KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvorfor der er strukturelle forskelle i reglerne for ledelse og studenterdemokrati på de kulturelle uddannelsesinstitutioner sammenlignet med andre videregården uddannelse som f.eks. universiteterne, til kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Akkrediteringsrådet

Notat om de formelle rammer for studenterrepræsentation

–og

indflydelse

på de forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner

Dette notat har til formål at give overblik over rammerne for studenterrepræsenta-

tion og

–indflydelse,

som de er formuleret i institutionslovgivningen

. Det er der-

med udelukkende de formelle rammer, som beskrives i notatet. Der kan følgelig i

praksis være andre veje til studenterrepræsentation og

–indflydelse

ude på de

enkelte uddannelsesinstitutioner.

18. september 2020

Notatet dækker de forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner

(herefter institutionstyper). De kunstneriske institutioner under Kulturministeriet

omtales samlet

. I bilag 1 findes overbliksskemaer, der i stikordsform redegør for

de væsentligste forhold vedrørende studenterrepræsentation og

–indflydelse

på

henholdsvis:

De erhvervs- og professionsrettede uddannelsesinstitutioner, inklusiv

DJMX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og de maritime uddan-

nelsesinstitutioner (overbliksskema 1).

Universiteterne, design- og arkitekturskolerne samt de kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (overbliksskema 2).

Notatet er struktureret i tre hovedafsnit, som opsummerer de vigtigste tværgående

ligheder og forskelle i studenterrepræsentation og

–indflydelse

via henholdsvis:

Uddannelsesinstitutionens bestyrelse, de vigtigste organer med ansvar for uddan-

nelse og undervisning samt eventuelt andre relevante organer.

Uddannelsesinstitutionernes bestyrelser eller lignende organer

På erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, DJMX samt universiteterne

skal der være mindst 2 studenterrepræsentanter i bestyrelsen. Flertallet af besty-

relsesmedlemmerne skal være eksterne. For de tre førstnævnte er det desuden

beskrevet som en bestyrelsesopgave at sikre en organisatorisk opbygning, der

understøtter mulighederne for studenterindflydelse.

På Arkitektskolen Aarhus og KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering) er det Uddannelsesministeren, der beskik-

ker bestyrelsesmedlemmerne, og her skal være studenterrepræsentanter.

På Designskolen Kolding er forholdene anderledes. Som en selvejende institution

er styrelsesforholdene fastlagt i uddannelsesinstitutionens vedtægter, der godken-

des af Uddannelsesministeren. Det fremgår af Designskolen Koldings vedtægter,

Danmarks

Akkrediteringsinstitution

Område for rådsbetjening og analyse

Bredgade 38

1260 København K

Tel. 3392 6900

www.akkr.dk

CVR-nr. 3060 3907

Sagsbehandler

Petra Frydensberg

Tel. 72 31 88 47

[email protected]

Ref.-nr.

20/29401-8

Den anvendte institutionslovgivning er dels lovbekendtgørelser om hver enkelt institutions-

type og dels lovbekendtgørelser om styrelsen af enkelte institutioner.

Betegnelsen dækker over Billedkunstskolerne, Den Danske Scenekunstskole, Den Dan-

ske Filmskole samt de 4 musikkonservatorier; Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,

Rytmisk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium samt Syddansk Musikkon-

servatorium.

Side 1/3

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvorfor der er strukturelle forskelle i reglerne for ledelse og studenterdemokrati på de kulturelle uddannelsesinstitutioner sammenlignet med andre videregården uddannelse som f.eks. universiteterne, til kulturministeren

at ingen af bestyrelsens 6 stemmeberettigede medlemmer er studenterrepræsen-

tanter. Dog har 2 studerende mulighed for at deltage uden stemmeret i bestyrel-

sesmøder i den periode, hvor de sidder som studenterrepræsentanter i Repræ-

sentantskabet (et aftagerpanel med i alt 21 stemmeberettigede medlemmer).

Studenterrepræsentanterne har ligeledes ikke stemmeret i Repræsentantskabet.

På de kunstneriske institutioner under Kulturministeriet er der ikke en egentlig

bestyrelse, men et øverste kollegialt organ, kaldet enten Skolerådet eller Konser-

vatorierådet. Rådet skal medvirke i fastlæggelsen af retningslinjer for institutionens

langsigtede virksomhed. Her skal der være mindst 2 studenterrepræsentanter.

Hvad angår de maritime uddannelsesinstitutioner stilles der ikke krav om studen-

terrepræsentation i bestyrelsen. Derimod fremgår det,

at ”eventuelle studenterre-

præsentanter har ikke stemmeret.” (LBK nr. 781, § 9).

De vigtigste organer med ansvar for uddannelse og undervisning

På erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er

uddannelsesudvalg

det

vigtigste organ med ansvar for uddannelse og undervisning. Der skal være ét ud-

dannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. I hvert udvalg skal der være 2

studenterrepræsentanter. Der skal også være 2 medarbejderrepræsentanter.

Derudover skal sammensætningen afspejle det aftagende arbejdsmarked og regi-

onale behov. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelse, rektor og

relevant ledelse om uddannelsernes kvalitet og relevans samt om den regionale

uddannelsesdækning.

For DJMX gælder, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan bestemme, at der

nedsættes uddannelsesudvalg.

På professionshøjskolerne kan bestyrelsen desuden efter indstilling fra rektor

nedsætte interne

studieråd

for grunduddannelser/udbud af grunduddannelser.

Dette med henblik på at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indfly-

delse på uddannelse og undervisning samt løfte professionshøjskolernes opgave

med at ”…opfylde de studerendes behov for et varieret

udbud af uddannelses- og

studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer”

(LBK nr. 779, §4 stk. 3).

Studierådene skal rådgive uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrette-

læggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelserne.

På universiteterne og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner er

studienævn

det

vigtigste organ med ansvar for uddannelse og undervisning. Der skal oprettes et

eller flere studienævn, som hver skal bestå af et lige antal repræsentanter for

henholdsvis underviserne og de studerende.

Formålsbeskrivelserne for studienævn varierer. På universiteterne og de kunstne-

riske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet skal studienævnene sikre

tilrettelæggelsen og gennemførelsen

af undervisningen. På design- og arkitektsko-

lerne samt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet skal

studienævnene derudover sikre

undervisningens faglige niveau.

Endelig er der på

universiteter samt design- og arkitektskolerne også formuleret en mere overordnet

opgave med at

(kvalitets)udvikle uddannelserne.

Danmarks

Akkrediteringsinstitution

Side 2/3

Hvad angår de maritime uddannelsesinstitutioner er der ingen formelle krav om

uddannelsesudvalg, studienævn eller lignende organer. Der er et centralt råd be-

stående af repræsentanter for det aftagende arbejdsmarked,

”Uddannelsesrådet

for De Maritime

Uddannelser”.

Uddannelsesministeren kan tilforordne studenter-

repræsentanter til dette råd.

Andre relevante organer med studenterrepræsentation

For de erhvervs- og professionsrettede uddannelsesinstitutioner er det i instituti-

onslovgivningen rammesat, at de studerende har ret til på baggrund af valg at

danne et råd. Dette

”De studerendes råd”

udpeger repræsentanter for de stude-

rende til institutionens organer med studenterrepræsentation. Dette gælder ikke

for de maritime uddannelsesinstitutioner

På universiteterne skal der nedsættes et eller flere

akademiske råd

med henblik

på at sikre medbestemmelse og medinddragelse om akademiske forhold. Her skal

nogle medlemmer skal vælges af og blandt de studerende.

På Arkitektskolen Aarhus og KADK skal der nedsættes et

Fagligt råd,

der skal

have studenterrepræsentation, og som skal høres i sager om institutionens over-

ordnede interesse.

Danmarks

Akkrediteringsinstitution

Her kan det være relevant at gentage, at notatet udelukkende dækker de formelle ram-

mer, og ikke forholdene i praksis for studenterrepræsentation og

–indflydelse

på de enkelte

uddannelsesinstitutioner. Der er almindelig praksis, at der er et samlet forum for de stude-

rende på en uddannelsesinstitution, hvad enten det er rammesat i institutionslovgivningen

eller ej. Eksempelvis er der på AAMS (Aarhus Maskinmesterskole) en ”De Studerendes

Forening”,

og ligeledes er der på Arkitektskolen Aarhus et ”De Arkitektstuderendes Råd”.

Side 3/3

Bilag 1.

Notat om de formelle rammer for studenterrepræsentation

–og

indflydelse

på de forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner

Overbliksskemaer

Skemaerne er udarbejdet ud fra den anvendte institutionslovgivning, jf. bilag 2. Af hensyn til omfang er der

kun sat henvisninger ind i de tilfælde, hvor der citeres direkte fra en lovbekendtgørelse.

Når der står ”Ministe-

ren” er det Uddannelses-

og Forskningsministeren, der er tale om.

Overbliksskema 1: De formelle rammer for studenterrepræsentation og

–indflydelse

på de erhvervs-

og professionsrettede uddannelsesinstitutioner

DJMX

Erhvervsakademi-

Professionshøjsko-

De maritime institu-

(Danmarks Medie- og

erne

lerne

tioner

Journalisthøjskole)

Institu-

tionens

besty-

relse

9-13 medlemmer, og

flertallet er udefra-

kommende.

2 medlemmer vælges

af og blandt de stude-

rende.

10-15 medlemmer,

og flertallet er udefra-

kommende.

2 medlemmer vælges

af og blandt de stude-

rende.

9-14 medlemmer.

2 medlemmer vælges

af og blandt de stude-

rende.

5-9 medlemmer, inkl.

medarbejderrepræ-

sentanter, og en dag-

lig leder.

”Eventuelle

studen-

terrepræsentanter har

ikke stemmeret.”

(LBK nr. 781, § 9)

Institutionsloven

nævner ikke uddan-

nelsesudvalg eller lig-

nende organer.

Uddannelsesrådet

Nedsat af ministeren.

Består af repræsen-

tanter for søfarts- og

fiskerierhvervene

samt øvrige erhvervs-

organisationer.

Ministeren kan tilfor-

ordne studenter-

repræsentanter.

Rådet afgiver udta-

lelse i spørgsmål om

uddannelserne, og

kan selv optage

spørgsmål til behand-

ling og afgive indstil-

ling herom til ministe-

ren.

Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor fastlægge en organisatorisk

opbygning, der understøtter

”de studerendes mulighed for indflydelse

på uddannelse og undervisning”

(§12 i LBK nr. 786, 779 og 780).

Uddannelsesudvalg

Bestyrelsen nedsætter mindst ét uddannel-

sesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle

grunduddannelser samt efter- og videreud-

dannelser skal være knyttet til et udvalg.

Sammensætningen skal afspejler det afta-

gende arbejdsmarked og regionale behov.

2 studenterrepræsentanter i hvert udvalg.

”Uddannelsesudvalgene

har til opgave at råd-

give bestyrelsen, rektor og ledelsen af det på-

gældende uddannelsesområde om uddannel-

sernes kvalitet og relevans for samfundet og

om den regionale uddannelsesdækning.

Uddannelsesudvalget inddrages ved udvik-

ling af nye og eksisterende uddannelser og

ved udvikling af nye undervisnings- og prøve-

former. Uddannelsesudvalget kan herudover

af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der

vedrører uddannelsesområdet”.

(LBK nr. 786,

§ 20 og LBK nr. 779, §18).

Studieråd

Knyttet til enkelte ud-

dannelser/udbud

mhp. at sikre lokal

studenterindflydelse.

Uddannelsesudvalg

For hvert af de faglige

hovedområder kan der

nedsættes et uddan-

nelsesudvalg.

Der er 2 studenterre-

præsentanter i hvert

udvalg.

Udvalget har til op-

gave ”at

rådgive be-

styrelsen, rektor og

den faglige område-

chef eller dekan

el.lign. om uddannel-

sernes indhold, profil,

kvalitet og relevans

samt om uddannel-

sesdækning.”

(LBK nr.

780, § 17).

Vigtig-

ste or-

ganer

med an-

svar for

uddan-

nelse

og un-

dervis-

ning

Andre

rele-

vante

organer

De studerendes råd

De studerende har ret til på baggrund af valg at danne et råd. Rådet

udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v. som instituti-

onen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for studerende.

Ikke nævnt i instituti-

onsloven.

Side 1/2

Overbliksskema 2: De formelle rammer for studenterrepræsentation og

–indflydelse

på universiteter-

ne og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner

De kunstneriske in-

Arkitektskolen Aar-

Designskolen Kol-

Universiteterne

stitutioner under

hus og KADK

ding

(DK)

Kulturministeriet

Eksterne medlemmer

og medlemmer, der

repræsenterer an-

satte, bl.a. ph.d.-stu-

derende, samt stude-

rende. Flertallet er

eksterne.

Institu-

tionens

besty-

relse

Der skal være mindst

2 studenterrepræsen-

tanter.

Formand og eksterne

medlemmer udpeges

af et udpegningsor-

gan, og her er 1 stu-

denterrepræsentant.

Ministeren beskikker

medlemmer og be-

stemmer antal, dog

udpeges et mindretal

af og blandt stude-

rende og medarbej-

dere.

Studenterrepræsen-

tanter beskikkes for

en periode på 2 år,

de øvrige for 4 år.

Den selvejende insti-

tutions forhold regule-

res i en vedtægt, der

godkendes af ministe-

ren (LBK nr. 787, §16

d).

I DK’s vedtægter

står:

- Bestyrelsen har 6

stemmeberettigede

medlemmer, her af er

ingen studenterrepræ-

sentanter.

- Dog deltager 2 stu-

denterrepræsentanter

uden stemmeret i be-

styrelsesmøder i den

periode hvor de er

medlemmer af Re-

præsentantskabet (af-

tagerpanel).

Studienævn

I institutionsloven står,

at der i vedtægten for

kan

fastsættes

regler om studienævn

(LBK nr. 787, §16).

DK’s vedtægter

nævnes studienævn

ikke.

Der er ikke bestyrel-

ser. Rektor, udpeget

af Kulturministeren,

har ansvaret.

Der skal dog nedsæt-

tes et øverste kollegi-

alt organ, der medvir-

ker i fastlæggelsen af

retningslinjer for insti-

tutionens langsigtede

virksomhed. De 7 in-

stitutioner har forskel-

lige regler om dette

organ, kaldet hhv.

Skolerådet og Kon-

servatorierådet. I alle

tilfælde er der mindst

2 studenterrepræsen-

tanter, der vælges for

1 år.

Studienævn

Der skal oprettes et

eller flere studie-

nævn.

Studienævnet består

af et lige stort antal

undervisere og stude-

rende, der vælges for

1 år. Genvalg kan

finde sted.

Studienævnet er over

for rektor ansvarligt

for undervisningens

faglige niveau, tilret-

telæggelse og gen-

nemførelse efter de

gældende bestem-

melser.

Vigtig-

ste or-

ganer

med an-

svar for

uddan-

nelse

og un-

dervis-

ning

Studienævn

Mhp. at sikre medbe-

stemmelse og med-

inddragelse skal der

nedsættes et eller

flere studienævn,

som hver skal bestå

af et lige antal repræ-

sentanter for hhv. det

videnskabelige per-

sonale og de stude-

rende.

Studienævnet skal

sikre tilrettelæggelse,

gennemførelse og

udvikling af uddan-

nelse og undervis-

ning.

Akademiske råd

Mhp. at sikre medbe-

stemmelse og med-

inddragelse om aka-

demiske forhold skal

der nedsættes et eller

flere akademiske råd.

Nogle medlemmer

skal vælges af og

blandt de studerende.

Studienævn

På Arkitektskolen

Aarhus nedsættes

som minimum 1 stu-

dienævn, og på

KADK minimum 1 for

hvert hovedfagom-

råde.

Studienævnet består

af et lige stort antal

(min. 3 af hver) un-

dervisere og stude-

rende, som vælges

for 1 år.

Det fremgår dog af

DK’s ”Studienævn

forretningsorden” at

der er et studienævn

med 8 medlemmer,

heraf 4 studerende.

Studienævnet skal føre tilsyn med undervis-

ningens faglige niveau og bidrage til at kvali-

tetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og

undervisning.

Fagligt råd

På KADK er der 9-13

medlemmer, på Arki-

tektskolen Aarhus 5-7

medlemmer. Der skal

være studenterre-

præsentation. Rådet

høres i sager om in-

stitutionens overord-

nede interesser.

Ikke nævnt i instituti-

onsloven.

Ikke nævnt i instituti-

onslovene.

Andre

rele-

vante

organer

Side 2/2