Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2305850_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
15. december 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 11. november 2020, efter ønske fra Birgitte
Bergman (K), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 75 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten
af Frederik V fra festsalen var væk, og hvad ledelsen herefter foretog sig i sagen?
Svar:
Jeg har den 30. november modtaget en redegørelse fra Kunstakademiets rektor om
forløbet omkring hærværket på busten af Frederik V samt forholdene på
Kunstakademiet. Af rektors redegørelse fremgår:
- at Kunstakademiets ledelse den 3. november 2020 modtog information fra en
journalist om, at busten af Frederik V ikke længere befandt sig på sin normale
plads, hvilket efterfølgende blev bekræftet af driftspersonalet.
- At der den 6. november blev offentliggjort en video af gruppen Anonyme
Billedkunstnere om fjernelsen og ødelæggelsen af busten, og at akademiets
ledelse samme dag blev orienteret om, at dykkere fra Københavns Havn ville
hente busten op fra havnebassinet, hvorfor der var medarbejdere fra akademiet
til stede ved bjærgningen.
- Den 12. november 2020 om eftermiddagen blev rektor kontaktet af en
institutleder, der per mail oplyste, at hun tog det fulde ansvar for den såkaldte
happening.
- Hærværket er anmeldt til Københavns Politi af Akademirådet, der ejede busten,
og Kunstakademiet står til rådighed for Københavns Politis efterforskning.
- Rektor har taget afstand fra hærværket ved flere lejligheder, bl.a. i en nyhed på
Kunstakademiets hjemmeside den 17. november.
Jeg vedlægger rektors redegørelse af 30. november.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/05820-4