KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af alle relevante aftaler vedr. Grundtvig Centeret siden der med aftalen om finansloven for 2009 blev afsat midler til opstart af et Grundtvigcenter ved Aarhus Universitet, til kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt

Aftale mellem regeringen og Venstre,

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Alternati-

vet, Nye Borgerlige, Frie Grønne og Li-

beral Alliance om:

Fordeling af

forskningsreserven

samt midler fra reserven til genstart

af dansk økonomi samt særlige udfor-

dringer afledt af COVID-19 i 2021 mv.

30. oktober 2020

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om oversendelse af alle relevante aftaler vedr. Grundtvig Centeret siden der med aftalen om finansloven for 2009 blev afsat midler til opstart af et Grundtvigcenter ved Aarhus Universitet, til kulturministeren

Aftale om fordeling af

forskningsreserven

samt midler fra

reserven til genstart af dansk

økonomi samt særlige udfordringer

afledt af COVID-19 i 2021 mv.

Partierne er enige om at udmønte 2.857,3 mio. kr. til forskning og innovation i

2021. Rammen består af 1.240,3 mio. kr., som er finansieret af reformen af før-

tidspension og fleksjobordningen (FØP/Fleks) i 2012 (regeringen, V, RV, SF, K

og LA). Dertil kommer 750 mio. kr. fra reserven til genstart af dansk økonomi

samt særlige udfordringer afledt af COVID-19 i 2021. Endelig indgår 867,0 mio.

kr. af finanslovsbevillingen til Danmarks Innovationsfond på i alt 1.062,5 mio.

kr. i FFL21.

Partierne er enige om at udmønte 2.102,8 mio. kr. til ambitiøse og grønne

forskningsinitiativer i 2021. Det betyder, at de samlede statslige øremærkede

bevillinger i 2021 til grøn forskning bliver 2.700,0 mio. kr.

Partierne er desuden enige om at fastholde niveauet for de grønne forsknings-

midler på det statslige forskningsbudget på mindst 2020-niveauet svarende til

2.280,0 mio. kr. i 2022-2024.

Mio. kr. (2021-pl)

Samlet ramme til prioritering

- Forskningsreserve (FØP/Fleks)

- Stimuluspakke

- Innovationsfonden

2021

2.857,3

1.240,3

750,0

867,0

2022

2023

2024

Ramme til grøn forskning (inkl. FFL)

2.700,0

2.280,0

Midler fra Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob

1. Ambitiøse og varige grønne forskningsinitiativer

1.1. Innovationsfonden

1.1.1. Heraf Grønne Forsknings- og Innovationspart-

nerskaber

1.1.2. Heraf grøn forskning, teknologiudvikling og inno-

vation

1.2. Danmarks Frie Forskningsfond

1.3. UDP

1.3.1. Heraf EUDP

1.3.2. Heraf MUDP

1.3.3. Heraf GUDP

1.4. DANA

1.5. Styrket grøn forskning på landbrugsområdet

1.6. Grønt internationalt forskningssamarbejde og styrket

monitorering af grøn forskning

1.7. Videnskab.dk

1.8. Pilotprojekter inden for bæredygtigt design og arki-

tektur

1.9. Arktisk forskning om klima- og geopolitik

2.102,8

1.169,0

700,0

469,0

312,9

511,0

340,0

121,0

50,0

39,3

10,6

2,0

6,0

2,0

60,0

2. Life science, sundhed og velfærdsteknologi

2.1. Innovationsfonden

2.2. ICARS

3. Teknologi og innovation der kan fastholde produk-

tion og arbejdspladser i Danmark

3.1. Innovationsfonden

3.2. Matchfinansieringsordningen

390,0

340,0

50,0

220,0

190,0

30,0

4. Et stærkt fundament for forskning

4.1. Styrket forskning på børneområdet

4.2. Styrket forskningsinfrastruktur

4.3. International forskningssamarbejde og styrket EU-

hjemtag

4.4. Arktisk forskning og Arktisk Universitet

4.5. Grundtvig Centeret

4.6. Udvikling af vidensamarbejdet i Region Sjælland på

RUC

4.7. Midler til fri forskning i Danmarks Frie Forsknings-

fond

144,5

50,0

27,6

17,8

6,2

10,0

22,9

50,0

Note: For de opførte beløb vil 1,5 pct. af midlerne fra forskningsreserven og reserven til gen-

start af dansk økonomi samt særlige udfordringer afledt af COVID-19 anvendes til administra-

tion af initiativerne.

Aftalen omfatter bevillinger og initiativer inden for fire områder, hhv.

”Ambitiøse

og varige grønne forskningsinitiativer” og ”Life science, sundhed og velfærds-

teknologi”, ”Teknologi og innovation der kan fastholde

produktion og arbejds-

pladser i Danmark” samt ”Et stærkt fundament for forskning og innovation”.

1. Ambitiøse og varige grønne forskningsinitiativer

Vi står i Danmark og resten af verden over for massive klimaudfordringer ift.

bl.a. stigende temperaturer, smeltende havis og mere ekstremt vejr, og det er

påkrævet, at udledningen af drivhusgasser nedbringes markant. Samtidig står

vi over for store udfordringer i forhold til vores natur, miljø og biodiversitet.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i december 2019 en aftale om

klimaloven, der fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere drivhusgasud-

ledningen med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, samt at Danmark på

længere sigt skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050.

Brede flertal i Folketinget har efterfølgende i 1. halvår 2020 indgået klimaaftaler

inden for sektorerne energi og industri mv. samt affald og cirkulær økonomi

som led i en samlet klimahandlingsplan, der skal sætte retning for den grønne

omstilling i de enkelte sektorer.

Det er dog ikke alle løsninger, vi kender endnu, og nogle kendte løsninger skal

videreudvikles, før de kan bringes i anvendelse i større skala og på en omkost-

ningseffektiv måde. Forskning og innovation er derfor afgørende for at finde og

udvikle løsninger på udfordringerne på klimaområdet og inden for natur, miljø

og biodiversitet.

Aftalepartierne noterer sig, at regeringen har lanceret strategien

"Fremtidens

løsninger

–

Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation"

(september 2020), der skal sikre en målrettet og styrket dansk forskningsind-

sats på det grønne område. Strategien udpeger fire grønne missioner på områ-

der, hvor der vurderes at være behov for en accelereret udvikling for at under-

støtte den grønne omstilling, og kortlægger endvidere forskningsbehov og -po-

tentialer inden for 7 temaområder.

Aftalepartierne fastholder med aftalen om fordeling af forskningsreserven for

2021 et meget ambitiøst niveau for investeringer i grøn forskning og innovation,

der skal understøtte arbejdet med reduktion af drivhusgasser og styrkelse af

natur, miljø og biodiversitet og dermed generelt understøtte den grønne omstil-

ling i alle dele af samfundet, både i Danmark og internationalt.

Partierne er enige om, at der er behov for en bred forskningsindsats inden for

alle videnskabelige hovedområder og på tværs af videnskabelige områder, og

at forskningen skal styrke indsatsen i hele værdikæden fra grundforskning til

udvikling. Som led heri lægger partierne vægt på, at særligt Innovationsfonden

og de tre udvikling- og demonstrationsprogrammer sikrer en tæt koordinering af

indsatserne.

1.1. Danmarks Innovationsfond

Der afsættes i alt 1.169,0 mio. kr. til grønne forsknings- og innovationsprojekter

i regi af Innovationsfonden. Midlerne skal overordnet understøtte et tæt samspil

mellem forskning og erhvervsliv med fokus på at omdanne de udfordringer, vi

som samfund står over for ifm. den grønne omstilling, til nye løsninger, teknolo-

gier og forretningsmuligheder.

1.1.1. Grønne Forsknings- og Innovationspartnerskaber

Der afsættes i alt 700,0 mio. kr. til at etablere et antal Grønne Forsknings- og

Innovationspartnerskaber, som skal danne ramme for en ambitiøs investering i

missionsdreven forskning og udvikling inden for områder, hvor der vurderes at

være et særligt behov for at accelerere forskningen og innovationen, hvis vi skal

i mål med den grønne omstilling, og hvor der er danske forsknings- og erhvervs-

mæssige styrker og potentialer.

Aftalepartierne er enige om med afsæt i strategien

"Fremtidens Grønne Løsnin-

ger"

at prioritere følgende fire missioner. Partierne har dog aftalt, at den fjerde

mission skal være cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler.

1. Fangst og lagring eller anvendelse af CO2

Missionen skal udvikle omkostningseffektive løsninger til fangst og lag-

ring af CO2, som kan anvendes til at reducere CO2-udledninger og

skabe negative udledninger fra store industrielle udledere, affaldsfor-

brændingsanlæg, biogasanlæg og biomassebaseret kraftvarmeanlæg.

Sammen med brint fra vedvarende energi kan fanget CO2 levere kulstof

til nye klimaneutrale løsninger.

2. Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.)

Missionen skal udvikle løsninger til at omdanne strøm fra vedvarende

energi til produkter, der kan anvendes til at reducere udledningerne fra

dele af transport- og industrisektoren, hvor der ikke eksisterer omkost-

ningseffektive alternative til fossil energi. Indsatsen skal understøtte en

udvikling mod mere vedvarende energi inden for især tung land-, skibs-

og lufttransport samt nogle dele af industrien.

3. Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

Missionen skal udvikle teknologier og løsninger, der markant kan redu-

cere klima- og miljøpåvirkningen fra både konventionel og økologisk fø-

devareproduktion og jordbrug, herunder udledninger fra husdyr, gød-

ningsanvendelse og jorde samt reducere afledte effekter på naturen. Det

kan f.eks. være igennem teknologier samt mere cirkulære og bæredyg-

tige løsninger mhp. optag af CO2 i jord og skov, bioraffinering, herunder

pyrolyse, nye foder- og fødevareprodukter med lavere klima- og miljøaf-

tryk, planteforædling, plantebaseret fødevareproduktion samt understøt-

telse af vidensbehov ift. effektiv regulering, herunder dokumentation af

emissioner.

4. Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler

Missionen skal bidrage til at fremme cirkulær økonomi gennem udvikling

af løsninger til at forbedre ressourceproduktiviteten, mindske mængden

af affald, øge mængden og kvaliteten af genanvendelsen samt reducere

miljø- og klimabelastning fra produkter. Der vil være et særligt fokus på

plastik og tekstiler. Løsninger kan omfatte f.eks. ændret design og pro-

duktionsmetoder samt ændrede forbrugsformer. Andre løsninger omfat-

ter at udvikle teknologier, der kan forbedre sporbarheden af materialer

gennem værdikæden og sortering af f.eks. plastikaffald med henblik på

genanvendelse af høj kvalitet. Det omfatter endvidere udvikling af nye

løsninger til mere bæredygtigt design af f.eks. tekstiler, der minimerer

forbruget af naturressourcer og sikrer længere levetid af tekstiler, samt

teknologier, som kan øge genanvendelsen af f.eks. tekstilaffald. Der vil

samtidig være fokus på øget brug af fornybare og genanvendte råvarer

i stedet for nyudvundne fossile råvarer.

Med de grønne forsknings- og innovationspartnerskaber introduceres et nyt

forsknings- og innovationsvirkemiddel, som skal målrette og accelerere forsk-

nings- og innovationsindsatsen på områder med væsentlig betydning for den

grønne omstilling af Danmark. Indsatsen skal ses i sammenhæng med de ind-

gåede aftaler om klimaplaner og tager endvidere afsæt i en række af de 13 kli-

mapartnerskabers anbefalinger inden for forskning og udvikling.

Det enkelte grønne forsknings- og innovationspartnerskab skal samle relevante

videninstitutioner (universiteter, GTS-institutter m.fl.), virksomheder, offentlige

parter og innovationsaktører. Innovationsfonden vil i sin udmøntning afdække

mulig samfinansiering med andre offentlige og private fonde, herunder udvik-

lings- og demonstrationsprogrammerne (EUDP, MUDP og GUDP) og Danmarks

Grønne Fremtidsfond, som vil kunne bidrage til, at partnerskaberne får en vis

volumen og dermed størst mulig national og global gennemslagskraft.

Størrelsen på bevillingerne mellem partnerskaberne kan variere alt efter, hvad

der vurderes samlet at give den største effekt, ligesom det kan vælges at uddele

midler til flere partnerskaber inden for én mission.

Innovationsfonden vil i dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet have

mulighed for at udmønte evt. overskydende midler inden for

1.1.2. Grøn forsk-

ning, teknologiudvikling og innovation.

1.1.2. Grøn forskning, teknologiudvikling og innovation

Der afsættes i alt 469,0 mio. kr. til strategisk og udfordringsdrevet grøn forskning,

teknologiudvikling og innovation.

Midlerne skal understøtte strategisk og udfordringsdrevet grøn forskning inden

for følgende temaområder, der er nærmere beskrevet i strategien

"Fremtidens

grønne løsninger":

Energiproduktion mv.

Energieffektivisering

Landbrug og fødevareproduktion

Transport

Miljø og cirkulær økonomi

Natur og biodiversitet

Bæredygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser (tværgå-

ende).

Inden for de syv temaområder er aftalepartierne enige om, at der bør lægges

særlig vægt på landbrugets rolle i den grønne omstilling, herunder bl.a. i relation

til både økologisk og konventionelt landbrug og udvikling af nye bæredygtige

animalske og ikke mindst plantebaserede fødevarer.

Herudover lægger aftalepartierne vægt på, at der inden for de syv temaområder

er et tværgående fokus på teknologiske muligheder, herunder f.eks. digitalise-

ring og kunstig intelligens. Partierne lægger ligeledes vægt på et særligt fokus

på energiområdet, herunder energiproduktion, energilagring, energieffektivitet

samt sammenhængende energisystemer og potentialet i sektorkobling inden for

det samlede energiområde. Partierne lægger endvidere vægt på, at bæredygtigt

byggeri, herunder bæredygtige materialer, indgår som et vigtigt område.

Aftalepartierne er herudover enige om, at det er vigtigt med et fokus på Arktis og

arktisk forskning, blandt andet i relation til klimaforandringer og klimaovervåg-

ning. Endelig lægger aftalepartierne vægt på forskning i de samfundsmæssige

forandringer som følge af klimaforandringerne, herunder f.eks. håndtering af in-

ternationale konflikter afledt heraf.

Teknologiudvikling og innovation spiller en afgørende rolle for, at vi kan nå i mål

med den grønne omstilling i Danmark og i resten af verden. Midlerne skal såle-

des også understøtte, at eksisterende viden på området omsættes til konkrete

grønne teknologier og løsninger i tæt samarbejde med erhvervslivet. Midlerne til

teknologiudvikling og innovation udmøntes inden for det grønne område i bred

forstand.

Midlerne udmøntes gennem opslag med sigte på, at forskningen skaber sam-

fundsmæssig værdi og/eller økonomisk vækst for private og offentlige virksom-

heder og/eller aftagere i samfundet. Forskningen skal derfor så vidt muligt udfø-

res i et tæt samspil mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv.

1.2. Danmarks Frie Forskningsfond

Der afsættes 312,9 mio. kr. til Danmarks Frie Forskningsfond med henblik på, at

fonden gennem konkurrenceudsatte opslag kan uddele midler til den grønne,

frie, nysgerrighedsdrevne forskning i Danmark. Prioriteringen fremmer forsker-

nes egne originale idéer, som kan bidrage til den grønne omstilling. Samtidig

understøtter prioriteringen karriereudvikling for vækstlaget i dansk forskning,

bl.a. de yngre forskere, hvoraf flere i fremtiden vil skulle gøre karriere i det private

erhvervsliv.

1.3. Udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP)

Udviklings- og demonstrationsprojekter er væsentlige i forhold til at sikre, at alle

led i den grønne værdikæde fra grundforskning til kommercialisering er vel-

smurte.

1.3.1. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)

Der afsættes i alt 340,0 mio. kr. til EUDP

–

Det Energiteknologiske Udviklings-

og Demonstrationsprogram.

Prioriteringen kan understøtte energiteknologiske udviklings- og demonstrati-

onsaktiviteter, som bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser, øger forsy-

ningssikkerheden og bidrager til at indfri målet om 70 pct. reduktion af drivhus-

gasudslip i 2030 og til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi.

I forlængelse af EUDP’s strategi for 2020-2030

og for at styrke en accelereret

indsats blandt de grønne missioner, der er prioriteret i denne aftale, er aftale-

partierne enige om, at der øremærkes mindst 100 mio. kr. af midlerne til at un-

derstøtte teknologiudviklingen inden for missionerne: Fangst, lagring eller an-

vendelse af CO2 samt Power-to-X.

Med prioriteringen sikres samtidig en fortsættelse af det aftalte niveau i Energi-

aftalen 2018.

1.3.2. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

Der afsættes 121,0 mio. kr. til MUDP

–

Det Miljøteknologiske Udviklings- og De-

monstrationsprogram. Grøn udvikling og demonstration af teknologiske løsnin-

ger spiller en stor rolle for udviklingen af fremtidens grønne teknologiske løsnin-

ger, og midlerne skal bidrage til et bedre miljø, en mere effektiv lovgivning, flere

arbejdspladser i Danmark og en strategisk teknologisk indsats på miljø- og kli-

maområdet.

1.3.3. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprograms (GUDP)

Der afsættes 50,0 mio. kr. til Grønt Udviklings- og Demonstrationsprograms øko-

logiforskning i samarbejde med ICROFS. Økologisk jordbrug og økologiske fø-

devarer skal løbende udvikles med de specifikke produktionsbetingelser, der

gælder på området, hvis dansk økologi fortsat skal bevare sin internationale fø-

rerposition, imødekomme fremtidens forbrugerkrav og bevare en høj troværdig-

hed.

1.4. DANA

Der afsættes 50,0 mio. kr. i 2021 og 60,0 mio. kr. i 2022 og 2023 til delfinansie-

ring af et nyt forskningsskib med de nødvendige kapaciteter til at løse opgaver i

Arktis. Et nyt forskningsskib vil ud over forskning også skulle varetage forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening for Miljø- og Fødevareministeriet samt løse

forskningsrelaterede opgaver i Arktis. Partierne opfordrer til, at der i udbuddet

af byggeriet af et nyt forskningsskib lægges vægt på overholdelse af grundlæg-

gende internationale og danske arbejdsrettigheder og miljøstandarder. Bygge-

riet af skibet skal endvidere bidrage til læring om skibskonstruktion til arktiske

forhold.

1.5. Styrket grøn forskning på landbrugsområdet

Der afsættes i alt 39,3 mio. kr. til grøn forskning i relation til landbrugsområdet.

Indsatsen skal styrke forskningskapaciteten og understøtte myndighedsrelate-

rede behov for viden og dokumentation, bl.a. i forhold til emissioner, lavbunds-

jorde og CO2-optag.

Af midlerne afsættes 31,0 mio. kr. af midlerne til grøn forskning og udvikling i

landbruget, der skal understøtte myndighedsrelaterede forsknings- og udvik-

lingsbehov. Dette kan bl.a. være dokumentation af emissionsfaktorer fra stald

og jorde

–

især vedr. drivhusgasser

–

samt en specifik understøttelse af beho-

vet for viden i forhold til udtag af lavbundsjorde. Midlerne udmøntes af Miljø- og

Fødevareministeriet.

8,3 mio. kr. af midlerne afsættes til forskning i drivhusgasudledninger fra lav-

bundsjorde, der kan bidrage til mere retvisende nationale opgørelser, som vur-

deres at være nødvendige for at etablere et præcist administrationsgrundlag for

udtagning af lavbundsjorde. Forskningen forankres på Aarhus Universitet

(DCA) i samarbejde med GEUS.

1.6. Grønt internationalt forskningssamarbejde og styrket monito-

rering af grøn forskning

Der afsættes i alt 10,6 mio. kr. til dels at styrke det danske engagement i inter-

nationalt samarbejde om grøn forskning og styrke det danske hjemtag fra EU's

forskningsprogrammer, dels styrke den analytiske kapacitet i relation til monito-

rering af grøn forskning, herunder vurdere forskningsinvesteringers potentiale

for at bidrage til klimamålene. Initiativerne er indeholdt i Grøn Forskningsstra-

tegi.

1.7. Videnskab.dk

Aftalepartierne er enige om at afsætte 2,0 mio. kr. til forskningsformidlingspor-

talen Videnskab.dk. Midlerne skal bidrage til at udbrede kendskabet til og for-

ståelsen for den grønne forsknings samfundsmæssige betydning.

1.8. Pilotprojekter inden for bæredygtigt design og arkitektur

Aftalepartierne er enige om at afsætte 6,0 mio. kr. til forsknings- og udviklings-

projekter inden for bæredygtigt design og arkitektur, der kan understøtte den

grønne omstilling. Midlerne fordeles med 2,0 mio. kr. til hhv. Arkitektskolen Aar-

hus, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og

Konservering samt Designskolen Kolding, der tilrettelægger forsknings- og ud-

viklingsaktiviteterne inden for deres formål.

1.9. Arktisk forskning om klima- og geopolitik

Der afsættes 2,0 mio. kr. til forskning om klima, geopolitik samt udenrigs- og

sikkerhedspolitik i Arktis. Forskningen udføres med base på Ilisimatusarfik,

Grønlands universitet og koordineres med arbejdet i Arktisk Forskningshub og

øvrig arktisk forskning i Rigsfællesskabet.

2. Life science, sundhed og velfærdsteknologi

Der afsættes i alt 390,0 mio. kr. til forskning, teknologiudvikling og innovation

inden for life science, sundhed og velfærdsteknologi mv.

Forskningsbaseret viden har skabt grobund for udviklingen af danske erhvervs-

mæssige styrkepositioner inden for f.eks. life science. Forskningen skal bidrage

til, at denne position fastholdes og udbygges. Udmøntningen af midlerne skal

understøtte et tæt samspil mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet.

Med aftalen videreføres bevillingen til ICARS fra forskningsreserveaftalen, og

samtidig noterer partierne sig, at regeringen vil indbudgettere en flerårig bevil-

ling til ICARS på FFL22.

2.1. Innovationsfonden

Der afsættes 340,0 mio. kr. til strategisk og udfordringsdrevet forskning, tekno-

logiudvikling og innovation inden for life science, sundhed og velfærdsteknologi

i Danmarks Innovationsfond. Midlerne skal understøtte, at Danmarks stærke vi-

den- og forskningsposition inden for området omsættes til opfindelser, produk-

ter og teknologier, der gavner de danske borgere, virksomhedernes bundlinje

og dansk eksport.

Forskningen skal skabe samfundsmæssig værdi og/eller økonomisk vækst for

private og offentlige virksomheder og/eller aftagere i samfundet ikke mindst i life

science sektoren, og skal derfor, så vidt muligt, udføres i et tæt samspil mellem

forskningsinstitutioner og erhvervsliv.

Forskningen kan bl.a. understøtte, at der kan tilbydes gode og relevante fore-

byggelsestilbud og behandlinger i primær- og sygehussektoren samt i psyki-

atrien med borgeren i centrum. Forskningen kan også bidrage til ny viden om og

udvikling af ny sundheds- og velfærdsteknologi, som kan understøtte et borger-

nært sundhedsvæsen med fokus på den enkeltes frihed og inddragelse og med

fokus på at service i den offentlige sektor løses klogere og mere effektivt, så der

kan frigives tid til omsorg og kernevelfærd.

Partierne er desuden enige om, at der er behov for at for at styrke den kliniske

forskning bl.a. for at understøtte kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsnet, god

patientbehandling og tiltrækning af udenlandske forskningsinvesteringer til Dan-

mark. Partierne noterer, at der i udmøntningen af midlerne særligt er behov for

at understøtte den kliniske forskning, som bedrives på hospitalerne og ved andre

offentlige forskningsinstitutioner, herunder den uafhængige og patientnære klini-

ske forskning.

Forskningen kan også bidrage til udviklingen af personlig medicin, udvikling af

det digitale sundhedsområde, herunder sundhedsdataområdet, kunstig intelli-

gens og øget virtuel og teknologisk brug ifm. afvikling af kliniske forsøg. Områ-

derne indeholder store potentialer for både virksomheder og den offentlige sund-

hedssektor.

Endelig skal forskningen bidrage til at nedbringe ulighed i sundhed f.eks. gen-

nem styrket forskning i sygdomme, som rammer social skævt. Der kan bl.a. være

behov for forskning i forebyggelse af eller farmakologiske og non-farmakologiske

behandlingsmuligheder i forhold til lungesygdomme (f.eks. KOL) og kroniske

sygdomme.

Midlerne skal endvidere understøtte, at Innovationsfonden gennem konkurren-

ceudsatte opslag kan yde støtte til teknologiudvikling og innovation inden for life

science, sundhed og velfærdsteknologi. Midlerne skal bl.a. understøtte viden-

overførsel mellem forsknings-/uddannelsesinstitutioner og virksomheder,

fremme teknologiudvikling og forsknings- og innovationsindsatsen i bl.a. små og

mellemstore virksomheder.

2.2. ICARS

Der afsættes 50,0 mio. kr. i 2021 til forskningsaktiviteter på Internationalt Centre

for Anti-microbial Resistance Solutions (ICARS), der er et globalt videns- og

forskningscenter, som skal udføre forskning for at identificere og implementere

nye evidensbaserede løsninger på nationale antibiotikaresistensudfordringer.

ICARS hovedopgave er at bistå lav- og mellemindkomstlande med at udvikle

løsninger for at bekæmpe antibiotikaresistens på tværs af human-, veterinær,

miljø- og fødevareområderne.

For så vidt angår den årlige statslige bevilling fra 2022 vil regeringen indbudget-

tere en flerårig bevilling.

3. Teknologi og innovation der kan fastholde produktion og

arbejdspladser i Danmark

Der afsættes 220,0 mio. kr. til Innovationsfonden og Matchfinansieringsordnin-

gen i 2021.

3.1. Innovationsfonden

Der afsættes 190,0 mio. kr. til at understøtte udfordringsdrevet forskning, tek-

nologiske muligheder og innovation som kan bidrage til at fastholde produktion

og arbejdspladser i Danmark.

Midlerne kan bl.a. understøtte robot- og droneteknologi og anden automatiseret

produktionsteknologi samt forskning i kunstig intelligens og digitalisering, som

også rummer store potentialer i erhvervslivet såvel som i den offentlige sektor.

Partierne er enige om, at midlerne således skal understøtte udviklingen af det

digitale område og bidrage til

–

bl.a. tværdisciplinær

–

forskning i kunstig intelli-

gens og digital omstilling. Forskningen kan også skabe ny viden om digitaliserin-

gens betydning for mennesker og samfund, ligesom forskningen kan inddrage

etiske og moralske aspekter af den nye teknologiske udvikling, og brug af kunstig

intelligens i en dansk kontekst.

Forskningen skal skabe grobund for at danske virksomheder kan udvikle pro-

dukter og nye teknologiske løsninger og øge deres vækst og produktivitet til gavn

for hele Danmark.

Partierne er desuden enige om, at der er behov for, at forskningen bidrager til at

fastholde produktion samt til at skabe flere og endnu bedre og skånsomme ar-

bejdspladser i Danmark til gavn for medarbejderne og virksomhedernes bund-

linje. Midlerne kan således også bruges på forskning i fysisk, psykisk og kemisk

arbejdsmiljø samt på forskning i nye organiserings- og virksomhedsformer som

eksempelvis demokratiske og/eller medarbejderejede virksomheder mv., samt

forskning i civilsamfundets og frivillighedens samfundsøkonomiske betydning.

3.2. Matchfinansieringsordningen

Der afsættes 30,0 mio. kr. til Matchfinansieringsordningen under Vækstfonden.

Matchfinansieringsordningen har til formål at sikre finansiering til iværksættere i

de tidlige faser og skal sikre bedre brobygning mellem tilskudsfinansiering

(f.eks. i Innovationsfonden) og markedsbaseret finansiering fra private investo-

rer og fonde.

4. Et stærkt fundament for forskning og innovation

For at skabe de bedst mulige rammer for at forskningen kan understøtte den

grønne omstilling og bidrage til fremtidens velfærd og sundhed og blive til kon-

krete løsninger, er der behov for at understøtte, at forskningen også i fremtiden

hviler på et stærkt fundament af bl.a. dygtige forskere, solid forskningsinfra-

struktur og internationalt samarbejde.

Der afsættes midler til understøtte, at forskerne har adgang til forskningsinfra-

struktur i verdensklasse. Midlerne skal også understøtte internationale forsk-

ningssamarbejder og et øget hjemtag fra EU. Derudover skal midlerne under-

støtte en fortsat styrkelse af arktisk forskning og en kapacitetsopbygning og

styrket forskning på børneområdet. Endelig videreføres bevillingen til Grundtvig

Centeret.

4.1. Styrket forskning på børneområdet

Der afsættes 50,0 mio. kr. årligt i 2021-2024 til at opbygge og styrke den dan-

ske pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn i aldersgruppen 0-6 år.

Forskningen skal bidrage til, at alle børn får de bedst mulige betingelser for at

klare sig videre frem i livet, bl.a. ved at alle børn i dagtilbud trives, lærer og ud-

vikler sig og dannes.

I udformningen af modellen vil der blive lagt vægt på, at midlerne udmøntes til

forskning, som har en praksisnær forankring, og som sker i et samarbejde mel-

lem universiteter, professionshøjskoler, kommuner, dagtilbud og interessenter.

Forskningen skal styrke grundfagligheden i pædagoguddannelsen og forbedre

de kommunale prioriteringer og investeringer i dagtilbudsområdet samt anven-

des af pædagogisk personale i praksis, og dermed bidrage til at løfte kvaliteten

i dagtilbuddene.

Partierne finder det vigtigt med en flerårig indsats for at kunne opbygge og ud-

vikle et forskningsområde, som i dag er for småt og fragmenteret. Derfor skal

forskningen udmøntes på en måde, hvor der skabes stærke og varige konsor-

tier og forskningsmiljøer på tværs af institutioner. Det er vigtigt, at der i tilknyt-

ning til forskningen uddannes flere ph.d.er, som kan bidrage til undervisningen

på pædagoguddannelsen mv.

Den endelige model for udmøntningen af midlerne fastlægges med inddragelse

af centrale interessenter på området. Modellen skal sikre, at erfaring med pæ-

dagogisk forskning og kriterier om praksisrelevans mv. inddrages ved udmønt-

ning af midlerne.

Forskningen kan samtidig bidrage til studier med relevans for Den Socialøko-

nomiske Investeringsmodel (SØM).

4.2. Styrket forskningsinfrastruktur

Der afsættes i alt 27,6 mio. kr. til styrkelse af den forskningsinfrastruktur, som

udgør et helt afgørende grundlag for, at dansk forskning fortsat kan være i ver-

densklasse.

Af midlerne afsættes 15,3 mio. kr. til at styrke Det Nationale Samarbejde om di-

gital forskningsinfrastruktur (DEIC), som skal understøtte adgang til moderne

og tidssvarende digital forskningsinfrastruktur, der er en afgørende forudsæt-

ning for, at dansk forskning kan bidrage med løsninger på centrale samfunds-

mæssige problemstillinger, herunder den grønne omstilling, og hvis de store of-

fentlige og private investeringer i forskning skal udnyttes fuldt ud.

12,3 mio. kr. afsættes til at videreføre Dansk medlemskab af den europæiske

forskningsfacilitet ILL (Institut Laue-Langevin) med henblik på en fortsat opbyg-

ning det danske neutronforskningsmiljø.

4.3. Internationalt forskningssamarbejde og styrket EU-hjemtag

Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til at styrke den danske deltagelse i internatio-

nalt forskningssamarbejde og det danske hjemtag af EU-midler. Af midlerne af-

sættes:

11,8 mio. kr. til fortsat internationalisering af dansk forskning. Midlerne skal

give danske forskere, virksomheder og studerende bedre rammer og incita-

menter for samarbejde med strategisk udvalgte internationale partnere om

forskning, uddannelse og innovation. Midlerne kan bl.a. anvendes til forsk-

nings- og studieophold på udenlandske uddannelses- og forskningsinstitutio-

ner.

6,0 mio. kr. til at understøtte dansk deltagelse i fælleseuropæisk og internatio-

nalt samarbejde (EUopSTART), som understøtter danske virksomheders og vi-

deninstitutioners adgang til forskningsmidler fra bl.a. EU ved at medfinansiere

potentielle danske deltageres forberedende arbejde rettet mod deltagelse i fæl-

leseuropæiske og andre internationale forskningsprojekter mv.

4.4. Arktisk forskning og Arktisk Universitet

Den arktiske forskning er et vigtigt element i regeringens grønne forsknings-

strategi. Arktisk forskning giver ny viden om bl.a. klimaforandringer, marineres-

sourcer, miljø og råstoffer, som bidrager til indsatsen for grøn omstilling og kli-

matilpasning. Arktisk forskning indgår desuden i ovennævnte satsning på forsk-

ningsskibet DANA skal understøtte forskningsrelaterede opgaver i Arktis.

Der afsættes i tillæg hertil 3,1 mio. kr. i 2021 til at understøtte arktisk forskning,

herunder aktiviteter vedr. Arktis og Antarktis. Midlerne skal bl.a. understøtte

netværksunderstøttende programmer, nationale og internationale samarbejds-

fremmende tiltag, udviklingsprojekter, analyser, kortlægninger og formidling

mv., herunder til puljer efter opslag, med henblik på at understøtte arktisk forsk-

ning, uddannelse og innovation samt drift af polare forskningsinfrastrukturer

mv.

Endvidere afsættes 3,1 mio. kr. i 2021 til Arktisk Universitet. Der kan af bevillin-

gen afholdes udgifter til støtte af aktiviteter i regi af Arktisk Universitet (Univer-

sity of the Arctic) som f.eks. udviklingsprojekter, netværksdannelse, sommer-

skoler mv. Der kan endvidere af bevillingen afholdes udgifter til at understøtte

arktiske forsknings- og uddannelsesaktiviteter ved de af Rigsfællesskabets in-

stitutioner, der er medlem af Arktisk Universitet.

Sammenlagt udgør bevillingerne til DANA, arktisk forskning om klima- og geo-

politik samt de øremærkede bevillinger til arktisk forskning og Arktisk universi-

tet i alt 178,2 mio. kr. i perioden 2021-2023.

4.5. Grundtvig Centeret

Der afsættes 10,0 mio. kr. til at videreføre Grundtvig Centerets arbejde.

Grundtvig Centeret blev oprettet ved Aarhus Universitet med finanslovaftalen

for 2009 med henblik på at gøre Grundtvigs forfatterskab offentligt tilgængeligt

via digitalisering og kommenterede udgaver. Samtidig er formålet at fremme

det almene studie af Grundtvig og hans virkningshistorie gennem forskning, un-

dervisning og formidling.

4.6. Udvikling af vidensamarbejde i Region Sjælland på RUC

Der afsættes 19,9 mio. kr. til udvikling af vidensamarbejdet i Region Sjælland.

Midlerne afsættes til RUC mhp. en styrket forsknings-, innovations- og viden-

spredningsindsats i de kommende 2-4 år inden for områder, hvor RUC kan

imødekomme behovet for en styrket videnoverførsel til virksomheder og den of-

fentlige sektor gennem de 14 udpegede erhvervs- og vidensklynger. Midlerne

skal styrke både klyngeindsatsen i Region Sjælland og forsknings-og innovati-

onsmiljøerne på RUC.

Partierne er enige om at øremærke 10,0 mio. kr. fra forskningsreserven i 2021.

Derudover afsættes der til formålet 9,9 mio. kr. i uforbrugte midler fra aftalen

om fordeling af forskningsreserven for 2020.

4.7. Midler til fri forskning i Danmarks Frie Forskningsfond

Der afsættes 22,9 mio. kr. oveni i finanslovsbevillingen til den frie forskning.

Midlerne skal støtte og fremme de mest originale idéer og initiativer i dansk

forskning og udvikle dansk forskning til højeste internationale niveau.

Midlerne bidrager til at sikre excellence og nybrud i dansk forskning og skal un-

derstøtte den nysgerrighedsdrevne og forskerinitierede forskning inden for

grundforskning såvel som anvendelsesorienteret forskning.

Midlerne til fri forskning spiller desuden en væsentlig rolle for hele forskningens

fødekæde fra ph.d. til professor samt for internationalisering af dansk forskning.

5. Opfølgning på aftalen

Partierne noterer sig, at uddannelses- og forskningsministeren frem mod for-

handlingerne om fordelingen af forskningsreserven 2022 vil gennemføre en

kortlægning af den kliniske forskning i Danmark og finansieringen heraf.

Partierne noterer sig desuden, at uddannelses- og forskningsministeren frem

mod forhandlingerne om fordelingen af forskningsreserven 2022 vil gennem-

føre en kortlægning af den arktiske forskning i Rigsfællesskabet.

Partierne konstaterer, at der er et behov for at drøfte fordelingen af universite-

ternes basismidler til forskning. Partierne noterer sig, at uddannelses- og forsk-

ningsministeren snarest muligt vil invitere partierne til at drøfte en fremtidig mo-

del for fordelingen af basismidlerne til forskning.