Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
8. november 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 26. oktober 2020, efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Henrik Dahl (LA), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 54 (Alm. del), som
jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er det rimeligt at DR kræver, at memes med DR-indhold fjernes fra sociale medier med
henvisning til brud på DR’s ophavsret, når de nu er på usikker grund juridisk jf.
artiklen: ”Er det forbudt at dele memes om ’Den Store Bagedyst’? Ekspert i tvivl” fra
Journalisten?
Svar:
Det er ifølge lov om radio- og fjernsynsvirksomhed DR’s bestyrelse, der er DR’s øverste
ledelse, mens DR’s generaldirektør varetager den daglige administrative og økonomiske
ledelse af DR. DR’s bestyrelse og generaldirektør har således ansvaret for DR’s
administration af rettigheder. Jeg henviser i den forbindelse til svaret på KUU (alm.
del) spørgsmål 56, hvori DR redegør for deres vurderinger i den konkrete sag.
Jeg kan ikke foretage en juridisk vurdering af, hvorvidt det er et brud på DR’s
ophavsret, når stillbilleder fra DR’s tv-udsendelser bliver brugt til at lave satiriske
memes på sociale medier. En sådan vurdering henhører i sidste ende under domstolene.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/05058-4