Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2304083_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
14. december 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 16. november 2020, efter ønske fra Kim Valentin
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 81 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
I svaret på KUU alm del - spørgsmål 237 (2019-20) oplyste ministeren, at et lovforslag
om implementering af SatCabII ville blive sendt i offentlig høring inden udgangen af
2020, og at ordførerne ville blive inddraget i arbejdet i den forbindelse ±både forud for
høringen og efterfølgende. Hvornår forventer ministeren denne inddragelse, herunder
deling af den analyse af direktivets betydning, ministeren henviser til i svaret på KUU
alm del - spørgsmål 2?
Svar:
Svaret på spørgsmål 237 (2019-20) af 11. juni 2020 er afgivet, mens forventningen til
implementering af SatCabII-direktivet såvel som direktivet om ophavsret og beslægtede
rettigheder på det digitale indre marked (DSM-direktivet) forventedes gennemført uden
forsinkelser.
Kulturministeriet har været og er stadig travlt optaget med Corona-håndtering, hvorfor
det ikke har været muligt at arbejde med implementeringen af direktiverne så hurtigt
og intensivt som ønsket. På grund af den tabte tid er Kulturministeriet nødsaget til at
lave en to-delt implementering, hvor det mindre SatCabII-direktiv implementeres til
tiden
dvs. den 7. juni 2021 - mens kun dele af DSM-direktivet når at blive
implementeret til tiden. Ordførerne blev orienteret om dette på ordførermøde den 30.
oktober og efterfølgende meldt offentligt ud på www.kum.dk
Det lovforslag, der indeholder den første del af implementeringen, forventes sendt i
offentlig høring inden jul, og ordførerne vil blive inddraget inden høringen.
For så vidt angår den i spørgsmålet nævnte analyse så vil Kulturministeriets
overvejelser og forslag være indeholdt i det nævnte lovforslag.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/05957-2