KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt

FØLGEBREV

Kulturministeren har den 20. november 2020 anmodet mig om en redegørelse

for hærværket på busten af Frederik V, identitetspolitiske strømninger på akade-

miet og den overordnede udvikling og muligheder på akademiet.

Jeg sætter pris på Kulturministerens interesse for Kunstakademiet og fremsen-

der vedhæftet min redegørelse, idet jeg anmoder Kulturministeren om snarest at

indkalde til et møde med henblik på afgrænsningen og iværksættelsen af en på-

krævet, nærmere analyse ikke mindst af Kunstakademiets studiemiljø- og orga-

nisationskultur.

Jeg foreslår, at vi ved den lejlighed også drøfter, hvordan det kan sikres, at

Kunstakademiets ledelse ikke fremstår politisk styret.

Med venlig hilsen

Kirsten Langkilde

30. november 2020

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

INDLEDNING

Kulturministeren har den 20. november 2020 anmodet mig om en redegørelse for

hærværket på busten af Frederik V, de identitetspolitiske strømninger på akade-

miet og den overordnede udvikling og muligheder på akademiet. Anmodningen er

nærmere begrundet som følger:

”Hærværket på busten af Frederik den femte har rejst forstærket

tvivl om undervisningen, studiemiljøet og den overordnede ret-

ning på Kunstakademiet.

Der må være en berettiget forventning om, at medarbejdere og

studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi efterlever

landets love og regler, og i øvrigt lever op til det ansvar det er at

undervise eller modtage undervisning på en uddannelsesinstitu-

tion som Kunstakademiet.

Jeg er nødt til at blive forvisset om, at akademiet er inde i en

sund udvikling. Derfor vil jeg bede dig om en redegørelse for for-

løbet omkring hærværket på busten af Frederik V, herunder dine

overvejelser om den institutionskultur, som sådanne hændelser

er foregået i.

Jeg vil også gerne bede dig redegøre for problemstillingen om-

kring de identitetspolitiske strømninger på akademiet, som de er

blevet problematiseret i medierne. Hvordan kommer de til ud-

tryk, og i hvilket omfang udgør de et problem for akademiets op-

gave med at tilvejebringe uddannelse på højeste kunstneriske og

faglige niveau.

Endelig vil jeg gerne høre dine overvejelser om akademiets over-

ordnede udvikling og muligheder, herunder ikke mindst det nu-

værende undervisnings- og arbejdsmiljø, og hvad der måtte

være brug for fremadrettet.”

Kulturministerens anmodning har med rette fokus på de identitetspolitiske strøm-

ninger, som har dannet grobund for hærværket på busten af Frederik V, ligesom

ministeren med rette rejser spørgsmål af mere generel karakter.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

Jeg vil derfor indledningsvis beskrive baggrunden for Kunstakademiets nuvæ-

rende hovedudfordringer.

BAGGRUND

Kunstakademiet underviser unge og talentfulde kunstnere, der naturligt søger ind

i de spændingsfelter, vi ser i det omkringliggende samfund. Derfor vil vi altid op-

leve spændinger mellem fortid og nutid, mellem tradition og fornyelse. Siden

grundlæggelsen i 1754 har Kunstakademiet som institution været optaget af kun-

stens rolle i at undersøge og udfordre virkeligheden fordomsfrit – måske navnlig

når virkeligheden bliver besværlig, vrangvillig og kompleks. Det gælder også i

2020.

Jeg tiltrådte som rektor for Kunstakademiet den 1. februar 2019. Det var ved min

tiltræden klart, at Kunstakademiet stod over for en række væsentlige udfordringer.

Strategi, rammeaftale, resultatkontrakt

Den første hovedopgave for mig var at udarbejde en ny strategi. Der blev i 2019

gennemført en omverdensanalyse, der behandler væsentlige elementer af betyd-

ning for uddannelserne på akademiet. Strategien blev vedtaget i efteråret 2019 og

godkendt af Kulturministeriet i januar 2020 samtidig med indgåelse af en ramme-

aftale.

Strategien beskriver blandt andet vigtige samfundsmæssige udfordringer, som

også Kunstakademiet står overfor, herunder diversitet i samfundet, og strategien

indeholder vision, mission og kultur for Kunstakademiet samt overvejelse om den

indre strukturering af arbejdsområderne i undervisningen.

Strategien blev i begyndelsen af 2020 fulgt op af en rammeaftale mellem Kunst-

akademiet og Kulturministeriet, idet rammeaftalen udstikker målepunkter for gen-

nemførelsen af strategi og er knyttet til rektors resultatkontrakt. Strategien og ram-

meaftalen danner det væsentligste grundlag for udviklingen af Kunstakademiet i

de kommende år.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

Akkreditering

En væsentlig og betydningsfuld opgave var at sikre akkrediteringen af Kunstaka-

demiet og i den forbindelse ikke mindst at styrke kvalitetssikring af uddannelserne

på Kunstakademiet. Kunstakademiet havde arbejdet med opgaven i flere år, men

først efter et intensivt forløb frem til juni 2019 blev en selvevalueringsrapport til

brug for ansøgningen færdiggjort. I oktober 2020 blev akademiet meddelt betinget

positiv akkreditering.

Kunstakademiet kan derfor nu fokusere på at gennemføre de nødvendige foran-

dringer af undervisningen, som vil være kræve stor ledelsesmæssig opmærksom-

hed, og som allerede giver anledning til væsentlige, interne drøftelser.

Ordens- og adfærdsregler

Efter forudgående drøftelse i Skolerådet og på grundlag af Studienævnets indstil-

ling fastsatte jeg 30. januar 2020 nye ordensregler for de studerende ved Kunst-

akademiet. Adfærdsreglerne for medarbejderne blev i lyset af en konkret perso-

nalesag revideret med virkning fra den 13. maj 2020.

Jeg har besluttet, at vi i lyset af efterårets begivenheder må arbejde videre med

emnet og konkretisere adfærdsreglerne yderligere i en code of conduct, jf. nær-

mere nedenfor.

Økonomi

Kunstakademiets økonomi har ligeledes været udfordret, herunder fordi akade-

miet har et ikke uvæsentligt efterslæb i vedligeholdelsen af bygningsmassen. Aka-

demiets økonomi har løbende været drøftet med Kulturministeriet, hvorfor jeg ikke

vil berøre forholdet nærmere her. Økonomien er nu i balance, men flere års be-

sparelse kan tydeligt mærkes af medarbejderne. Medarbejderne har mange behov

og berettigede ønsker, der ville kunne forbedre undervisningen og støtte medar-

bejderne.

Personalesag

I foråret 2020 opstod betydelig uro på Kunstakademiet forårsaget ikke mindst af

en personalesag omfattende en professor. Sagen falder i et vist omfang sammen

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

med den identitetspolitiske diskussion blandt nogle af underviserne og de stude-

rende.

Disposition

Jeg vil i det følgende først berøre personalesagen (afsnit 3), hærværket på busten

af Frederik V (afsnit 4) samt identitetspolitikken (afsnit 5). Derefter vil jeg behandle

undervisningen og studiemiljøet (afsnit 6), arbejdsmiljøet (afsnit 7) og institutions-

kulturen (afsnit 8), inden jeg afslutningsvis kort beskriver den overordnede udvik-

ling (afsnit 9).

PERSONALESAG

Personalesagen har været genstand for offentlig omtale, men det er på grund af

min tavshedspligt begrænset, hvor meget der kan skrives om sagen i denne re-

degørelse.

Personalesagen angår en professor, der blev kritiseret for en række forhold. Jeg

besluttede derfor at gennemføre en nærmere undersøgelse af studiemiljøet. Un-

dersøgelsen blev gennemført af eksterne konsulenter, der blandt andet gennem-

førte samtaler med en række studerende. Undersøgelsen dannede grundlag for

tiltag til forbedring af studiemiljøet på afdelingen.

Min håndtering af personalesagen har været kritiseret både for at være for hård

over for professoren og for at være for mild, idet nogle har kritiseret den midlerti-

dige tjenestefritagelse, mens andre har fordømt undladelsen af at afskedige pro-

fessoren. En række studerende, der bidrog til undersøgelsen, har kritiseret, at de

ikke kunne få aktindsigt i konsulentrapporten, der imidlertid af naturlige årsager er

undtaget fra aktindsigt. Jeg har i stedet mundtligt orienteret studerende og med-

arbejdere om hovedkonklusionerne, idet omfang dette har været muligt inden for

rammerne af min tavshedspligt.

Jeg kan i dag konstatere, at personalesagen beklageligvis har bidraget til at pola-

risere den interne diskussion på Kunstakademiet om identitetspolitiske spørgs-

mål, idet personalesagen på grund af beskyldningernes karakter bliver anset som

en del af denne diskussion, ligesom sagen har haft mærkbar betydning for både

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

studie- og arbejdsmiljøet på akademiet. Jeg må som ansvarlig leder behandle en-

hver personalesag i overensstemmelse med de gældende regler, uanset om jeg

bliver kritiseret for det.

HÆRVÆRK PÅ BUSTEN AF FREDERIK V

Kulturministeren anmodede den 20. november 2020 om en redegørelse for ”for-

løbet omkring hærværket på busten af Frederik V”.

I begyndelse af november 2020 blev en gipsbuste af Kunstakademiets stifter, Fre-

derik V, fjernet fra Festsalen og udsat for hærværk ved at blive kastet i Køben-

havns Havn. Der er tale om en afstøbning formentlig fra 1950’erne, idet originalen

er udført af Saly og støbt i bronze omkring 1766.

Den 3. november 2020 modtog Kunstakademiets ledelse information fra en jour-

nalist om, at busten af Frederik V ikke længere befandt sig på sin normale plads i

Kunstakademiets festsal. Derefter bekræftede driftpersonalet, at busten ikke var

på sin vante plads, og at de ikke kunne lokalisere den.

Den 6. november 2020 blev en videooptagelse offentliggjort tillige med en tekst

forfattet af en ukendt kreds af personer, der kalder sig Anonyme Kunstnere. Det

fremgår af teksten, at gruppen anser hærværket som en kunstnerisk happening,

der har til formål at sætte fokus på Danmarks og Kunstakademiets fortid. Samme

dag blev akademiets ledelse orienteret om, at dykkere fra Københavns Havn ville

hente busten op fra havnebassinet, hvorfor der var medarbejdere fra akademiet

til stede ved bjærgningen.

Den 12. november 2020 om eftermiddagen blev jeg kontaktet af en institutleder,

der per mail oplyste, at hun tog det fulde ansvar for denne såkaldte happening.

Hærværket blev anmeldt til Københavns Politi af Akademirådet, der ejede busten.

Politiet efterforsker – så vidt jeg har fået forstået - sagen som groft hærværk efter

straffelovens § 291, stk. 2. Københavns Politi arbejder - så vidt jeg er orienteret -

på at identificerer de personer, der medvirkede til hærværket.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

Kulturministeren skriver i brevet af 20. november 2020: ”Der må være en berettiget

forventning om, at medarbejdere og studerende på Det Kongelige Danske Kunst-

akademi efterlever landets love og regler, og i øvrigt lever op til det ansvar det er

at undervise eller modtage undervisning på en uddannelsesinstitution som Kunst-

akademiet.”

Jeg er fuldstændig enig med Kulturministeren, ligesom jeg klart har tilkendegivet,

at Kunstakademiet står til rådighed for Københavns Politis efterforskning.

Jeg har noteret mig, at der er delte meninger både om den kunstneriske værdi af

hærværket og om Kunstakademiets reaktion på hærværket, idet (foreløbig

30.11.2020) knap 790 personer har underskrevet en erklæring til støtte for insti-

tutlederen og de studerende, uden at det dog nærmere er angivet, hvilke stude-

rende der støttes eller hvorfor. Efter min mening er der ingen tvivl om, at der er

tale om hærværk, hvorfor jeg har taget klar afstand fra det ved flere lejligheder og

blandt i en nyhed på vores hjemmeside.

Jeg er ikke bekendt med, om studerende på Kunstakademiet medvirkede til hær-

værket, men jeg har internt tilkendegivet, at deltagelsen vil blive behandlet i hen-

hold til skolens ordensregler. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at

afgøre, hvilken sanktion der er passende, da det må bero på en konkret vurdering

af de nærmere omstændigheder, herunder den enkeltes rolle og forhold til den

institutleder, der har taget ansvaret for handlingen.

IDENTITETSPOLITIK

Kulturministeren anmodede den 20. november 2020 konkret om en redegørelse

for ”problemstillingen omkring de identitetspolitiske strømninger på akademiet,

som de er blevet problematiseret i medierne. Hvordan kommer de til udtryk, og i

hvilket omfang udgør de et problem for akademiets opgave med at tilvejebringe

uddannelse på højeste kunstneriske og faglige niveau.”

Kunstakademiet står midt i en ny og kompleks virkelighed. Der pågår politiske

bevægelser, som udfordrer de gængse køns- og magtstrukturer og udfordrer

kunstinstitutioners præmisser. Kunsten er – som universiteterne – blandt de ste-

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

der, hvor nye strømninger viser sig først og kraftigst. Spørgsmål om mangfoldig-

hed, repræsentation og køn diskuteres derfor med stor styrke på Kunstakademiet.

Begrebet ”identitetspolitik” kan opfattes på mange måder og snarere end ”iden-

titetspolitiske strømninger” er der tale om, at forskellige perspektiver og kunstsyn

er oppe til diskussion, hvilket reflekterer, at samtidskunsten i stigende grad er

kompleks. De studerende, der udtrykker sig på Kunstakademiet sig, fokuserer til-

syneladende på tre forhold, som jeg derfor kan anse som udtryk for ”identitetspo-

litiske strømninger på akademiet”:

Nogle studerende har fokus på strukturel racisme i undervisning, kunst og

samfund og oplever, at samfundets racistiske strukturer kommer til udtryk

i uddannelsens indhold og form. Dette relaterer sig til, hvilken kunst og

kunsthistorie, Kunstakademiet underviser i, og hvordan undervisningen

struktureres og foregår

Nogle studerende ønsker, at Kunstakademiet skal gennemgå et selvopgør

med sin historiske forankring som magtinstitution og udvikle sig i en mere

moderne og inkluderende retning. De ønsker en skole, der føles mere rum-

melig og bedre afspejler samfundets mangfoldighed

Nogle studerende ønsker en bedre mindretalsbeskyttelse på Kunstakade-

miet. Flere studerende forventer i tiltagende grad, at Kunstakademiet som

institution tager aktivt stilling til, hvordan man sikrer inklusion og mangfol-

dighed i undervisningen, og at Kunstakademiet tager mere eksplicit stilling

til, hvilke værdier Kunstakademiet baserer sig på og ønsker at fremme.

Disse temaer præger i overvejende grad bacheloruddannelsen (BFA-delen), hvor

de har givet anledning til diskussioner i læringsmiljøet omkring, hvorvidt instituti-

onen i høj nok grad afspejler det omkringliggende samfunds udvikling. Dette er

langtfra noget nyt på Kunstakademiet, der siden 1754 har afspejlet samfundets

strømninger og løbende har måttet revurdere sig selv som institution i takt med

samfundets forandringer. I starten af 2020 har der på BFA’en været episoder, der

har sat tilliden og fællesskabet mellem de studerende på prøve. I vores ”kritikklas-

ser,” hvor studerendes værker blev diskuteret i plenum, har der i visse tilfælde

været en ophedet debatkultur, hvor samtalerne var svære og ikke forløb godt.

Flere studerende har følt sig misforstået eller har savnet en følelse af tryghed i

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

undervisningssituationen. I foråret 2020 skrev Weekendavisen om disse spændin-

ger, hvilket desværre yderligere forværrede stemningen i gruppen.

Kunstakademiet skal til enhver tid kunne rumme politiske diskussioner, men

kunstnere er ikke hævet over loven. De politiske og historiske diskussioner, der

ligger under identitetspolitikken, skal – uanset hvad man mener om dem – kunne

foregå på Kunstakademiet

Kunstakademiet skal derfor – ligesom andre institutioner - finde en vej, så vi på

den ene side favner institutionens historie og tradition og på den anden side giver

plads til refleksion og fornyelse. Når en traditionstung institution som Kunstaka-

demiet møder en brydningstid, giver det anledning til diskussioner og debat. I dag

går bølgerne højt på Kunstakademiet, men vi skal holde fast i, at der skal være

plads til forskellighed.

Kunstakademiet skal undervise de studerende i forhold, der er væsentlige i tiden

– også selv om alle ikke er enige. I efteråret 2020 gennemførtes et undervisnings-

forløb for bachelor og kandidatstuderende med titlen ”Open Library: Min(d)ing the

Academy”, der blandt havde fokus på spørgsmål om kolonitidens betydning for

nutiden. Den 23. oktober 2020 blev afholdt et seminar med titlen “All the World’s

Futures and some recent pasts, BFA-seminar”. Det fremgår af seminarbeskrivel-

sen, at seminaret vil rejse spørgsmålet: ”hvad det vil sige at uddanne sig til billed-

kunstner på det Kgl. Danske Kunstakademi i dag, og er et af flere initiativer rettet

mod at skabe rum for en samtale om dette.”

Det er efter min opfattelse et relevant tema i undervisningen, men det har ligget

helt uden for min forestillingsevne, at en institutleder på Kunstakademiet tilsyne-

ladende som led i denne undervisning kunne anse det for legitimt og hensigts-

mæssigt at stå i spidsen for hærværket på busten af Frederik V, uanset om man

kalder det en happening eller andet.

UNDERVISNING OG STUDIEMILJØ

Kulturministeren anmodede den 20. november 2020 konkret om mine overvejelser

om det nuværende undervisningsmiljø, og hvad der måtte være brug for fremad-

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

rettet, ligesom ministeren i sit brev berører undervisningen og studiemiljøet. Mini-

steren rejser blandt andet spørgsmålet, om de identitetspolitiske strømninger ud-

fordrer uddannelse på højeste kunstneriske og faglige niveau.

Undervisningen på Kunstakademiet er præget af en særlig tradition med profes-

sorskoler, hvor der er en meget nær forbindelse mellem undervisere og stude-

rende, og hvor der bliver der arbejdet med såkaldt ”student centered learning”.

I rammeaftalen mellem Kunstakademiet og Kulturministeriet er det aftalt, at der

skal gennemføres en revision af studieordningerne i 2021. Kunstakademiet skal i

den forbindelse sikre at underviserne har en pædagogisk overbygning til deres

faglige kunnen.

Undervisningsmiljøet er vokset ud af traditionen for, at kunstnere uddanner kunst-

nere gennem en personlig og tæt kontakt. Dette har givet for lidt opmærksomhed

på betydning af den allerede eksisterende fokus på den teoretiske undervisning

og undervisningen i kunstens materialer og teknologier.

Traditionen er baseret på udviklingen af en særlige relation mellem studerende og

undervisere, og der er risiko for udviklingen af en uhensigtsmæssig magtrelation

mellem studerende og underviser, dels fordi de studerende må blotlægge sig for

underviseren for at udvikle deres kunstneriske praksis, dels fordi de studerende

kan være meget afhængige af navnlig professorernes opbakning til at skabe sig

en kunstnerisk platform og et kunstnerisk netværk. Den sårbarhed har det ikke

helt sjældent været vanskelig for mange undervisere og studerende at håndtere

på en hensigtsmæssig måde. Kunstakademiet har haft konflikter og personalesa-

ger med rod i den nære relation mellem undervisere og studerende.

Undervisningsmiljøet er beskrevet i Akkrediteringsrådet afgørelse fra 5. oktober

2020 om at tildele Kunstakademis Billedkunstskoler en betinget positiv akkredite-

ring med en varighed på tre år. Rådet skriver blandt andet:

”Særligt kandidatuddannelsens struktur og indhold er præget af

fleksibilitet, hvor den studerende i høj grad selv sammensætter

og former sin uddannelse med henblik på at etablere og udvikle

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

sin egen kunstpraksis. Med i alt 165 indskrevne studerende i

2019 er Kunstakademiet en lille uddannelsesinstitution, der er

kendetegnet ved tætte relationer mellem de studerende og un-

derviserne og mellem de studerende indbyrdes.”

Om sikring af uddannelseskvaliteten skriver rådet:

”Kunstakademiets kvalitetspolitik er opdelt i syv delpolitikker,

som følger de studerende fra optagelse til beskæftigelse. Akkre-

diteringspanelet vurderer, at kvalitetspolitikken samlet set har fo-

kus på relevante områder og baserer sig på relevant information

med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af institutionens

uddannelser.”

Kunstakademiet er godt på vej med at videreudvikle et kvalitetssikringssystem,

som kan understøtte et systematisk kvalitetssikringsarbejde i praksis. Hvad angår

Kunstakademiets sikring af uddannelsernes indhold og niveau, konstaterer akkre-

diteringspanelet, at der er etableret procedurer og processer med hensyn til bl.a.

udarbejdelse af semesterplaner, gennemførelse af undervisningsevaluering og

sikring af den pædagogiske kvalitet. Panelet har ligeledes i praksis set, at under-

viserne er aktive og anerkendte kunstnere, som trækker på egen kunstneriske

praksis i deres undervisning. Panelet vurderer dog samlet set, at Kunstakademiet

endnu ikke har en tilstrækkeligt velfungerende og systematisk praksis med henblik

på at kunne reflektere over og vurdere, hvilke vidensaktiviteter der skal prioriteres

for at sikre uddannelsernes vidensgrundlag. Panelet er bekendt med, at Kunst-

akademiet er ved at oprette tværgående, tematiske kompetenceklynger, som aka-

demiet forventer vil kunne bidrage med et systematisk overblik over vidensbehov

inden for de faglige miljøer. Rapporten danner grundlaget for videreudvikling af

kvalitetssikringen af Kunstakademiets undervisning de kommende år.

Studiemiljøet er trods diskussioner i stigende grad præget af en sund og moden

opmærksomhed på relationen mellem studerende og undervisere. I kølvandet på

den tidligere omtalte personalesag har der således – og efter min opfattelse med

fuld rette – været rejst spørgsmål om de rette relationer mellem studerende og

undervisere. Ét hjørne af problemstillingen er knyttet til kønsligestilling, idet nogle

studerende oplever udfordringer med sexisme. det giver dermed ikke mening af

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

benægte eksistensen af udfordringer med sexisme på Kunstakademiet. Det

samme gælder identitetspolitiske strømninger mere generelt, som beskrevet i af-

snit 5. Det er efter min opfattelse en væsentlig opgave for et kunstakademi af

forholde sig til omverden, og herunder til identitetspolitiske spørgsmål.

Det kan være en stor mundfuld at starte på Kunstakademiet, der kan virke over-

vældende, præget af konkurrencekultur, og hvor uddannelsens kerneområde -

den kunstneriske praksis - lægger op til, at man som studerende søger en høj

grad af refleksion over undervisningssituationen samt egen rolle og virke. Derfor

handler de første år på Kunstakademiet om at opbygge et robust, fagligt fælles-

skab, hvor den studerende kan udvikle sin kunstneriske praksis.

Det er derfor helt centralt, at Kunstakademiet løbende ruster sine undervisere

bedre og giver dem flere og nye pædagogiske værktøjer. Det er vigtigt, at der er

klar forventningsafstemning mellem studerende og underviser samt studerende

indbyrdes, så der opstår en fælles forståelse af rammerne for undervisningen. Un-

derviserne skal som kollektiv i videst muligt omfang have de rette værktøjer og

selvsagt nyde ledelsesmæssig opbakning til indsatsen. Inden for de rammer og i

overensstemmelse med akademiets værdier og adfærdsregler skal der være me-

get stor frihed til at udfolde sig. Udfordringen er at sikre plads til alle – også når

der er uenighed. Det stiller store krav til underviserne, og det præger også deres

arbejdsmiljø, jf. nærmere nedenfor.

Der er i efterårssemesteret gennemført mindre ændringer på BFA’en både pga.

forrige semesters udfordringer og pga. COVID19. Vi har sat studerende i mindre

og mere fagligt retningsbestemte grupper for at styrke den enkelte studerendes

mulighed for at danne faglige fællesskaber. Vi har udvidet gruppen af undervisere

for at skabe større bredde i fagligheden, og vi har iværksat nye undervisningsfor-

løb, der skal styrke studerendes kendskab til en mangfoldighed af kunstneriske

praksisser og kulturelle udviklinger historisk og i dag. Vi har igangsat kurset ”How

to Study”, der skal hjælpe de studerende med det der for mange er en svær be-

gyndelse på en videregående uddannelse. Udover studietekniske vejledninger

skal kurset også ruste den studerende til bedre at modtage og give konstruktiv

kritik.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

Studiemiljøet på Kunstakademiet er som tidligere beskrevet i et vist omfang præ-

get af identitetspolitiske strømninger, men det er vanskeligt at kvantificere betyd-

ningen. Nogle studerende og enkelte undervisere er ganske optagede af spørgs-

målene, mens andre ikke bruger megen energi på spørgsmålene. Og som nævnt

kan opmærksomheden skyldes både et ønske om at ændre og fastholde traditio-

nen. Der har været episoder, hvor nogle studerende har været meget hårde ved

andre, og jeg besluttede derfor efter samtaler på BFA-uddannelsen nu at støtte

underviserne med coaching med henblik på at opstille en klarere undervisnings-

mæssig ramme.

Efter min personlige opfattelse er en del af de identitetspolitiske synspunkter be-

rettigede, mens andre synspunkter efter min opfattelse er skudt helt over målet,

og herunder er det helt uantageligt at begå hærværk som led i en påstået kunst-

nerisk happening. Det kan imidlertid ikke være min eller andres personlige opfat-

telser eller synspunkter, der skal bestemme indholdet af den kunstneriske praksis

der udfolder sig på Kunstakademiet. Den identitetspolitiske debat må ikke ende

med et smagsdommeri, hvor en polariseret debat underminerer Kunstakademiets

virke.

Udgangspunktet må helt utvetydigt tages i den vidtgående kunstneriske ytrings-

frihed, som skal beskyttes og næres i et demokratisk samfund. Det gælder ikke

mindst på en offentlige undervisningsinstitution som Kunstakademiet, hvor der

både er og skal være meget højt til loftet. Selv om der er højt til loftet, er der

grænser for friheden. De grænser trækkes i første række af lovgivningen, hvilket

hærværket på busten af Frederik V udmærket illustrerer. Grænserne trækkes imid-

lertid også af almindelige god opførsel, idet alle på Kunstakademiet skal omgås

på en fordragelig og ordentlig måde, uanset hvor uenige man er om f.eks. identi-

tetspolitiske spørgsmål.

Det er min vurdering, at de studerende (og undervisere), der er mest optaget af

identitetspolitiske spørgsmål, kan have vanskeligt ved at trives i det nuværende

studie- og arbejdsmiljø. Det gælder, uanset hvor de står i den identitetspolitiske

debat. Jeg mener derfor, at det er hensigtsmæssigt at iværksætte en nærmere

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

undersøgelse af studiemiljøet på dette område for at afdække, hvordan de identi-

tetspolitiske strømninger egentlig påvirker studiemiljøet, og hvordan Kunstakade-

miet kan skabe klare rammer for de studerende og underviserne.

ARBEJDSMILJØ

Kulturministeren anmodede den 20. november 2020 konkret om mine overvejelser

om det nuværende arbejdsmiljø, og hvad der måtte være brug for fremadrettet.

Kunstakademiet gennemførte i oktober 2019 en almindelig arbejdspladsvurdering

(APV), som jeg efter sommerferien på almindeligvis drøftede med de relevante

personalegrupper. Jeg er desuden i gang med at gennemføre medarbejderudvik-

lingssamtaler med alle ansatte, og i den forbindelse drøfter jeg naturligvis arbejds-

miljøet med de ansatte. Jeg har desuden en særlig drøftelse med de professorer,

der over for Kulturministeriet og til dels i offentligheden har udtrykt kritik af min

ledelse. Jeg har derfor en meget dyb indsigt i, hvordan arbejdsmiljøet er på Kunst-

akademiet.

Det er helt åbenbart, at arbejdsmiljøet på Kunstakademiet er meget påvirket ikke

kun af de aktuelle identitetspolitiske diskussioner, hærværket på busten og per-

sonalesagen, men også af de nye krav om forandring og styrkelse af undervisnin-

gen. De fleste medarbejdere udtrykker forståelse og glæder sig til den kommende

udvikling, mens andre er mere forbeholdne og usikre. Enkelte udtrykker stor mod-

stand ikke mindst af frygt for, at de identitetspolitiske strømninger tager overhånd.

Det er således tydeligt, at de enkelte medarbejdere – som i enhver anden organi-

sation - oplever udviklingen meget forskellige og italesætter deres opfattelse på

forskellig måde. Det har derfor været en hovedopgave for mig i samtalerne med

medarbejderne at komme ind under overfladen og identificere, hvor skoen egent-

lig trykker. Når min ledelse kritiseres f.eks. for at være udtryk for en DJØF-isering,

er det så en modstand mod samfundets berettigede krav om strategisk udvikling

af Kunstakademiet, en modstand mod at jeg påtager mig mit ledelsesansvar, en

modstand mod læringsmål i undervisningen eller andet? Det gælder på snart sagt

alle punkter, at når vi kradser i overfladen, så dukker der andet og mere frem.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

Efter min opfattelse er det nærliggende at medtage spørgsmål om, hvordan stu-

diemiljøet og arbejdsmiljø hænger sammen i en kommende undersøgelse.

INSTITUTONSKULTUR

Kulturministeren anmodede den 20. november 2020 konkret om mine overvejelser

om den institutionskultur, hvor hærværket på busten af Frederik V kan foregå.

Jeg vil indledningsvis slå fast, at Kunstakademiet ikke har en institutionskultur,

hvor hærværket på busten af Frederik V er acceptabelt. Det er mit klare indtryk,

at flertallet ikke anerkender den kunstneriske værdi af hærværket.

Jeg har ovenfor beskrevet de identitetspolitiske strømninger samt studie- og ar-

bejdsmiljøet. Efter min opfattelse er der tale om en ikke ubetydelig diversitet i op-

fattelserne på Kunstakademiet, hvilket efter min opfattelse langt er at foretrække

frem for en ensretning i tankegangen.

Institutionskulturen på Kunstakademiet er præget af frihed og mangfoldighed.

Den kunstneriske frihed må og skal være en grundpille i Kunstakademiets virke,

og Kunstakademiet skal hvile på de værdier, der er udtrykt i strategien for 2019-

2022.

Kunstakademiets kultur bygger således på den frie udveksling af meninger og

holdninger i respektfuld omgang; hvad enten det er indbyrdes mellem studerende,

indbyrdes mellem kolleger eller mellem undervisere og studerende. Kunstakade-

miet og Kunsthallen bygger på værdier som åbenhed, demokrati, transparens,

saglighed og integritet med respekt for resultater af høj kvalitet i international sam-

menhæng. Forholdet mellem alle personer på akademiet skal være præget af re-

spekt for de roller, man indtager i Kunstakademiets faglige og sociale rum. Alle

skal have en kompetent, ordentlig og hensynsfuld behandling med udgangspunkt

i de akademiets værdier. Det er et fælles ansvar for ledelsen og medarbejderne,

at dette sker, men de studerende piller selvsagt en væsentlig rolle i hverdagens

undervisning. Det er nødvendigt for at sikre et åbent og skabende miljø, hvor ar-

bejdet med kunst, forskning og formidling kan udfolde sig frit – med plads og

frihed til eksperiment, nyskabelse og originalitet.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om, hvornår ledelsen på Kunstakademiet opdagede, at busten af Frederik V fra festsalen var væk, til kulturministeren

Jeg anser det som en væsentlig ledelsesopgave for mig at sikre, at de værdier

gennemsyrer Kunstakademiets virke.

OVERORDNEDE UDVIKLING OG MULIGHEDER

Det er min opfattelse, at den nuværende strategi danner et fuldt tilstrækkeligt

grundlag for udviklingen af Kunstakademiet i de kommende år. Vi er i ledelsen i

fuld gang med at udvikle delstrategier på centrale områder der videre vil styrke de

enkelte områder, ligesom vi naturligvis er optaget af at udvikle studie- og arbejds-

miljøet trods de store interne og eksterne spændinger.

I den kommende tid vil vi udarbejde et nyt code of conduct blandt andet for at

sikre plads til uenighed, herunder om identitetspolitiske spørgsmål. Det er nød-

vendigt at sætte tydelige hegnspæle op, så vi sikrer en god debatskik, god adfærd

og almindelig god opførsel på Kunstakademiet. I denne uge afholdes videre mø-

der med underviserne på akademiet, og inden jul begynder vi – i samarbejde med

De Studerendes Råd – en møderække, hvor alle studerende bliver inviteret til at

deltage i arbejdet med at udvikle Code of Conduct.

Kirsten Langkilde

Rektor

30.11.2020