Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
FULD TALE
20. oktober 2020
Arrangement:
Åbent eller lukket:
Dato og klokkeslæt:
Sted:
Taletid:
Forv. antal deltagere:
Evt. andre forhold
ministeren bør være
opmærksom på:
Samråd i Folketingets Kulturudvalg
Åbent
Den 11. november 2020 kl. 10.00
Christiansborg, lokale endnu ikke oplyst
ca. 12 minutter
Folketingets Kulturudvalg
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten
Messerschmidt (DF)
Der er tale om et åbent samråd, hvor bl.a. pressen
kan forventes at være til stede
Dok. nr. 20/04071-7
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/11-20 om Grundtvig Centeret, til kulturministeren
1
Kulturudvalget har bedt mig om at besvare følgende
spørgsmål, samrådsspørgsmål A:
”Vil ministeren oplyse, hvad regeringens gentagne vægring
ved at afsætte midler til Grundtvig Centeret skal tages som
udtryk for, herunder redegøre for, hvordan ministeren mener,
at det påvirker arbejdet med offentliggørelsen af Grundtvigs
samlede værker, når ministeren nu for andet år i træk ønsker
at sløjfe bevillingen til Grundtvig-Centeret - og i den
forbindelse forklare, hvilken værdi ministeren mener, at en
halv udgave af Grundtvigs samlede værker har? Endvidere
bedes ministeren redegøre for Nikolaj Frederik Severin
Grundtvigs værkers betydning set med ministerens øje, og
hvilken indflydelse ministeren mener, at Grundtvig har haft
for dansk demokrati, historie, kultur, kristendom og åndsliv.”
Min besvarelse af første del af spørgsmålet – om bevillingen
til Grundtvig Centeret og udgivelsen af Grundtvigs samlede
værker – bygger på oplysninger fra uddannelses- og
forskningsministeren, under hvem bevillingen hører.
Grundtvig Centret har siden etableringen i 2009 modtaget
godt 120 mio. kr. i finansiering – primært som 1-årige
bevillinger på cirka 10 mio. kr., der er blevet aftalt som led i
forskningsreserveforhandlingerne. Det har således været
tilfældet under både tidligere regeringer og den nuværende
regering. Senest har Folketingets partier ifm. den nyligt
offentliggjorte aftale om fordeling af forskningsreserven for
2021 afsat 10 mio. kr. til Centeret i 2021.
Grundtvig Centrets bevillingsniveau har været stabilt
gennem årene. Og ser man på centerets arbejde med
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/11-20 om Grundtvig Centeret, til kulturministeren
2
udgivelsen af Grundtvigs samlede værker, ser det også
stabilt ud.
Grundtvig Centeret har i forbindelse med sin årlige
afrapportering for 2019 oplyst, at udgivelsen af Grundtvigs
værker skrider planmæssigt fremad med to årlige
offentliggørelser af nyt materiale.
I 2019 har Grundtvig Centeret sammenlagt udgivet 14.630
sider af de i alt omtrent 37.000, som de i følge rammeaftalen
skal udgive. Det vil sige 40 % af det samlede korpus. I
perioden fra 2020 frem til og med 2029 skal der udgives
2.250 sider per år i gennemsnit.
Grundtvig Centeret forventer, at arbejdet vil kunne afsluttes
i 2030.
Ligeledes har centeret i 2019 realiseret en aftale med det
Kgl. Bibliotek, som er i færd med at udbygge sin digitale
tekstportal, der skal demokratisere adgangen til dansk
kulturarv. På sitet kan man finde fx Ludvig Holbergs og
Søren Kierkegaards skrifter.
Grundtvigs tekster uploades nu også løbende til det Kgl.
Biblioteks digitale univers. Herved sikres vedligeholdelsen af
Grundtvig-materialet, når udgave- og forskningsprojekt
huset af Aarhus Universitet afsluttes ved udgangen af 2029.
For så vidt angår den fremadrettede finansiering af centeret,
vil der blive stilling til dette ifm. FFL22.
I anden del af spørgsmålet er jeg blevet bedt om at redegøre
for betydningen af Grundtvigs værker set med mine øjne, og
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/11-20 om Grundtvig Centeret, til kulturministeren
3
hvilken indflydelse jeg mener, at Grundtvig har haft på
dansk demokrati, historie, kultur, kristendom og åndsliv.
At Grundtvig og hans værker har haft en helt afgørende
betydning for det danske demokrati, den danske historie og
det danske ånd-, kultur og kirkeliv, mener jeg ikke der kan
være tvivl om.
Grundtvigs opgør med den sorte skole. Hans vægtning af den
frie folkelige oplysning og forståelse for den danske nationale
identitet. Og Grundtvigs positive og humanistiske syn på
kristendommen har tilsammen lagt kimen til vores nutidige
forståelse af det samfund, som vi lever i idag.
Grundtvig erkendte tidligt, at udenadslære og terperi ikke i
sig selv var nok. Nej. Han forstod, at dannelse også krævede
en åndelig klogskab. Han troede på skolen for livet, hvor der
ikke kun var fokus på tykke bøger, men også plads til det
talte og levende ord. En skole hvor mødet og dialogen mellem
lærer og elev - og eleverne imellem kom i fokus.
Disse tanker har haft en stor indflydelse på det vi dag
kender som vores fælles folkeskole. Men det lagde også
grundstenene for højskolerne.
Tag fx Rødding Højskole, der blev etableret af en
"Grundvigianer" ved navn Christian Flor i 1844.
Her var der fra starten fokus på dialog og tillidsfuld samtale.
På fællessangen. Og så selvfølgelig folkeoplysningen. At man
gjorde sit til at klæde borgerne på til at deltage i folkestyret
og det samfund, som de var en del af. Det var en meget ny
måde at drive skole på i 1844! Men tankerne vist sig at være
langtidsholdbare.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/11-20 om Grundtvig Centeret, til kulturministeren
4
Grundtvigs tanker og idéer var således afgørende for, at der i
perioden fra 1844 til 1890 blev etableret 75 folkehøjskoler i
Danmark. Dette skete samtidig med, at andelsbevægelsen og
de folkelige foreninger også blomstrede op og dannede
rammen om et civilsamfund med fokus på fællesskab,
demokrati og aktivt medborgerskab.
Grundtvig mente, at Danmark og danskerne havde en
særegen identitet, som vi burde være stolte af. Og Grundtvig
så gerne, at man dyrkede denne ånd. At man samlede sig om
den danske identitet. En pointe og et ønske som blev
højaktuelt efter nederlaget i 1864. Her blev den danske
identitet et forsvarsværn på linje med geværet. Og det mener
jeg stadig er tilfældet i dag, når vi som en lille stat agerer i
en stor verden.
Jeg synes heller ikke vi skal glemme, at Grundtvig også
havde stærke holdninger til kristendommen og i særdeleshed
kristendommens rolle i samfundet. For hvad kommer
egentligt først? Er man først og fremmest kristen eller er
man først og fremmest menneske? Grundtvig troede på det
sidste.
Menneske først – kristen så! Hermed var grundlaget for
Grundtvigianismen lagt. Den lyse kristendom, hvor man via
sang og salmer fokuserede på livets gode sider, og hvor der
var plads til en mere fri fortolkning af Biblen. Når
mennesket fik plads til at leve og ånde, og når mennesket
følte sig engageret og levende, ville mennesket alligevel i
sidste ende vende tilbage til Gud, tænkte Grundtvig.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/11-20 om Grundtvig Centeret, til kulturministeren
5
Jeg nævnte før Grundtvigs salmer, og vil gerne give et par
eksempler: ”Et barn er født i Bethlehem”, ”Det kimer nu til
julefest” ”Den signede dag med fryd vi ser”. Og - en for denne
årstid meget aktuel salme - ”Nu falmer skoven trindt om
land”. De synges stadigvæk og har forløst mangen barnedåb,
bryllup og begravelse.
Med dem har Grundtvig efter min mening givet os noget af
den stærkeste og mest levende kulturarv vi har.
Grundtvigs største bidrag til det danske samfund, at han
netop i sidste ende var i stand til at forene folkeoplysningen,
demokratiet, den nationale identitet og kristendommen.