KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af alle relevante aftaler vedr. Grundtvig Centeret siden der med aftalen om finansloven for 2009 blev afsat midler til opstart af et Grundtvigcenter ved Aarhus Universitet, til kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt

Aftale mellem regeringen og Venstre,

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Alternati-

vet, Nye Borgerlige og Liberal Alliance

om:

Fordeling af forskningsreserven (herun-

der provenu fra reform af førtidspen-

sion og fleksjob af juni 2012) i 2020

(6. november 2019)

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af alle relevante aftaler vedr. Grundtvig Centeret siden der med aftalen om finansloven for 2009 blev afsat midler til opstart af et Grundtvigcenter ved Aarhus Universitet, til kulturministeren

Aftale om fordeling af

forskningsreserven (herunder

provenu fra reform af førtidspension

og fleksjob af juni 2012) i 2020

Partierne er enige om at udmønte 1.925 mio. kr. i 2020 til forskning og udvik-

ling. Heraf er 1.231 mio. kr. i 2020 finansieret af provenuet fra aftale om en re-

form af førtidspension og fleksjob fra juni 2012.

Mio. kr. (2020-pl)

Forskningsreserve til udmøntning ..........................................

1. Grøn omstilling....................................................................

1.1 Danmarks Frie Forskningsfond..........................................

1.2 Danmarks Innovationsfond ................................................

1.3 Klimaforskning og CO2-lagring i regi af DMI og GEUS .....

1.4 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

1.5 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram ..

1.6 Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram...................

1.7 Pilotprojekter inden for bæredygtigt design og arkitektur ...

1.8 Videnskab.dk .....................................................................

2. En balanceret forskningsindsats .......................................

2.1 Danmarks Frie Forskningsfond..........................................

2.1.1 Fri forskning .............................................................

2.1.2 Fremtidens topforskere ............................................

2.1.3 Effekter af tidlige indsatser og arbejdet med udvik-

ling af de økonomiske regneprincipper ...........................

2.2 Danmarks Innovationsfond ................................................

2.2.1 Nye teknologiske muligheder, herunder kunstig in-

telligens ...........................................................................

2.2.2 Bedre sundhed, herunder klinisk forskning ...............

2.3 Grundtvig Centeret ............................................................

2020

1.925

1.542

340

629

336

111

383

236

109

137

Note: 1,5 pct. af midlerne anvendes til administration af initiativerne, hvilket følger praksis fra tidli-

gere års aftaler.

1. Grøn omstilling

Verden og Danmark står over for massive klimaudfordringer. Det er påkrævet,

at udledningen af drivhusgasser nedbringes markant på verdensplan. Vi står

også over for store udfordringer i forhold til vores natur og biodiversiteten.

Forskning og udvikling er afgørende for at finde løsningerne, og det vil kræve

store investeringer.

Partierne er derfor enige om at fordele 1.542 mio. kr. af de 1.925 mio. kr. i

forskningsreserven til grøn forskning. Dermed øremærker partierne 1 mia. kr.

mere til grøn forskning, end der er øremærket i dag, herunder den vækst i mid-

ler til forskning og udvikling, der er forudsat i Energiaftalen af juni 2018.

Forskningen skal bidrage til den grønne omstilling, herunder især målet om 70

pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i Danmark i 2030 samt målet om

netto-nuludledning i EU og Danmark og bidrage til at skabe løsninger på klima-

udfordringen globalt. Endvidere skal forskningen styrke naturen, miljøet og bio-

diversiteten.

Partierne er enige om, at der er behov for en bred forskningsindsats inden for

alle videnskabelige hovedområder og på tværs af videnskabelige områder,

som kan understøtte arbejdet med reduktion af drivhusgasser og styrkelse af

biodiversiteten og generelt styrke den grønne omstilling i alle dele af samfun-

det, både i Danmark og internationalt. Det kan også omfatte forskning i de

samfundsmæssige forandringer, som følger heraf, f.eks. håndtering af internati-

onale konflikter afledt af klimaforandringer mv.

Partierne er enige om, at der er brug for forskning, som kan bidrage til at løse

klima-, natur- og miljøudfordringerne, både på kortere og langt sigt. Forsknin-

gen skal styrke indsatsen i hele værdikæden fra grundforskning til udvikling.

Partierne er enige om, at der som led i en langsigtet grøn forskningsindsats er

behov for at øge kapaciteten i den danske forskningssektor i form af viden, for-

skere i alle karriereled og adgang til infrastruktur.

I store dele af verden sættes der kræfter ind på grøn omstilling. For at opnå

størst mulig fremdrift og deling af viden, er partierne enige om, at forskningen

skal understøtte danske forskningsmiljøers adgang til ny international viden,

partnere og infrastruktur, bl.a. i det europæiske forskningssamarbejde.

1.1 Danmarks Frie Forskningsfond

Der afsættes 340 mio. kr. under Danmarks Frie Forskningsfond til at fremme

forskernes egne originale idéer, der kan bidrage til den grønne omstilling, her-

under løsninger der adresserer klima- og naturudfordringerne. Midlerne skal

styrke vækstlaget af forskere, opbygge kapaciteten i de forskningsfaglige mil-

jøer og bidrage til nye forskningsmæssige gennembrud inden for den grønne

omstilling.

1.2 Danmarks Innovationsfond

Der afsættes 629 mio. kr. til udfordringsdrevet grøn forskning under Danmarks

Innovationsfond til fremme af den grønne omstilling. Med de midler vil der i alt

være afsat 798 mio. kr.

til

Danmarks Innovationsfonds udmøntning inden for

den grønne omstilling i 2020 på finansloven for 2020.

Forskning kan blandt andet ske inden for følgende temaer:



Energi, herunder eksempelvis energiproduktion, intelligente, integrerede

og fleksible energisystemer, lagring og konvertering af energi (herunder

Power-to-X).



Klima, herunder eksempelvis klimaforandringer og klimatilpasning samt

fangst, genbrug og lagring af drivhusgasser. Det gælder i Danmark, i Ark-

tis og globalt.



Grøn omstilling af landbruget, herunder eksempelvis klima- og miljøvenligt

landbrug, økologisk produktion, plantebaseret produktion, alternative pro-

teinkilder og ressourceeffektiv forarbejdning og distribution af fødevarer og

ingredienser og bæredygtig anvendelse af havets ressourcer.



Klima- og miljøvenlig transport, herunder særligt forskning, som bidrager til

den langsigtede løsning om at gøre Danmark uafhængig af fossil energi,

eksempelvis udledningsreducerende løsninger for transport til lands, til

vands og i luften, hvad angår grønne drivmidler inden for den tunge trans-

port, og smart mobilitet.



Bæredygtig natur og miljø, herunder eksempelvis forskning i, hvorledes

biodiversiteten styrkes og fokus på omkostningseffektive virkemidler i na-

turbeskyttelse og -forvaltning, ren luft, jord og vand samt en mere rig

havnatur og bioøkonomiske løsninger.



Bæredygtige byer og samfund, herunder eksempelvis bæredygtigt byggeri

og boliger samt genanvendelse af materialer, mineraler og affald.



Adfærd i forhold til grøn omstilling, herunder eksempelvis forskning om

brugeradfærd ift. energi, bygninger, forbrug og transport.

Partierne lægger vægt på, at udmøntningen ud over naturvidenskabelig og tek-

nologisk forskning også omfatter humanistisk og samfundsvidenskabelig forsk-

ning, der kan bidrage med værdifuld viden relateret til f.eks. adfærd, incitamen-

ter, regulering og markedsforhold.

Endvidere er partierne enige om, at udmøntningen af forskningsmidlerne blandt

andet inddrager brugen af kunstig intelligens og robot- og droneteknologiske

perspektiver, der kan fremme den grønne omstilling.

Den grønne omstilling vil kræve en målrettet indsats i mange år frem. Derfor er

det afgørende, at indsatsen medvirker til at opbygge kapacitet i de relevante

forskningsmiljøer på universiteterne.

I udmøntningen skal der derfor lægges vægt på langsigtede prioriteringer og

sammenhængende indsatser omkring løsningen af klima-, natur- og miljøudfor-

dringerne. Samtidig skal indsatserne involvere de videnskabelige miljøer på

universiteterne, hvor kompetence og viden kan forankres.

1.3 Klimaforskning og CO2-lagring i regi af DMI og GEUS

Der afsættes 40 mio. kr. til målrettede klimaforskningsaktiviteter ved DMI og

GEUS.

Af midlerne afsættes 25 mio. kr. til forskningsaktiviteter ved Danmarks Meteo-

rologiske Institut (DMI), som kan fokusere på arktiske klimaforandringer, ocea-

ner og havets klimaforandringer, globale klimaforandringers betydning i Rigs-

fællesskabet samt en proaktiv tilpasning til den nære fremtid.

15 mio. kr. afsættes til forskning ved De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland (GEUS), som kan fremme anvendelse af CO2.

Forskningen skal fokusere på kortlægning af bæredygtig, klimavenlig anven-

delse og lagring af CO2 samt kosteffektive fangstmetoder af CO2.

1.4 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Der afsættes 336 mio. kr. til energiteknologiske udviklings- og demonstrations-

aktiviteter, som skaber vækst og arbejdspladser, øger forsyningssikkerheden

og bidrager til at indfri målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasudslip i 2030

samt til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi. Med de midler vil der i alt

være afsat 514 mio. kr. til energiteknologiske udviklings- og demonstrationsak-

tiviteter i 2020 på finansloven for 2020.

Det er afgørende at udvikle viden og teknologi, der kan blive attraktiv at imple-

mentere i stor skala, herunder også på globalt plan. Ved at udbrede danske

energiløsninger globalt kan forskningen bidrage til at udnytte det danske poten-

tiale for at udvikle konkurrencedygtige løsninger inden for blandt andet energi

og transport. Derfor skal der være fokus på, at der kan gives større støttebeløb

til større projekter, der er centrale for at nå klimamålsætningerne, herunder nye

grønne drivmidler særligt målrettet tung transport.

Dermed realiserer partierne den vækst i det energiteknologiske udviklings- og

demonstrationsprogram, som er forudsat i energiaftalen fra juni 2018.

1.5 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Der afsættes 111 mio. kr. til miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsak-

tiviteter. Med de midler vil der i alt være afsat 134 mio. kr. til miljøteknologiske

udviklings- og demonstrationsaktiviteter i 2020 på finansloven for 2020.

Midlerne skal støtte projekter, der udvikler nye teknologier til miljø- og naturbe-

skyttelsesformål inden for områderne klimatilpasning og vand, ressourceeffekti-

vitet og affald, støj og luftforurening samt kemikalier.

1.6 Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Der afsættes i alt 78 mio. kr. til udviklings- og demonstrationsaktiviteter med fo-

kus på grøn omstilling i landbruget. Med de midler vil der i alt være afsat 272

mio. kr. til udviklings- og demonstrationsaktiviteter med fokus på grøn omstilling

i landbruget i 2020 på finansloven for 2020.

Af midlerne afsættes 40 mio. kr. til at støtte projekter inden for klimavirkemidler

og -tilpasning i landbruget.

38 mio. kr. afsættes til økologiforskning i samarbejde med ICROFS (Internatio-

nalt Center for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

1.7 Pilotprojekter inden for bæredygtigt design og arkitektur

Der afsættes 6 mio. kr. til forsknings- og udviklingsprojekter inden for bæredyg-

tigt design og arkitektur, der kan understøtte den grønne omstilling. Midlerne

fordeles med 2 mio. kr. til henholdsvis Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige

Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering samt De-

signskolen Kolding, der tilrettelægger forsknings- og udviklingsaktiviteterne in-

den for deres formål.

1.8 Videnskab.dk

Der afsættes 2 mio. kr. til forskningsportalen Videnskab.dk. Midlerne skal bi-

drage til at udbrede kendskabet til og forståelsen for den grønne forsknings

samfundsmæssige betydning.

2. En balanceret forskningsindsats

Samtidig med, at partierne prioriterer forskning relateret til den grønne omstil-

ling meget højt, skal der være balance i forskningsindsatsen.

Partierne er enige om at afsætte 383 mio. kr. til øvrige forskningsprioriteringer

med fokus på nye teknologiske muligheder, bedre sundhed og tidlige indsatser

samt til at understøtte, at forskernes egne idéer kan spire, herunder i vækstla-

get blandt både yngre og kvindelige forskere samt Grundtvig Centeret.

2.1 Danmarks Frie Forskningsfond

Der afsættes i alt 236 mio. kr. til forskning i Danmarks Frie Forskningsfond.

Midlerne afsættes til Danmarks Frie Forskningsfonds arbejde med at støtte ex-

cellent forskning baseret på forskernes egne idéer, herunder til Sapere Aude,

nationalt ERC-støtteprogram og Inge Lehmann-programmet, samt til styrket vi-

den om effekter af tidlige indsatser.

2.1.1 Fri forskning

Der afsættes 109 mio. kr. til den frie forskning. Midlerne skal støtte og fremme

de mest originale idéer og initiativer i dansk forskning og udvikle dansk forskning

til højeste internationale niveau. Med de midler vil der være afsat 1.062 mio. kr.

til den ikke-tematiserede frie forskning under Danmarks Frie Forskningsfond i

2020 på finansloven for 2020.

Midlerne bidrager til at sikre excellence og nybrud i dansk forskning og skal un-

derstøtte den nysgerrighedsdrevne og forskerinitierede forskning inden for

grundforskning såvel som anvendelsesorienteret forskning.

Midlerne til fri forskning spiller desuden en væsentlig rolle for hele forskningens

fødekæde fra ph.d. til professor samt for internationalisering af dansk forskning.

2.1.2 Fremtidens topforskere - Sapere Aude, nationalt ERC-støtteprogram

og Inge Lehmann-program

Der afsættes 76 mio. kr. til Sapere Aude og nationalt ERC-støtteprogram samt

Inge Lehmann-programmet mhp. at fortsætte indsatsen for fremtidens topfor-

skere.

Midlerne til Sapere Aude Forskningsleder skal støtte særligt talentfulde yngre

forskere, som er parate til at udvikle og styrke egne forskningsidéer og til at

lede et forskningsprojekt med flere deltagere på højt internationalt niveau.

Op til 10 mio. kr. af midlerne kan gå til videreførelsen af det nationale ERC-

støtteprogram til at understøtte talentfulde yngre forskeres muligheder for at få

bevillinger fra ERC (European Research Council) til excellent og banebrydende

forskning baseret på forskernes egne idéer inden for alle forskningsfelter.

Der afsættes 20 mio. kr. til et nyt program kaldet Inge Lehmann. Programmet

skal styrke talentudviklingen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig

kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark. Programmet skal være

åbent over for alle fagområder, og både mænd og kvinder skal kunne søge

programmet.

Partierne noterer sig, at uddannelses- og forskningsministeren vil søge dispen-

sation fra ligebehandlingsloven til, at kvindelige ansøgere kan prioriteres over

mandlige ansøgere i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere.

2.1.3 Effekter af tidlige indsatser og arbejdet med udvikling af de økono-

miske regneprincipper

Der afsættes 51 mio. kr. i 2020 til forskning i effekter af tidlige indsatser og til

arbejdet med udvikling af de økonomiske regneprincipper. Midlerne skal bi-

drage til og indgår i den samlede indsats med at udvikle de økonomiske model-

ler, herunder i forhold til at inddrage effekter af investeringer i velfærd samt

klima, natur og miljø.

21 mio. kr. af bevillingen, der går til forskning i tidlige indsatser, skal bl.a. bi-

drage til at dokumentere effekten af forskellige former for tidlige og forebyg-

gende indsatser, som kan understøtte børn og unges trivsel, udvikling og læ-

ring. Der er samtidig behov for anvendelsesorienteret forskning, der kan kvali-

ficere viden om effekten af forskellige tidlige og forebyggende indsatser og der-

igennem understøtte, at alle børn og unge får mulighed for at udfolde deres

fulde potentiale. Det har prioritet, at den forskningsindsats også inddrager de

praksisorienterede forskningsmiljøer. Forskningen skal herudover

–

og ud over

den indsats, der er finansieret i Satspuljeaftalen af november 2018

–

hvor rele-

vant kvalificere anvendeligheden af den socialøkonomiske investeringsmodel

(SØM).

30 mio. kr. af forskningsbevillingen tildeles Danmarks Frie Forskningsfond til at

belyse de samfundsøkonomiske effekter af hhv. 1) velfærdsinvesteringer (15

mio. kr.) og 2) klima, natur og miljø (15 mio. kr.). Der skal således undersøges

om ny viden giver et fagligt belæg for at videreudvikle de økonomiske modeller

og regneprincipper.

2.2 Danmarks Innovationsfond

Der afsættes 137 mio. kr. til forskning i Bedre sundhed og Nye teknologiske

muligheder i Danmarks Innovationsfond.

2.2.1 Nye teknologiske muligheder, herunder kunstig intelligens

Der afsættes 70 mio. kr. til forskning i "Nye teknologiske muligheder" ud over

den forskningsindsats, der i aftalen er målrettet den grønne omstilling. Med de

midler vil der være afsat 159

mio. kr. i 2020 til ”Nye teknologiske muligheder”

under Innovationsfonden på finansloven for 2020.

Midlerne kan bruges til at understøtte udviklingen af det digitale fagområde og

bidrage til

–

bl.a. tværdisciplinær

–

forskning i kunstig intelligens, big data, In-

ternet of Things, kvantecomputing, it-sikkerhed, blockchain, interaktionsdesign

og digital omstilling. Midlerne kan også bruges til forskning inden for bio- og life

science, materialeudvikling, produktionsteknologi og

–systemer

samt robot- og

droneteknologi.

2.2.2 Bedre sundhed, herunder klinisk forskning

Der afsættes 67 mio. kr. til forskning inden for "Bedre sundhed". Med de midler

vil der i alt være afsat 130

mio. kr. til Innovationsfondens udmøntning til ”Bedre

sundhed” i 2020

på finansloven for 2020.

Mange lande, bl.a. Danmark, står over for store udfordringer relateret til bl.a.

psykiatriske og neurologiske sygdomme som f.eks. demens, kroniske lidelser,

forebyggelse med fokus på ulighed i sundhed, antimikrobiel resistens, kræft

samt fysisk, psykisk og kemisk arbejdsmiljø, herunder hvordan fysisk og psy-

kisk nedslidning i f.eks. byggebranchen eller landbruget bedst reduceres. Dertil

kommer viden om, og forebyggelse af, mistrivsel og dårligt mentalt helbred

blandt børn og unge.

Udviklingen skaber en stor dansk og international efterspørgsel efter ny viden,

uafhængig, patientnær klinisk forskning, metastudier på effekter og bivirknin-

ger, psykofarmaka vs. non-farmakologiske interventioner, teknologi og løsnin-

ger til bedre og billigere forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering

inden for såvel somatikken som psykiatrien samt metoder til risikobaseret over-

vågning af lægemidler og medicinsk udstyr. Personlig medicin er et særligt lo-

vende område, hvor perspektiverne for patienter, sundhedsvæsenet og indu-

strien er store, ligesom patientrapporterede oplysninger (PRO-data) kan have

potentiale i arbejdet med individualisering af behandlingen og mere inddragelse

af borgeren.

Partierne noterer sig samtidig, at regeringen på finanslovforslaget for 2020 har

afsat 34 mio. kr. i 2020 til forskningsaktiviteter på Internationalt Centre for Anti-

microbial Resistance Solutions (ICARS), der blandt andet vil forholde sig til hu-

man sundhed.

2.3 Grundtvig Centeret

Der afsættes 10 mio. kr. til at videreføre Grundtvig Centerets arbejde. Grundt-

vig Centeret blev oprettet ved Aarhus Universitet med finanslovaftalen for 2009

med henblik på at gøre Grundtvigs forfatterskab offentligt tilgængeligt via digi-

talisering og kommenterede udgaver. Samtidig er formålet at fremme det al-

mene studie af Grundtvig og hans virkningshistorie gennem forskning, under-

visning og formidling.

3. Opfølgning på aftalen

Partierne noterer sig, at uddannelses- og forskningsministeren frem mod for-

handlingerne om fordeling af forskningsreserven for 2021 vil belyse budgette-

ringen af de offentlige forskningsudgifter, herunder særligt budgetteringen af

kommuner og regioners forskningsudgifter.

Partierne noterer sig, at ministeren i forbindelse med evalueringen af pæda-

goguddannelsen og frem mod forhandlingerne om fordeling af forskningsreser-

ven for 2021 tager initiativ til at udvikle en hensigtsmæssig model for udmønt-

ning af en styrket pædagogisk forskningsindsats rettet mod de mindste børn.

Et internationalt ekspertpanel offentliggjorde i foråret 2019 en evaluering af

Danmarks Innovationsfond, som pegede på, at fonden

”bør udvikle et nyt pro-

gram til at stimulere strategisk forskning og udvikling, som kan løfte hele områ-

der eller teknologiske platforme for at komplementere den nuværende én-til-en-

tilgang”.

I forlængelse heraf noterer partierne sig, at uddannelses- og forsk-

ningsministeren vil drøfte med Innovationsfondens bestyrelse, hvordan besty-

relsen vil udmønte de afsatte midler i overensstemmelse med de beskrevne ini-

tiativer og prioriteringer i nærværende aftale.

Partierne konstaterer, at der er et behov for at drøfte fordelingen af universite-

ternes basismidler til forskning. Partierne konstaterer i den forbindelse, at et ek-

spertudvalg for resultatbaseret fordeling af basismidler til forskning vurderede i

en rapport udgivet i foråret 2019, at den nuværende model for basismidler til

forskning på universiteterne ikke i tilstrækkelig grad fremmer kvaliteten af

dansk forskning i et mere langsigtet perspektiv. Partierne noterer sig, at uddan-

nelses- og forskningsministeren vil invitere partierne til at drøfte en fremtidig

model for fordelingen af basismidlerne til forskning.

Partierne er enige om, at det er vigtigt, at danske forskere og myndigheder har

adgang til forskningsskibskapacitet, der kan overtage opgaver fra DTU’s nuvæ-

rende oceangående havforskningsskib DANA IV. Partierne er enige om, at det

er vigtigt at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag, før der træffes

beslutning om et statsligt engagement i ny skibskapacitet, herunder beslut-

ningsgrundlag i forhold til skibstype, finansiering, myndighedsopgaver, ejerskab

og opbakningen i forskningsmiljøerne til sagen. Partierne noterer sig, at uddan-

nelses- og forskningsministeren senest medio 2020 vil tilvejebringe et beslut-

ningsgrundlag for, hvordan danske forskere og myndigheder kan opnå den

skibsadgang.

Bilag 1 viser udviklingen i bevillinger og nøgletal i 2020 på udvalgte områder

som følge af nærværende aftale.

Bilag 1

–

Nøgletal for statslige forskningsmidler med aftale om for-

deling af forskningsreserven i 2020

Tabel 1

Udvikling i det offentlige forskningsbudget, 2014-2020

Mia. kr., 2020-pl

Statsligt forskningsbudget

Øvrigt offentligt forskningsbudget

- heraf kommuner og regioner

- heraf EU midler

Offentligt forskningsbudget i alt

2014

17,5

5,6

3,2

1,7

23,2

2015

17,5

6,2

3,7

1,7

23,6

2016

16,4

5,7

3,4

1,7

22,1

2017

16,5

5,7

3,4

1,8

22,2

2018

17,1

5,5

3,1

22,6

2019

17,2

6,2

3,5

2,1

23,4

2020

17,9

5,8

3,1

2,2

23,7

Anm.: For 2014-2018 er tallene baseret på Danmarks Statistik. For 2019 og 2020 er der tale om budgettal

fra hhv. FL19 og FFL20.

Kilde: Danmarks Statistik og FM.

Tabel 2

Bevillinger til forskningsfondene i 2014-2020

Mio. kr., 2020-pl

Danmarks Frie Forskningsfond*

- Heraf ikke-tematiserede midler til fri

forskning

- Heraf midler til Sapere Aude, ERC-

støtteprogram og YDUN- og Inge Leh-

mann-programmer mv.**

- Heraf tematiserede midler (eksklusiv

grønne midler)

- Heraf tematiserede grønne midler

Danmarks Innovationsfond

2014

1.304

1.232

1.660

2015

1.221

1.616

2016

954

1.266

2017

991

1.262

2018

1.207

1.050

106

1.393

2019

1.240

1.055

130

1.505

2020***

1.522

1.062

335

1.872

Anm.: *) En andel af de afsatte midler til DFF fra forskningsreserveaftaler har siden 2018 været

tematiserede. Midlerne i 2014-2020 er opgjort ekslusiv administrationsmidler fra udmøntning af

forskningsreserven **) Disse midler er ikke tematiserede ift. forskningsområder, men er målrettet bestemte

virkemidler ***) Inklusiv tilførte midler fra forskningsreserveaftalen, eksklusiv administration.

Tabel 3

Skønnede udgifter til grøn forskning i det offentlige forskningsbudget, 2014-2020

Mia. kr., 2020-pl

Offentligt forskningsbudget i alt

- Heraf skønnet til grøn forskning

2014

23,2

4,6

2015

23,6

4,5

2016

22,1

3,9

2017

22,2

3,9

2018

22,6

4,1

2019

23,4

4,2

2020

23,7

5,2

Anm.: Tallene

i rækken ”heraf skønnet til grøn forskning”

er fremkommet ved en forholdsmæssig fordeling

af ikke-øremærkede midler i offentligt forskningsbudget på grundlag af seneste forskningsstatistik fra

Danmarks Statistik år for år.

Kilde: Egne beregninger pba. tal fra Danmarks Statistik og FM. For 2019 og 2020 anvendes budgettal fra

hhv. FL19 og FFL20.

Tabel 4

Statslige bevillinger øremærket til grøn forskning og udvikling (2014-2020)

Mio. kr., 2020-pl

Danmarks Innovationsfond**

Danmarks Frie Forskningsfond

Kunstneriske videregående uddannelsesin-

stitutioner

Videnskab.dk

Udviklings- og demonstrationsprogrammer

- Heraf EUDP***

- Heraf MUDP

- Heraf GUDP

PSO-finansieret forskning***

Klimaforskning ved DMI og GEUS

Øvrige grønne forskningsinitiativer****

Samlet

2014

602

719

390

122

207

190

126

1.637

2015

501

759

413

132

214

191

120

1.572

2016

335

500

158

138

203

164

1.081

2017

287

629

327

110

192

1.028

2018

289

706

399

221

1.113

2019

275

763

441

232

125

1.189

2020*

798

335

920

514

134

272

127

2.253

Anm.: Øremærkede grønne bevillinger er her defineret som bevillinger, hvor det fremgår af

anmærkningerne til bevillingslovene, at det medtalte beløb har et grønt forskningsformål. Bevillingerne i

2014-2019 er opregnet til 2020-prisniveau med forbrugerprisindekset.

*) Inklusiv tilførte midler fra forskningsreserveaftalen

**) For 2014 indgår bevillinger under Det Strategiske Forskningsråd, som fra 2014 blev lagt ind under

Innovationsfonden. I opgørelsen indgår de tematiske områder på 19.41.11.10. og 19.44.01.10., som

Uddannelses- og Forskningsministeriet har klassificeret som grøn forskning.

***)ForskEL er fra 2017 lagt under EUDP’s grundbevilling som en del af PSO-aftalen.

****) Øvrige grønne forskningsinitiativer består af udvalgte dele af den forskningsbaserede

myndighedsbetjening samt en række mindre forskningspuljer, som efter Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriets vurdering

er øremærket grøn forskning. Forskningsandelen for 23.31.01 Miljøundersøgelser har vist sig at være for

høj i forskningsbudgettet i 2014-2016, hvorfor det her er antaget, at 40 pct. af bevillingen gik til

forskningsaktiviteter.

Kilde: FL14-19 og FFL20 og forskningsbudgettet for 2014-2020 samt tal for de tre PSO finansiererede

ordninger (ForskVE, ForskEL og ELFORSK) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.