har til

formål at synliggøre, styrke og pleje nogle af landets dygtigste og mest talent-

fulde unge forskere og bidrage til at styrke unge talenters interesse for en kar-

riere som forsker. EliteForsk belønner og hædrer unge forskertalenter i Dan-

mark ved en årlig begivenhed, hvor EliteForsk-priserne overrækkes. Der

iværksættes også formidlende initiativer, der synliggør årets prismodtagere

som rollemodeller for unge med interesse for forskning.

11. Internationalt forskningssamarbejde

Der afsættes 12 mio. kr. i 2018 til fortsat internationalisering af dansk forskning,

så bevillingen til internationalt forskningssamarbejde udgør i alt 19 mio. kr. i

2018. Midlerne skal give danske videnmiljøer bedre rammer og incitamenter for

samarbejde med strategisk udvalgte internationale partnere om forskning, ud-

dannelse og innovation. Midlerne kan bl.a. anvendes til forsknings- og studie-

ophold på udenlandske uddannelses- og forskningsinstitutioner, afholdelse af

videnskabelige workshops, konferencer og andre netværksaktiviteter samt un-

derstøttelse af aktiviteter på de danske innovationscentre.

12. EUopSTART

Der afsættes 6 mio. kr. i 2018 til EUopSTART, således at bevillingen udgør i alt

knap 21 mio. kr. i 2018. EUopSTART-ordningen understøtter danske virksom-

heders og videninstitutioners adgang til forskningsmidler fra bl.a. EU ved at

medfinansiere potentielle danske deltageres forberedende arbejde rettet mod

deltagelse i fælleseuropæiske og andre internationale forskningsprojekter mv.

Konkret kan der ydes tilskud til udarbejdelse af Horizon 2020-ansøgninger, for-

handling af tilskudsaftaler og andre længerevarende strategiske aktiviteter. I

2016 modtog ordningen i alt 382 ansøgninger fra danske forskere og virksom-

heder.

13. Arktisk Universitet

Der afsættes 3 mio. kr. i 2018 til Arktisk Universitet, som har til formål at styrke

cirkumpolar mobilitet og faglige netværk for rigsfællesskabets arktiske uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner. Arktisk Universitet har været støttet med 3

mio. kr. årligt på finansloven siden 2010, og der opleves en stigende interesse

for Arktisk Universitet fra de relevante institutioner i rigsfællesskabet, som har

gavn af de aktiviteter, der understøttes gennem bevillingen. Midlerne anvendes

til forsknings- og studiemobilitet, understøttelse af tværgående netværk, mindre

projektbevillinger og driftsstøtte til sekretariatet hos Arktisk Universitet.

14. Enklere forskningsadministration

Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at administrationen af midler til of-

fentlig forskning og udviklings- og demonstrationsprogrammer sker så enkelt

og smidigt som muligt. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen i foråret 2018

vil fremlægge konkrete forslag til forenkling.

15. Analyse af velfærdsteknologi

Aftalepartierne noterer sig, at Uddannelses- og Forskningsministeriet forud for

forskningsreserveforhandlingerne for 2019 vil udarbejde en kortlægning og

analyse af, hvordan forskningen kan understøtte en øget brug af velfærdstek-

nologi og vurdere teknologiens samspil med borgerne.