Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
24. november 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 29. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
61 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelser fra Baggårdsteatret m.fl., jf. KUU alm. del
bilag 8 og 14?
Svar:
I henvendelsen fra både BaggårdTeatret og de ni fynske borgmestre slås til lyd for, at
BaggårdTeatret skal tildeles opgaven som regionalt teater for Fyn og de omliggende øer.
De ni borgmestre har også henvendt sig til mig med denne opfordring.
Jeg har svaret borgmestrene, at det på nuværende tidspunkt ikke er besluttet, om et
andet teater eller måske flere teatre skal omfattes af scenekunstlovens § 5 som følge af,
at Fredericia Teater er gået konkurs. Kulturministeriet er ved at kortlægge
mulighederne
–
herunder BaggårdTeatres ønske om at få status som teater med
regional forpligtelse. Folketingets partier vil blive inddraget i den videre beslutning om
anvendelsen af den ledige bevilling.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/05325-4